Læsetid: 3 min.

Lyrik for alle

Litlive anmelder tegneserielyrik, Kritik diskuterer kulturbegrebet, London Review of Books kritiserer behandlingen af britiske muslimer og Vanity Fair interviewer Madonna
Kultur
11. april 2008

Velkommen til magasinresuméet

Litlive
I aprilnummeret af Litlive er anmelderen er begejstret over Gunnar Wærness’ digtsamling ”Bli Verden”. Den er ikke udformet som en traditionel digtsamling – læseren bliver tværtimod udsat for både collager og ordlege. ”Bli Verden” har således også vundet den norske Sproing-tegneseriepris for bedste debutserie. Men anmelderen er glad for Gunnar Wærness’ udgivelse som digtsamling – hun skriver bandt andet: ”Kan man lave god lyrik med køleskabsmagneter, udklippede remser af ord og talebobler på en baggrund af sort-hvide collager? Gunnar Wærness kan...” og ”ordnene i denne digtsamling når frem til et andet publikum end de som sædvanligvis læser lyrik, samtidig med at de fryder en almindelig lyriklæser!” Litlive anmelder også Palle Sigsgaards ”Glitrende støv danser”, Preben Major Sørensens ”De dødes vej”, Harald Voetmanns ”En alt andet end proper vej” og Ingvild H. Rishøis ”La stå”.

www.litlive.dk, April 2008, udkommer månedligt

Kritik
Det nye nummer af Kritik indleder med et tema om kulturbegrebets tilstand i dag. Mens Chrstian Benne og Anders Berg-Sørensen begge analyserer kulturbegrebet i et verdenspolitisk perspektiv, tager Hans Finks artikel om det ’hyperkomplekse kulturbegreb’ udgangspunkt i en mere historisk, universitetspolitisk vinkel. Fink argumenterer for, at man skal forsøge at nedtone sammenhængen mellem identitet og kulturbegreb: ”Hvis man vil styrke brugen af kulturbegrebet til at bygge broer, politisk eller videnskabeligt, mener jeg således at der er god grund til for det første at trække kulturbegrebets sammenhæng med naturbegrebet mere i forgrunden, for det andet at lade kulturbegrebets selvfølgelige sammenhæng med en klassisk identitetsbegribelse ligge i baggrunden, hvor den hører hjemme, og for det tredje prøve at undgå at forbinde kulturbegrebet med en identitetsbegribelse, der sammenblander identitet og identifikation.” Foruden essays og artikler bringer Kritik også anmeldelser af Palle Sigsgaard, Morten Sabroe og Jørgen Leth.

www.kritik.gyldendal.dk, April 2008, Udkommer seks gange årligt, 150 kr.

London Review of Books
London Review of Books bringer en artikel som diskuterer hvorvidt der er lighedspunkter i Storbritanniens behandling af de irske og britisk-muslimske befolkningsgrupper. Skribenten Gareth Peirce, som har været advokat for både irske og muslimske terroristanklagede mener, at den muslimske befolkningsgruppe i England bliver udsat for samme form for lovløs og mistænkeliggørende behandling, som irerne var vandt til i mange årtier. Men hvor irerne endte med at have magtfulde støtter, som tvang den britiske regering til at tage den urimelige behandling alvorligt, er det Peirces opfattelse at muslimerne står uden noget sikkerhedsnet. Han afslutter med en advarende opfordring: ”Vi er kommet langt ud af en destruktiv sti, og hvis vores regering fortsætter i denne retning, ender vi med at ødelægge den moralske og retslige del af vores samfund, som vi hævder at beskytte. Valget og ansvaret er ene og alene vores.”

www.lrb.co.uk, April 2008, Udkommer to gange månedligt, årsabonnement: 76.50 pund

Vanity Fair
Madonna har lavet både ny film og ny cd og i den anledning bringer majnummeret af Vanity Fair en artikel om popikonet. Her fortæller skribenten, at Madonna-myten er ved at ændre sig til at handle om en kvinde, der har fundet sig selv. Filmen ”I am because we are”, som beskriver Madonnas arbejde med forældreløse, aids-ramte børn fra Malawi understøtter denne drejning. Den morsomt skrevede artikel indeholder også et interview med popikonet – blandt andet med denne udveksling mellem skribenten og Madonna: madonna: Do you have a daughter?/me: No, three sons./[Madonna looks at me accusingly.]/me: I didn’t choose it—it just happened./madonna: Do you believe that? You think things just happen?/me: I think that just happened./madonna: Mm-hmm./me: So who’s making the decision?/madonna: You are, you and your missus./me: About what kind of kids we want?/madonna: You chose it. Your soul chose it(...)

www.vanityfair.com, Maj 2008, udkommer månedligt, årsabonnement: 15 dollars

Serie

Magasinresuméet

Seneste artikler

  • Topmøder i det tyvende århundrede

    25. april 2008
    Times Literary Supplement anmelder bog om de politiske topmøders fiasko, Arkitekten argumenterer for gennemtænkte uderum, The New Yorker skriver om alternativ engelskundervisning og Plys om tegneseriehelte
  • Salman Rushdie: Vi er for slatne

    17. april 2008
    The Spectator interviewer Salman Rushdie, Outlook India diskuterer Rushdies nye roman, Reception skriver om børnelitteratur og Rue89 anmelder russisk bog
  • Fakta eller fiktion i The New Yorker

    28. marts 2008
    The New Yorker diskuterer sandhedsværdi i fakta og fiktion, Nouvel Observateur spørger hvad maj '68 betyder i dag, The Atlantic analyserer Irakkrigens betydning i Hollywood og Cover guider dig rundt i Paris
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her