Nyhed
Læsetid: 5 min.

Når kunst sætter dagsorden

Carnegie Art Award er en af verdens største kunstpriser på i alt 2,1 million svenske kroner og udvalget tegner et billede af hvem, der sætter dagsordenen lige nu i Norden. Men for at sætte den, skal man som kunstner finde sit eget personlige sprog, og det er den egentlige udfordring, siger kunstnerne selv
Kultur
21. april 2008
Carnegie Art Award er en af verdens største kunstpriser på i alt 2,1 million svenske kroner og udvalget tegner et billede af hvem, der sætter dagsordenen lige nu i Norden. Men for at sætte den, skal man som kunstner finde sit eget personlige sprog, og det er den egentlige udfordring, siger kunstnerne selv

Den Frie Udstillingsbygning er i disse dage ramme for en af de markante nordiske kunstpriser, Carnegie Art Award, som siden 1998 med svensk rundhåndethed og blik for nutidskunsten er blevet uddelt til tidens markante skikkelser på den nordiske kunstscene.

I år gik førsteprisen (1.000.000 svenske kr.) til svenske Torsten Andersson, andenprisen (600.000) til den danske videokunstner Jesper Just, tredjeprisen (400.000) til John Kørner og stipendiet (100.000) til den unge svenske Nathalie Djurberg. 143 nordiske kunstnere nomineres og 26 udvælges til en stor udstilling, som turnere Norden rundt det følgende år med indslag blandt andet i London og Nice. Otte ud af de 26 udstillede kunstnere er danske i år, og flere peger på en dansk dominans.

Information tog til udstillingsåbning med en solid tillid til den danske kunst for at finde ud af, hvor successen kommer fra, og hvad der kræves i dag, hvis man vil være en kunstner, der er kendt for sine værker og ikke sine faxkundskaber.

Det kræver selvfølgelig kvalitet, men i dag særligt evnen til at bevare ens kunstneriske integritet og gå imod strømmen, lød svaret fra juryen og kunstnerne.

"Midt i legen, hypen og efterspørgslerne er det helt fundamentalt, at man bevarer fokus, sit eget perspektiv og sin integritet. Anerkendelsen fra et kommercielt system kan være med til at forstyrre dette fokus," forklarer Mikkel Bogh, rektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og en del af kunstprisens jury på syv mand.

"Det kan blive for let og for velfærdsagtigt, ,hvis man ikke har modet til at skille sig ud og engagere sig fuldt ud," siger andenprisvinderen John Kørner og understreger dermed kunstscenens paradoks imellem succes og så successens til tider triste pris: Ensartetheden.

Carnegie Art Award belønner de kunstnere, der lige nu er med til at sætte en dagsorden i Norden, men når man er med til at sætte en dagsorden som kunstner, er det ikke fordi, man gør som de andre.

Det kræver derimod selvstændighed, udholdenhed, kunstnerisk kvalitet og udsyn. Elementer, der eksistere lige nu på den danske kunstscene ifølge Mikkel Bogh. Man ser et synligt overskud i følge ham, som også kan aflæses på udstillingen.

Et legende overskud

"Hvis man skal pege på et fællestræk for de danske kunstnere, der er med på denne udstilling, så er det et vist humoristisk, legende overskud. Det synes jeg både er kendetegnende ved kunstnere som John Kørner, Allan Otte og Fie Norsker," forklarer Mikkel Bogh, der dog understreger, at overskuddet ikke blot præger den danske kunstscenes top men en stor del af den internationale billedkunstscene lige nu.

Og det er i hans øjne tilfældigt, at der er blevet udvalgt så mange danske kunstnere.

"Men der er en stor diversitet i den nutidige danske kunst lige nu, som både handler om en stor følelse af frihed, hvor der ikke bliver arbejdet særlig skolet eller tendensbevidst, og meget bliver afprøvet," forklarer han. Og den frihed, mener han, at de danske kunstinstitutioner skal være med til at fremelske.

"Altså, vi kan jo se på Ferdinand Ahm Krag, Allan Otte og Fie Nosker, som er fra samme årgang på Akademiet (2006, red.). Hvis vi skal sige noget kendetegnende om de tre, så er det igen overskuddet og den store diversitet de udtrykker," siger Mikkel Bogh.

En kamp for integritet

For to af de udvalgte kunstnere, Fie Norsker (f. 1974) og Allan Otte (f. 1978), har det handlet om at finde deres eget personlige udtryk og det at skabe plads til at folde sig ud.

"For mig handler det bare om at holde alt det udenom på afstand og fokusere på indholdet og selve mit projekt, der blev udviklet i løbet af akademiet. I dag handler det stadig for mig om at forenkle og raffinere det udtryk," forklarer Allan Otte, der beskriver processen inden som en form for grundforskning, hvor alt blev prøvet af.

"Jeg var opsat på at finde mit eget udtryk, et felt, hvor jeg kunne stå alene og føle at jeg havde albueplads til at folde armene ud," siger Allan Otte og suppleres af Fie Norsker:

"På grund af al den fokus, der har været omkring den unge kunst de seneste år, så har det været enormt vigtigt for mig at bevare fokus på mine værker, kvaliteten i udtrykket og ikke markedet udenom. Integriteten er enorm vigtig, når der er så mange penge i omløb. Man er nødt til at insistere på sin kunst."

At tilføre noget nyt

For både Allan Otte og Fie Norsker handler projektet også om at gøre op med nogle ældgamle traditioner, da de begge bevæger sig indenfor det, man ville kalde landskabsmaleriet.

"Man tager fat på en genre, der er så gammel og belastet af sin historie og tradition. Og så skal man turde tro på den alligevel, så man ikke bare forholder sig ironisk til det. For mig er det også en hyldest til landskabsmaleriet, som man forsøger at tilføre noget nyt," forklarer Allan Otte.

"Man kommer ind midt i en kæmpe tradition og er nødt til at finde sin egen måde at gøre det på. Med det klassiske landskabsmaleri som ramme forsøger jeg at skabe mit eget. I den ramme har jeg indført min egen dagsorden og mine egne former," forklarer Fie Norsker.

At finde sprog

Svenske Torsten Andersson (f. 1926) er årets store prisvinder, som løber med en check på en million svenske kroner (860.000 kr.). En kunstner, der som professor forsøgte at reformere akademiet i Stockholm og var en del af en ekstremt eksperimentiel kunstscene i 60'erne, hvor alt blev prøvet af. Men siden 80'erne har Torsten Andersson trukket sig væk fra centrifugalkraften på kunstscenen for at genfinde sit personlige udtryk. Et udtryk, som han nu belønnes for.

"Hvis man vil bevare sin integritet som kunstner, handler det om udholdenhed, og at man bliver ved med at stille krav til ens produktion. Men det kræver også, at man viser sin selvstændighed og finder ens eget sprog," forklarer Torsten Andersson, der for nylig droppede sin gallerist.

"De ville sælge og ikke tolke. Jeg ville ikke have del i den her djævelske kommercialisme," kommer det harskt fra kunstneren.

Torsten Andersson bevægede sig mod en stram todimensionel fortolkning af tredimensionelle former, men fandt til sidst et mere massivt, følelsesladet og mere personligt sprog.

"Jeg følte mig desperat, og pludselig fik jeg udløb for en masse følelser: Bitterhed, kærlighed, had, sorg og frustrationer fik nu et udtryk i min kunst. Men jeg har ikke fundet mit endelige sprog. Det gør man aldrig. Men man kan godt mærke, når man er tæt på. Når man først har fundet sine egne kunstneriske værktøjer, bevæger man sig hele tiden tættere på sit eget sprog," forklarer Torsten Andersson og tager en tår øl.

Carnegie Art Award 2008:

Den Frie Udstiilingsbygning. Fra den 17. apr.-18. maj 2008

Listasafn Kópavogs, Reykjavik. Fra den 19. jun.-10. aug. 2008

Konstakademien, Stockholm. 5. sep.-26. okt. 2008

Royal College of Art, London. Fra den 15. nov.-23. nov. 2008

Göteborgs Konstmuseum Fra den 5. dec.-1. feb. 2009

Centre International d'Art Contemporain, Nice. Marts og april 2009

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tillykkke til prisvinderne.
Men Inf. kunne godt undersøge hvorfor Carnegie awards 1. pris næsten altid går til en svensk kunstner! Er det fordi det er svenske penge?
Og er det manglen på danske penge, der gør at Inf. ikke omtaler danske kunstneres kollegiale hæderspriser? Akademiraadet - der tilmed er statens rådgiver i kunstneriske anledninger, - uddeler efter sædvane sine medaljer hvert år 31. marts. til billedkunstnere og arkitekter.

jeg var der og kigget på kunst
hør min kamentar på video

http://www.youtube.com/watch?v=nurNVYEC8Lo