Det bliver let en temmelig skizofren oplevelse at læse Mette Moestrups seneste internetprojekt ’Kollektivt, anonymt’.
Projektet, der dels er en installation på Roskilde Bibliotek dels en hjemmeside med adressen www.kollektivt-anonymt.dk, er en slags fælles, åbent tekstdokument der inviterer alle besøgende til at tilføje deres egne sætninger til en række faste opslagsord. Opslagsordene er bestemt af en ordbog over et næsten uddødt indiansk sprog i ’The Tehuelches Indians. A Disapearing Race’ som Mette Moestrup fandt under en rejse i Argentina.
Hverken Mette Moestrup eller andre har redigeret i tilføjelserne, og resultatet... ja, hvordan med resultatet?
Læs fx selv teksten, de forskellige besøgende indtil videre har skrevet til ordbogsordet ’Aften’:
”Aften. Endnu en aften uden min elskede - orker det ikke...... Solen kunne æde denne aften. mørke Aftensol er smuk. Tusmørket tiltager, og en aften alene er begyndt Jeg har haft en kedelig aften. A F T E N Ja, okay, aften, jaja, og hvad så? fremad? nej tak. HALLO KAN JEG KOMME ØVERST? LOLOLOL I aften beholder jeg skoene på. Aften er det omvendte af morgen, som er en illusion om dag. For dig har ordet aften og eftermiddag den samme betydning. Aftenen i aften var smuk og stille og tåget og kold Og så blev det aften, og børnene skulle lægges i seng, men ingen af dem kunne sove særlig let i går. Jeg skal ingenting i aften. I aften skal vi have kød. Livet har et felt. Aften er tiden til tanker. Jeg skal til Naksov i Aften. Jeg er længe oppe om aftenen, aftenen er så hyggelig. Jeg er længe oppe om aftenen, aftenen er så uhyggelig. Den aften. God aften, sa snekker Amundsen. God aften min gode mann, svarte jeg. Det er ikke aften.”
Hvordan skal man læse sådan en tekst? Er det overhovedet en tekst i gængs forstand? Er den god eller dårlig? Og kan man overhovedet tale om at det er Mette Moestrups tekst? Og hvis ikke, hvis tekst er det så?
Hvem har ret til jeget?
Alle disse overvejelser er i spil i ’Kollektivt, anonymt’. Og spørger man Mette Moestrup, er hun også i tvivl.
”Jeg ved faktisk ikke selv hvad man skal betegne dette værk som. Er det skønlitteratur, kunst, happening? Jeg kan nok bedst beskrive det som publikumsinvolverende fluxuskunst der undersøger selve kunstproduktionen. Når det ikke er mig men publikum der skriver teksterne, så går min rolle som forfatter fra at være skrivende til noget mere konceptuelt. Og det stiller spørgsmålet: Hvem har ret til det ’jeg’ og de følelser der findes i teksterne? De tilhører jo ikke mig”, siger Mette Moestrup.
På trods af alle de jeger og ofte modstridende udsagn der optræder i ’Kollektivt, anonymt’ bliver værket af Informations anmelder Martin Johansen alligevel kaldt for ”en vaskeægte Moestrup”. For netop udforskningen af jeget og forfatterrollen er typisk for flere af Moestrups digitale værker.
Mette Moestrups første digitale projekt, som hun skabte i samarbejde med Christian Yde Frostholm, var således ’M.M. - et brevprojekt’ hvor Mette Moestrup via breve bad 300 mennesker med de samme initialer som hende selv om at afskrive eller omskrive hendes digt ’M.M. (selvportræt)’ fra digtsamlingen ’Golden Delicious’ og sende det tilbage til hende.
”Digtet ’M. M. (Selvportræt)’ skiftede sammenhæng fra bogen, som blev udgivet og distribueret offentligt, til denne private brevveksling. Bogens digterjeg og selvportrættet blev overtegnet af andre jeger, andre M. M.'er. Jeget skiftede sammenhæng, ligesom digtet. Jeg kan aldrig mere læse ’M. M. (Selvportræt)’ som ét digt, der er mit.”, skrev Mette Moestrup i forbindelse med projektet.
Formens styring
Men det er ikke kun i de digitale værker at Mette Moestrup kredser om digterjegets problematik.
”’Kollektivt, anonymt’ ligger tæt op af et af mine tidligere digte ’Primitivt, privat’ fra digtsamlingen Kingsize. Her brugte jeg fragmenter af Knud Rasmussens grønlandske opslagsbog ’500 Leveregler, gamle Ord og Varsler’ som udgangspunkt for hvad jeg kunne skrive i digtet. Fragmenterne fik indflydelse på hvad jeget kunne sige – hvad jeg kunne bruge af selvbiografisk materiale. Jeget var ikke frit, pga. fragmenterne. På den måde styres også teksten i ’Kollektivt, anonymt’ af ordene fra det uddøde indianske sprog. Formen styrer hvad jegerne kan sige.”
Netop mulighederne for fælleseksperimenter og tværæstetiske projekter gør Internettet til et perfekt medie for Mette Moestrup at arbejde i. Og selvom hun ikke har konkrete projekter i støbeskeen p.t. så er det helt sikkert ikke sidste gang hun involverer sig i digitale eksperimenter, siger hun.
Men indtil videre kan man altså følge med – og selv deltage – i ’kollektivt, anonymt’ der løber frem til 27. april.
