Læsetid: 4 min.

Nej til import af fejlfarver til bøsserøve

Egner homoseksuelle sig egentlig til at være forældre i det hele taget?
Politikerne diskuterer stadig, om homoseksuelle skal have ret til at adoptere. Der er meget at overveje ... Model

Politikerne diskuterer stadig, om homoseksuelle skal have ret til at adoptere. Der er meget at overveje ... Model

Meghan Wall

24. april 2008

Så er det igen på tale, at homoseksuelle par skal kunne adoptere på lige fod med heteroseksuelle par. For nylig begyndte Folketinget behandlingen af De Radikales lovforslag om at tillade egentlige ægteskaber mellem to personer af samme køn, og bliver lovforslaget vedtaget, betyder det blandt andet, at to personer af samme køn vil kunne adoptere. Og derfor vil det sandsynligvis heller ikke blive vedtaget.

Godt det samme, kunne man mene. For er der ikke også lige lovlig mange problemer forbundet med sådan uden videre at give bøsser og lesbiske samme ret som andre til at importere børn fra den tredje verden? Kan det for eksempel være meningen, tænker man, at et mindretal af alternative samfundsborgere ligefrem skal spolere importmulighederne for alle de andre helt almindelige? Det frygtes faktisk, at giverlandene lukker kassen med børn i, hvis der er risiko for, at de falder i hænderne på en homo, og selv om det måske kan forekomme politisk ukorrekt, så lever vi trods alt i en global landsby, og derfor kan vi ikke bare gå rundt her i Vesten med vores egne ideer om, hvad der er ret og rimeligt. Vi er nødt til, i den danske lovgivning, lige at tage lidt hensyn til, at man altså stadig er homofobisk i Kina.

Og, føler man sig faktisk foranlediget til at tilføje, har de her børn det ikke også hårdt nok i forvejen? Skal de virkelig, oven i deres forkerte hudfarve og skæve øjne, barndommen igennem mobbes, fordi de er tvunget til at slæbe to bøsserøve med til forældremøde? For selv om ingen undersøgelser indtil videre har kunnet bevise, at børn af homoseksuelle bliver mobbet mere end andre børn, kan man jo godt have det stærkt på fornemmelsen alligevel. Forskningen har før taget fejl, og hvis de homoseksuelle ikke selv kan se problemet, så må andre varetage børnenes tarv og gå ind og vurdere, hvor mange negative faktorer man som adoptivbarn med rimelighed kan belastes af.

Egner homoseksuelle sig egentlig til at være forældre i det hele taget, tillader man sig endvidere at være i tvivl om. Ikke sådan at forstå, at de er dårligere mennesker selvfølgelig. Der er bare ting, som de, qua konstellationen mand-mand, kvinde-kvinde, simpelthen ikke formår. Hvem i sådan en familie skal sørge for at indstifte den helt grundlæggende modsætning mellem mænd og kvinders respektive roller i barnets bevidsthed, spørger man sig selv. Hvordan sikrer man sig for eksempel, at drengene under de omstændigheder får lært ikke at hjælpe til med at tage ud af bordet efter aftensmaden?

To mænd og to kvinder har aldrig været i stand til at få børn sammen på naturlig vis, og det er der måske grunde til, som man ikke pludselig begynder at lovgive sig ud af. Nu vil nogen måske mene, at samme problematik gør sig gældende, når en mand og en kvinde ikke kan få børn sammen. Men der stiller sagen sig begribeligvis anderledes. Vi lever i et moderne og civiliseret samfund, og den danske stat straffer altså ikke folk, som gik med for stramme cowboybukser i 70'erne eller uforvarende suttede på rangler fyldt med ftalater som små.

Ingen blåstempling

Der er altså en række naturlige argumenter for at fastholde forbuddet mod homo-adoption. Den danske stat kan ikke blåstemple import af børn til mobning og til en barndom uden in-house heteroseksuelle forbilleder. Man kunne selvfølgelig indvende, at man, ved overhovedet at tillade, at børn bortadopteres fra deres biologiske forældre og sendes om på den anden side af jorden, under alle omstændigheder dømmer dem til identitetsforvirring og mobning. For hvem skal børnene identificere sig med, når ingen af deres nye forældre har skæve øjne? Og vil de skæve øjne i sig selv ikke være grund nok til at blive mobbet?

Nå nej, for risikoen for identitetsforvirring + mobning opvejes jo, når et barn vokser op inden for de normale rammer, som et heteroseksuelt par kan tilbyde det. Parret vil, i kraft af dets heteroseksualitet, have overskud til at redde barnet helskindet gennem ovennævnte problemer. Der er med andre ord nødt til at være en fornuftig balance imellem ordnende og forstyrrende elementer i den adopteredes liv. Derfor vil det også være af afgørende betydning, i det tilfælde at det ikke lykkes at opretholde det totale forbud, at man alene tillader, at de homoseksuelle kan adoptere hvide børn, for på den måde at sikre sig, at disse børn i det mindste kun har én klods om benet af gangen. De hvide, heteroseksuelle par kan så fortsat få de mørke børn, der jo, som kompensation for deres hudfarve, har brug for en ekstra normalitetsfaktor i deres liv.

Man bør desuden overveje, om to adopterede, der har giftet sig, skal have lov til at adoptere, eller om ikke det ville være lige lovlig mange med skæve øjne under samme tag? Og om dét at være adopteret ikke svarer lidt til at være homoseksuel, og om det i så fald ikke betyder, at adopterede i det hele taget er diskvalificerede som adoptivforældre? Og hvad stiller man op i det tilfælde, adoptivbarnet viser sig at være homoseksuelt?

Medskribent Kirsten Juul Nielsen er stud. mag. i dansk og sociologi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg håber virkelig at den her artikel er en dårlig joke eller provokation. Magen til reaktionær bagud stræbende holdning skal man lede længe efter. Det jo en fuldkommen forrykt tankegang synspunkt i 2008.

Bare et spørgsmål til Kristina Nya Glaffey og Kirsten Juul Nielsen:
Er enlige forældre så også forfærdelig dårlige forældre?
Jeg mener hvad er forskellen på at have en eller 2 mødre eller fædre?

Tja, Søren. Døm selv:

Der er bare ting, som de, qua konstellationen mand-mand, kvinde-kvinde, simpelthen ikke formår. Hvem i sådan en familie skal sørge for at indstifte den helt grundlæggende modsætning mellem mænd og kvinders respektive roller i barnets bevidsthed, spørger man sig selv. Hvordan sikrer man sig for eksempel, at drengene under de omstændigheder får lært ikke at hjælpe til med at tage ud af bordet efter aftensmaden?

;-)

Er der overhovedet nogensinde nogen, der har inddraget diverse adoptivbørn (og deres foreninger) i denneher diskussion? Hvis der er nogen, der vil kunne forholde sig til spørgsmålet med en smule reel indsigt, så må det da være de mennesker, som allerede har gjort sig erfaringen med at være adopteret.

Som jeg forstår det, har de rigelig indre forvirring og arbejde med søgen efter identitet, og hvis de tillige skal vokse op med en udfordring i forhold til deres kønsidentitet, vil de så kunne magte det? - Homoseksuelle unge har jo også ofte en masse indre kampe, indtil de springer ud. Skyldes en del af disse problemer mon, at de ikke kan identificere sig med forældrenes og den deraf forventede seksualitet? Og vil heteroseksuelle børn i en homoseksuel familie - specielt hvis de er adopterede og vitterligt ikke har andre "slægtninge" end adoptivfamilien - føle samme kønsmæssige identitetsforvirring som homoseksuelle børn i en heteroseksuel familie? Gennem opvæksten vil man jo altid spejle sig i de voksne, der er omkring en.

Jeg er ikke i tvivl om, at adoptivbørn vil få både kærlighed og omsorg af homoseksuelle forældre, men hvilke identitetsmæssige holdepunkter vil de have i adoptivfamilien, når de ikke kan spejle sig i hverken køn eller ophav? (Med mindre barnet selv viser sig at være homoseksuelt, selvfølgelig, men det kan jo være lidt vanskeligt at slå fast på adoptionstidspunktet.)

- Til artiklens form: Ja, utroligt kluntet form for humor.

Barnets tarv er det eneste, der har betydning.

Spørg dig selv.
Hvad ville jeg selv foretrække: K-M eller M-M/K-K som mine forældre?
Hvorfor?

Er homoseksuelle forældre bedre end ingen forældre?
Hvorfor?

Ulrik Høstblomst

Jørn

Hvad synes du selv er et logisk svar på dine spørgsmål ??

Snakker vi om K-M der er tunge misbrugere eller så evnesvage at de ikke kan passe på et spædbarn ? Er de psykisk syge eller så fokuserede på deres eget liv job og karriere at de overhovedet ikke har tid til at tage sig af den omsorg et spædbarn har krav på og brug for ??

Så er et velfungerende M-M /K-K forældre par da til enhver tid at foretrække det burde selv vi to kunne blive enige om ??

Om homosexuelle forældre er at foretrække frem for ingen forældre ??

Igen - hvilke forældre er det der er tale om ?? det må da anyhow anytime være bedre at have forældre homosexuelle eller ej der elsker en og passer på en end ikke at have nogle ??

Men selvfølgelig hvis ens homosexuelle forældre hører til de første kategorier jeg nævnte vil barnet måske være bedre tjent med en anbringelse i familiepleje end i at blive i den homusexuelle familie der ikke kan udvise omsorg for det ,........ Det har bare INTET med forældrenes sexuelle præferencer at gøre men med deres kompetencer og indlevelsesevne i det lille barns berettigede omsorgskrav

Derfor må du spørge dig selv

Hvad får dig til at rejse de to spørgsmål og på hvilket grundlag ville du selv kunne svare på dem ??

Ironien i artiklen er da til at tage og føle på, og tak for det.

Derudover vil jeg give Lene Andersen ret i, at de mennesker, der først af alle ved noget at være adopteret, er de adopterede selv, men desværre hører vi ikke så meget fra dem i debatterne. Og det er en skam.

Som det er nu, præges holdningerne til bøssers og lesbiskes ret til at adoptere i høj grad af politikeres (konservative) forsøg på at fastholde et familiemønster med kernefamilien som det normale, selvom det har været klart for alle, at denne struktur har været i opløsning og på retur de sidste 40 år.

Dertil kommer nok også, at der stadig er et vist (homofobisk) forbehold overfor homoseksuelle, selvom fordommene er på retur.

Både den krampagtige fastholden af kernefamilien som det ønskværdige (normale) og forbeholdene overfor homoseksuelle pakkes meget bekvemt ind i floskler om barnets tarv.

Men vi mangler undersøgelser, hvor de adopterede, dem, der idag selv er voksne, selv bliver spurgt: Hvordan har dit liv som adopteret været, og ville det have betydet noget for dig, hvis det var homoseksuelle forældre, du var vokset op hos?

Det ville også give mening at lave en undersøgelse blandt de børn, der rent faktisk er vokset op hos homoer

Lad os få flere informationer fra de berørte parter, så vi har et oplyst grundlag at debattere på, i stedet for udelukkende at lytte til dem, der måske har en politisk dagsorden.

Jeg støtter fuldt ud bøsserøves ret til at få børn -
den dag evolutionen beslutter sig for at gøre det muligt .
Eller som Monty Python siger i Life of Brin :

Judith: [on Stan's desire to be a mother] Here! I've got an idea: Suppose you agree that he can't actually have babies, not having a womb - which is nobody's fault, not even the Romans' - but that he can have the *right* to have babies.
Francis: Good idea, Judith. We shall fight the oppressors for your right to have babies, brother... sister, sorry.
Reg: What's the *point*?
Francis: What?
Reg: What's the point of fighting for his right to have babies, when he can't have babies?
Francis: It is symbolic of our struggle against oppression.
Reg: It's symbolic of his struggle against reality.

Hvis man ikke kan høre ironien i denne artikel, så er man altså en usædvanlig dårlig tekstlæser. Kluntet er den i al fald ikke. Og Lene Andersen: Tror du ikke, de fleste mennesker, i kortere eller længere perioder af deres liv, oplever, at de har rigelig indre forvirring og arbejde med søgen efter identitet? Dén identitetssøgen er velsagtens et menneskeligt grundvilkår, adobteret eller ej. Og tror du ikke ligeså, at heteroseksuelle fra tid til anden føler sig udfordret på deres kønsidetitet? Ellers skulle man da være temmelig konventionelt anlagt eller decideret fantasiløs (læs: snæversynet).

Vil man gerne høre en adopteret stemme i debatten, så har Maja Lee Langvad lavet en pissefed tekstsamling i 2006: "Find Holger Danske" - hermed anbefalet.

He he - jeg må sgu indrømme, at jeg kom et godt stykke ned i indlægget, før jeg fattede ironien. Godt brølt, løvinder!

Tak for en dejlig ironisk distance til emnet - og pointen er jo iøvrigt ganske klar - og bestemt passende i 2008 !!

Det er vist ikke alle der har formået at læse mellem linjerne...
"Den der tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt..."

Nyd forårssolen *S*

"Parret vil, i kraft af dets heteroseksualitet, have overskud til at redde barnet helskindet gennem ovennævnte problemer."

Gnæk gnæk.

Kære Kirsten,

Jeg bliver altid så glad, når jeg læser et indlæg som dit, fordi det understreger alle de dårlige argumenter, som homofoberne opererer med i deres kamp for at fastholde ulighed i samfundet.

Jeg bliver derimod altid ked af det, når jeg læser homofobernes indlæg i debatten. De er så angste og uoplyste. Det aner tydeligvis ikke noget som helst om, hvordan homoseksuelle lever, og hvordan det er at vokse op som homoseksuel i Danmark. Al deres frygt er baseret på formodninger om, hvordan det måske er. Det er frustrerende, at de ikke sætter sig bedre ind i tingene i stedet for at sprede uvidenhed, som bidrager til at fastholde et arkaisk billede af livet som homoseksuel.

Der er en enorm mangel på viden om homoseksuelles liv og levned i Danmark. Politikerne burde sørge for, at der blev undervist mere og bedre om homoseksualitet, så vi en gang for alle kunne få aflivet denne mangel på indsigt. Det ville også hjælpe homofoberne til ikke at fremstå så ufatteligt ubegavede i diverse debatindlæg.

Det er helt for minn skyld i orden at lesbiske kan adoptere, men jeg er langt mere betænkelig ved at lade bøssepar adoptere børn, som de ikke er i familie med. Det kunne komme til at betyde, at det bliver langt sværere at skaffe adoptivbørn fra konservative tredjeverdenslande.

Årsagen er ikke KUN fordomme om bøsser:

Flemming Oppfeldt stemte som den eneste fra Venstre for et forslag fra oppositionen vedr. homoseksuelles ret til adoption. Dette fik Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske til at tildele ham prisen Årets Laks (2003).

Den 19. oktober 2004 udtrådte han af Venstres folketingsgruppe anklaget for seksuel omgang med mindreårig. Desuden er det et faktum, at bøss-lesbiske organisationer både herhjemme og i USA var allierede med foreninger for homopædofile til starten af firserne.

Citat fra wikipediaartikel om NAMBLA, North American Men-Boy Lovers Association:

"In 1972 Chicago's Gay Activists Alliance and New York's Gay Activists Alliance jointly sponsored a conference that brought together gay rights activists from eighty-five different gay rights organizations and eighteen states.[13]

At the conference these approximately 200 activists coalesced to form THE NATIONAL COALITION OF GAY ORGANISATIONS, AND DRAFTED AND PASSED A "GAY RIGHTS PLATFORM", WHICH CALLED FOR THE "REPEAL OF ALL LAWS GOVERNING THE AGE OF SEXUAL CONSENT".

The Canadian Lesbian and Gay Rights Coalition, also known as the National Gay Rights Coalition (NGRC), supported eliminating age-of-consent laws, as did Gay Alliance Toward Equality (GATE).[14]"

"In 1980 a group called the "Lesbian Caucus – Lesbian & Gay Pride March Committee" distributed a hand-out urging women to split from the annual New York City Gay Pride March because the organizing committee had supposedly been dominated by NAMBLA and its supporters."

Herhjemme var homoseksuelle også meget lang tid om at tage fuldstændigt afstamd fra Pædofilforeningen. Mange af informations seksualpolitisk interesserede mente i halvfjerdserne og starten af firserne, at den seksuelle lavalder undertrykte børnenes seksualitet.

Artiklens sarkastiske tone, ironiske distance, er temmelig fjollet og faktisk lidt pinlig. Skal dansk lovgivning tage hensyn til kinesernes homofobi, spørges der:

For er der ikke også lige lovlig mange problemer forbundet med sådan uden videre at give bøsser og lesbiske samme ret som andre til at importere børn fra den tredje verden? Kan det for eksempel være meningen, tænker man, at et mindretal af alternative samfundsborgere ligefrem skal spolere importmulighederne for alle de andre helt almindelige? Det frygtes faktisk, at giverlandene lukker kassen med børn i, hvis der er risiko for, at de falder i hænderne på en homo, og selv om det måske kan forekomme politisk ukorrekt, så lever vi trods alt i en global landsby, og derfor kan vi ikke bare gå rundt her i Vesten med vores egne ideer om, hvad der er ret og rimeligt. Vi er nødt til, i den danske lovgivning, lige at tage lidt hensyn til, at man altså stadig er homofobisk i Kina.

Det kan i sandhed forekomme grotesk at vi i Danmark skal lovgive efter kinesiske homofobiske tendenser, men er det noget at lave grin med? Er det ikke snarere den eneste reelle hindring for at homoseksuelle kan få de samme rettigheder som heteroseksuelle hvad angår adoption? For hvis Kina og andre lande med overskud af børn som fattige mennesker ikke kan brødføde smækker kassen i, så er der ganske enkelt ingen børn at adoptere. Hvor skulle de komme fra? Europa?

Sandheden er jo, at det ikke er danskernes homofobi der er det reelle problem, men derimod i høj grad mindre udviklede landes politiske ukorrekthed. Og hvor meget er der lige at grine af her?

Til Helle Juhl Lassen:

Selvfølgelig døjer alle mennesker med forvirring omkring identiteten. Jeg tror bare, at et hvilket som helst barn, der vokser op med MM / KK forældre vil have et ekstra lag af udfordringer omkring spejling af kønsidentiteten. Og for et barn, som derudover er adopteret og kæmper med identiteten også på den fløj, risikerer man, at identitetskampen bliver umådeligt omfattende.

Jeg udelukker ikke, at jeg tager fejl - jeg er trods alt en hetero, der er vokset op med en mandlig far og en kvindelig mor - men jeg synes, man skal tage risikoen alvorligt og undersøge det på kvalificeret vis.

Er det bedre for børn at vokse op med en identitetskrise end at dø af sult eller blive solgt som slavearbejder? Afgjort. Men vores adoptionsprogrammer bliver generelt ikke anset for at være ulandsbistand eller afbødning af sultkatastrofer i udlandet. De er en del af vores familiepolitik, og der må det være barnets tarv her i landet, der er det afgørende.

Mht. identitetskriser hos unge homoseksuelle, så handler de næppe om, at de ikke kan spejle sig i deres forældre, men om at de ikke kan spejle sig i noget som helst. Det hårde ved at springe ud som homoseksuel er, at man typisk ikke kender andre homoseksuelle og dermed ikke har nogen erfaringer/livsmønstre at spejle sig i. Dertil kommer så frygten for at blive afvist af sine forældre. Den unge heteroseksuelle med homoseksuelle forældre vil derimod have ringeligt med heteroseksuelle rollemodeller i familien og i samfundet at spejle sig i. Og vedkommendes forældre vil være forberedt på, at han eller hun kunne udvikle sig til at blive heteroseksuel - en indsigt som de fleste heteroseksuelle vist mangler mht. muligheden for, at lige netop deres barn kunne være homoseksuel.

Mht. identitetsdannelse, så er det imidlertid interessant, at folk øjensynligt kun kan se problemer med homoparene. Jeg mener, hvad nu hvis forældrene f.eks. er Jehovas vidner? De kan i dag adoptere børn selvom disse børn helt sikkert vil få en anderledes opdragelse og opvækst end de fleste. Disse børn skal kunne takle at have en anderledes baggrund og en meget anderledes religion, som har sociale implicationer f.eks. i form af, at de ikke må afholde eller deltage i børnefødselsdage. Jeg har imidlertid ikke hørt nogen argumentere for, at Jehovas vidner ikke skulle få lov til at adoptere børn. Formodentligt fordi folk godt ved, at det ville være helt uacceptabelt af fratage folk muligheden for at adoptere børn alene med henvisning til deres religion. Men hvorfor gælder der andre regler for homoseksuelle?

Det er også en typisk homofobisk argumentation, at det forhold, at der findes bøsser, der er pædofile, retfærdiggør, at bøsser ikke må adoptere børn. Igen har der jo været nogle grimme sager om pædofile overgreb blandt Jehovas vidner - så skal man på den baggrund forbyde alle medlemmer af Jehovas vidner at adoptere børn?

Faktisk kan pædofile i dag frit blive forældre (via naturmetoden eller kunstig befrugtning) og deres børn bliver ikke tvangsfjernet automatisk pga. deres forældres pædofili...

Jeg må give Lene ret. Man kan ikke bare dogmatisk og politisk korrekt feje reelle problemer af bordet, i stedet for at tage stilling til dem, og i hvert fald tage dem alvorligt

Selv danskfødte adoptivbørn (jeg kender nogle, og nej, det er ikke mig selv) har et ekstra problem, som vi andre ikke har haft.

Og når man så er, ikke så meget skævøjet, som knaldsort, så kan man få et ekstra problem nummer to, uanset om det er politisk korrekt eller ej.

Homo-verdenen kender jeg intet til. Men jeg kunne da godt forestille mig, at et adoptivbarn i den forbindelse kunne få både et tredje problem, nemlig udadtil, og måske også et fjerde, indadtil, med rollemodeller.

Hvad jeg kan blive harm over i denne sammenhæng, er de refleksreaktioner, man altid ser. Og som er rigt repræsenteret ovenfor. I stedet for at tænke sig om ...

Og så er det jo også ved at komme så vidt, at disse børn bliver til en rettighed for disse forældre in spe. Det er de ikke. De er mennesker. Og somme tider, forekommer det mig, men her tager jeg forhåbentlig fejl, er det lige før, de bliver en vare.

Jeg kan ikke forstå, hvor den forestilling er kommet fra, at alle skulle have ret til at få børn, selv om de fra naturens hånd (?) umuligt kan.

Hvad beror den ret på? Hvorfor har man som homoseksuel ret til at få børn? Naturgiven er den jo tydeligvis ikke. Kan man så kræve det af samfundet? Skal samfundet give en alt, hvad man ønsker, uanset hvad?

Jeg synes, at Peters citat fra Monty Python ovenfor i den henseende er ganske rammende.

"Hvad jeg kan blive harm over i denne sammenhæng, er de refleksreaktioner, man altid ser. Og som er rigt repræsenteret ovenfor. I stedet for at tænke sig om ...
Og så er det jo også ved at komme så vidt, at disse børn bliver til en rettighed for disse forældre in spe. "

Der er bare lige det, at folk som udgangspunkt i vores samfund har ret til børn.

Bare tænk på det ramaskrig der ville lyde, hvis mennesker blev afvist mht. kunstig befrugtning eller adoption med henvisning til deres religion, deres hudfarve, deres politiske overbevisning eller med henvisning til, at de er heteroseksuelle...

Heteroseksuelle har som udgangspunkt ret til børn - spørgsmålet er så, om de vil beholde denne ret for sig selv, eller give homoseksuelle de samme retttigheder som de har givet sig selv.

Nu kan to personer af forskellig hudfarve og forskellig politisk indstilling jo altså godt fra naturens hånd få børn sammen. Det er der set talrige eksempler på, også inden for min egen familie.

Kan de det ikke alligevel, er der en eller anden sygdom på spil, så kan samfundet forsøge at afbøde virkningerne. Ligesom man gør ved andre sygdomme.

Det er dog muligvis gået for vidt, lige på dette område. Ens helbred er trods alt ikke truet, fordi man ikke kan få børn.

To personer af samme køn kan som udgangspunkt ikke få børn. Heller ikke selv om de strutter af sundhed. Så der er ingen sygdom, hvis skadevirkninger skal afbødes.

Homoseksualitet er jo ikke nogen sygdom.

Der er tilsyneladende mange i denne tråd, der ikke er klar over, hvorfor de ikke ved noget om, hvordan det går i homoseksuelles børnefamiler. Derfor mener de, at de kan argumentere med nogle temmelig homfobiske gisninger om, hvor svært det er at være barn af "sådan nogen". Men årsagen til, at der ikke bliver lavet undersøgelser af, hvordan det rent faktisk går derude, er såmænd at de selvsamme partier - læs: regeringen og DF - der modsætter sig homoseksuelles mulighed for at adoptere, OGSÅ modsætter sig forslag til at bevillige penge til at lave konkrete undersøgelser af homoseksuelles familier og hvordan det går i dem!

Vi skal åbenbart træffe beslutninger om andre menneskers liv på uoplyst grundlag - tænk nu, hvis det viste sig, at de mennesker, som vi har så mange fordomme imod, faktisk viste sig ikke at leve op til de fordomme. Så bliver man nød til at udvilke sig og tænke nye tanker. UHA!

Læs for eksempel her:

http://www.information.dk/147156

Til Hans Jørgen Lassen:

Hvis en kvinde lever sammen med en mand, der har lav sædkvalitet, så er hun jo heller ikke syg. Hun kunne bare gå ud og have sex med en anden mand og så kunne de to få børn af denne vej.
Det kunne også tænkes, at lav sædkvalitet er naturens måde af fravælge bestemte mænd som viderebringer af de menneskelige gener hhv. som fædre. Men her griber samfundet ind og sætter sig ud over "naturens orden" - hvorfor så ikke også gøre det mht. homoseksuelle?

Og hvis det hele drejer sig om børnenes ret og ikke om de voksnes ret - så har børn vel også ret til at kunne til verden hos hhv. leve hos forældre, der er sunde og raske og ikke syge? Er det ikke et angreb på børnene, at lade dem undfange af hhv. vokse op hos "syge" forældre? For som du siger, så er heteroseksuelle, der skal have hjælp via kunstig befrugtning eller adoption jo syge mennesker...

Karen,

du har, ganske som du plejer, en usædvanlig modbydelig og led argumentationsform, der slet ikke fortjener betegnelsen "argumentation".

Du skriver:

Er det ikke et angreb på børnene, at lade dem undfange af hhv. vokse op hos "syge" forældre? For som du siger, så er heteroseksuelle, der skal have hjælp via kunstig befrugtning eller adoption jo syge mennesker...

Og hermed er din klare insinuation jo, at jeg skulle have påstået noget i retning af, at folk, heteroseksuelle, der ikke kan få børn sammen på naturlig vis, er vanskabninger, dybt defekte, sindssyge eller det, der er værre.

Det er simpelt hen under lavmålet.

Hvad jeg personligt har svært ved at forstå ved denne debat er hvordan man kan argumentere for at det ikke bør være tilladt for homoseksuelle at adoptere, når det samtidig er tilladt for enlige.

Hans,

du skrev, at heteroseksuelle der ikke kan få børn lider af en sygdom. Og jeg arbejdede videre med din argumentation for at påvise, hvor problematisk den er. Og at du forbinder sygdom med noget negativt fremgår af, at du jo fremhæver, at homoseksualitet ikke er nogen sygdom - ideen er vel, at homoseksuelle der ønsker at få børn via. f.eks. kunstig befrugtning gør sig selv til syge og dermed til noget dårligt, så det skal de lade være med.

Problemet er jo også, at f.eks. lav sædkvalitet vel næppe er en sygdom men i stedet blot handler om, at man ikke kan få børn på den standartiserede måde, præcist den samme situation, som homoseksuelle befinder sig i.

Og sidst men ikke mindst, nu når du hævder, at børn ikke er nogen ret, så er der vel heller ikke nogen grund til at hjæpe "syge" mennesker hhv. mennesker, der ikke kan få børn på den standartiserde måde, til at få børn, vel?

Og så kan man jo også spørge sig om hvorfor folks biologiske evne til at kunne få børn skal have indflydelse på om man må få lov til at adoptere børn. Hvorfor ikke snarere se på folks konkrete forældreevner?

"Hvorfor ikke snarere se på folks konkrete forældreevner?"

Hvorfor kommer jeg til at tænke på Hella Joofs figur i "Den eneste ene": "Hvis jeres forhold var et dyr, hvilket dyr ville det så være?"

Nå, spøg til side. Artiklen peger på ét alvorligt problem, som der ikke rigtigt gives noget svar på, nemlig: Hvis homoseksuelle får adoptionsret - hvilket jeg principielt går ind for - hvad stiller vi så op med det faktum, at det kan betyde, at en del "donorlande" siger stop for adoptioner i Danmark?

Det er faktisk en no-win-situation: Ved at give homoseksuelle denne ret risikerer vi at dømme en masse børn til et liv på fjernøstlige institutioner (sådan lidt polemisk udtrykt). Et sammenstød mellen én gruppe menneskers ret til at adoptere og en anden gruppes ret til at blive adfopteret. JEG har ikke noget svar på det spørgsmål. Har andre?

For det synes jeg egentlig er det mest påtrængende spørgsmål i hele den debat.

Ja, vi skal ligesom under Muhammed-krisen om ytringsfriheden ikke indgå kompromis med nogle bagudstræbende bavianer og gøre det, som vi i vort moderne samfund finder rigtigt, nemlig at give homoseksuelle de samme rettigheder som heteroer.
I principsager har venstrefløjen åbenbart udviklet en (jysk)brugtvognshandler mentalitet på det seneste.

Lighed består ikke i, at alt og alle behandles ens (jf. Prokrustes, der ville have alle til at passe præcis i samme seng).

Lighed består i, at det lige behandles ens.

"Det er også en typisk homofobisk argumentation, at det forhold, at der findes bøsser, der er pædofile, retfærdiggør, at bøsser ikke må adoptere børn."

Som jeg dokumenterede i mit forrige indlæg i denne tråd, så er det desværre et faktum, at mange af de mest aktive homoseksuelle seksualpolitikere indtil starten af firserne ikke tog tydeligt afstand fra pædofili, men ttværtimod bekæmpede den seksuelle lavalder.

Indtil slutningen af halvfemserne var besiddelse af børneporno lovlig og vi havde en lovlig Pædofilforening. SÅ lavt var "frisindet" sunket.

Læs wiki-artiklen om NAMBLA: http://en.wikipedia.org/wiki/David_Thorstad

Tilføjelse: Jeg går ind for at homoseksuelle må adoptere deres partners børn, men det vil ødelægge adoptionsmulighederne for alle, hvis vi giver bøsser lov til at adoptere børn, de ikke har giftet sig til. Og eftersom at vi ikke kan diskriminere mellem mandlige og kvindelige homoseksuelle er den kamp umulig foreløbigt.

Jeg synes, at man glemmer de homoseksuelle i denne diskussion. Hvad med deres rettigheder? Og hvad med at vi rent faktisk tog os pænt af vores egne medborgere først herunder de homoseksuelle .

Jeg mener, at angsten for at donorlandene afviser Danmark, må vige for hensynet til vores de danske borgere. Vil man være foregangsland på menneskerettighedsområdet, så kan det være det koster på kort sigt, men på lang sigt er vi med til at bane vejen for en friere og mere tolerant verden.

Sverige og Holland tillader homoseksuelle at adoptere børn - det samme gør Storbritannien og mange af de amerikanske delstater. Ingen af disse er blevet ramt af nogen boykot - så hvorfor skulle lige præcist Danmark blive det? Danmark vil ikke blive et foregangsland ved at tillade homoseksuelle at adoptere, vi ville blot følge den trend der forlængst er omsat i en række andre vestlige lande.

Det er rigtigt, at nogle homoseksuelle foreninger i fortiden også tog parti for pædofile - men det gør LBL altså ikke. Den seksuelle lavalder var længe forskellig for homoseksuelle og heteroseksuelle - og det kæmpede man med rette imod. Men igen - LBL kæmper ikke for en nedsættelse af den seksuelle lavalder vi har i dag. Der findes en meget lille gruppe af homoseksuelle, der mener, at man som homoseksuel skal solidarisere sig med pædofile, f.eks. Informations skribent Baltazar Castor, men de tegner altså ikke homoseksuelle som sådan. Bemærk at BC jo lige netop er sur over, at homoforeningerne ikke vil kæmpe for de pædofile.
Og igen - skulle vi ikke også forbyde katolikker eller Jehovas vidner at adoptere børn med henvisning til pædofil i disse kredse? Indtil for nylig ville man her jo heller ikke gøre noget ved problemet med fejede det blot ind under gulvtæppet.

Jeg kan huske Baltazar Castor for kort tid siden skrev en artikel her i Inf. om pædofilihysteri. Her beskrev han hvordan han havde arbejdet i en børnehave og ladet en pige se sit køn hvortil hun udbrød "sikke stor den er"....

Jeg bliver helt syg ved tanken, men det er vel bare hysteri.
Gad vide om børnehaven var klar over at han var pædofil da de ansatte ham?

Nå, så det var dig der mobbede mig som barn! Først blev jeg mobbet for at gå i det forkerte tøj - grimme og stinkbombe var meget ofte brug. Så blev jeg kaldt brilleabe. Den obligatoriske fedemølle var jeg selvfølgelig også igennem. Blegfis - udvidet til fedtklump. Dertil kan lægges at jeg bare havde de mest ufede ferie fordi mine forældre ikke havde råd - så her blev taber og nar tilføjet. Som du så pænt selv tilføjer så kan man også kalde børn fejlfarve, bøsserøv, skævøje osv. Vejen til helvede er brolagt med mangel på dårlige undskyldninger. Fucking mobning er og bliver fucking forkert uanset årsagen - de kærligst forældre ikke ændre på at Du vælger at moppe!

Hm ja, den havde jeg lige glemt - moppe - stavespasser er endnu i af den uendelige række af dårlige undskyldner! Og nu jeg er i gang så havde jeg helt glemt de obligatoriske gymnastik timer - boldspasser, flodhest, uduelige blævrebold m.fl.

Der er endnu ingen, der har kunnet forklare, hvorfor homoseksuelle skulle have ret til at få børn.

Det er jo ikke forbudt homoseksuelle at få børn.

Men derfra og så til at have et krav på at få børn er der et spring.

Hvori er det krav, den menneskeret begrundet?

Stammer retten fra Vorherre? Stammer den fra naturen? Stammer den fra ... øh hvad?

Heinrich R. Jørgensen

Også herfra en tak til artiklens forfattere. Og til Monty Python folkene også.

Alle har ret til at forsøge at få børn. Og hvis ikke, er adoption en mulighed for de som opfylder kriterier for at kunne være fungerende forældre.

Men det er grundlæggende organisationerne der donorer børnene der dikterer kriterierne. Så kan de danske organisationer opsætte deres regelsæt, således at donorer accepterer forældrekandidaterne.

I det stykke, kan jeg ikke se, at der fra dansk side er noget at beklager sig over. Det er sgu selvhøjtideligt og toparrogant hysteri og megalomani at tro, og vi også på det område skal bestemme både hvor klaveret skal stå, og hvilken melodi der skal spilles.

Jeg har stor sympati for, at bøsser og lesbiske ønsker at få lov til at adoptere. Jeg håber dog, at det er et krav til lesbiske par, at begge kvinder er erklæret ude af stand til at få børn (ja, ikke med hinanden, forstås).

Men jeg er bestemt ikke sikker på, at det er muligt for hverken bøsser eller lesbiske at få lov til at adoptere.

@Hans Jørgen Lassen

Der er endnu ingen, der har kunnet forklare, hvorfor heteroseksuelle har ret til at få børn....så hvorfor dropper vi ikke samkvemsretten, adoptionsmulighederne, børnepengene og behandlingerne mod barnløshed på offentlig regning til dem? De har jo ikke en naturgiven ret til det cirkus, vel? Der er masser af penge at spare ved at droppe de tilbud og hvem skulle være kede af, at de ikke længere blev givet, bortset selvfølgelig fra de barnløse og de skilte selv, men hvorfor skal deres egoisme og fixe idéer om personlige rettigheder passes og plejes på skatteydernes regning?

Ikke desto mindre er der en del børn og voksne her i verden, der er glade for deres forældre. Og nogle af dem er børn af homoseksuelle...

Kære Vibeke!

Jeg giver dig fuldstændig ret i hele balladen.

Egentlig ville jeg dog godt have et par børn til, for det blev jo ikke til så mange, ikke et fuldtalligt fodboldhold, og de er jo blevet så gamle efterhånden. Ikke én under 35.

Hvis vi nu, ved statens hjælp, fik et par stykker til, så kunne oldebørnene også have nogle jævnaldrende at lege med.

Men du har ret. Det ville være egoistisk og asocialt.

Så vi afstår. Fra at kræve vores ret.

Hej Hans Jørgen,

I Danmark har enlige ret til at adoptere.
Hvis enlige må, hvorfor må homoseksuelle så ikke?
Eller mener du at hverken enlige eller homoseksuelle burde have denne mulighed? I så fald, hvorfor skal heteroseksuelle par så?

Simon

Karen M. Larsen:

Det er jo ikke kun ekstreme typer som Castor, der ikke kan skelne mellem deres egen voksne seksualitet og børns barnlige og ufærdige seksualitet:

Venstres socialordfører, Flemming Oppfeldt, var den eneste venstrepolitiker, der stemte for lovforslaget om, at homoseksuelle gerne må aoptere, hvilket han fik Årets laks for i 2003.

Året efter lokkede han en trettenårig dreng til sex ved at udgive sig for at være en fjortenårig dreng. Drengen har bagefter udtalt at han følte sig narret og at han ikke havde lyst til at have sex med en midaldrende mand, der havde løjet for ham, men at han havde svært ved at sige nej. oppfeldt møvede bare blindt på.

Det burde selvfølgelig ikke gå ud over ordentlige homoseksuelle, men hvis der kommer bare én eneste sag, hvor et homoseksuelt forældrepar misbruger adoptivbørn, får Danmark ikke flere adoptivbørn.

Så vidt jeg husker var den såkaldte HIV-mand, der udsatte adskillige børn for risikoen for at blive smittet med HIV midt i firserne et adoptivbarn, der netop var blevet misbrugt af sin adoptivfar.

Homoseksuelle kan adoptere deres partners børn og enlige lesbiske kan blive insemineret, så lesbiske par kan jo bare vente med at gifte sig til den ene af dem er gravid.

Kære Simon!

Det forekommer mig uforståeligt, at enlige kan få lov til at adoptere, undtagen i ganske specielle situationer, som f.eks. et samlevende par med sammenbragte børn, hvor den ene partner går hen og dør.

Jeg har en eller anden forestilling om, at man må tage udgangspunkt i det naturlige, som er, at der kan komme børn ud af sex mellem mand og kvinde. Fungerer det ikke efter naturen, så kan man forsøge at rette op på denne brist, løse dette problem på forskellig vis. Men det kan muligvis gå for vidt, blive for teknisk og kunstigt. Og jeg synes egentlig ikke, man kan sige, at heteroseksuelle ligefrem har ret til at få børn.

M-M og K-K kan ikke fra naturens side få børn. Når de ikke får børn sammen, så er det jo naturligt, at de ikke gør. Det skyldes ikke et eller andet reproduktivt problem. Så de kan ikke have nogen forventning om, at der kommer børn ud af deres seksuelle udfoldelser. Og dermed heller ikke blive dybt skuffede, som jeg ved, at nogle heteroseksuelle par bliver, når graviditetsprøven gang efter gang er negativ. (Jeg husker, hvor lykkelig jeg selv blev, da testen viste positivt resultat.)

Derfor: hvorfra skulle homoseksuelles ret til børn stamme? Det er jo ikke et lunefuldt svigt fra naturens side, som man efter bedste evne kan forsøge at rette op på.

Imidlertid er der særligt én ting, der generer mig i denne sammenhæng. Det er den krævementalitet, som gennemsyrer det hele. Alle har krav på alt, uanset hvad. Selv om homoseksuelle ikke fra naturens side kan få børn (sammen), så har de ret til at få børn, og staten har pligt til at skaffe dem disse børn.

Det er en frygtelig indstilling, efter min mening, og egentlig ganske ynkelig.

Som Jakob ovenfor foreslår, så kan folk jo altså selv finde ud af tingene. Det kræver ikke den store fantasi eller de store anstrengelser selv at finde en løsning. Se, det kunne man respektere.

Og man kunne også respektere, hvis folk accepterede sig selv, som de nu er, og erkendte, at, nå ja, vi er homoseksuelle, og så kan vi jo altså ikke få børn. Men vi er glade for at være homoseksuelle, kunne ikke drømme om at leve på anden vis, og så må vi tage med, hvad deraf følger.

Men den indstilling eksisterer ikke. Og værre endnu: der er ingen, der så meget som forstår den.

Nej, folk har krav på det hele, i lighedens navn - også selv om de netop ikke er lige eller ens. Der er, for nu at fremture, blandt andet den forskel, at heteroseksuelle par teoretisk set kan få børn sammen, det kan homoseksuelle ikke.

Ulrik Høstblomst

Hans Jørgen

Verden er under forandring

Det du anser for naturligt er ikke længere kun det eneste mulige..

Med moderne reproduktionsteknologi kan man lave sædceller ud af kvindelige genstrenge og dermed overgår kønnet forplantning til historiebøgerne og underholdningsindustrien

Konkret betyder det sandsynligvis at de kønsrollemønstre vi kender fra biologien er på vej ud og nye familie og samværsformer på vej ind

Registret partnerskab eneadoptanter og sammenbragte familier er blot nogle indikatorer på at forne tiders kernefamiliebegreb ikke længere er fit

Jeg er personligt ikke ked af tabet af kernefamilien

På trods af at jeg er opvokset i en og på trods af at jeg selv har opdraget mine egne børn i en er jeg langt fra sikker på at det er den mest ideelle konstruktion for at kunne rumme en barndoms behov

Men teorien om at det kun er heterosexuelle par der kan producere afkom er under alle omstændigheder en saga blot ... mænds dalende sædkvalitet in mente ikke mindst -

Ulrik,

det er muligt, at jeg har misforstået diskussionen, men handler dette ikke netop om, at homoseksuelle ønsker at danne kernefamilier, præcis ligesom heteroseksuelle?

Altså, et par voksne med børn, nu blot to voksne af samme køn.

@Ulrik

"På trods af at jeg er opvokset i en og på trods af at jeg selv har opdraget mine egne børn i en er jeg langt fra sikker på at det er den mest ideelle konstruktion for at kunne rumme en barndoms behov"

Mener du hermed at en kernefamilie kun er opstået for at møde barnets behov?

"Med moderne reproduktionsteknologi kan man lave sædceller ud af kvindelige genstrenge og dermed overgår kønnet forplantning til historiebøgerne og underholdningsindustrien

Konkret betyder det sandsynligvis at de kønsrollemønstre vi kender fra biologien er på vej ud og nye familie og samværsformer på vej ind"

Er det ikke at tage munden lidt for fuld? Jeg har svært ved at forestille mig at kvinder vil fravælge manden på baggrund af denne nye (og langtfra perfektionerede teknologi). Hvis kvinden fravælger manden i reproduktionen, må det vel bero på andre faktorer end teknologiske fremskridt. Og hvad angår udnyttelsen af denne nye teknologi, så ved vi nok begge hvilken indkomstgruppe der primært vil være i stand til at benytte sig af den.

Et andet spørgsmål er om reproduktionen skal reduceres til en næsten gnidningsfri proces - hvor man river det ned fra hylden i "supermarkedet" man lige synes om, og sex så bliver reduceret til et nydelsesdomæne alene, eller helt forsvinder. Det slår mig som værende en anelse nyliberalistisk ;-)

Ulrik Høstblomst

PH

Nyliberalistisk ??

Det var nu ikke min intention eller for den sags skyld det prædikat jeg ville sætte på det fact at kønnet forplantning som eneste option er en saga blot

Jeg kan sagtens følge din bekymring for en yderligere vareliggørelse af følelseslivet og dermed også at reproduktionen bliver underlagt markedsmekanismernes kontrol i endnu højere grad end tilfældet er i dag.

Men jeg menre faktisk at kvinderne ville have alt at vinde på at reducere mændene ud af forplantnings- samt reproduktions-processen

Det er så et helt andet perspektiv - og lad bare det ligge for nu

Men hvis sex reduceres til nydelsesdomæne alene så er der da et håb om at puritanister og religiøse forestillinger dominans omkring nydelse og sex endelig er ved at være brudt ---

Og skulle det vise sig at være tilfældet så har "markedet" da i det mindste være godt for noget !!

@ Hans Jørgen

Jo du har da ret i at diskussionen primært har gået på om homosexuelle skulle have rettigheder på linie med heterosexuelle til at danne lookalike kernefamilier... hvilket jeg personligt mener de burde have men samtidig vil have lov til at kritisere kernefamilien som institution og som eneste mulige option for at tilvejebringe et godt børneliv

Jeg mener der er masser af alternative og sikkert mindst lige så gyldige og positive/produktive muligheder der bare aldrig bliver forsøgt fordi vi er så fokuserede på en rigid konstruktion der bunder i et biologistisk syn på reproduktion og normalitet

Så tænk stort'

Tænk vildt

Det er da i det mindste interessant at se perspektivet i at afvikle forudsætningen for partriarkatet en gang for alle...

Næsten uanset hvad alternativerne så viser sig at være

Og det er vel næppe specielt hverken dommedagsagtigt eller neo-liberalt ?

Hvis biologien skal være norm for hvem der skal få lov til at adoptere børn, så må man også fravælge ufrugtbare heteroseksuelle som forældre, for de kan jo lige netop IKKE fra "naturens hånd" få børn. Men problemet er, at mange uden videre antager, at heteroseksualiteten er den naturlige og rigtige seksualitet og at heteroseksuelle derfor har krav på at blive belønnet med retten til at få børn, også der, hvor naturen faktisk har "fravalgt" dem som forældre. Hvad igen viser, at det er kulturen og ikke naturen, som man tager udgangspunkt i.

Og mht. barnets tarv, så er det vel fløjentende ligegyldigt, om dets kommende forældre kunne have fået det på "naturlig vis" - det det må dreje sig om er om de er gode forældre eller ej.

Jeg tror ikke på, at EN historie om sexmisbrug foretaget af homoforældre ville medføre, at INGEN børn fremover vil blive adopteret til DK. Det vil jeg da meget gerne se dokumentation for - en række andre lande har jo indtil videre taget "chancen" og de er ikke blevet afstraffet. Og så i øvrigt, hvis EN sexmisbrugssag skal udløse et stop - så skal det samme vel også gælde for sexmisbrug der forekommer i de heteroseksuelle familier - hvor de jo normaltvis sker anyway.

Jeg vil give dig ret et langt stykke af vejen. Dog vil jeg indvende, at heteroseksualitet er den naturlige seksualitet, i betydningen fysiologisk korrekt, uden nogle moralske domme vedhæftet. Det er teknologien (kulturen) der har givet os de nuværende reproduktive valg, ikke naturen. I dyreriget vil disse valg aldrig blive aktuelle, kun hvis mennesket blander sig.

Sider