Læsetid: 2 min.

Smil

Der er underskud i glade meddelelser om fremtiden for klodens beboere. Rigtige nyheder i medierne er de dårlige nyheder. Skal man have fat i de gode, får man dem mest fra enkeltindividers fortrøstningsfulde humør eller blotte udstråling. Det skal nok gå
Der er underskud i glade meddelelser om fremtiden for klodens beboere. Rigtige nyheder i medierne er de dårlige nyheder. Skal man have fat i de gode, får man dem mest fra enkeltindividers fortrøstningsfulde humør eller blotte udstråling. Det skal nok gå
Kultur
4. april 2008

Der står en barnevogn foran mig i køen ved supermarkedets kasse. Mellem puder og dyne ligger et rundt måneansigt med rolige øjne, der stirrer på mig. Det er i sig selv betagende at blive fikseret af uskylden og fremtiden, som dér vegeterer. Overrumplende, og fuldstændig afvæbnende, hvis der udløses et smil, noget som ikke er helt ualmindeligt og bekendtgør en nysgerrig socialitet og frygtløshed, der burde få en til at opføre sig ordentligt og gøre verden bedre, end den er. Er den noget at aflevere!

Der var en digter for mange år siden, der gik og samlede på de små børns lyse smil, et temmelig sentimentalt digt om den største samling smil, der nogen tid er set. Nis Petersen huskes hellere for romanen om Sandalmagernes gade i det gamle Rom, men tanken er god nok.

Nu lykkedes det mig ikke at forvandle månen til en smiley. Ungen lå fuldstændig uanfægtet og tænkte på noget andet og bedre. Jeg løftede i stedet blikket og ramte moderens ansigt. Og der var ingen tvivl om, hvor udtrykket kom fra. Et smukt, enkelt åsyn med samme fjerne, lyseblå øjne, som dog ikke viste lyst til at gengælde mit blik endsige smile.

Det første smil

Det er heller ikke kun behageligt at være borger i smilets land. Det er ikke spor morsomt! ifølge Benny Andersen, der ellers er god til at fremkalde det. Det har nok også været et anstrengt smil tegneren Harvey Ball præsterede ved tanken om, at han ikke tog patent på sin Smiley-badge og dens milliardomsætning. Mænd skal ordentlig tage sig sammen for at levere et smil, sammenlignet med kvinders spontane reaktioner.

En af de fineste scener i Pernille Fischer Christensens film Dansen udspilles mellem den glade Trine Dyrholm og det drog af et mandfolk, som den rugende Anders W. Berthelsen illuderer, da hun drillende spørger, om han slet ikke kan smile. Han vender hovedet mod hende og blotter tænderne i en grimasse. Han har da også en voldtægtsdom bag sig.

Det minder om 'det første smil', som Johannes V. Jensen beskriver det i sin ét hundred år gamle roman Bræen, hvor Dreng møder Moa i istidens kuldegrader. Han ser dette ukendte væsen som sit jagtbytte, fanger det for at dræbe, men fatter, at det er en kvinde. Han viser tænder i en sidste hævngerrig følelse af, hvad hun har kostet ham af møje. I rædsel blotter hun også alle sine tænder som for at bide - "men ingen af dem bed. Og dette var det første smil".

I filmen udvikler mødet sig også til kampscener, men ender, besynderligt nok så afstumpet han virker, i noget der ligner ømhed.

Måske en glad meddelelse om fremtiden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Brostrøm, jeg sad engang i en park i Tyskland og gjorde den observation, at ingen kan lade være med at smile, når de ser et egern.

Og husdyr som hund(ehvalpe) og kat hjælper også.

Njaa, der er mange hundehadere, men jeg tror, det ville være svært at finde en egernhader.

En lille vittighed - eller er det?

En rocker kører forbi Zoologisk Have og ser en lille pige læne sig ind i løveburet. Pludselig griber løven hende i ærmet og prøver at trække hende ind for at æde hende, mens hendes skrækslagne forældre ser til.

Rockeren springer af sin Harley, løber hen til buret og langer løven en over snuden. Hylende af smerte springer løven tilbage og giver slip på pigen. Rockeren bærer pigen hen til forældrene, som takker ham overstrømmende.

En journalist ser tilfældigvis det hele, henvender sig til rockeren, og siger: “Mand, det var ligegodt det modigste og mest heltemodige, jeg har set i hele mit liv”.

“Åh hvad”, siger rockeren, “Det var da ikke noget. Løven var jo bag tremmer, jeg så den lille pige var ved at blive ædt, så jeg gjorde jo bare min pligt”.

“Jeg ser du har et rygmærke på din vest”, siger journalisten.

“Ja, jeg hænger ud med en Israelsk biker-klub”, svarer rockeren.

“OK, jeg vil sørge for at dette her kommer på forsiden. Jeg er journalist på Politiken, ser du”.

Den følgende morgen køber rockeren Politiken for at se, om han virkelig er i avisen. På forsiden står:

JØDISK BANDEMEDLEM ANGRIBER AFRIKANSK INDVANDRER OG STJÆLER HANS MAD

Hahahaha - åh det er for godt!