Læsetid: 5 min.

Der skal lig på bordet

Med tårer i bedste sendetidog gentagne historier om storkonfliktens konsekvenser giver medierne politikerne det alibi, de leder efter for at gribe ind i strejken, siger arbejdsmarkedsforsker. Det betyder ikke, at historierne ikke skal fortælles, svarer lektor ved journalisthøjskolen
Ældre, der venter forgæves på en sosu-medarbejder, og underbemandede afdelinger på hospitalerne - medierne fokuserer på konsekvenserne af storkonflikten. Model

Ældre, der venter forgæves på en sosu-medarbejder, og underbemandede afdelinger på hospitalerne - medierne fokuserer på konsekvenserne af storkonflikten. Model

Kultur
25. april 2008

Fra en underbemandet fødegang på Rigshospitalet til et anoreksicenter i Århus og et smut forbi et plejehjem, hvor en gammel kvinde fælder en tåre.

Konsekvenserne af storkonflikten er tydelige i medierne. Og det er lige ved at tage overhånd, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

"Medierne dyrker i overvejende grad konsekvenser på individniveau, helst i form af grædende kvinder," siger han.

Det betyder ifølge Henning Jørgensen, at der slækkes på baggrundsstoffet og historier om selve konfliktens karakter. Samtidig påtager medierne sig et standpunkt og bliver en del af konflikten. Det er set før, påpeger han og henviser til storkonflikten i 1998, som blev standset af statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), da der kom kyllingelig på bordet. Transportsektoren var ramt af strejke, og medierne kunne fortælle om kyllingerne, der døde i stort tal, fordi de ikke kunne blive bragt til slagteriet. Kyllingerne kom i klemme, de voksede sig større og større og maste hinanden til døde.

"Vi har set ubehagelige eksempler på, at dyrevelfærdssituationen ikke er acceptabel. Dem kan vi ikke sidde overhørig," fastslog Nyrup, da han skulle begrunde indgrebet.

"Politikerne har ikke is i maven, og medierne fremprovokerer en følelse af, at nu er det for galt, og nu må der gribes ind. Poul Nyrup greb ind efter 11-12 dage i 1998 og henviste til dyrevelfærd, da et par døde kyllinger med benene i vejret blev hevet frem i nyhederne. Det er jo bare et alibi, politikerne leder efter - og det finder de hos medierne," siger Henning Jørgensen.

Jan Dyberg Larsen, lektor ved Journalisthøjskolen, mener, at mediedækningen under konflikten er forholdsvis bred.

"Det er fair nok at se på konsekvenserne, og fint at medierne formidler store sager via mennesker. Det bliver først problematisk, hvis dækningen bliver usaglig, og der mangler perspektiv i de personbårne historier," siger han og påpeger, at medierne har et ansvar for, at konsekvenserne ikke bliver gjort værre, end de reelt er.

"Politikerne har brug for et påskud eller en anledning for at blande sig, og der spiller medierne da en rolle. 100 grædende patienter frem for to vil nok have en form for effekt, men det betyder ikke, at vi ikke skal høre historierne. Det må bare ikke ende i følelsesporno," siger Jan Dyberg Larsen.

Hotline som våben

Selvom der har været mange tårer på tv, siden konflikten startede, så er der stadig en stor folkelig opbakning bag de strejkende. Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen henviser til, at medierne ikke er det eneste sted, konflikten udspiller sig.

"Men det er blevet en ny og afgørende kampplads. Parterne ved, at de ikke skal lade medierne køre deres eget løb, og derfor har de lavet et utroligt forarbejde," siger arbejdsmarkedsforskeren.

Fagforeningen FOA har blandt andet oprettet en hotline, hvor pårørende kan ringe ind, hvis de føler, at nødberedskabet svigter. FOA's pressechef Jens Jørgen Krogh betegner konsekvensjournalistikken som "fair nok".

"Strejken har konsekvenser. Man kan selvfølgelig dramatisere virkeligheden mere, end godt er, men vi tror trods alt på, at virkeligheden er vores bedste kort".

Medieovervågning

Den gammeldags drejebog for en konflikt gælder ikke længere. Nye elektroniske medier er kommet på banen, og nyhederne pumpes rundt på websider og fjernsynets nyhedskanaler. Konflikten var end ikke gået i gang, før der var konsekvensreportager i aviserne om, hvem strejkerne ville gå ud over.

"Lars Barfoed (K) kunne allerede søndag, før konflikten satte i gang, vurdere på de nødberedskabsmæssige konsekvenser af konflikten. På den måde er tempoet sat væsentligt op i forhold til sidste store konflikt i 1998," siger Jens Jørgen Krogh.

Han er især overrasket over, at det, der er interessant om morgen, ikke længere er det om eftermiddagen.

"For 10 år siden fulgte man op på den bærende dagsordensættende historie til dagen efter. Det er nyt i den her konflikt, og det har vi forberedt os på, blandt andet ved at blande os på annoncesiden, ved at oprette en hotline og ved at udsende pressemeddelelser. Vi forsøger simpelthen at holde tempoet," siger han.

Da FOA søsatte en annoncekampagne til fire mio. kroner, modtog de hurtigt kritik for at spendere så mange penge på annoncer. Ifølge Jens Jørgen Krogh oplyste FOA selv kampagneprisen for at undgå eventuelle mytedannelser omkring beløbet.

FOA ofrer i dag langt mere tid på medieovervågning end tidligere.

En morgen kan starte med, at Kommunernes Landsforening truer med lockout. Historien kører på alle nyhedskanaler, kamerahold indtager FOA, den kører på avisernes websites og på radio-kanalerne. Og næste nyhed? Den kommer sandsynligvis et par timer senere.

Ifølge Troels Mylenberg, leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, er konsekvensen af de mange nye medier, at nogle nyheder bliver solgt som værende store uden nødvendigvis at være det.

"Når man har behov for nye tophistorier hver anden time i stedet for hvert døgn, så ændrer tempoet sig. Måske kan man hurtigt komme på banen, men gennemslags-kraften per nyhed er også meget blødere end tidligere," siger han.

'Aviser kan vi ikke styre'

FOA's Jens Jørgen Krogh deler medierne op i forskellige grupper: Tv interesserer sig meget for billeder, dem, der rammes af konflikten, og store demonstrationer. Morgenaviserne interesserer sig meget for spinnet, og hvem der vinder mediedagsordenen.

"Aviserne kan vi slet ikke styre. Vi kan ikke bestemme, hvad Ralf Pittelkow (politisk kommentator på Jyllands-Posten, red.) skal mene om noget som helst," siger han.

Lokalaviserne og gratisaviserne kører en mere refererende stil.

"De har ikke de der kloge-åger, og de skriver, hvad der sker i de lokale samfund. Her står vores budskaber klarere og mere præcist," siger Jens Jørgen Krogh.

Troels Mylenberg kalder mediedækningen under strejken for "balanceret":

"Det er klart, at tv-mediet fylder rigtig meget i dag, og det er et følemedie, der kan vise personskæbner meget mere effektfuldt, end aviser kan. Så køber man den påstand om, at konflikten handler om at vinde mediedagsordenen, så er det rigtigt, at det kan have en effekt. Jeg har dog en fornemmelse af, at den danske befolkning ikke danner deres meninger alene på baggrund af medierne," siger han.

Dansk Sygeplejeråd betegner den mediedækning, som de selv erkender, at de er dybt afhængige af, som "sober og fair".

"Vi synes dog, at medierne burde gå mere i kødet på både regeringen og danske kommuner og regioner, da de på en eller anden måde har formået at stikke hovedet i busken midt i alt det her," siger 2. næstformand Dorte Steenberg.

Hun pointerer da også, at når nu medierne har så travlt med at fokusere på dem, der lider under konflikten lige nu, så bliver det spændende at se, hvor meget der vil blive fokuseret på samme område fremover.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her