Læsetid: 5 min.

Kvinder synes, at deres kønsorganer stinker

Charlotte Roche, tysk studievært med engelske aner, elsker at klemme tyskerne dér, hvor det gør mest ondt. Senest med sin debutroman, hvor ekshibitionisme, masturbation og antihygiejne på grotesk og frydefuld vis får det til at vende sig i læseren
Den tyske tv-vært Charlotte Roche er træt af hygiejnehysteriet. Hun debuterer med en bog om en pige, der ynder at spise alt, der kommer ud af hende selv - og andre. Hun laver blandt andet en -sexmindekaramel- af størknet sperm efter en særlig god partner. Så kan hun gå og sutte videre i løbet af dagen.

Den tyske tv-vært Charlotte Roche er træt af hygiejnehysteriet. Hun debuterer med en bog om en pige, der ynder at spise alt, der kommer ud af hende selv - og andre. Hun laver blandt andet en -sexmindekaramel- af størknet sperm efter en særlig god partner. Så kan hun gå og sutte videre i løbet af dagen.

Markus Schreiber

4. april 2008

Ingen, der har set det, glemmer det igen. For to år siden var Charlotte Roche, en af Tysklands mest populære og alternative tv-studieværter, gæst hos Harald Schmidt. Han er sådan cirka Tysklands svar på David Letterman. Til slut i interviewet kommer de ind på emnet tænder. Her skal det indskydes, at Charlotte Roche er en køn, tynd, mørkhåret, ung kvinde i slutningen af 20'erne med en mere end almindeligt charmerende udstråling.

Først fortæller hun i detaljer, hvordan hun i morgen vil gennemgå en helt forfærdelig operation, hvor hendes tandkød vil blive mørbanket og hendes tandknogle hamret på plads. Herefter tager hun med et rask tag fat i sin venstre fortand, hiver den ud og sidder med et gabende hul for åben skærm.

"Ja, så ligner man jo med ét en asocial alkoholiker," læsper Roche og fortsætter: "Ikke at jeg skal sige noget ondt om dem."

Hun rejser sig op, kaster tanden op i luften, lægger nakken tilbage, griber den med munden og skubber den på plads med tungen. For åben skærm.

"Man må jo lære at omgås sine egne handicap," griner Roche til den mundlamme Harald Schmidt.

Tog Robbie på sengen

Den engelskfødte Roche har boet i Tyskland siden sit niende år. Siden hun var helt ung, har hun lavet tv, og hun blev især kendt på musikkanalen Viva for sin meget lidt forudsigelige interviewteknik. For eksempel som da hun sad over for popsangeren Robbie Williams. Han fortalte, at han kun lyttede til sin egen musik. Roche replicerede spontant, at det da var ligesom at drikke sin egen sperm. Herefter flød (så at sige) interviewet meget bedre.

Nu er Roche debuteret som romanforfatter med romanen Feuchtgebiete, der betyder vådområder. Den handler om den 18-årige Helen, der ligger på hospitalet med en anallæsion, som hun har pådraget sig, da hun intimbarberede sig selv. Samtidig får hun fjernet nogle hæmorroider, som hun har døjet med, så længe hun kan huske. Helen er forsker. Allerede inden hun landede i hospitalets hygiejnehelvede, lavede hun eksperimenter med "ikke at vaske sin kusse i lang tid".

Helen hader alt, der har med hygiejne at gøre. På hospitalet har hun masser af tid til at beskæftige sig med sin krop, med det, den udskiller, og med det, man laver alene med den, men ikke fortæller andre om.

Sex er beskidt og dyrisk

På bogmessen i Leipzig bliver Charlotte Roche interviewet om sin bog af en yngre mand, der derfra hvor Information står, ser ud, som om han har været i bad for nylig. Det gør Roche også selv med sit mørke pandehår og sorte tækkelige kjole med læggede ærmer. Om sin motivation til at skrive bogen siger Roche:

"Der er i det her samfund en tilsyneladende frigørelse. Samfundet er overseksualiseret, men de billeder, vi ser, giver os komplekser. Jeg har sågar hørt om unge piger, der får afkortet deres skamlæber, fordi de hænger langt ned, og de tror, at det er unormalt. Jeg synes ikke, at der kan tales og skrives for meget om ægte kroppe og ægte sex. Kvinder synes for eksempel, at deres kønsorganer stinker. De tænker, åh nej, nu går han derned, forhåbentlig lugter jeg godt nok. De skal da vide, hvad der er naturligt. Jeg kan godt lide, at man møder en mand og med ét snus kan lugte, om han er godt genmateriale: Ham vil jeg gerne have et barn med," siger Charlotte Roche. Hun synes ikke, at vi lugter som mennesker længere, men af intimsæbe og parfumerede trusseindlæg.

Intervieweren betror os koket, at lige så væmmeligt han synes, det er, når der bliver talt om den slags temaer, lige så meget lyst har han til at læse om det.

"Men det er jo livet. Hvis man synes, at det er ækelt, hvad der sker i min bog, så synes man, livet er ækelt," siger Charlotte Roche.

"Al den renlighed uden væsker og lugte. Så skal man hellere lade være med at have sex. Sex er for mig det mest beskidte og dyriske, der findes. Og Helen spiser for eksempel gerne alt, hvad der kommer ud af hende. Det er sådan for at modbevise sin mors udsagn om, at det hele er ulækkert. Moderens største skræk er at komme på hospitalet med beskidte underbukser," siger Roche. Hun fortsætter med sukkersød stemme:

"Samfundet taler jo heller ikke om hæmorider. Selv om mange af dem, der sidder her, lider af dem. Det kan jeg se på deres ansigtsudtryk."

Forlaget Kiepenheuer & Witsch, der egentlig skulle have udgivet bogen, ville ikke have den, da de først havde læst manuskriptet. De ville ikke offentliggøre porno, selv om de på forhånd vidste, det ville blive en heftig bog. Men er det ikke også lidt provokerende med sådan et selvbestaltet kredsløb, hvor man æder sine egne sekreter? Og Helen spiser jo ikke kun, hvad der kommer ud af hende selv, men ruller sig også en "sexmindekaramel", hvis hun har lidt størknet sperm tilbage på fingrene efter en særlig god partner. Så kan hun gå og sutte videre i løbet af dagen. Det er da provokerende, mener intervieweren?

"Altså, forældre skriger jo altid til deres børn, hvis de vil samle noget op fra gaden: Smid det, der er hundelort på det! Og som barn samler man det op, kigger undersøgende på det og tænker: Næh. Det er, som om forældre mener, at der på alt, hvad der har ligget på jorden, er potentielle hundelortpartikler. Jeg forsøger bare at sige, at selv om man så spiste ren hundelort, ville der formentlig ikke ske noget slemt. Vi er omgivet af et hygiejnehysteri. Det har ophidset mig i årevis," siger Charlotte Roche. Hun er selv opdraget frit og kropsligt: "Jeg ankom som en lille frigjort minifeminist i den slemme verden og opdagede, hvor hæmmede mine veninder var blevet gjort. Især af deres mødre. Men i virkeligheden er jeg i dag nok endnu mere beklemt, end de er. Det har også været en befrielse for mig selv at skrive bogen," siger hun til intervieweren og takker ham for, at han siger 'kneppe' på sådan en sød måde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kvinder synes....

Hvilke kvinder? Hvor mange? Hvordan kan man overhovedet vide sådan noget?

Ud fra mit synspunkt ,som ikke særlig erfaren mand, synes jeg godt om de kvindes kusselugt, som jeg har haft den privilegie at lugte til. Jeg kan også bedre lide kvindernes naturlige lugt, og ikke er magt for deoderanter osv. Mænd og kvinder kun behøver at holde sig rimeligt rene for at lugte godt hvor som helst på deres krop, og også at prøve at undgå at prutte på forkerte tidspunkter.

For fanden, hvad er der nu galt ved at lugte af mand, eller lugte af kvinde?

Disse normer irriterer mig af helvede til. Og jeg ligger under for dem. Ikke i den grad, at jeg bruger noget så vanvittigt som deodorant, men jeg vasker mig dog en ekstra gang under armhulerne, når jeg skal hjemmefra, selv om der ikke er andet at komme efter end en smule ganske almindelig sved.

Hvorfor må man ikke lugte naturligt? Det burde hverken pøbelen eller staten bestemme.

Helt enig med Lassen. Simon Spies sagde engang: "Mænd skal ikke vaskes, de skal bare skylles i lunkendt vand." Så vidt vil jeg nu ikke gå, jeg foretrækker at bruge en uparfumeret sæbe (det er også godt for eventuelle allergier). Jeg synes, mennesker skal lugte (ikke stinke) af mennesker, ikke af kemi. Og jeg synes, at en ren kusse både lugter og smager godt.

Fra venstreorienterede mediers propagandaordbog:

Kvinde = det højerestående væsen af den menneskelige race, er gennemgående god. Hvis en kvinde gør eller siger ting, som bryder mod dette, har hun optrådt som en mand og denne opførelse er påtvunget af patriarkatet.

Mand = det laverestående væsen af den menneskelige race, som kun vil sprede sin sæd. Inkompetent og til stadighed undertrykkende mod alle, som ikke er præcis som hvide heteroseksuelle mænd. Latente til voldshandlinger i alle situationer, den højerestående race bør derfor bære våben.

Det var da godt nok nogen besynderlige kommentarer i afleverer, ikke mindst den sidste som skal have venstre-højre skalaen med i seng (men ok dem til højre kneppe sikkert ad helvede til)

Jeg synes damen her er vidunderligt provokerende og det er sgu da rigtigt at vi er godt på vej ind i en overparfymeret, overfriseret og helt igennem unaturlig verden hvor men i tiltagende grad tilsidesætter det sanseapperat vi er født med, ikke mindst lugtesansen. Den dårlige lugt som en kvinde mener hun har er måske det jeg finder tiltrækkende hos hende og omvendt.

Interviewet er i mine øjne med en dame som tør gå i åbent oprør med pænheden og det unaturlige som vi i tiltagende grad har ladet invadere vores liv , med vanvittige forestillinger om at vores krop ikke må lugte, fungere og være som kroppe nu en garng er og gør hos en primat.

Det her er bare et andet oprør mod denne snigende sterilisering og parfymering og - hvad der i virkeligheden er puritanisme i skjult udgave

Good on her!