Mindreværd spejler storhedsvanvid, mener instruktøren Christian Dyekjær og manuskriptforfatteren Nynne Bonnén Oldenburg, der i dag spillefilmsdebuterer med universitetssatiren Spillets regler. Filmen har Peter Gantzler i hovedrollen som den flinke og undseelige lektor Manfred, der må lære at begå sig i den hårde, akademiske verden. Først var den navngivet efter netop Manfred - men i løbet af arbejdet med filmen skiftede fokus fra manden til problematikken, og titlen blev Spillets regler.
- Hvorfor er den titel god?
Christian: "Spillets regler handler om en mand, som er for pæn til at komme frem i verden - for god. Lidt firkantet kan man sige, at han er nødt til at lære spillets regler. Han er nødt til at tillære sig den kynisme, som skal til for at nå til tops."
- Kan I fortælle lidt mere om, hvor historien kommer fra?
Nynne: "Man kan godt sige, at vi har fundet på den i fællesskab, men den er udviklet efter Christians ønske om at lave en historie om en mand i en arbejdssituation. Det er jeg meget interesseret i, fordi jeg ikke ved, hvordan det er at gå på arbejde - kun fra film. Den måtte også gerne handle om mindreværd og behovet for anerkendelse. Det var udgangspunktet. Og så ville vi gerne lade den foregå blandt nogle mennesker, som intellektuelt, men ikke følelsesmæssigt, kunne finde ud af at forholde til de begreber. Så tænkte vi, 'hvor sidder de kloge?' De sidder på universitetet. F.eks. psykologer, der beskæftiger sig med sindet og forstår en hel masse ting."
Christian: "Vi havde ikke så meget, da vi begyndte. Vi havde de små tematikker, som var sjove at arbejde med."
Nynne: "Og snart gik det op for os, at når det handlede om mindreværd, så handlede det også om storhedsvanvid. Det var en erkendelse, vi kom til, når vi sad og sagde, 'jeg kender godt det, at man har mindreværd og synes, det er synd for én selv'. Det hænger så tæt sammen. Mindreværd spejler storhedsvanvid: 'Gud, det kender jeg endnu bedre; når man har storhedsvanvid og ikke synes, at man får credit nok.'"
Rammer virkeligheden
Christian: " I løbet af vores research talte vi med nogle folk fra universitetsverdenen og fik bekræftet, at de følelser - jalousi, mindreværd, storhedsvanvid - florerer big time på lektorgangen. Jeg talte med nogle mennesker fra Århus Universitet - på geografi, tror jeg - og når jeg fortalte om tematikken, de interne kampe om professoraterne, sagde mange, at det kendte de kun alt for godt: 'De her to mennesker taler slet ikke sammen i dag.'"
Nynne: "Og det er slet ikke noget, du kender fra dig selv??"
Christian: "Jo jo. Filmen kunne da også godt have foregået i filmbranchen - eller på en avisredaktion."
Nynne: "Vi traf for nylig i anden sammenhæng en pige, der arbejder på Institut for Psykologi, og hun fik et chok, da hun så filmen, og sagde, 'hvor vidste I det fra? Tænk, at de har fortalt jer om institutlederen, der hængte sig.'"
Christian: "For otte år siden, hængte institutlederen på psykologi sig."
Nynne: "Det anede vi ikke. Pigen fra psykologi sagde, at det er deres største traume på instituttet. Og det er otte år siden."
Vendt på hovedet
- En af de ting, jeg virkelig godt kan lide ved Spillets Regler, er, at den handler om en mand, der til at begynde med er et såre sympatisk menneske, men i løbet af filmen bliver han faktisk ret usympatisk - efterhånden som han lærer 'spillets regler'. Det plejer at være omvendt - at man har en usympatisk hovedperson, der lærer at være et godt menneske?
Nynne: "Det er bare vores livssyn, tror jeg. At man begynder med gode intentioner og slutter med at skuffe sig selv - ja, nu taler jeg for mig selv."
Christian: "Jeg tænkte rigtig meget over slutningen og overvejede andre muligheder. Jeg var bange for, at den var for kynisk, og jeg synes ikke, at jeg selv er kynisk på den måde. Men jeg nåede frem til, at det var den rigtige slutning i forhold til fortællingen og hele præmissen for historien."
Nynne: "En anden tematik, som er meget vigtig, er den om moral. Filmen handler jo om, hvordan man er et godt menneske og bliver ved med at være et godt menneske."
- Henrik Prips karakter, Manfreds kollega Poul, viser sig også at være en anden, end man tror. Han er måske lovlig hurtig til at mele sin egen kage, men i virkeligheden er han en flink fyr?
Christian: "Man skal kunne fortælle historien fra Pouls side også. Det skal give mening hele vejen rundt, og alle karaktererne skal være til at forstå."
Nynne: "Poul rammer bare ind i Manfreds og vores andres smålighed. Når vi synes, at han er irriterende i begyndelsen, gør han jo ingenting andet end at være flink. Det tænder ens egen manglende rummelighed, når man møder nogen, der er så pisseirriterende rummelige. Man tænker, at der må være noget lorent ved dem."
Christian: "De to karakterer er spejlinger af hinanden. Hvad er det modsatte af Manfred? Det er Poul."
Mindreværdsgrobund
- Skurken i filmen må så være institutlederen, Knud, der slet ikke er til at stole på?
Christian: "Grundlæggende er der én ting, Knud er interesseret i, og det er sit eget navn og sin egen karriere. Scenen, hvor de efter professorens selvmord læser hans afskedsbrev, siger ligesom det hele. Knud får det vendt til, at der er nogen, som vil ham det ondt. 'Nu skal jeg føle skyld,' Det er den karakter i en nøddeskal. Alt handler om ham."
Nynne: "Der mangler empati, og han har lidt psykopatiske træk. Ideen var at give ham en snert af den psykopatiske ledertype uden at overdrive ham. Karaktererne er bygget op af helt almindelige følelser, som vi alle sammen kender: Empati, manglende empati, mindreværd, storhedsvanvid, paranoia."
Christian: "Peter Gantzler spurgte på et tidspunkt en lektor, som havde læst manuskriptet: 'Hvorfor har Manfred endnu ikke fået et professorat? Han har alderen til det, og er tilsyneladende rimelig kompetent.' Og lektoren svarede, 'jamen, han mangler killerinstinktet, hvor man ved, hvad man vil, og går efter det.' Det sagde lektoren fuldstændig uden at blinke. Han har selv på et tidspunkt været i spil til et professorat, men er blevet fundet for let, som han sagde. Så han vidste godt, hvad vi talte om."
Nynne: "Hvis man regner med at gøre karriere på universitetet, vil man helst nå toppen. Men den sørgelige virkelighed er, at alle ikke kan blive professorer."
Christian: "Der sidder også mange og er bitre over noget, der ikke lige blev, som de havde planlagt."
Nynne: "Og derfor er der god grobund for mindreværdet. Der er altid nogen, som er dygtigere, klogere og smukkere og tjener flere penge end én selv."
