Læsetid: 10 min.

På venstrefløjen er alt atter politisk - også Villys nye kærlighed

Den dogmatiske venstrefløj blev opfundet af de kulturradikale i 60'erne og har præget fløjen lige siden. Opgøret er på vej, og koderne for, hvad der er god skik på venstrefløjen er under opløsning. Villy Søvndal bærer faklen, men hvor løber han hen med den? Der er blæst til kulturkamp på venstrefløjen
11. april 2008

I fredags fyldte SF's leder Villy Søvndal 56 år. Det er ikke nogen særlig rund fødselsdag og næppe nogen dag, der er grund til at markere udover det sædvanlige. Alligevel var den populære venstrefløjspolitiker at se på formiddagsavisernes spisesedler: 'Villy Søvndal har friet til eks'en', stod der at læse foran DSB-kiosker, bagerforretninger og brugsforeninger over hele Danmark efterfulgt af versalerne: 'VI SKAL GIFTES I KIRKE' og et mindre 'Ny bog: Læs kapitlerne om Villys svære kærlighed'. Inde i avisen kunne man så læse om de problemer, Villy havde haft med sin forhenværende kæreste Pernille Frahm, efter at han nu var vendt tilbage til sin første kone. Man kunne læse, at hans yngste søn hedder Mads og skal konfirmeres til maj, at Villy havde fødselsdag og ja, at han skulle giftes med sin ekskone - i en kirke. Villy selv optrådte ikke i artiklen. Oplysningerne stammede fra partiformandens biografi, der netop er udkommet på partikammeraten Ole Sohns forlag.

Der er næppe noget nyt i, at Ekstra Bladet interesserer sig for andet end politikeres politik, men forsidehistorien markerer et nybrud på venstrefløjen. Det at dyrke en lederskikkelse så intenst, som Villy Søvndal, er en nyhed i sig selv. Et par slagfærdige udmeldinger om religiøse mørkemænd, en markant retspolitik og en mere eller mindre planlagt historie om partiformandens privatliv. Der begynder at tegne sig billedet af en aldeles synlig person på venstrefløjen.

"Det rager naturligvis ikke os, om Villy Søvndal skal giftes i kirke, eller om han har været utro eller er blevet homoseksuel," siger professor i historie Claus Bryld, der har speciale i arbejderbevægelsen.

"Det er helt ligegyldigt, men SF er hoppet med på at dyrke deres leder som en stjerne. Politisk set er det uinteressant, men det interessante er, om man kan se det som et udtryk for, at SF er på vej ind på en helt anden vej."

Den tidligere SF'er og nuværende Folketingsmedlem for Socialdemokraterne Christine Antorini har netop skrevet den politiske debatbog Partiernes fremtid. Hun er ikke i tvivl om, at forsidehistorien er med til at markere en anden vej for SF. Partiet er organisatorisk ved at transformere sig fra en studiekreds med en flad struktur til at være en kamporganisation, der vil have magten.

"Hele SF's selvforståelse hviler på et grundlag om, at man ikke sætter personen, men sagen i centrum. Det er nyt og en intern kulturrevolution i SF, at man definerer sig som en kamporganisation, der går direkte efter magten, og en del af det er at profilere ledelsen - det må man acceptere," siger Christine Antorini og konstaterer:

"Det er der helt sikkert nogen, der har det svært med."

Villys Søvndal selv tager det roligt.

"Jeg har nu ikke bedt om den forside på Ekstra Bladet, men det overrasker mig lidt, at det mest interessante fra en bog på 300 sider er de fem sider, der handler om mit personlige liv," siger Villy Søvndal.

Politiske rorgængere

SF har tidligere haft stærke ledere. Med formænd som Aksel Larsen og Gert Petersen har man været vant til stærke rorgængere, men organisationen har altid været kendetegnet ved en flad struktur, og man har lagt en ære i at sætte de politiske sager før personen. Sådan er politik som bekendt ikke længere, og sådan er det heller ikke på venstrefløjen.

"Forsiden på Ekstra Bladet markerer et klart brud med det SF, vi har kendt de sidste mange år," siger valgforsker Christian Albrekt Larsen fra Aalborg universitet.

"Ser man på den foregående leder, Holger K. Nielsen, der godt nok forsøgte sig med sloganet om 'Holger og konen...', så blev han næsten altid fotograferet foran en bogreol og talte om meget tekniske ting. Her er Villy Søvndal en helt anderledes personlig leder, og det er ikke overraskende, at Ekstra Bladet laver sådan en forside."

Christian Albrekt Larsen mener ikke, at de nye toner nødvendigvis står i modsætning til SF's politiske program eller venstrefløjen som sådan.

"Op gennem 1960'erne og særligt 70'erne og 80'erne overtog de kulturradikale i høj grad venstrefløjen. Det er måske netop derfor, det er så iøjnefaldende, at en venstrefløjsleder bliver ført frem på den måde i pressen. Ser man på det i det perspektiv, kan de nye toner fra SF - sammenholdt med de seneste måneders udmeldinger om indvandrer- og retspolitikken - ses som et forsøg på at vinde den klassiske arbejder tilbage til partiet. Dem, Socialdemokraterne har mistet grebet om," siger Christian Albrekt Larsen.

"Det er svært at sige, hvor meget strategi, der er i det hele, men der foregår en meget tydelig kulturkamp på venstrefløjen."

Albrekt Larsens analyse bakkes op af professor Claus Bryld. Han øjner også et opgør med den kulturradikale venstrefløj i SF's kursskifte.

"De kulturradikales kamp i 60'erne og 70'erne ændrede den interne opfattelse af, hvad det vil sige at være venstrefløj. Der var en meget stor dogmatisme i 70'erne, og der opstod en meget stor intolerance - det kan man lige så godt indrømme. Der var en række holdninger, man på ingen måde kunne acceptere, selv om man måske ikke tog afstand fra venstrefløjen i traditionel forstand," siger historikeren og giver et par eksempel.

"Du kan tage spørgsmålet om abort. Hvis en socialist var modstander af fri abort, blev han slet og ret ekskluderet af miljøet. Det samme gjaldt holdningen til religion. Man kunne på ingen måde være religiøs og venstreorienteret på én gang. Og så var der uden tvivl en forblændethed af kollektivismen. Man var vandvittig dogmatisk og intolerant," siger Claus Bryld.

Villys personlige lederstil og dyrkelsen af en lederskikkelse kan således ses som et brud med kulturradikalismen mere end et brud med venstrefløjen.

"Som stil er det nyt at se SF's leder på den måde iscenesætter sig selv på forsiden af Ekstra Bladet. Det er et led i mediesamfundet og en trivialitet, som vil gøre ondt på de gamle kulturradikale - hos dem bliver det tolket som småborgerligt, men det begreb eksisterer jo nærmest ikke mere," siger Claus Bryld.

Mørkemænd

Selv om Ekstra Bladets forside skulle markere et nyt SF, er det en transformation, man har kendt til længe. Efter den store valgsejr i november talte de politiske kommentatorer om 'Villy-effekten', og da Villy Søvndal udtalte sig om Hizb-ut Tahrir, strammere retspolitik og somaliske kvinders kulturelle baggrund, var ingen længere i tvivl om, at noget var i gære.

Særligt formandens udtalelser om "de religiøse mørkemænd", der kunne "gå ad helvede til", brændte igennem. Men heller ikke den ser Claus Bryld som et åbentlyst skridt væk fra traditionel socialistisk politik

"Det er jo en stereotyp, der ikke har hold i den oprindelige venstrefløj, at man ikke må være islamkritisk. Der er masser af religionskritik på venstrefløjen. Det er derfra den altid er kommet. Det er opium for folket, som Marx sagde, men man har naturligvis altid været varsom med, at en kritik af religionen blot var et påskud for at kritisere muslimer, og dén kode er en gammel socialistisk og kulturradikal kode. Det er også det, vi kalder frisind i forbindelse med højskolebevægelsen og den brandesianske bevægelse. Religiøs og kulturel tolerance. Det har været kendetegnende for venstrefløjen," siger Claus Bryld og dissekerer det sproglige skred i Søvndals udtalelser.

"Problemet i Villy Søvndals kritik er, at han formåede at få den kædet sammen med en mere generel kritik af indvandreres kultur. Det er jo sådan i demokrati, at alle meninger skal kunne være der. Selv de antidemokratiske bevægelser skal der være plads til, det tror jeg også, venstrefløjen vil skrive under på."

Ifølge Claus Bryld vil der altid være et højre og et venstre i et moderne demokrati. Selv om tingene under tiden forskyder sig, og nye problemstillinger udfordrer venstre-højre-spektret, er der ting, der ikke står til at rokke.

"I dag er det i høj grad spørgsmålet om flygtninge-indvandredebatten, tolerance og autoritet, der afgør forskellen mellem et højre og et venstre. Men områder som for eksempel globalisering giver virkelig venstrefløjen identitetsbesvær. Enhedslisten har nogle statssocialistiske træk og forbinder velfærdsstaten med nationalstaten, hvor andre grupper på venstrefløjen lægger mere vægt på det internationale med henvisning til frisindet."

Alle til højre

Professor i samfundsvidenskab og stifter af Junibevægelsen Drude Dahlerup køber ikke historien om, at Villys kurs blot skulle være et brud med kulturradikalismen. Efter de seneste måneders udmeldinger fra SF er hun ikke længere i tvivl. Venstrefløjen er i totalopløsning.

"Jeg mener slet ikke, der er nogen venstrefløj længere. Som jeg ser det, er hele det danske politiske spektrum rykket sammen omkring højrefløjen. Det er ikke bare Dansk Folkeparti, der er rykket derover - det er hele det politiske spektrum,", siger Drude Dahlerup, der ikke hænger sig så meget i Villy Søvndals offentlige fremtræden som i de ord, der kommer ud af hans mund: "Jeg er helt ligeglad med, om Villy gifter sig i kirke eller ej. Den almindelige småborgerlighed er slået igennem hos folk, der tidligere deltog i et oprør, sådan er det, selv om jeg ikke synes, der er nogen grund til at sælge sig selv på, at man er blevet småborgerlig. Men når han begynder at bruge den samme sprogbrug, som vi har hørt i årevis i resten af det politiske Danmark, så er det ikke en venstrefløj, der taler. Her taler jeg om tonen. Jeg tror virkelig, der er en sammenhæng mellem, hvordan man taler om indvandrere, og så at et 16-årigt tyrkisk avisbud bliver myrdet."

Ifølge Drude Dahlerup har de sidste 10 år været præget af en progressiv højrefløj og en bevarende venstrefløj. Søvndals nye kurs skal ses som et forsøg på at komme ud af den rolle, men problemet er ifølge Dahlerup, at han gør det med de samme midler som højrefløjen. Højrefløjen har båret faklen. Nu løber Villy frem og tager den - og løber samme vej.

"I 60'erne, 70'erne og 80'erne er det venstrefløjen, der vil ændre samfundet, og højrefløjen bevare den. Men i 90'erne sker der et skifte med indvandrerdebatten og hele neoliberalismen. Pludselig er det venstrefløjen, der skal kæmpe for at bevare velfærdsstaten, og Dansk Folkeparti bliver et protestparti. Selv Venstre er et slags protestparti, mens det har statsministerposten," forklarer Drude Dahlerup

"Jeg har egentlig forståelse for, at Villy Søvndal gerne vil ud af den rolle, men det er utrolig sørgeligt, at det nye bliver, at man taler ligesom højrefløjen. Man kan virkelig godt begræde, at mennesker ikke kan være sammen på andre måder, end hvad moderne management foreskriver. Det stod venstrefløjen for i mange år, og det er stort set væk."

Nye strukturer

Det nye SF står ifølge Christine Antorini over for nogle grundlæggende organisationsændringer, hvis de vil følge Villy Søvndals kurs til dørs. Hun har netop udgivet debatbogen Partiernes fremtid, og her analysere hun blandt andet partiernes strukturer.

"Hvis man skal forstå det, SF står overfor, må man prøve at se, hvilke partikulturer, der har været tidligere på venstrefløjen. Kommunisterne har aldrig haft nogen problemer med at tilbede en leder. De har været organiseret som autoritære kamporganisationer, der går benhårdt efter magten, og en del af at gå benhårdt efter magten er, at du har et benhårdt hierarki med én i toppen, der i sidste ende træffer en beslutning. SF udspringer som opposition til kommunismen på venstrefløjen - både politisk, men også organisatorisk. Derfor har partiet en meget flad struktur med medlemsindflydelse i stedet for at beslutningerne bliver truffet i centralkomiteen. Det er selvforvaltning i stedet for topstyring," forklarer Antorini.

"SF er ved transformere sin organisation til, at den kan gribe magten. De skal naturligvis passe på med, at det ikke havner i det rene persondyrkelse, for når man går fra at være en studiekreds til en kamporganisation, så må man arbejde professionelt med ledelse - det vil også sige, at man har en meget synlig ledelse. Indtil nu har hovedbestyrelsen haft meget magt i SF, og det bliver uden tvivl sværere for SF at blive et stort parti, for her opstår der et stort uenigt mindretal, som man ikke må skubbe fra sig. Så må man have en stærk ledelse, der kan træffe upopulære beslutninger."

SF må således droppe grundtanken om de lange diskussioner, der skal føre til en konsensus i partiet, og hele tanken om mindretalsbeskyttelse må ifølge Antorini ud.

"Venstrefløjens egentlig projekt har handlet om frigørelse. Og man har virkelig brug for at rydde op ved at tage fat i rødderne på venstrefløjen: frihed, lighed og broderskab. Det vil kort sagt sige frigørelse."

Ingen krig her

Villy Søvndal selv vil ikke vedkende sig at være i gang med en kulturkamp på venstrefløjen. Han mener dog, at der findes dogmer på fløjen, han gerne vil bryde med, men en egentlig kamp er der ikke tale om ifølge formanden.

"Jeg ser det slet ikke som nogen kamp eller krig. Jeg har bare bestræbt mig på at tale tydeligt. Jeg synes jo, det er vigtigt, at folk forstår, hvad man siger, og at man gør det så tydeligt, at man ikke efterlader rum til misforståelse. Og der har tidligere været nogle dogmer, der har spærret for, at de ting, vi har sagt, blev hørt," siger Villy Søvndal og prøver endnu engang at klargøre sin position i det politiske spektrum: "Jeg tror ikke, vi er nået lige langt på venstrefløjen i erkendelsen af, hvem vi har et interessefællesskab med, og hvem vi ikke har. Jeg synes, det er selvindlysende at dele os på værdier og holdninger og ikke etnicitet. Det betyder, at når vi møder nogle reaktionære holdninger blandt folk med anden etnisk herkomst, så skal vi også tage afstand fra dem. Det har været en linje, vi har lagt i mange år, og den er helt i forlængelse af god socialistisk politik."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Drude Dahlerup har jo fuldstændig ret. Bortset fra når hun siger, der ikke længere findes en venstrefløj, at samtlige partier er rykket ud til højre sammen med DF. Venstrefløjen er der stadig, den er desværre bare decimeret til sølle 4 mandater :-(

Den hårdeste kritik af dogmerne er deres egen historie.

Det er derfor, at venstrefløjen i årtier har søgt at gøre vores børn historie-løse ved at lade folkeskolen forsumpe i 'pladderhumanisme' (læs: hjernevask).

Den hårdeste kritik af dogmerne er deres egen historie.

Det er derfor, at venstrefløjen i årtier har søgt at gøre vores børn historie-løse ved at lade folkeskolen forsumpe i 'pladderhumanisme' (læs: hjernevask).

Når Villy Søvndal melder så klart ud som han gør, tror jeg ikke det så meget handler om at han sammen med venstrefløjen er rykket ud på højrefløjen, som Bloglæser mener. Villy søvndal bliver jo også ved med at sige, at han ikke har ændret sine holdninger, men blot bliver ved med at sige hvad han altid har ment.

Nej, jeg tror også det er noget andet der er på spil. For Villy Søvndal siger blot tingene lige ud og meget direkte. Og jeg tror, at det er det der i virkeligheden støder mange. Men måske mest de ældre. Unge mennesker i dag, tror jeg, kan godt lide når eller hvis politikerne taler med klart i mælet. Det hænger blandt andet sammen med at unge i dag er dødtrætte af 68´ernes endeløse snakken, uden at det udmyntede i meget konkret. Vily søvndal taler derfor i høj grad til de unge i dag, tror jeg. Villy Søvndal er sådan en "no bullshit"-politiker, og netop derfor tror jeg mange unge godt kan lide ham. Måske skulle vi kalde ham Villy "no bullshit" Søvndal.

Det er i øvrigt det samme der er på spil når Hanne-Vibeke Holst langer ud efter rappernes sprogbrug. Det handler ikke om at være rå og eller sexistisk, men derimod om at vi i dag siger tingene meget mere direkte, og deri ligger der faktisk en stor befrielse.

SF - skidt og kanel:

Jeg vil se handling af SF før jeg føler mig overbevist og nogen som helst ændring hos SF. Det er ikke nok at sige at religiøse fanatikere skal rejse af helvede til. Hvis man med den anden hånd lukker flere af slagsen ind i landet.
Flere SF toppolitikere anbefaler stadigvæk at Israel boykottes på boykotisrael.dk hvilket jeg mener at intolerant og ufrugtbart.
SF'ere er i stedet for at gå efter islamisternes gerninger og selve islamisterne, som vises i Fitna filmen gået efter budbringeren Geert Wilders. Det mener jeg også er ufrugtbart og krysteragtigt. SF tør stadigvæk ikke tale om problemet islamisme og religiøs vold og hærværk både her i landet og i andre landet.
SF går stadig ind for en øget indvandring med stor risiko for at vi får endnu flere islamister til Danmark. SF har en alt for slap og uansvarlig udlændingepolitik. SF er alt for eftergivende overfor pres udefra og alt for illoyal overfor dansk kultur, sprog og kultur.
SF har stadigvæk også en for uansvarlig pengepolitik. SF kalkulerer med alt for mange offentlige udgifter.
SF har for mange unge naive og uerfarne politikere i folketingsgruppen. Ingen nævnt, ingen glemt.
SF er for kulturrelativistisk. SF er alt for promulitkulturalistisk. Alt er stort set lige fedt.
SF har sammenlignet Dansk Folkeparti med Hizb ut Tahrir. Det var en stor fejl.
SF forsvarer religiøs halalmad i folkeskoler i Københavns Kommune. SF forsvarer eligiøs reguleret madordning for samtlige skolebørn i KBH's folkeskoler.
SF går ind for modermålsundervisning hvilket skaber parallelsamfund i DK.
SF har taget Kamal Q til nåde alt for hurtigt.
SF spreder alt for meget klimaforskrækkelse. SF skaber for meget frygt vedrørende klima.
SF har ret i at det var korrekt at trykke Muhammedtegningerne og at integrationsproblemer også skyldes kulturelle forhold - og religiøse.
SF er blevet lidt for religionsvenlig. SF mangler kritisk sans på det område.

Jørn Bent

Det er jeg enig i. En stor del af venstrefløjen har snydt os og vores børn for historisk indsigt og viden i folkeskolen. Det er svært at tilgive den overfaldiskhed og manglende viden der er kommet ud af det kultur og historie tyveri.

Et stort plus hos SF er desuden at Villy Søvndal har en vidunderlig humoristisk sans og han er en lun fætter. Det er tiltrængt i politik. Han har og udstråler overskud og så kan han joke selv med statsministeren. Det er overskud så det batter.

"Jeg tror virkelig, der er en sammenhæng mellem, hvordan man taler om indvandrere, og så at et 16-årigt tyrkisk avisbud bliver myrdet." Siger Drude Dahlerup. Hun er langt ude. Virkelig langt ude. Hvad så med de mange danskere der er blevet overfaldet eller slået ihjel af mennesker der er tilvandret? Vis dog noget respekt, Drude Dahlerup. Jeg mener tværtimod at det er en for slap udlændingepolitik der er skyld i overfald og parallelsamfund. Dele af venstrefløjen dyrker tiltag der skaber kønsapartheid (tørklæde til kvinder og piger, kønsadskilt svømmeundervisning), øget religiøse særhensyn og parallelsamfund og tilsammen skaber det konflikter og hærværk.
Venstrefløjen er venstrefløj i dag, men måske lidt mere velhavende og ja, knap så dogmatiske. Men Enhedslisten og bl.a. Drude Dahlerup er helt fra koncepterne holdningsmæssigt. Mangler fornuft og jordforbindelse gør både Enhedslisten og Drude Dahlerup. De er skræmmende dogmatiske. Flere af deres holdninger hører til i Sverige. Ikke i Danmark.
Det er trodsalt et fremskridt for SF at Drude Dahlerup kritiserer SF. Et stort plus for SF. Det er også et plus at Enhedslisten er skrumpet som den er. Men de befinder sig vel så i SF nu og så sidder SF med aben, som man siger. Det vil betyde at SF skal igennem samme opsplitning som Enhedslisten har være igennem.

Dorte, styr nu din paranoia. Dine indlæg bliver mere og mere rablende islamofobe. Gentag efter mig: Alle muslimerne lurer IKKE på en chance for at slå dig ihjel!

Jeg altså meget i tvivl om Villy's motiver for at gifte sig med sin 1. kone - igen.
Jeg er faktisk så meget i tvivl så jeg gerne vil have opklaret om det mon er hans spin-doktorer, der har sagt til ham, eller hvisket ham i øret, at han skulle gøre dette, fordi danskerne ikke længere kunne godtage en formand for SF, som er skilt fra sin 1. kone - og sine børns mor. Hvis det er er det, mener jeg manden er dybt utroværdig. Ligeledes mener jeg at Villy pr. omgående burde skifte sine spin-doktorer ud. Altså helt ærligt: Vi skriver 2008, og masser af familier er skilt i Danmark. Og vi lever altså (endnu da) ikke i hverken et USA'sk eller UK/Engelsk mareridt, hvor top-politikeres skilsmisser betyder noget som helst. Til gengæld kunne det være interessant at få opklaret, hvor mange danske top-poltikere, der har knaldet 15-16-årige piger. Jeg mener hvis Jeppe Kofoed skal afsløres på det område, skal alle vel??

Jeg var altså ved at få morgenkaffen galt i halsen, da jeg hørte om SF's nye udspil på kriminal - og integrationsområdet. Mandsopdækning af politi-folk? til det mest forhærdede ungdomsforbrydere. Det lød som noget DF kunne have fundet på, men nej, den var skam rigtig nok, denne nyhed. Og desværre var det heller ikke en 1.april spøg og skæmt joke....

Og nu dette totalt vanvittige udfald mod Hitz-But-Tahrir, ja nærmest til raseri grænsende besked om at finde et andet land end her at være i hvis de virkelig gerne ville have et 'kalifat'. Det kan godt være, men jeg vil til enhver tid kæmpe for HUT's ret til at ønske sig et verdensomspændende Kalifat, og deres ret også til åbent at agitere for det, ligesom jeg vil kæmpe for Villy's ret til at kalde dem for 'religiøse mørkemænd.' HUT skal angribes med argumenter, ikke skældsord. Og det er klart, at når nogen fra HUT siger noget, som Villy eller vi som samfund betragter som sludder, ævl eller vrøvl eller reaktionær tale, så har både Villy og vi en forpligtelse til at tale dette imod.

Mit problem med Villy er skam ikke, at han tager afstand fra sortsyn og reaktionær tale blandt muslimer - men at han ikke tydeligt har gjort det klart at det er holdningerne, ikke muslimerne som sådan han er imod. Og eksemplet med de somaliske kvinders kultur og hans udsagn om, at visse dele af somalisk kultur er i modstrid med dansk (ja, dansk!) ligestillings-kultur, fik mig altså igen til at tro at det var 1.april, men ak nej, det sagde han altså. Må jeg ikke oplyse Villy om at der langt oppe i Mors eller på hans føde-egn stadig er kvinder, også på hans alder, og sikkert også yngre end ham, som mener at der ligestilling mellem kønnene, det er da 'altså noget pjat' og 'noget har fundet på ovre i Kjøbenhawn', ligesom der da vist også er problemer med ligestillingen i både den jødiske, den katolske og den ortodokse tro. Det er altså ikke noget nyt, at alle religioner stort set har besvær med ligestilling mellem mænd og kvinder. Jeg er sikker på at der også oppe ved Villy's fødeegn stadig er mennesker med reaktionære holdninger. Gad vide, hvad Villy vil gøre ved dem?

Det er vist ingen hemmelighed herinde længere at jeg ca. 6 år har været indvandrerlærer. Og i den tid så jeg mange somaliske kvinder blive skilt fra deres (dovne) somaliske mand, som ikke bestilte andet end at ryge vandpibe, spille kort, gå i klub, og så ellers forvente at maden stodf på bordet, når han kom hjem. Hvis dette minder nogen om tiden før ca. 1974 i Danmark er det altså helt bevidst, for sådan var det altså ofte i de danske hjem i tiden før 1970erne. Pointen er at selv somaliske kvinder er blevet påvirket af den danske ligestillings-diskurs (for nu at udtrykke det på den måde her hos Information). Og rent faktisk er det de somaliske kvinder der går på markedet og handler....i Somalia...

Nej, Jakob, jeg mener skam ikke det er udtryk for fremmedfjendskhed at kriisere f.eks. HUT's ønske om et Kalifat eller kritisere dem, der mener at vi i Vesten skal tage hensyn til folks religiøse følelser. Det undrer mig blot, at de udelukkende er HUT, Villy er gået efter. Hvorfor ikke gå efter den Katolske Kirke, som netop har fået censureret et kunstværk ud af en østrigsk kunstners retrospektive udstilling? Eller angribe de sikher? som var på nippet til at få et teaterstykke i England forbudt ?

Det skal jeg såmænd sige dig, Jakob. Det er fordi Villy, og hans spin-doktorer har indset at hvis man skal være et stort folkeparti er det altså nødvendigt at kritisere især muslimske mænd og koner for ikke at kende de kulturelle koder i Danmark. Og det er fair nok at gøre dette, fordi udlændinge, både dem fra USA, Polen, Somalia og Ungarn kender jo ikke til de her koder. Heldigvis for dem har en udlænding lige udgivet en bog om hvilke kulturelle koder, der findes på det danske arbejdsmarked. Men Villy sagde intet om at han ville anbefale alle udlændinge at læse denne bog eller om at det er samfundets pligt at informere og fortælle alle udlændinge om de her kulturelle koder, som der eksisterer i ethvert samfund. Nej, det han sagde, det var, at indvandrernes kultur var en af hovedårsagerne til at de ikke blev integrereret i det danske samfund. Og det gik især på køns ligestilling og seksuel ligestilling....

Og så er det at jeg bliver forvirret? da Politiken i dag har en historrie om, at Charlotte Dyremose ikke vil stemme for homoseksuelles ret til at adoptere, da hun mener, at børn har krav på en mor og far. Og sidst jeg så efter var Charlotte Dyremose altså dansker med hud og hår. Jeg er sikker på at katolikken og Venstremanden, Erling Tiedemann også mener det samme. Det samme gør store dele af Venstre og store dele af de Konservative, ligesom DF & Præsterne også gør det. Jeg er endda sikker på, at oppe i Villys fødeegn er der indtil flere, måske endda flertallet? som mener, at børn har brug for både en far og en mor.

Pointen er blot den, at man kan stille et ideal op, og så lade som om dette ideal er gennemført i Danmark, og bagefter kræve at indvandrerne skal hylde dette ideal, når vi selv er så dårlige til det leve efter idealet om køns og seksual ligestilling i det her land.

Det jeg mente var og er vanvittigt er Villys udfald mod en lovlig! organisations udtalelser ved en lovlig! demonstration om at ønsker sig et tradionel Kalifat, og hans besked om at de bare kan forføje sig til f.eks. Iran eller Saudi-Arabien. (hvad de jo ikke vil). Villy har ret til at være uenig med dem, som jeg er, men han har INGEN ret til at bede dem om at tage hen hvor peberet gror eller forhindre dem i at YTRE sig. Og ja, talsmanden er blevet dømt, men det undrer mig at Johny Hansen mv. ikke er blevet dømt endnu. Politiet beslaglægger jævnligt våbenlagre hos danske nazister og har vist også ved et eller to tilfælde fundet deciderede dødslister hos nazisterne...

Mit problem er også, at Villy godt ved, at når talen falder på integration tænker alle uvilkårligt 'muslimer'. Men så enkelt er det slet slet ikke. Iranerne er langt nemmere at integrere i det moderne storby Danmark end f.eks. bønder fra Rumænien, som jeg har været inde på tidligere. Pointen er også den at der selv blandt danskere findes en udtalt modvilje mod f.eks. bøsser og lesbiske - og det også hos helt unge mennesker, primært danske drenge i 15-16 års alderen.

Søvndahl har ret i det med kulturproblematikken og det med 'den demokratiske banehalvdel'.

Det er en måde at indlede indrømmelsen på, at mange hadfyldte muslimer fra barnsben har lært at hade de vantro, fordi de vantro danskere gør alt det forbudte ifølge islam, og derfor skal 'dø' i erobringen af de vantros land, hvis de er mænd, og må voldtages hvis de er kvinder. En indgroet lære, som ingen hidtil har skænket alvorlig opmærksomhed, selv om den er helt central i Koranlæsning og kendt af selv helt unge muslimske børn.

At Søvndahl tør åbne den del af kulturdebatten, som islam også indeholder fra sin Koran, er modigt, ikke mindst efter at SF er blevet det store indvandrerparti efter at De Radikale, Ny Alliance og Socialdemokraterne og måske Enhedslisten er ved at miste denne vælgergruppe.

Det bliver spændende at se, hvordan Søvndal vil udmønte sin 'kultur-demokrati-banehalvdels' politik, "som han altid har haft", om det bliver med udvandrercheck-udspil sammen med Socialdemokraterne, eller det bliver med nye integrationsforsøg med f.eks. Venstre ?

¤ Per Vadmand ! Hvorfor ser du islamofober overalt ? Danmark er fyldt op med muslimske islamofober, der har fået asyl på islamofobi-grundlaget. Må jeg spørge: hvor meget Koran har du læst, at du kan påstå, at 'ikke alle vil slå dig ihjel' ? Hvis det nu kun er 1½% af alle muslimer i Danmark der vil (helt grundløs hypotetisk udslynget, selvfølgelig) skal vi så beskæftige os med de 5.000 mennesker eller ignorere den side af muslimer/Koran - fænomenet. Vær lidt saglig frem for de islamofobi-beskyldninger, at islam er ufarlig som religion. Profeten var ej en kriger og guden ej en hævntørstig streng ...bla. bla...

¤ Karsten Aaen. Tror du Villy er lidt af det, man ikke må være for Per Vadmand og som Dorte er: islamofob ? Du har ikke forstået, at hvis man vælger at få en 5-10 børn af 'kuturelle grunde' og opdrage dem HiT-islamisk, så bliver de det, og får de selv 5-10 unger i 20-30 års alderen, så er de hypotetiske 20.000 HiT'er og mørkemænd nu om f.eks. 75 år blevet til 1½ million af samme slags, hertil alle de moderate (millioner), som de kan styre v.hj.a. alm. legal 'terror', hmm, bare for at nævne en fobisk udvklings-risiko. Og hvorfor i øvrigt ikke anvise disse ikke-sindelags danskere andre opholdslande og finansere det, hvis det kan gavne alle parter ? Har man det ikke bedst blandt ligesindede og venner, man holder af, fremfor blandt modstandere, som skal accepteres ? Mener du virkelig, at katolikker er et problem af betydning for nogen her og som Villy burde tage op til behandling ? Mht. Charlotte Dyremose og de homoseksuelles ret til at adoptere glemte du i remsen da ikke nogen, eller var remsen for berøringsvarm, hvis der også kom til at stå HuT, immam eller lignende i den ?

Lotte, jeg ser ikke islamofober overalt - heldigvis. Men der er temmelig mange i disse spalter.

Dine demografiske paranoia-fantasier kommer absolut ind under denne kategori. De er af samme type som dengang, statistikere i 1880'erne forudså, at London i løbet af 50 år ville drukne i hestepærer, beregnet ud fra den daværende udvikling af antallet af hestevogne i gaderne.