Læsetid: 3 min.

Tal dansk - ellers forsvinder det

Der skal tales mere dansk, både på uddannelsesinstitutioner og i erhvervslivet. Det konkluderer en ny rapport fra regeringens sprogudvalg. Sproget er ikke truet, siger dansklærerne selv
Vi skal værne om vores danske ord. Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, mener, at universitetsloven skal ændres, så det bliver et krav at undervise i nogle fag på dansk.

Vi skal værne om vores danske ord. Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, mener, at universitetsloven skal ændres, så det bliver et krav at undervise i nogle fag på dansk.

8. april 2008

"Det vil begynde med, at man bare ikke lige kan komme i tanke om de danske ord. Derefter vil man helt komme til at mangle ordene, og til sidst vil det blive så besværligt at udtrykke sig præcist på dansk, at man opgiver og i stedet vælger at bruge engelsk."

Sådan lyder en beskrivelse af det danske sprogs fremtid skrevet af direktøren for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen i en kronik i Jyllands-Posten.

Sabine Kirchmeier-Andersen har som en del af regeringens sprogudvalg siden forsommeren 2007 studeret det danske sprog for at kunne vurdere, hvorvidt der er brug for en dansk sproglov.

Regeringens sprogudvalg har nu offentliggjort deres rapport over det danske sprog, og selv om det fremgår, at dansk ikke trives lige godt alle steder, vurderer udvalget, at der ikke er behov for en egentlig sproglov.

Til gengæld mener udvalget, at det danske sprog skal styrkes både i erhvervslivet og på uddannelsesinstitutioner. De fremhæver, at erhvervslivet har et ansvar for, at engelsk ikke pr. automatik bliver det gældende kommunikationssprog.

Ligeledes anbefaler udvalget, at universiteterne skal udarbejde relevante sprogstrategier, der skal begrunde det gældende undervisningssprog, og de mener også, at der skal øget systematisk fokus på evalueringen af den engelsksprogede undervisning.

Dansk i undervisningen

I dag foregår en stor del af undervisningen på de videregående uddannelser på engelsk - især på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Det gælder bl.a. på det biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet og på Danmarks Tekniske Universitet, hvor engelsk hovedsagligt benyttes på overbygningsuddannelserne.

Direktøren for Dansk sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, mener, at universitetsloven skal ændres, så det bliver et krav at undervise i nogle fag på dansk - også på højeste niveau. Denne vurdering er det samlede sprogudvalg ikke enige om, men vurderingen modtages imidlertid positivt hos Socialdemokraterne: "Det danske sprog bliver svækket år for år på de videregående uddannelser, og hvis universiteterne ikke gennem universitetsloven forpligtes stærkere, vil vi om få år have skabt en dyb sprogkløft mellem forskningen og den almindelige befolkning," siger Socialdemokraternes kulturpolitiske ordfører, Mogens Jensen.

Sprogudvalget er dog enige om, at der bør nedsættes et nationalt såkaldt terminologicenter, som blandt andet skal stå for at gøre fagudtryk tilgængelige for alle på både dansk og engelsk.

Sprogudvikling

Prorektor for Handelshøjskolen i Århus Karen M. Lauridsen mener ikke, at det er et problem, at der bliver undervist på engelsk på landets universiteter, og på handelshøjskolerne, hvor flere uddannelser udbydes alene på engelsk ville en ændring af universitetsloven få store konsekvenser. Hun er altså uenig med Mogens Jensen og Sabine Kirchmeier-Andersen, men modtager generelt sprogudvalgets anbefalinger positivt.

"Det er glædeligt at se nuanceringen i de anbefalinger, som udvalget kommer med. Anbefalingerne ligger afstand til tidligere tiders sprogpolitiske forslag, da der nu bliver lagt op til en balance mellem undervisningen på dansk og engelsk, hvor det er uddannelsesformålet, der er bestemmende for, hvilket sprog undervisningen skal foregå på," siger Karen M. Lauridsen.

Også forslaget om at udarbejde sprogstrategier på de enkelte universiteter er Karen M. Lauridsen ikke afvisende overfor, så længe det er til fagets og de studerendes fordel. Men en egentlig lov undervisningssprog afviser hun:

"Det skal være op til det enkelte fag og det enkelte universitet at fastsætte nogle reelle sprogregler. Hvis man begynder at lovgive, kan man risikere at det kan bremse en naturlig udvikling," siger Prorektor Karen M. Lauridsen.

Symbolpolitik

Dansklærerforeningen ser med skepsis på de sprogpolitiske overvejelser, som regeringens sprogudvalg har arbejdet med og mener, at de er sat i gang, fordi nogle politikere øjner en mulighed for profilering.

Formanden for Dansklærerforeningen, Thomas Frandsen, mener, at det bør være op til institutionerne selv, hvorvidt de vælger at bruge engelsk eller dansk i undervisningen.

Endvidere mener han, at sprogpolitikken ikke stemmer overens med virkeligheden:

"Vi dansklærere, der har den store fornøjelse af at undervise i det danske sprog hver eneste dag, oplever ikke dansk som et truet sprog. Vi synes ikke, der er nogen grund til at lave for meget politik ud af sproget," siger formanden for Dansklærerforeningen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"I Sverige arbejder man i øjeblikket frem mod en sproglov, som skal erklære svensk for hovedsprog i Sverige, og som skal sikre forskellige svenske minioritetssprog."
- Ja skade kan det jo ikke -
Har lige læst en blog af chefen for Danmarks største avis.
Bloggen er på engelsk.
Manden er dansk.
Næsten da?

Dansk er et af verdens største sprog. Fraregnet religiøs litteratur, bliver der udgivet flere bøger på dansk end på arabisk og dansk er officielt administrationssprog i en nationalstat.

Vi kan næsten ikke være bekendt at brokke os her, for at indføre det Engelske sprog i DK er næsten ren genindførsel ( reimport ), for de stakkels Englændere har været "lidt" overrendte at Jyder og AngelSaksere
( AngelSakserne er forfædrene til de imperialistiske og kapitalistiske
WASP's - og helt ærligt: Har vi andre ikke altid godt vidst at det måtte være en flok Sønderjyder der er årsagen til alle denne verdens ulykker :-)

Hvem kærer?

Hvem kærer sig
om det Danske sprog?

Den som gør er næppe
rigtigt klog!

For at gå imod Ørnen
er sjældent smart.

But Who cares?

Rigtigt - tal dansk, og lad os så få gang i nogle kampagner, hvor etniske danskere opfordres til at reproducere sig selv, så vi endelig kan få nogle babybooms af ariske og blonde nordboere!

Alle danske kvinder bør minimum få 3-4 unger gerne med lyst hår og blå øjne!

Det forsvinder ikke. Det forandrer sig bare. Og de eneste der ikke kan lide det er dem der ikke er i stande til at hverken forestille sig sådan en forandring eller deltage, aktivt eller passivt, i den.
Mennesket og alle dens udtryksformer underligger også Evolutionen.

Det er allerede for sent, der er ikke én der vil kunne forstå hvad Harald Blåtand siger, hvis han ellers var levende. Med mindre han taler latin.

Jeg har en ven, som er ansat på et psykiatrisk hospital hvoraf mange af patienterne er indvanderdrenge. Deres ordforråd lyder således således: Fuck dig, mand. Jeg knepper din mor og slår dig ihjel. Fucking racist.

Var det ikke noget for Folketingets medlemmer? det kan vel ikke komme i konflikt med Grundloven.

Heinrich R. Jørgensen

Harald Blåtand talte næppe latin. Han lod godt nok Danmark kristne, men sikkert kun fordi landene i det der nu er nordtyskland, var militært meget overlegne, og tilmed kristne. Kristne lande havde et moralsk ansvar for at udbringe den rette tro blandt hedninge, hvilket i praksis betød carte blanche til at angribe ikke-kristne lande.

Et historisk eksempel på en voldelig religion, der påtvinges sagesløse mod deres vilje.

Heinrich R

Det har du ret i. Blåtand talte arabisk. Det kan vel ikke komme i konflikt med Grundloven - eller Jyske Lov. - i nutiden, vel?

Ja, og Blåtand gik med tørklæde!

Men sproghysteriet må stoppe på de videregående uddannelser. Det er tvingende nødvendigt at vi har BA- og MSc-uddannelser på engelsk, så vi dels kan etablere internationale miljøer i Danmark, tiltrække udenlandske professorer, og sikre at danskere også kan få arbejde på topniveau i virksomheder, hvor koncernsproget er engelsk.

Heinrich R. Jørgensen

Min observation er, at problemet reelt er, at så få i Danmark behersker engelsk blot nogenlunde. Det gælder i undervisningssystemet, på de videregående uddannelser og i erhvervslivet. Kongehuset, et par kvikke hoveder på DR2 og nogle af DR's udenrigskorrespondenterer er stort eneste undtagelser, jeg lige kan komme i tanke om.

I globaliseringens navn skal vi naturligvis kunne begå os på fremmedsprog, primært på engelsk. Men hvor og hvordan lærer man engelsk, i et land, hvor de fleste lider under en falsk illusion om at de behersker sproget? Eller rettere, tilsyneladende ingen erkendelse har af hvor dårligt det står til med deres engelskfærdigheder...

Virkeligheden er, at næsten alle har et utroligt begrænset ordforråd på engelsk. Hvis man skal have glæde af at kunne engelsk, bør man i sagens natur have et noget større ordforråd på engelsk, end man har på dansk! Dér findes langt flere ord på engelsk end på dansk, og skal man være velartikuleret og præcis på engelsk, er der ingen vej udenom.

At de fleste også benytter dansk ordstilling og dansk udtale, når de alligevel er i gang med at transformere en dansk sætning ord for ord til engelsk, forværre kun miseren. Men hovedproblemet er det begrænsede ordforråd, og den ofte meget ringe evne til at udtrække sig meningsfuldt og hensigtsmæssigt på engelsk.

Det er meget vanskeligt at blive taget alvorligt, og i det hele taget blive antaget for at være nogenlunde begavet, med mindre man kan anvende et sprog ordentligt og korrekt. Ligesom det er vigtigt, at kunne begå sig kulturelt acceptabelt, hvilket i øvrigt også er et værdigt indsatsområde, hvis vi skal kunne begå os internationalt.

Der hvor dårligt engelsk påvirker dansk negativt, er når engelske udtryk sættes ind i danske sætninger. Oftest findes der dækkende danske ord for det danske ord, så hvorfor ikke bruge det? Tilmed bruges engelske ord og udtryk ofte helt eller delvist forkert, da de engelske ords betydning ikke er forstået korrekt, og bliver dermed til nonsens. Og så er der naturligvis alle fordanskningerne af engelske ord og udtryk, som oftest er helt hen i vejret.

Denne gensidige forplumring af både engelsk og dansk, mener jeg, er sagens kerne.

Nå jeg en sjælden gang lader mig udsætte for en TV Avis, bemærker jeg stort set hver gang, at både journalisterne og de interviewede forplumrer det de ønsker at sige, men danglish. Jeg ønsker ikke John Danstrup æraen tilbage, og jeg er helst fri for at høre Søren Krarup udgydelser, selv om han er en af de hyppigt interviewede, der behersker sproget suverænt godt, men jeg synes det burde være en del af DR's public service forpligtelse at sikre, at de anvender skærmtrolde der taler et nogenlunde godt dansk. Hvilket ikke nødvendigvis behøver at være rigsdansk eller amalienborgsk. På langt sigt vil det forhåbentligt medvirke til at højne standarden.

Så jeg er enig i artiklens overskrift: Tal dansk - ellers forsvinder det.

Til Kim G. Din sproghistorie ang. engelsk er ikke så lidt forvirret. Jyder siges af kun én kilde fra d. 8. århundrede at være blandt de oprindelige germanske indvandrere til Storbritannien i folkevandringstiden i de 5. og 6. århundreder, nemlig den engelske munke, Beda. Det står klarere om angler og saksere, da begge ord er brugt fra flere kilder om den germansktalende befolking i England og Sydskotland efter den tid, og de keltiske sprog (walisisk, irsk og skotsk gælisk) kalder stadigvæk englændere for saksere.

Om der var jyder med, talte disse under alle omstændigheder et vestgermansk sprog. Om de faktisk kom fra Jylland er der stærk uenighed om, men oldengelsk var klart et vestgermansk sprog, med næsten ingen ord eller vendinger af nordgermansk, dvs. skandinavisk, oprindelse.

Til gengæld den betydelige dansk og norsk indvandring som foregik fra begyndelsen af det 9. århundrede og frem til det 11. påvirkede i høj grad det engelske sprog, således, at vi har en stor del af vores nuværende ordforråd, som er af skandinavisk oprindelse. Du kan slå den lange liste op andetsteds.

Så kunne man sige, at de mange lån som nudansk tager fra engelsk er en slags tilbagebetaling, med tak for lån

Til Patrick Reay Jehu,

Men Bede er den tidligste kilde og behandler
tiden "lige" efter romerne forlod Britannien. En del
tidligere end den angelske og saksiske "indvandring".
Han er da vist hverken mere eller mindre trovaerdig
end de andre kilder. Der er ikke noget der tyder paa
at han var specielt danofil.

Han siger (frit efter hukommelsen)

-----------------------------------------------------------------------
Efter at romerne havde trukket sig tilbage til fastlandet
blev Britannien udsat for angreb fra germanske stammer
nemlig "jutes, angles, and saxons".
Og fortsaetter
"The Jutes came first ..."
---------------------------------------------------------------------

Det er jo en meget tidlig paavirkning idet vi taler 400 tallet.

Han har saa historien om "Hengest or Horsa",
saavidt jeg husker referer han til dem til dem som "jutes"
som han behandler som en slags nationsskabere, maaske
ikke paa linie med Moses eller Romulus & Remus, men
alligevel.

Jeg kan godt lide historie, jo aeldre jo bedre, det behoever
ikke vaere dansk historie, og troede at jeg var rimeligt
orientert om tidlig dansk historie. Jeg blev opmaerksom paa
de her gamle roeverhistorier her i Canada hvor jeg bor
og var overrasket fordi jeg aldrig havde hoert noget om
det tidligere. Foerste gang var jeg med min soen paa
museumsbesoeg (The ROM, Toronto) og stor var min
overraskelse da der et sted var en hel lille afdeling
dedikeret til tidlig britisk/engelsk historie. En planche
med landkort viser pile fra saksernes land, anglernes,
og jydernes, og beskriver hvordan det startede med Hengest
og Horsa (the Jutes). Min soen var vel 8-9 aar paa det tidspunkt,
og blev meget stolt af sig selv (og mig).

Canadiske grundskole optil 1960'erne lagde vaegt paa at
fortaelle om imperiets, det britiske, opstaaen og historie
vel som led i den almindelige propaganda og jeg har set
adskillige aeldre historieboeger fra den periode hvor de
gamle historier om Hengest/Horsa/Vortigern faar en del
(meget) spalteplads. Maaske et forsoeg paa at normalisere
eller trivilisere den senere imperialisme som landet selv er
et resultat af med henvisning til tidligere landnam.

Heinrich R. Jørgensen

Jeg har hørt franskmænd forklare, at de mener hovedparten af det engelske sprog kommer fra fransk, eller samme kilder som fransk. Ordene i de to sprog er reelt meget ens, uagtet at stavning og udtale unægteligt ligger langt fra hinanden. Om det har noget på sig, ved jeg ikke. Måske er det blot en fransk måde at håne britterne på.

"Britter" burde i øvrige betyde folk fra Bretagne...

Rent genetisk kan man i dag ikke spore mange spore efter skandinaver blandt GB's befolkning. Genetiske undersøgelser har vist, at britter har størst genetisk fællesskab med hollænderne. Hvilket ikke betyder at vikingerne ikke havde stor indflydelse, men at de var få (men en magteliten), og måske ikke var så flittige til at sprede deres kropsvæsker som myterne ellers beretter.