Læsetid: 9 min.

Jo, ligestilling er opstået i hovedet på feministiske rappenskralder

Interview. Engang tog kvinder livet af sig selv i desperation over deres stilling i samfundet. Det gør de ikke længere. Men måske burde kvinder og mænd læse Gretelise Holms nye bog, hvor hun tilbageviser 30 gængse argumenter mod ligestilling, der på mange måder lignende dem, man brugte for at holde kvinder nede for hundrede år siden
Betænkelighed. Jeg kan være bange for, at de yngre kvinder, der er utrolig pressede af markedets krav om, at de skal ligne fotomodeller og hjemmet en reklame, bukker under og trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvor jeg syntes, de burde skære ned på forbruget i stedet for, siger Gretelise Holm.

Betænkelighed. Jeg kan være bange for, at de yngre kvinder, der er utrolig pressede af markedets krav om, at de skal ligne fotomodeller og hjemmet en reklame, bukker under og trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvor jeg syntes, de burde skære ned på forbruget i stedet for, siger Gretelise Holm.

Kim Nielsen

11. april 2008

Den 20. april 1908 fik danske kvinder deres første væsentlige politiske borgerret. De kunne stemme til de daværende kommunalråd. I 2008 er der 91 mandlige borgmestre og syv kvindelige. I valgkampen sidste år var der kvinder i front hos seks af partierne. Ingen af dem diskuterede ligestilling. Så langt er vi nået, konstaterer forfatter Gretelise Holm i sin nye bog, Hvorfor er feminister så snerpede, der markerer 100-årsdagen.

Den 29. november 1883 er et andet årstal, Gretelise Holm hæfter sig ved. Den dag begik en 21-årig kvinde selvmord på det pensionatværelse på Gammel Kongevej 49 i København, hvor hun boede. Hun ville være sikker på at dø. Først drak hun gift. Så skar hun pulsåren over på venstre hånd, og til sidst skød hun sig gennem højre tinding. Adda Ravnkilde efterlod sig tre romaner, som handlede om kvinders fortvivlende stilling i samfundet. De udkom efter hendes død.

Tre år senere stillede Frederik Bajer fra Venstre, medstifter af Dansk Kvindesamfund og Nobelprismodtager, det første forslag om begrænset borgerret til kvinder. Forslaget blev mødt med høj latter og tilråb, så der måtte kaldes til orden i folketingssalen, og det blev siden hånligt afvist af Landstinget. Der skulle gå 22 år og ni efterfølgende forslag, før kvinder fik lov til at stemme til kommunalvalgene.

"Virginia Woolf har udtalt, at historien om mændenes modstand mod kvinders rettigheder er mere underholdende end kvindernes kamp," siger Gretelise Holm, da vi har fundet lidt varme på en cafe i det kolde forårskøbenhavn. Forfatteren har tidligere skrevet historiske bøger om kvinders kamp for valgret, men hun oplever, at den yngre generation mangler faktuelle argumenter for, hvorfor ligestillingskampen ikke stopper ved de formelle rettigheder. Derfor bliver det historiske afsnit i bogen fulgt op med besvarelsen af 30 'dumme' spørgsmål om køn og ligestilling. Og hun har ikke noget imod at udgøre "det - som så ofte påpeget - højtråbende mindretal", der fortsat kæmper i Adda Ravnkildes fodspor. Hvad hun gør med så stor iver, at hun ikke kan sidde roligt på cafestolen.

Men tilbage til den underholdende historie. For argumenterne, der blev brugt mod kvinderne dengang, går igen i dag, hævder Gretelise Holm.

Greve og kammerherrer Christian Rosenkrantz Scheel gav i 1887 Frederik Bajers progressive forslag disse ord med på vejen: "Det at give kvinden kommunal valgret vil kun være det første skridt til at føre hende ind på en glidebane. Det vil ende med, at hun kommer ind i den landspolitiske valgkamp og bliver valgbar til Folketinget, og det tror jeg ikke, nogen af os mænd, som har virkelig respekt for kvinden, kunne ønske, at hun kommer med til."

Er det demokrati?

Landstinget vedtog så, at det hverken var i samfundets eller kvinders egne interesser, at kvinder fik valgret.

"I dag kan vi sagtens se det vanvittige i argumentet om, at det eksempelvis var imod grundloven, at kvinder fik valgret, fordi man aldrig kan vide, om kvinder er uberygtede. For mænd handlede det om, at de ikke måtte være straffede, men hvad angik kvinder, var det også deres seksuelle vandel, der skulle tages i betragtning, og den kan man aldrig være sikker på. Det var Hugo Hørring, der sagde det, og han blev betragtet som en af sin tids skarpeste juridiske hjerner og blev senere statsminister. Det er jo interessant, at juraen bruges til at finde ud af, at kvinder aldrig kan få valgret."

Argumentet, om at man vil beskytte kvinden, og at hun derfor ikke skal behandles lige, gælder jo stadig, mener Gretelise Holm.

"I diskussionen om kønskvotering vil man for eksempel beskytte kvinderne mod den ydmygelse det er, at nogle skulle få den opfattelse, at de er blevet ansat på deres køn frem for deres kvalifikationer. Dengang forlangte man halvdelen af stemmesedlerne, nu forlanger man halvdelen af indflydelsen og pengene. Det er også en form for demokrati. Har man demokrati, hvis den ene del af befolkningen er mere eller mindre sat uden for indflydelse? Når det gælder kønskvotering i private bestyrelser i dag, diskuterer man, om man kan tilsidesætte ejendomsretten og arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. De argumenter bruger man for at hævde, at det ikke kan lade sig gøre."

En 39. plads

Det er ikke nogen fiks ide, at ligestilling er en demokratisk rettighed, som er opstået i nogle feministiske rappenskralders hoved, understreger Gretelise Holm.

"Det ansete World Economic Forum dokumenterer, at vi er røget helt ned på en 39. plads på ligeløn. De Forenede Arabiske Emirater, Botswana og Gambia har mere ligeløn end os. Danske Bank lavede i december 2007 en opgørelse for Jyske Vestkysten, som medregner alle indkomster også overførsler. Af den fremgik det, at der er en indkomstforskel mellem mænd og kvinder i Danmark på gennemsnitlig 37 pct. - svarende til 82.301 kroner mere om året. Ligestilling er ikke en fiks feministidé. Det er verdenssamfundets erklærede målsætning og ideal, som vi har ratificeret og forpligtet os til at arbejde for som stat. Det bør vi, uanset hvilken regeringen vi har. Vi er under overvågning internationalt, og vi ryger bagud. Ikke skandaløst bagud, men vi har ligget helt oppe i toppen. Og vi ligger stadig højt, fordi vi har gode daginstitutioner, men på enkeltfaktorer er vi røget meget langt ned."

Det mest skadelige for ligestillingen, er ifølge Gretelise Holm, at det er lykkedes at udbrede forestillingen om, at den har vi i Danmark.

"Det er lykkedes at lancere en stiltiende konsensus om, at nu har vi ligestilling, og at det kun er de grimme muslimer, der ikke har det. Det er det ondskabsfulde, at vi projicerer vores egen uligestilling over på indvandrerkvinderne, der så sandelig har ligestillingsproblemer, men vi siger så, at det er der, vi skal fokusere vores ligestillingsindsats. Meget kan vi beskylde indvandrere for, men det kønsopdelte arbejdsmarkeder er altså ikke deres ansvar."

- Kan du forstå yngre mænd, der har meget svært ved at se jævnaldrende, fremadstormende kvinder, der ser godt ud og har knald på karrieren som ofre for en ligestillingsmæssig skævhed?

"De mænd må læse ligestillingsstatistikkerne og se på, at det faktisk ofte er de privilegerede kvinder, der bliver sat tilbage på arbejdsmarkedet, når de tager barselsorlov og ikke får det samme i pension som mænd, fordi de har været væk for at passe børn. Man hører også tit den der med, at de kvinder, der råber højt om ligestilling, er nogle privilegerede mokker, der hellere skulle tænke på ligestilling for deres medsøstre i Afghanistan. Det er en smart mekanisme at få det til at se ud, som om problemerne altid er et andet sted: Danske kvinder skal ikke sammenligne sig med middelstandsmænd i Danmark, men med afghanske kvinder. Et argument man i øvrigt også har godtaget inden for kvindebevægelsen selv."

Et andet argument imod at gøre mere for ligestilling handler om, at kvinderne skal tage sig sammen. Hvis man vil have magt og indflydelse, må man selv komme frem i skoene.

Det skal kvinder selvfølgelig også. De skal ikke sidde og vente på at blive budt op til dans. Men det kan ikke gøre det alene, mener Gretelise Holm, fordi der er så mange barrierer, når det drejer sig om fordeling af ansvar for reproduktion og barsel.

"Den manglende ligeløn kommer af det kønsopdelte arbejdsmarkedet. Man har forsøgt at give lige løn for arbejde af samme værdi. Men hvordan værdisætter man forskellige typer arbejde? Kvindearbejde har bare ikke så meget værdi, fordi omsorgsarbejde stadig er noget, der er delvis gratis."

- Er velfærdsstaten med til at forhindre ligestilling?

"Velfærdsstaten har skab et glasloft, fordi barsels- og forældreorlov ikke bliver fordelt ligeligt mellem kønnene. Det rammer især veluddannede kvinder. Lavtlønnede kvinder kan bedre bevæge sig ind og ud af arbejdsmarkedet, deres løn og karriere er dårlig uanset hvad. Hvorimod veluddannede kvinder bliver og lader sig piske hjem."

- Hvorfor skal kvinder realisere sig på arbejdsmarkedet, hvis de hellere vil passe deres familie?

"Ligestilling er ikke, at alle kvinder skal ønske sig topposter, men dem, der gør, skal have en fair chance. Man hører også ofte argumentet om, at der også er mange mænd, der ikke kan blive topchefer, selvom de måtte ønske det. Altså at det bør handle om klassekamp i stedet for kvindekamp, og at kvinder ikke kan tillade sig at forlange noget, som mænd ikke har. Men der må man bare sige, at nu taler vi altså ikke om klassekamp og mænds problemer, men om kvinders ret til at være ligestillede på alle niveauer i samfundet."

En flaske snaps

Gretelise Holm opridser i bogen fire faser på vej mod mere ligestilling. Danmark befinder sig i fase tre, hvor direkte diskrimination er forbudt, men ingen effektiv ligestillingspolitik og kun begrænsede fremskridt. Hvorimod alle de andre skandinaviske lande fører en langt mere aktiv ligestillingspolitik og har bevæget sig videre til fase fire, hvor man for eksempel øremærker barselsorlov til mænd og kønskvoterer i bestyrelser.

I Danmark fastholder vi, at alt handler om kvalifikationer. Lige indtil mændene er i undertal altså.

"Det handler jo om køn, bare i det skjulte. Det er blevet dokumenteret igen og igen, at præstationer bedømmes bedre, hvis man tror, at det er mænd, der står bag. Den slags er jo nemt at påvise i undersøgelser ved at sætte forkerte kønsnavne på ansøgninger for eksempel. Det sjove er, at mænd aldrig har opfattet det som kønskvotering, dengang der blev ansat 100 pct. mænd på alle samfundets embeder. Jeg har udlovet en flaske snaps i Information til den, der kan finde noget i deres biografier om, at det var ydmygende, at de blev ansat på deres køn. Derimod har vi fået tudet ørene fulde af, at det vil være ydmygende for kvinder, hvis de skal have positiv særbehandling, hvilket er noget vrøvl. Kvinder vil jo aldrig blive ansat, bare fordi de er kvinder, de har jo kvalifikationerne."

Der var bemærkelsesværdigt nok ingen, der talte om, at det ville være ydmygende for mænd, at de skulle lukkes ind på læge- og dyrlægestudiet, fordi de var mænd, da man i 2007 havde konstateret, at de var i stærkt stigende mindretal på de pågældende studier. På Syddansk Universitet i Odense fandt man på en ordning for at afhjælpe problemet, hvorefter halvdelen af de studerende skulle optages på kvote to, hvor karaktergennemsnit ikke er det afgørende.

Bare de unge ikke trækker sig

"Optaget på kvote to handlede udelukkende om at få flere mænd. Jeg hørte argumentet, at tager man udelukkende studerende efter deres karakterer, så får man bare alle gymnasiets flinkepiger ind. Der skal man bemærke sig, at kvalifikationer lige pludselig er noget nedsættende, når det er kvinder, der har dem. Kvinder har kvalificeret sig i den grad, at 63,3 procent af de nyoptagne studerende på Københavns Universitet var kvinder i 2007. Ifølge Berlingske Tidende er der også tanker i regeringen om, at man ikke længere skal gå efter karakterer. Det er helt klart de kvalifikationer, kvinderne har, og så må man åbenbart lave nogle nye barrierer for kvinder. Det kunne være en ide, hvis man også kvoterede i kommunalbestyrelserne, i bestyrelserne på virksomhederne, hvor som helst. Men man gør det kun der, hvor mændene er klemt på nogle privilegerede ting. Der må sidde utrolig mange kvalificerede kvinder på universiteterne, men de råber ikke op. Måske tænker de, at det kan blive en isbryder for kønskvotering."

- Er kvinder klar til at opgive deres privilegier på hjemmefronten?

"Det kan være svært at afgive noget, inden man har noget nyt at sætte i stedet for. Et udfordrende og interessant arbejde for eksempel. Men jeg kan være bange for, at de yngre kvinder, der er utrolig pressede af markedets krav om, at de skal ligne fotomodeller og hjemmet en reklame, bukker under og trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvor jeg syntes, de burde skære ned på forbruget i stedet for," siger Gretelise Holm.

Hvorfor er feminister så snerpede? udkommer torsdag den 17. april

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Schmidt

Kvinden Jack The Ripper og
Myten om Mandens Voldelige Seksualitet

- Af Troels Schmidt, forfatter og kulturaktivist -

Min hjemmeside:
http://www.just-well.dk/prostitution.htm

- Apropos Mette-Line Thorups artikel og 100 års dagen for kvindens stemmeret må vi ikke glemme at selv de største og mest humane sejre i verdenshistorien, som bl.a. kvindens tilkæmpede adgang til stemmeurnerne, desværre også har nogle grufulde mørke sider:
Hvad ville hattedamerne i 1800 tallet og hvad vil nutidens ”hattedamer” feministerne?

Feministen og forskeren Judith R. Walkowitz har beskæftiget sig med hattedamernes projekt i artiklen: ”Jack the Ripper and the Myth of Male Violence”, Feminist Studies 8. Her er et resumé af hendes arbejde:

Fænomenet Jack the Ripper var den katalysator som i 1888 bidrog væsentligt til at realisere hattedamernes projekt – at overbevise samfundet om mænds voldelige seksualitet. I årene efter, at Jack the Ripper slog til i 1888s East End i London førte damerne en ubarmhjertig ideologisk krig imod mandens ”farlige” seksualitet.

I perioden før mordene på de fem prostituerede drejede hattedamernes indsats sig primært om at beskytte de unge sælgere af seksuelle ydelser imod erhvervets faremomenter og samtidig udvise sympati for pigernes vanskelige situation.

Men i perioden efter drabene blev hattedamerne mere optaget af at beskytte alle kvinder imod mandlig seksualitet end fortsat at værne om de unge og relativ uerfarne sælgere af sexydelser. Det blev jo sværere at påstå at ville beskytte ofrene for prostitution efter at det var kommet frem at ofrene var fuld voksne, midaldrende kvinder. Kun én var egentlig ung, nemlig 24. Alle 5 prostituerede var i øvrigt respekterede og med i velfungerende netværk af venner og naboer, der bl.a. lånte hinanden penge og i det hele taget hjalp hinanden når behovet meldte sig. I East End, hvor man boede og drev sin forretning, var der sympati og forståelse for det man lavede. Til gengæld var denne *empati helt fraværende hos de fremmede hattedamer der kom udefra for at redde de moralsk fortabte og yderst fattige kvinder.

Efter fænomenet Jack the Ripper skulle nu alle kvinder beskyttes, først og fremmest mod den kirurgikyndiges skæren halsen over og derefter fjernelse af organer som tarme, livmoder og mavesæk fra ligene. Så vidt jeg kan se er det imidlertid aldrig blevet bevist at motivet var specielt seksuelt, selvom Walkowitz omtaler mordene som sådan, og der blev ikke fundet sæd eller tegn på voldtægt. At gerningsmanden kan have været en kvinde hører også med i teorien om morderens køn og identitet - Jack the Ripper kan have været en kvinde, skriver Walkowitz. Fænomenet var i hvert fald den katalysator som bidrog væsentligt til at realisere hattedamernes projekt (den gang såvel som i dag?) – nemlig, at overbevise samfundet om mænds voldelige seksualitet. Ved hjælp af løgn, manipulation, overfald på pornoforhandlere, prostituerede og mænd som i dag?

Et resultat af bl.a. datidens victorianske hattedamers aktioner var at 200 ”lodges”, dvs. områder hvor hjemløse prostituerede og andre huserede, blev nedlagt. De prostitueredes materielle vilkår blev herefter dramatisk forværret i det ludfattige East End, hvor knap 1 million af samfundets dårligst bemidlede havde til huse.

Krigen mod mænds seksualitet førte til krav om at alle mænd skulle udøve selvdisciplin og beskytte alle kvinder, tilvejebragt med masser af hjælp fra frivillige organisationer og enkeltpersoner der overvågede kvinderne alle vegne med det resultat at mænd fik endnu mere kontrol over kvindernes liv! Ydermere, den seksuelle lavalder blev hævet fra 13 til 16 år og i 1888 gik datidens ”nyfeminister” så massivt og voldsomt i krig imod mænds seksualitet generelt, at det også førte til et forbud imod mandlig homoseksualitet i England helt indtil 1967.

Med den progressive feminist Walkowitz´s videnskabelig arbejde om hattedamernes frygt for og ideologiske krig imod mænds seksualitet afsløres bl.a. at det ikke primært var en hjælp til de kvindelige prostituerede, men en kønspolitisk magtkamp ført an af bl.a. usolidariske og fremmede modsøstre fra bedre stillede samfundslag. En del lighedspunkter med nutidens feministers projekt anno 2007 er slående, f.eks. at de færreste prostituerede selv den gang som nu, ønsker en kriminalisering af deres fag. Og kun et mindretal af befolkning på 31,8% ønsker et forbud.

Apropos - I Dagbladet Information: Formynderi og nutidens Jack The Ripper – klik på:
http://www.just-well.dk/formynderi.htm

Lise Pedersen

Troels Schmidt:

37% af de prostituerede ønsker ikke en kriminalisering af deres fag. Det er vel fordi de har så rigeligt at slås med i forvejen.

"Hattedamer" og "Usolidariske og fremmede modsøstre", selv Jack the Ripper skal slæbes op af graven, skrækscenarierne står i kø. Ja, så kan det da ikke blive værre.

Fortæl os, Troels Schmidt, hvorfor det er så forfærdeligt skræmmende for nogle mænd at dele privilegierne med kvinder. De opfører sig nogen gange som om kvinders tilstedeværelse er en trussel på livet, at de simpelthen udslettes som mænd, hvis de lukker kvinder ind.

Fatter de slet ikke at det ikke interesserer kvinderne en dyt at spise mænd til morgenmad? Vi vil sgu da bare have lov til at passe vores arbejde og vi er f.....dødtrætte af hele tiden at skulle bevise at vi er gode nok. Gu' er vi så! Og se så at komme videre drenge, få det sjovere og tjen flere penge når I lukker kvinderne ind.

Så vdt jeg har Syddansk Universitet i flere år end blot 2007 lukket mænd på læge og dyrlægestudiet. Jeg mener faktisk det var noget man begyndte på allerede i 204 eller 2005, og jeg mener bestemt heller ikke at det udelukkende var kvote 2 ansøgere, man gik efter. Nej, man sagde rent faktisk velkommen til alle, som havde et snit omkring 8, og kunne vedlægge en personlig grund til at de ville studere til enten læge eller dyrlæge.

Og ja, man får alle gymnasiets flinkepiger ind - og det kan faktisk være et problem at få en flinkepige ind på et læge eller sygeplejerskestudie, som har en eller idé i sit hoved om at hun skal bruge sit fag til at redde verden som læge uden grænser eller som rejsende i sygepleje for dansk røde kors.
Og som så opdager, at det handler om at læse tykke bøger og tørre fru Hansen i numsen eller stå og operere eller tage sig af gamle hr. Hansens problemer med åreknuder mv. Der er intet galt med at lave sine lektier eller at få gode karakterer, em må jeg bede om at man sætter sig en smule ind i hvad lægestudiet egentlig er for en størrelse - og det gælder både kvinder såvel som mænd.

Dette resulterede så i at der blev optaget flere mænd. Og en af begrundelserne for dette var og er ganske simpelt den, at mænd vil være kirurger eller veterinær-dyrlæger, dvs. arbejde ude på gårdene, mens kvinderne hellere vil være praktiserende læger og dyrlæger. Og uanset hvad,. så er det altså ikke noget, Gretelise Holm kan lave om på. Uanset om Gretelise Holm og andre mener, at kvinder burde blive kirurger, er det altså ikke sådan virkeligheden ser ud.

Ligesom virkeligheden heller ikke ser ud sådan at kvinder vælger at blive direktører eller få top-poster osv og mv. - ganske enkelt fordi kvinder, af flere forskellige grunde, altid vælger at prioritere deres familie først. Og de pæne fremadstormende middelklassekvinder, som har gode top-jobs og gode lønninger har altså rig mulighed for at fortsatte deres karriere, især da hvis de ansat indenfor det offentlige. Langt de fleste overenskomster på det offentlige område giver nemlig ret til fuld løn + pension under (hele) barselsorloven. Og det samme gør nogen overenskomster på det private område. Ellers må man altså spare op....

Virkeligheden er også, at mange unge gerne vil kok (eller det tror de vil), fordi de engang har set Gordon Ramsey, Claus Meyer eller Søren Gericke i TV. De aner ikke, at de f.eks. skal arbejde om aftenen eller om natten eller når deres kammerater har fri og de aner intet om det hårde slid der skal til for at være kok. Virkeligheden er også at mange unge drenge på 15-16 år også gerne vil være auto-mekanikere, og de tror, det stadig er noget med at stå og rode i bilerne eller pille lidt ved nogle dele på en motorcykel. Det er det altså langtfra i dag...

http://yementimes.com/article.shtml?i=1145&p=front&a=2

I Yemen er en 8 årig pige gået i retten for at få skilsmisse fra sin 30 årige mand. Det er første gang i Yemens historie. Her er en modig og stærk lille pige, som er et lysende eksempel på en female, som er klar over, der begås overgreb mod hende. Og hun finder sig ikke i det. Hun er en sand engel.
Hun sagsøger sin far, der giftede hende væk.
Hun sagsøger sin mand, der misbruger hende seksuelt, for som hun siger i artiklen:
" Hvergang jeg ville ud og lege i gården, så slog han mig og sagde jeg skulle gå ind i soveværelset med mig."

Der er stadig meget lang vej før det feminine, det bløde, det varme, det sansende, det medfølende, det trofaste, det hengivne, det elskelige, det rummende, det dybe, det mystiske, det reflektendede, det omsorgsfulde, det smukke, det beskedne.... får den respekt det fortjener og som vi har brug for at udleve...... kvinder og mænd.

Vore samfunds idealer er stadig altfor forkuserede på det maskuline, det kontrollerende, det udadrettede, det nedlæggende, det konkurrende, det krigeriske, det egoistiske, det brovtende, det arrogante….

Jeg sender den lille pige mine varmeste opbakning

Er det ikke den samme Gretelise Holm her, der tidligere var så stolt af sine store, flotte bryster?

Næh, det er vist journalisten, der formulerede feminismens første hovedsætning:

Med kønsbestemt un-
dertrykkelse forholder det sig
helt anderledes. Der er inter-
national underforstået man-
desolidariet, så det basker.
På tværs af alle landegrænser,
racer og klasseskel har mænd
altid kunnet blive enige om at
anerkende hinandens ret til
kvindeundertrykkelse efter
smag og behag

I Danmark fastholder vi, at alt handler om kvalifikationer. Lige indtil mændene er i undertal altså.

Untagen feministerne. De fastholder, at det handler om Rip, Rap og Rup. Det står i deres grønspættebog.

Argumentet, om at man vil beskytte kvinden, og at hun derfor ikke skal behandles lige, gælder jo stadig, mener Gretelise Holm.

Man ser det eksempelvis af, at hun kan blive kommandørkaptajn, men ikke værnepligtig.

@ Jørgen Leth

Hvad er årsag til, at De inddrager Gretelise Holms personlige, private og fysiske udseende i denne tråd?

Har De brug for at fortælle offentligt, at De personligt kender til de beskrevne fysiske manifestationer?

Og hvis det er tilfældet......hvorfor ønsker De at inddrage en anden persons fysik?

"Det er lykkedes at lancere en stiltiende konsensus om, at nu har vi ligestilling, og at det kun er de grimme muslimer, der ikke har det. Det er det ondskabsfulde, at vi projicerer vores egen uligestilling over på indvandrerkvinderne, der så sandelig har ligestillingsproblemer..."

Omtalen af muslimer er ikke pæn i det citat og dernæst kan jeg ikke forstå at Gretelise Holm ikke sætter mere fokus på religiøs og kulturel undertrykkelse af indvandrerkvinder. Hun erkender jo at indvandrerkvinder "så sandelig har ligestillingsproblemer...".

Mange indvandrerkvinder er ikke engang i stand til at tale dansk. De kan derfor ikke på egen vis nagivere rundt i vores samfund og kutlur. De kan ikke engang læse Gretelises egen bog eller de mange andre bøger forfatteren har skrevet. Mange indvandrerkvinder er ikke engang kommet i gang med en uddannelse. De har ikke engang job. De har ikke engang deres gang på arbejdsmarkedet og de kan kun forlade deres hjem hvis de har en ganske bestemt hovedbeklædning på. De kan ikke engang selv vælge hvad de vil have på hovedet eller om de i det hele taget vil have noget på hovedet eller ej. Det gælder også for små piger.

Hvis feminister inkl. Gretelise Holm vil have nogen som helst troværdighed med et feministisk projekt i 2008 og fremad, så skal feminister gå i gang med at skabe frihedsrettigheder og muligheder også for indvandrerkvinder og piger. Helt basale frihedsrettigheder. Gretelise skulle have skrevet en bog om og til indvandrerkvinder. Indtil videre kan man kun undrer sig over hvor mentalt forstenede flere gamle rødstrømer er gået hen og blevet. Deres fokus er skævt og ude af trit med de problemer rigtig mange kvinder står med i dag - selvom nogle feminister godt kan se hvor skoen trykker, for som Gretelise Holm siger: indvandrerkvinder har så sandelig ligestillingsproblemer...

Mærkeligt selv at pege på problemerne og så alligevel gå i en anden retning. Det mener jeg er grum og dekadent adfærd.

Der er faktisk ikke rigtig nogen undskyldning for ikke at hjælpe de mange indvandrerkvinder, der ingen frihed og lighed og muligheder har i Danmark.

Hvordan skal indvandrerkvinder f.eks. kunne læse om danske kvinders frihedskamp og alt det kvinder i Danmark har opnået, hvis kvinderne ikke kan tale og læse dansk, og hvis de ikke aner hvordan man bruger et bibliotek eller kan få lov til at bruge penge på bøger eller i det hele taget kan få lov til at forlade sit hjem eller får tid til sig selv for de mange børn hun skal passe?

Fokusér på den manglende ligestilling hos indvandrerkvinder!

Dortes medfølelse med indvandrerkvinderne strækker sig jo desværre ikke længere, end at hun vil bestemme, hvordan de må klæde sig.

Og det er i det hele taget typisk - og efterhånden ret trivielt - at samme Dorte (uden efternavn) ikke kan deltage i en diskussion, uden at den kommer til at handle om indvandring.

Lige så typisk som det er, at alle de politikere på højre fløj, især i DF og Venstre, der i årtier har stemt imod alle fremskridt på ligestillingsområdet, pludselig bliver åh så feministiske, når det kan bruges som våben mod indvandrere.

På samme måde hører vi DF råbe op om børnemishandling blandt muslimer, skønt Søren Krarup i si tid nærmest opfattede afskaffelsen af revselsesretten som et grundlovsbrud.

Lise Pedersen

Dorte, du har ret i at der selvfølgelig skal fokuseres på indvandrerkvinders ligestillingsproblemer. Men pas på ikke at falde i den grøft, hvor alle indvandrerkvinder sættes i bås som undertrykte. Der er mange indvandrerkvinder, muslimske og ikke-muslimske, der navigerer ubesværet i den "danske" kultur. De oplever både den undertrykkelse som "fremmede" og ofte uønskede medlemmer af det danske samfund, oven i de problemer som Gretelise Holm beskriver.

Jeg er også betænkelig ved den påstand at disse kvinder holdes hjemme udelukkende pga deres mænd/religion. De danske arbejdsgivere har en meget stor del af "æren" for dette forhold.

Man kan sige at Gretelise Holm fokuserer meget på "danske" middelklassekvinders ligestillingsstatus i dag, men jeg mener ikke at det er et udtryk for mental forstening, for problemerne er der jo. Det har aldrig hjulpet nogen at læne sig tilbage og sige at "Vi har det da bedre end visse andre, vi skal være glade og taknemlige for det vi har".

Nogen skal jo gå forrest. Det kan f.eks. godt være at 1800-tallets hattedamer var nogle forkælede overklasseløg, men deres indsats skaffede trods alt stemmeret til alle kvinder.

Lise Pedersen

Karsten Aaen
Hvorfor er det et problem at gymnasiets flinkepiger kommer ind på visse studier. Tidligere var det jo gymnasiets flinkedrenge, der besatte de selvsamme studiepladser, og nej, adgangskravene var ikke væsentligt mindre dengang.

Og den der med at nu kan man jo ikke skaffe dyrlæger til landbruget, fordi alle flinkepigerne vil redde kæledyr: Det er forstokkede mænds ideer, der er ikke det fjerneste videnskabelige belæg for det. Iøvrigt er det kun et fåtal af dyrlægerne, der overhovedet får landpraksis, der er overhovedet ikke brug for dem mere med den centralisering af landbrugene der er foregået de sidste mange år.

Det er den samme ynk på lægestudiet: Jeg kender en del unge mennesker, heriblandt også medicinstuderende og der er aldeles ikke forskel på ambitionerne blandt piger og drenge.

"Hvorfor er det et problem at gymnasiets flinkepiger kommer ind på visse studier. Tidligere var det jo gymnasiets flinkedrenge, der besatte de selvsamme studiepladser, og nej, adgangskravene var ikke væsentligt mindre dengang."

Ja jeg forstår heller ikke den form for argumentation. Nogen gange siger man jo at drenge klarer sig dårligere, fordi de er mere "vilde og kreative". I den forstand er det jo mærkeligt at de klarer sig dårligere i dagens skolesystem, der er mere lagt an på det kreative, ligesom de omvendt klarede sig bedre i det gammeldags system, der var mere lagt an på udenadslære og terperi, men det er sikkert et eller andet feministisk snydetrick der spiller ind.