Efter to mislykkede forsøg og en forlist advokatkarriere lykkedes det. Det har altid været John Harts drøm at blive forfatter. Nu skriver han kriminalromaner, og det kan der godt komme ordentlig litteratur ud af, mener Hart. Så længe forfatteren har øje for historiens mange facetter ud over det letkøbte krimi-plot. Hans opskrift på litterære kvaliteter i kriminalromaner er karakterudvikling, kontekstarbejde og familiekonflikter.
"Jeg vil bygge en storm i en tekop: Jeg vil skabe almindelige omgivelser og virkelige, troværdige personer. Jeg vil fremskrive de psykologiske risici på en måde, som får læseren til at føle, at der er ligeså meget på spil, som hvis det var menneskehedens skæbne, der var tale om. Og den eneste måde at gøre det på er ved at skabe virkelige karakterer, som læserne kan relatere sig til. Mit mål er at udløse en følelsesmæssig reaktion fra læseren uden at bruge en tikkende bombe i min handling," fortæller John Hart.
Familieliv eller voldsmænd
I 2006 udkom hans første roman The King of Lies (Et spind af løgne) og et år senere Down River, der netop er kommet i dansk oversættelse under titlen Rødt vand. Rødt vand begynder med en ægte familiekonflikt: Fortælleren Adam Chase har forladt familiefarmen i North Carolina, fordi stedmoderen har anklaget ham for et mord, han ikke har begået. Efter fem år vender Adam Chase hjem til farmen og søger at slutte fred med familien. Men efter hjemkomsten sætter nye mord familien på endnu en prøve.
Det var John Harts eget familieliv, der fik ham til at tage beslutningen om at afslutte sin karriere som forsvarer og begynde som forfatter.
"Efter nogle år som forsvarer kom jeg i kontakt med de virkelig onde mennesker. Jeg fik en klient, som havde misbrugt sin steddatter seksuelt. Det var tydeligt, at han var skyldig - han sagde det nærmest selv til mig. Så jeg forlod hans celle med følelsen af, at grænsen var nået. Jeg følte, jeg blev nødt til at dyppe mine hænder i syre, for at kunne tage dem med hjem til min datter efter arbejde."
Hart besluttede sig nu for tredje gang for at skrive en roman og sagde sit job op for at skrive fuldtid i et år. Det kom der hans debut Et spind af løgne ud af.
Kriminalromaner er lødig litteratur
Litteraturverdenens evige tvivl om, hvorvidt kriminallitteratur nu også er lødig litteratur, har Hart en klar holdning til. Han fortæller, at han selv er blevet betegnet som en af de forfattere, der aflivede den sidste skepsis: "Der var en anmelder som udtalte: ''Rødt vand' afgør spørgsmålet - kriminalromaner og mysterier kan altså også være litteratur.'"
Det er vigtigt for John Hart at komme uden om det letkøbte krimiplot.
"Jeg prøver at gøre det til mere end blot plotdrevet kriminallitteratur, og jeg synes, at der inden for genren er forskellige grader - der er forfattere, som bringer en utrolig dybde ind i deres værker, og nogle er meget mere optagede af bare at drive det vilde plot videre." Derfor er karakterarbejdet en vigtig del af Harts romaner.
"I begyndelsen, når jeg skal skrive en ny bog, har jeg en meget klar fornemmelse af de følelsesmæssige problemer, som mine hovedkarakterer står med. Med Adam Chase var det tab og vrede . Jeg nyder at udforske den troværdige psykologiske betydning af de begivenheder, der har fundet sted. "
Sydstatstraditioner
Handlingens geografiske sted er også et element, John Hart bruger til at give sine romaner mere litterær tyngde. Rødt vand og Et spind af løgne udspiller sig i den lille by Salisbury i North Carolina, hvor John Hart selv voksede op. Romanernes sydstatsstemning er så udpræget, at den har fået anmeldere til at sammenligne Hart med William Faulkner. Flere kritikere har bemærket, at Rødt vand er mindre en thriller end Harts foregående bog og mere en ny sydstatsstemme.
"Jeg har ikke den akademiske forklaring på hvad der kendetegner sydstatslitteratur, men min egen fornemmelse er, at det er en dyb forbindelse til det geografiske sted, til familien, til fortiden og dét at have nogle fælles historier med de folk, der omgiver dig," forklarer John Hart.
I Rødt vand slås landskabets fremtrædende rolle fast allerede i de første sætninger, som om det var en selvstændig aktør: "Floden er mit tidligste minde (-) selv nu ved jeg, hvordan den flod føles: den langsomme kværnen af opslammet rødt ler, strømhvirvlerne, der sendte vandet baglæns under den skarpe brink, de hemmeligheder, floden hviskede til Rowan Countys hårde lyserøde granit," fortæller hovedpersonen Adam Chase. Og det er da også ved Rowan County-flodens breder, at vold, afsløringer og familære genforeninger finder sted.
Dysfunktionelle familier
Sydstatsinspirationen og dens fokus på familien går igen i Harts forfatteridoler.
"Forfatteren Pat Conroy er et af mine store forbilleder. Han er en frygtløs historiefortæller, når det kommer til dysfunktionelle familier. Hans fortællinger bygger på hans egne oplevelser som barn. Jeg har ikke samme slags dårlige minder, men jeg bruger også familiekonflikterne i mine historier. Hvis man går tæt på, fremkalder det også en meget større fortrolighed hos læserne."
John Hart lægger vægt på, at kriminiallitteratur alligevel har nogle egenskaber, som ikke er så typiske for andre skønlitterære genrer.
"Det handler jo meget om at klæde figurerne af, så man kommer helt ind til deres sande jeg. Når man ender ved de afgørende spørgsmål om liv eller død, bør den gode forfatter føre karaktererne gennem de troværdige handlinger og reaktioner. Hvad gør du, hvis din stedmor anklager dig for mord, og din far ikke ved, om han skal tro dig eller ej? Det er fascinerende, fordi der er en masse spændninger mellem folk, som ikke er til at finde i så meget andet skønlitteratur."
Fortsætter i krimigenrens spor
I New York Times' anmeldelse af Rødt vand bemærker kritikeren også Harts hang til dramatiske karakterer: "I slutningen af Rødt vand stiger antallet af onde hemmeligheder. Stort set alle i bogen har noget at skjule. Og Mr. Harts stærke plot opretholder spændingen, selvom det ville have været en bedre bog med bare én rolig, fornuftig figur i midten," skriver anmelderen. Men det er ifølge John Hart netop i de tilspidsede krisesituatiner, at man skal finde forklaringen på kriminallitteraturens popularitet.
"Jeg tror, folk bliver fascinerede af de ting, man kun fantaserer om, men aldrig ville gøre i virkeligheden. Kriminallitteratur går ud på at udforske de mørke sider af menneskets natur."
Hart understreger da også selv, at det er spørgsmålet om liv eller død, som betyder, at han fremover vil fortsætte i krimigenrens spor. Hans tredje bog, som forventes at udkomme i USA til sommer, er også en kriminalroman.
"Det er, fordi jeg godt kan lide de ekstreme situationer, hvor den ydre skal forsvinder, og folk viser deres sande ansigt. Når hovedkaraktererne kommer i knibe, opdager de, hvem deres virkelige venner er. Det er noget af det, jeg godt kan lide ved kriminallitteraturen - at der er så meget på spil."
