Læsetid: 5 min.

Ståles store svigt

Krise. Medmindre Ståle Solbakken beviser, at han evner at revitalisere holdet fra Østerbro, bør en af FCK's største udskrivninger i sommertransfervinduet blive indkøbet af en ny cheftræner
Ståle Solbakken. Som træner for FCK - en klub med Skandinaviens stærkeste økonomi og et mandskab, der på stort set alle pladser er stærkere besat end alle andre hold i Superligaen - gælder der ingen undskyldninger for at lade sit hold vade så langt ud i den spillemæssige sump.

Ståle Solbakken. Som træner for FCK - en klub med Skandinaviens stærkeste økonomi og et mandskab, der på stort set alle pladser er stærkere besat end alle andre hold i Superligaen - gælder der ingen undskyldninger for at lade sit hold vade så langt ud i den spillemæssige sump.

Tariq Mikkel Khan

19. april 2008

Hvis man vil vide, hvordan man ødelægger et fodboldhold, skal man bare studere de seneste måneders udvikling i FC København. For et år siden var holdet i en klasse for sig selv herhjemme, et komplet mandskab, der cruisede mod sit andet mesterskab i træk. Nu er det et hold i vildrede, en flok efter hjemlige forhold yderst kompetente fodboldspillere, der er fanget i et stivnet system, og som keder tv-seere og fodbold-tilskuere over hele landet til døde, i takt med at respekten for dem eroderer blandt deres rivaler.

Det er blevet sagt om Rafael Benitez' Liverpool, at hans mandskab ikke udspiller sine modstandere - det kværner dem ihjel. Samme beskrivelse kunne man hæfte på FC Københavns hold, da det var på toppen. Det gav sjældent opvisninger i o jogo bonito - det smukke spil, som brasilianerne kalder det. I stedet mosede og maste og møvede det sine modstandere ned under græstæppet; det lagde et tungt fysisk pres på dem og profiterede af de fejl, som stressede og trætte modspillere begik. Kønt var det sjældent, men stort set altid effektivt. Og selv om spillestilen ikke vandt københavnerne mange fans, så stod der respekt om den nådesløse professionalisme, hvormed FCK undertvang de andre hold i ligaen.

Ét mål i fire UEFA-kampe

Hvad der imidlertid tidligere fremstod som en skræmmende og effektiv spillestil, er i dag forvandlet til en karikatur. Spillet er stadig kværnende, men det giver ingen resultater. Det fysiske overtag er nok intakt, men det knækker ikke længere konkurrenterne. De hvidklædte spillere fra Østerbro - og deres træner - formår ikke længere at intimidere nogen. Tværtimod. De er blevet gennemskuet. Deres taktik er blevet nulstillet. Og de har ingen plan B. Konkurrenterne har regnet ud, hvordan man afmonterer københavnernes frygtede fodboldmaskine. Og FCK har ikke været i stand til at lancere et modtræk. I stedet er holdet blevet kastet ud i en krise, der truer med at hægte dem af mesterskabsstriden, netop som sæsonen går ind i sin afgørende fase.

Hvad der gør sagen ekstra belastende for holdets træner, Ståle Solbakken, er, at problemet ikke er af nyere dato. Gennem hele 07-08 sæsonen har FCK haft svært ved at tyre modstanderne på samme måde som tidligere. Et blik på statistikken viser, at FCK indtil videre kun har scoret 33 mål. Det er femtedårligst i hele superligaen, og bag tallene skjuler sig en endnu værre sandhed. Statistikken løftes nemlig af fire målrige kampe, som holdet har spillet mod Viborg, Lyngby og Esbjerg. Hvis man hiver dem ud af tabellen, vil man se, at de forsvarende danske mestre i de øvrige 20 kampe har scoret 17 mål. Et scoringssnit så lavt, der ikke engang ville blive betragtet som acceptabelt hos en nedrykningskandidat - og naturligvis et fuldstændig uhørt ringe snit for en forsvarende dansk mester.

Dertil skal lægges, at det også var scoringsvanskeligheder, der sendte holdet ud af europæisk fodbold kort før jul. I en halvblød UEFA Cup-pulje lykkedes det kun FCK at score ét mål i fire kampe - og det var på et straffespark. Og de danske mestre afsluttede deres deltagelse i turneringen med at gøre sig selv til grin ved at tabe 4-0 til et middelmådigt hold fra Aberdeen.

Ståle Solbakken - og den øvrige sportslige ledelse - har altså vidst i månedsvis, at den var gal med offensiven. Derfor må det betragtes som ekstra inkriminerende, at den norske træner ikke udnyttede vinterpausen til at udvikle nogle nye angrebs-strategier for holdet. I stedet er Solbakken forblevet tro mod sit spillekoncept, hvis mangler blev udstillet i løbet af foråret; et koncept, der hviler på, at en løbestærk midtbane lægger maksimalt pres på modstanderens boldholder, der skal stresses til at begå fejl, hvorefter bolden - så snart den erobres - smækkes op til frontangriberen, mens hele midtbanekæden skubber med op.

Som Drillo - men uden resultaterne

En offensiv strategi, der til forveksling ligner det midtbanebaserede stødpres, som blev praktiseret af det norske landshold under Drillo i 90'erne - og med nogenlunde samme resultat. Også Norge kunne besejre halvsvage nationer på denne måde, men så snart de mødte en kvalitetsmodstander, blev de gennemskuet og nulstillet.

Til Drillos forsvar kan man dog anføre, at han fik det optimale ud af sit spillermateriale. Han førte en talentmæssigt begrænset trup så langt, som den overhovedet kunne komme. Samme argument kan Ståle Solbakken ikke tage i anvendelse. Med en offensiv kvartet bestående af José Junior, Marcus Allbäck, Ailton Almeida og Morten Nordstrand råder Solbakken over den stærkeste angrebskæde i Superligaen. Og det er rent ud sagt skandaløst, at han lader den vantrives på den måde.

For at overvinde scoringskrisen må Ståle Solbakken først og fremmest adressere holdets væsentligste problem, nemlig sammenbruddet på den centrale midtbane. Københavnernes midtfelt fungerer ikke - og har vel egentlig ikke gjort det, siden anføreren og indpiskeren Tobias Linderoth forsvandt i sommerpausen sidste år. De to nuværende førstevalg på midtbanen, Hjalte Nørregaard og William Kvist, knokler ganske vist som små bæster og erobrer en masse bolde, men deres opspil er fuldstændig renset for enhver form for offensive visioner. De scorer ikke særligt ofte og formår heller ikke at sætte angriberne i scene. Og deres rådvildhed har spredt sig til kanterne, hvor holdets fløjspillere - der burde stå for de farlige gennembrud og indlæg - flakser forvildet rundt.

Ansvaret liggger ét sted

Denne elendighed er der naturligvis i sidste ende kun én, der står til ansvar for: Ståle Solbakken. Som træner for FCK - en klub med Skandinaviens stærkeste økonomi og et mandskab, der på stort set alle pladser er stærkere besat end alle andre hold i Superligaen - gælder der ingen undskyldninger for at lade sit hold vade så langt ud i den spillemæssige sump. FCK har været i scoringskrise siden første spillerunde i juli sidste år, og Solbakken burde for længst have taget skridt for at rette op på situationen. Han burde have introduceret alternative angrebsstrategier og gjort holdet i stand til at skifte taktik under kampene. I stedet har han ladet stå til, mens krisen udviklede sig, og det er kun københavnernes stærke forsvar samt holdets evne til at fighte en serie smalle sejre hjem over halvbløde modstandere, der holder de forsvarende mestre inde i titelkapløbet.

Det vil dog være trist for dansk fodbold, hvis det lykkes for FCK at møve og mosle endnu et mesterskab hjem til Østerbro på bekostning af AaB og FC Midtjylland; to provinsklubber, der råder over langt færre ressourcer, FCK, men som alligevel har formået at skabe hold, der spiller attraktivt og angrebsivrig fodbold. Mesterskabet fortjener at krydse Storebælt i år. Og medmindre Ståle Solbakken beviser, at han evner at revitalisere holdet fra Østerbro, bør en af FCK's største udskrivninger i sommertransfervinduet blive indkøbet af en ny cheftræner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for en meget velskrevet og sober artikel. Det er rart at se, at dansk presse endelig begynder at gå kritisk til Ståle Solbakkens transformation af FCK - en gang kendt for teknisk og nipset fodbold - til HamKam København.

Om det nogensinde får konsekvenser kan jeg godt tvivle på. Flemming Østergaard har på besynderlig vis kastet al prestige ind i det norske fodbolddræberprojekt :-(

Er til dels enig, men synes stadig der mangler nogle facts.
Som stor FCK-fan, som både kommer i Parken og diverse steder i DK for at se holdet spille, bliver jeg nødt til at sige at spillerne også bærer en stor del af ansvaret!
Meget ofte er der simpelthen så meget mangel på fight, gejst og vindermentalitet. Det virker som om at de er blevet for sejrsvante og ikke rigtig gider. Netop derfor virker FCK's spillestil så kedelig.
For jeg mener ikke at Ståle Solbakkens spillestil og taktik er decideret kedelig og defensiv, for det var den ikke sidste sæson!

Dette er en af de bedste, hvis ikke den bedste artikel der er skrevet om en krise som har stået på meget længe under Ståle.

Vi fans har snakket om den i 1.5 år snart. Men selvom den er blevet kommenteret til endeløshed på diverse forums, virker det ikke til at Don Ø har lagt mærke til det. Med en smuk kommentar "Det er ikke sagligt at kritisere, fordi FCK har tabt 3 kampe i streg". VÅGN OP Don Ø, vi har kommenteret på det i en evighed!!!

Problemer i artiklen er præcis det, det handler om. Hvordan kan en træner formå at gøre så gode spillere så dårlige. Ja spillerne viser måske ikke altid kampgejst, men det er vel Ståles problem!!

Viser Ståle at han vil vinde, når han sætter danmarks bedste fløjspiller Grønkjær op som angriber(eller hængende angriber) i noget som ligner en 4-5-1 kombination. Hvorfor har vi 4 angribere, når de ikke bliver brugt.

Kan det passe at grønkjær ikke kan spille sin vante plads, fordi han ødelægger det defensive på holdet (Ståle kommentar).

Ailton og Junior har spillet godt i træningskampe, sammen i angrebet. Hvorfor får de ikke en chance i superligaen?

Hvorfor ønsker Ståle at angriberne skal have bolden i hovedhøjde eller i maven, når man som alene angriber ofte når bolden når frem at omgivet af minimum 2 modspillere?

Ståles spillekoncept er simpelthen så hamrende defensivt. Det er jo helt pinligt at se på.

UD MED STÅLE, VI ER MANGE SOM HAR SAGT DET I LAAAAANG TID.

Ikke før han er væk, vil det blive bedre og mere seværdigt og forhåbentlig er Ailton, Nordstrand, grønkjær, junior ikke blevet for ødelagt af den nuværende træner og kan igen blomstre op under en ny træner.

Det har været elendig start på foråret- både hvad angår spil og resultater. Jeg står fast på Nedre C og må indrømme at jeg i mange perioder har kedet mig under kampene. MEN dette skyldes i høj grad mange andre ting end Ståle Solbakken. For det er sjovt med os fans- så snart det begynder at gå skidt så begynder vi at brokke os over alt andet end vore egen indsats på lægterne. Vi der står på Nedre C er blevet så forvente at vi opføre os som et arrogant Real Madrid publikum der ligeså godt kunne sidde ned???- hvorfor skal vi stå op når vi ingenting foretager os???- så snart der startes en sang fra "C 2'erne" så giv den 1 minut på Nedre så er den kvalt. Det er sku da derfor det bl.a. er blevet så kedeligt at gå i parken. Mange af dem der skriver indlæg i diverse FCK forums er folk med sæsonkort til Nedre C og de burde bakke holdet op langt mere end de (vi) gør. Vi spiller skidt og kedeligt for tiden men istedet for at koncentrere alt på at Ståle skal ud mv burde vi støtte holdet 100% - Vi skal nok komme igen. Det er jeg sikker på. Mht den generelle underholdningsværdi omkring FCK syntes IKKE at det er langt mere interessant at se Aab, Midtjylland eller sågar Bif. Så stort er underholdingsnivaeuet i dansk fodbold altså heller ikke. Den ene fejl aflevering afløser den anden og de fleste skud på mål fiser helt op under taget eller ud på p- pladserne.

Lad mig bare lige slå èn ting fast- uden Ståle var vi ikke kommet i CHL endnu....om han stadigvæk er manden for FCK vil jeg lade stå hen i det uvisse - indtil da- så BAK op om holdet...og lade træner være træner og fan være fan...hvis vi alle var så skide kloge på fodbold så havde Danmark vel haft 500.000 potentielle landstræner emner...BAK op i stedet for at BAKKE ud!!!

FCK skiftede succestræneren Hans Backe ud med Staale Solbakken formentlig af publikumsleflende grunde og køber konsekvent alle spillere, der gør sig positivt bemærket i andre klubber i Superligaen, åbenbart ud fra den filosofi, at så kan de ikke længere gøre modstand ... men nu ligner FCK Real Madrid i Graversen-tiden eller Barcelona i den nuværende Henri-periode. Jesper Grønkjærs mærkelige attituder og mislykkede aktioner er et kapitel for sig ...

Opfyldelsen af Karmaet for Flemming Østergaards brutale overgreb på Lyngby Boldklub og ekspropriering af Naionalarenaen på spinkelt grundlag af B 1903's midlertidige hjemmebane var længe ventet ...

Længe leve dansk klubfodbolds egentligt retmæssige repræsentant solidt folkeligt forankret med normale lokalt-demografiske rødder - Brøndby!

Rasmus Svensson:
Jeg tror ikke du helt ved hvor lang tid kritikken har stået på. Du skriver at du også har kedet dig i perioder af kampene. Det er IKKE kun i foråret. I efteråret var holdet lige så dårligt, men scorede nogle tilfældige mål så det vandt 1-0 (Forrige sæson spillede vi også rigtig mange elendige kampe, men scorede på de chancer vi havde). I efteråret skabte FCK kun 7. flest chancer af holdene i SAS-Ligaen, på trods af, at FCK har Danmarks klart bedste off. spiller for spiller og den bedste i Norden. Jeg ved godt Ståle konstant siger vi skaber nok chancer, men det er en løgn.
Se link, med antallet af chancer, hvis du nægter at tro det.

http://www.spruthuset.dk/ur.07-50.htm

Derudover vil jeg senere lægge et link til dig, så du kan se hvor mange kampe vi siden slutningen af foråret sidste sæson har vundet med mere end 1 mål. Godt spil kan ikke gøres op i mål, det er hvad jeg mener, men det giver dig bare en indikation af, at vi trods alt ikke scorer særlig mange mål (og du vil blive rystet når du ser det, for det er skræmmende), da jeg også lægger et andet link der viser hvor mange mål vi har scoret, hvis vi fjerner 4 kampe (1 kamp mod henholdsvis viborg, agf, lyngby og esbjerg), altså de 3 laveste hold og et midterhold. Så har vi scoret færre mål en spillede kampe. Tror det var 17 mål i 20 kampe, men smider lige linket når jeg finder det, da den ikke medtager den seneste kamp.

Derudover vil jeg påpege at ståle ødelægger spillerne som artiklen skriver. Ikke ÉN eneste off. spiller er blevet bedre under ståle (jeg vil i hvert fald godt høre hvem). Den eneste der er blevet bedre er hangeland, som så sjovt nok er forsvarsspiller.

Til sidst vil jeg lige sige, at det ikke var ståles skyld vi kom i CL. Vi var voldsomt heldige med overhovedet at score i Amsterdam og endnu mere heldige med ikke at tabe kæmpe stort. Skudstatistikken hed vel 17-2 i deres favør. I år var vi så igen pisse heldige mod Beitar og Lens og samtdig scorede vi blot 1 mål i Uefagruppespillet (endda på straffe), samt blev spillet ud af aberdeen.Ja, vi spillede godt mod Celtic i parken og første halvleg mod Benfica, men så er det vidst også det.

Tro ikke jeg ikke er glad for vi var i CL og UEFA-gruppespil, men vi var bare mere end heldige begge gange (og mod beitar og Lens behøves så meget held ikke. Deres spillere er ikke meget bedre, hvis overhovedet bedre end vores).

Det er en af de bedste artikler, jeg har læst om spillet i FCK og selv om jeg selv er BIF fan, vil jeg da gerne se noget ordentlig fodbold og især fra et hold der kalder sig Danmarks bedste. Det er en ynk at se den Drillo agtige form for fodbold FCK leverer. Omkring Ståle, er det mig en gåde, at man i FCK, som vil være størsts og bedst ikke har en træner, der vel og mærke efter så mange år i Danmark, taler så uforståeligt at der skal undertekster på hans intervies. Prøv at se mod Herfølge som krav til spillere og ledere at de skal deltage i danskundervisning og har lige sendt 2 spillere på tribunen for ikke at have været til undervisning 2 gange, det er klasse. Og når man tænker på at overvægten af spillere i FCK trodsalt er Danske, må det sgu være frustrerende ikke at kunne forstå træneren. Tilsidst vil jeg mene at det er forfriskende at der er flere hold til at spille med om titlen, end lige FCK og BIF (som dog har et godt stykke arbejde foran sig endnu ) og det vil kun være til gavn for Dansk fodbold.