Læsetid: 4 min.

Læserbreve

Peter Dyreborg om moms på bøger - ja tak, og Jan Maslak om Spinozas Tractatus Politicus
3. april 2008

Moms på bøger, ja tak

Peter Dyreborg, forfatter

Fra tid til anden er der en forlægger, boghandler eller lignende, der foreslår, at moms på bøger sænkes eller helt afskaffes. Det kan måske umiddelbart lyde som en tiltalende idé, men hvorfor er det lige, at forlagene og boghandlerne skal have statsstøtte i form af reduceret moms? Skal de ikke bidrage til velfærdssamfundet på lige fod med alle andre kommercielle virksomheder?

En reducering bliver ofte begrundet med, at læserne dermed vil købe flere bøger, hvilket vil være et kulturelt gode for samfundet. Et øget bogsalg vil også komme forfatterne til gavn.

Det er muligvis rigtigt, at der vil blive solgt flere bøger, men det betyder ikke, at der i nævneværdig grad vil blive solgt flere gode bøger. På samme vis som i Sverige vil krimier, kiosklitteratur og anden lørdagsunderholdning i bogform sikkert opleve en mærkbar stigning i salget, men det er vel næppe en væsentlig samfundsopgave ligefrem at støtte yderligere udbredelse af disse.

De læsere, som køber rigtig litteratur, gode bøger, bæredygtige bøger, de bøger, som netop er et kulturelt gode for vores samfund, er som oftest ligeglade med, om en digtsamling koster 150 kr. eller kun 132 kr., hvilket ville være tilfældet ved en moms på 10 procent.

Og de læsere, som ikke er ligeglade med prisen, de læsere, der går på biblioteket, fordi de ikke har råd til en roman til 300 kr., har heller ikke råd til én til 264 kr. Hér handler det i stedet om bibliotekets udvalg af bøger. Selv hvis en reducering af moms rent faktisk betyder noget for bogsalget, selv hvis læserne begynder at købe flere af de gode bøger, vil det ikke komme forfatterne til gavn i særlig høj grad.

Hvis man f.eks indfører 10 pct. moms på en normal digtsamling og samtidig lader salgsprisen på 150 kr. være uændret, vil et salg på 500 eksemplarer kun give omtrent 1.200 kr. mere i indtægt til forfatteren. Hvis man tilmed gør bogen billigere for læserne, siger det sig selv, at der skal sælges rigtigt mange bøger, før forfatteren overhovedet kan mærke det mindste. Hensynet til forfatterne, og især de smalle forfattere, er derfor til at overse.

De eneste, som for alvor vil få noget ud af reduceret moms på bøger, er de store forlagskoncerner og boghandlerkæder. Den kunststøtte, som i dag gives til forfatterne i form af arbejds- og rejselegater m.v., er i forvejen statsstøtte til branchen, for uden støtten ville forfatterne ikke kunne skrive de bøger, som forlagene og boghandlerne tjener styrtende på.

Bogsalget i Danmark skaber faktisk langt flere indtægter til staten, end der udbetales i støtte til litteraturen. I stedet for at ændre på moms på bøger kan man lade tingene være, som de er, og lade forlagene, boghandlerne og læserne betale, for de har penge nok, og så måske bruge lidt flere af indtægterne på støtteordninger.

Det kunne f.eks. være flere og større legater, mere støtte til udgivelse og markedsføring af smal litteratur m.v., og støtte til flere arrangementer og litteraturfestivaler, både for børn og voksne. Man kunne også give flere midler til bibliotekers og skolers bogindkøb, og derved komme de knap så velstillede læsere i møde. Og hvis der stadig er penge til overs, kan man smide dem i den pulje, der skal finansiere en reducering af moms på frugt og grønt.

Mit navn er Peter Dyreborg. Og min seneste bog, Pro Bono, koster kun 75 kr. Du kan købe den hos alle boghandlere, og prisen er selvfølgelig inklusiv moms.

Dump selv, Qvortrup

Jan Maslak, Frederiksberg

Sidste weekend affyrer Mads Qvortrup en bredside mod indholdet i demokratikanonen. Hvis nogle af bogens udsagn var indeholdt i en eksamensopgave i Storbritannien, ville studenten dumpe, mener han. Og så gør han sig til bedste over, at Spinoza (1632-76) betegnes som den første demokrat i nyere tid; han kom nemlig kun af sted med at skrive to ufuldendte sider i sin Tractatus Politicus (trac. polit.), hedder det.

Det er en perfid måde at nedgøre Spinoza på, al den stund at Qvortrup, der lader til at være så godt inde i stoffet, undlader at medtage i sin vurdering, hvad Spinoza gør sig til talsmand for i sin Tractatus Theologico-Politicus (trac. theol. Polit).

Tractatus theologico-politicus (1670) udkom af gode grunde uden Spinozas navn og blev hurtigt undertrykt af gejstligheden, i en sådan grad at det var svært at få fat i bogen. Spinozas hensigt er bl.a. at sikre grænsen mellem teologien og filosofien og derved sikre filosofien et neutralt gebet samt påvise den frie tænknings og den frie tales forenelighed med statens formål og med dens ro.

Tractatus Politicus er ganske rigtigt et fragment, skrevet kort før hans død. I de fem første kapitler udvikler han med en overordentlig skarphed og klarhed sin opfattelse af naturretten, af begrebet stat, af statsmagtens ret, dens myndigheds omfang, staternes forhold til hinanden og statssamfundets formål. I det 11. kapitel er udviklingen af demokratiet begyndt, men her er afhandlingen afbrudt, efter at nogle få almindelige bestemmelser er givne.

Sammenholder man imidlertid Trac. Polit. med Trac. theol. Polit., så er der ingen tvivl om Spinozas mening om de tre statsformer: demokratiet, aristokratiet og monarkiet. Han betragter ikke de tre former som lige gode, men giver demokratiet fortrin, såvel fordi det er det stærkeste, som fordi der er mindre fare for ufornuftige beslutninger, når så mange deltager i regeringsmagten (Trac. theol. Polit, pag:180, Trac. Polit. VIII, 6) og endelig, fordi det giver størst frihed og lighed (trac. Polit. X, 8).

Det er herefter svært ikke at kreditere Spinoza, der 1660 blev ekskommunikeret af synagogen i Amsterdam for meget tidligt i nyere tid at tage demokratiets parti og for i det hele taget på sin egen besindige måde at udfordre tidens aristokrater og teokrater med fare for eget liv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu