Læsetid: 5 min.

Skulpturer af virkelighed

Virkeligheden er drivkraften i den britiske instruktør Jeremy Wellers mange teaterforestillinger med Grassmarket Project. Nu laver han sin første film, 'Limboland', hvor de kunstneriske byggesten er improvisationer af danske unge fra indvandrermiljøer
Rollespil. Jeremy Weller arbejder meget med at få folk til i rollespil at formulere deres livserfaringer. Arbejdet bliver filmet og indarbejdet i den endelige forestilling.

Rollespil. Jeremy Weller arbejder meget med at få folk til i rollespil at formulere deres livserfaringer. Arbejdet bliver filmet og indarbejdet i den endelige forestilling.

Jeremy Weller

4. april 2008

Med overskriften Fra rå virkelighed til film sætter Filmværkstedet i næste uge fokus på virkeligheden som grundstof for filmmanuskripter. Blandt oplægsholderne er den britiske teaterinstruktør Jeremy Weller, som i øjeblikket laver sin første film, Limboland, i Danmark.

Filmen er støttet af talentudviklingspuljen New Danish Screen og bygger på at bruge unge indvandreres egne livshistorier som grundmateriale til en fiktionsfilm om en socialpædagog, der hjælper utilpassede unge med sociale problemer. Da socialpædagogen efter pres fra sin kone siger jobbet op, føler de unge sig ladt i stikken, og spørgsmålet er, hvordan den historie udvikler sig for både de unge og ham.

Anders August skriver manuskriptet sammen med Jeremy Weller på baggrund af workshops med de medvirkende unge, hvor de gennem improvisationer over deres liv og erfaringer får mulighed for at fortælle deres egen sandhed med deres egen stemme.

Den metode har Jeremy Weller konsekvent arbejdet med, siden han i 1989 var med til at grundlægge teatergruppen Grassmarket Project i Edinburgh. Tanken er som en slags teater-varieté at skulpturere virkelighedens historier til stærke teaterforestillinger, hvor et cast bestående af folk fra de skildrede miljøer deler deres livserfaringer med publikum i samarbejde med et fåtal professionelle skuespillere. Jeremy Weller har tidligere været involveret i forestillingerne Kvinder, Vi er, De andre og Far & Sønner på Betty Nansen Teateret, og det er blandt andet de danske erfaringer, som nu har ført til filmprojektet Limboland for Zentropa.

Hvor går grænserne?

Selv om det er første gang, Jeremy Weller instruerer en film, bekymrer skiftet til et nyt medie ham ikke. Som han fortæller Information, er spørgsmålet altid, hvad man vil fortælle frem for i hvilket medium. Han er ikke optaget af, hvilken kunstart han arbejder med, men derimod altid meget optaget af, hvad kunst helt grundlæggende er og kan.

"For mig er det ikke så interessant, at jeg pludselig skal lave film og være filminstruktør. Det interessante er - som altid - hvad projektet skal udtrykke. Film er et andet sprog end teater og giver f.eks. mulighed for at være på forskellige locations, men essensen er, hvad man vil fortælle i et hvilket som helst medium."

Kunsten ud af ghettoen

"Jeg er optaget af spørgsmål som: Hvad er kunst? Hvad vil det sige at være indenfor eller udenfor? Hvor går grænserne, og hvem bestemmer, hvor de går? Alle mine værker har grundlæggende stillet de spørgsmål: Hvad er inden for og uden for nogle bestemte rammer? Hvad er liv og hvad er kunst? Limboland handler i høj grad om at arbejde med de spørgsmål og ikke mindst om at udforske spørgsmålet om 'de andre', 'dem og os'."

Jeremy Weller beskriver selv sin vej til kunsten som præget af tilfælde. Andre mente, at ting, han lavede, var kunstneriske, og han blev opfordret til at søge ind på Goldsmiths College, hvor han gik fra 1984-87. I London læste han sideløbende med kunststudierne filosofi for at grave i, hvorfor han følte sig som en outsider og for at undersøge aspekter af at være inkluderet eller ekskluderet i samfundet eller kunsten.

"Jeg var meget optaget af de spørgsmål i studietiden, og efter studierne var jeg blandt andet et år i Polen, hvor jeg studerede hos Tadeusz Kantor. I Polen oplevede jeg, hvordan teateret på den tid tog ansvar for at genvise os og understrege, hvad det vil sige at være menneske. Jeg oplevede, at kunst ikke var en ghettoiseret oplevelse. Kunst var ikke som europæisk artfilm, som seks mennesker ser. Kunst var noget vigtigt og essentielt i folks liv, og folk vendte sig ikke mod kunsten for at komme til at føle sig bedre tilpas, men snarere for at få et elektrisk stød til at handle og kæmpe. For at blive inspireret."

Rollespil

"Da jeg kom tilbage til Storbritannien, oplevede jeg, at kunst ikke på samme måde havde betydning i samfundet. Jeg oplevede et selvtilfredst museumsteater og følte mig meget isoleret i forhold til det, jeg ville lave. Men så startede vi så The Grassmarket Project ..."

Grassmarket Projects første forestilling, GLAD, udspillede sig blandt hjemløse i Edinburgh-kvarteret Grassmarket. Siden har Grassmarket Project lavet forestillinger både nationalt og internationalt med blandt andet indsatte, gadebørn og mentalt syge. Ifølge Jeremy Weller har han ikke en erklæret social eller politisk agenda, men han er interesseret i at udforske de forskellige roller i vores liv. Også rollerne blandt de mere 'rolleløse' i udkanten af samfundet.

Metoden til at udforske roller er improvisationsforløb, hvor de medvirkende får mulighed for at afprøve andre roller end dem, de måske føler sig fanget i.

"Jeg er meget optaget af livsroller. Hvor fikseret er vi i forskellige roller, og hvor kommer de roller fra? Improvisationer er en måde at skære ind til noget essentielt menneskeligt i alle. Improvisationer kan komme forbi intellektet og faktiske, sociale positioner."

"Mange af de unge, jeg arbejder med på Limboland, har en meget klar opfattelse af deres egen rolle: 'Det her er, hvad jeg er: Jeg er immigrant, jeg er andengenerationsindvandrer, jeg er bandemedlem eller ikke bandemedlem.' I workshoppene improviserer de så over forskellige temaer. Det kan være ære, værdighed, kærlighed eller helt enkelt 'Hvem er du?' De får en mulighed for at træde et stykke væk fra deres rolle og faktisk se deres forbindelse til os alle sammen."

Sniger sig ind på livet

Improvisationsarbejdet handler for Jeremy Weller om at lade folk formulere deres livserfaringer. Workshoppene filmes, og udvalgte elementer finder siden plads i den endelige forestilling. På den måde opfatter Jeremy Weller på mange måder sin arbejdsproces som filmisk.

"Mit arbejde består i virkeligheden meget af at klippe øjeblikke sammen. I teateret genskaber man ting fra workshoppene på scenen. I film har man i højere grad mulighed for at fange tingene i det øjeblik, hvor de finder sted. Jeg har altid arbejdet med at snige mig ind på livet og finde ind til de steder, hvor følelsen er. Film giver mulighed for at fange følelsen, når den er der."

"Jeg synes, at der i meget kunst er alt for lidt respekt for den menneskelige erfaring. Man har tendens til at se bort fra folks liv og i stedet trække ideer ned over hovedet på dem. Jeg har lært vanvittigt meget af at lytte til folk og lade dem fortælle fra indersiden af deres liv, og jeg vil gerne være med til at sætte værdien af den menneskelige erfaring i centrum i kunsten."

At bruge virkeligheden som råstof ligger for Jeremy Weller langt fra tidens hang til reality-tv og troen på, at kameraet spontant kan fange virkeligheden eller sandheden om folks liv.

"Den realisme, jeg arbejder med, er en bearbejdet realisme, hvor menneskers erfaringer indgår som en del af et bevidst formet kunstnerisk udtryk. Det handler netop om at bevæge sig fra rå realisme til kunst."

Netop det vil Jeremy Weller fortælle mere om på Filmværkstedet på torsdag. Limboland må man vente med at se til efteråret 2009.

Fra rå virkelighed til film finder sted den 10. april kl. 10-16 i Filmhuset i Gothersgade.

Spillefilmen 'Limboland' indgår i Projekt Limboland, som med støtte fra blandt andet Velfærds- og Socialministeriet omfatter flere andre aktiviteter med fokus på dialog og integration

www.grassmarketproject.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu