Læsetid: 8 min.

Da en tjener blev krimidronning

Hårdt arbejde og dygtig markedsføring er hemmeligheden bag en af Danmarkshistoriens bedst sælgende kvindelige krimiforfattere. På tirsdag føjer Sara Blædel endnu et kapitel til sin personlige succeshistorie, når fjerde bind i serien om politiassistent Louise Rick kommer på gaden
Hårdt arbejde og dygtig markedsføring er hemmeligheden bag Sara Blædel, en af Danmarkshistoriens bedst sælgende kvindelige krimiforfattere
17. april 2008

Så er den gal igen. En kvinde bliver fundet i en gård i Skelbækgade på Vesterbro med halsen brutalt skåret over. Alle spor peger mod det københavnske prostitutionsmiljø, men da der sker endnu et bestialsk mord, begynder det at stå klart, at der er kommet nye spillere på banen. Spillere, der ikke skyer nogen midler for at gavne deres egen lukrative forretning. Og som afstraffer alle, der kommer i vejen for dem. Det er derfor, den er gal igen. Og det er derfor, politiassistent Louise Rick endnu engang må i ilden i Sara Blædels nye roman Aldrig mere fri, der udkommer på tirsdag.

Det er hun nu nok heller ikke så ked af, for det plejer jo at gå godt. Både med opklaringen og med det efterfølgende bogsalg. De to første bøger i serien, Grønt støv (2004) og Kald mig prinsesse (2005) har solgt i mere end en kvart million eksemplarer og serien, der også inkluderer Kun ét liv (2007), er allerede solgt til udgivelse i både Norge, Sverige, Tyskland og Holland.

På rekordtid har historierne om politiassistent Louise Rick gjort Sara Blædel til et varmt navn i den danske bogverden og placeret hende i førerfeltet af den skandinaviske femi-krimistrømning, der foruden Blædel selv tæller navne som svenske Liza Marklund og Camilla Läckberg samt danske Gretelise Holm og Elsebeth Egholm.

Billigbogsforlag

Den nu 44-årige Sara Blædels vej til stjernerne har dog langt fra været direkte. Sara Blædel begyndte faktisk først at skrive for få år siden, og hendes karriere har været præget af både omveje og vildveje.

Som blot 18-årig kom hun i begyndelsen af 1980'erne i lære som tjener, men skiftede kort efter spor til fordel for en grafisk uddannelse som reprokopist. En uddannelse, hun dog aldrig nåede at gøre færdig, da hun efter tre år udviklede en voldsom allergi over for fremkaldervæske. Hun vendte i stedet tilbage til tjenerfaget og blev siden ansat som grafisk koordinator i Gyldendals Bogklubber. Det første væsentlige skridt på vej mod sin senere karriere som krimiforfatter tog Sara Blædel først i 1993 med stiftelsen af sit eget forlag, Sara B, med speciale i kriminalromaner som billigbøger. Sideløbende begyndte hun i 1995 en uddannelse som journalist, og arbejdede blandt andet som researcher og tilrettelægger på TV 2's Go'morgen Danmark, inden hun i 2004 endelig kunne skrive skønlitterær forfatter på cv'et med debutromanen Grønt støv.

Med udgivelsen af Aldrig mere fri på tirsdag fortsætter Sara Blædel sin successaga om politiassistenten Louise Rick og den trofaste journalistveninde Camilla Lind. Som altid hos Blædel er krimiplot og opklaringsarbejde tæt kædet sammen med et aktuelt samfundsproblem, der denne gang tager udgangspunkt i trafficking. Tidligere har Blædel haft fokus på det hårdkogte narkomiljø i Grønt støv (2004), på farerne ved netdating i Kald mig prinsesse (2005) og på æresdrab og racisme i Kun ét liv (2007). Og spørger man boghandler Christian Nyby fra Arnold Busck på Strøget er krimiernes tætte forbindelse til virkelighedens verden netop en af de absolutte hovedårsager til Blædels succes.

"Hendes bøger tager som regel udgangspunkt i historier, man også kan læse om, når man slår op i sin egen avis. Det er sager og problemstillinger, som ikke ligger så frygteligt fjernt fra vores egen hverdag. Og det er der især mange kvinder, der gerne vil læse om," siger han.

Mindst ligeså vigtig som den realistiske forbrydelse og mordopklaring er imidlertid skildringen af de to unge kvinders liv og indre konflikter. De beskrives ofte gennem indre monologer som i dette eksempel fra debutromanen Grønt støv, hvor politiassistentens vanskeligheder ved at kombinere et krævende arbejdsliv og et velfungerende privatliv tematiseres: "Igen mærkede hun presset bag brystet. Det dukkede op, hver gang hun blev konfronteret med, hvor svært det var at have et normalt privatliv, når de var midt i en opklaring".

Denne kombination af krimiplot og hverdagslig bekymring går ofte under betegnelsen femikrimi, men når det kommer til Sara Blædels forfatterskab foretrækker krimikender og anmelder ved Politiken Bo Tao Michaëlis betegnelsen "Nynne Noir":

"Dels fordi jeg ved, hun kender pigerne omkring Nynne privat, og dels fordi jeg mener, hun læner sig kraftigt op af den sprogtone, som man i det hele taget kender fra dansk chicklit. Altså noget i retning af: 'Så ser man lige mig stå der med morgenhår og så ringer han på!' Det er en form for kvindelig verbalitet, hvor man beskriver sig selv udefra med andre øjne," siger han.

Dansk sorgløshed

På den anden side af sundet i Sverige har de såkaldte femikrimier fået voldsom kritik for at minde for meget om dameblade og for lidt om krimier - og herhjemme har blandt andre Jyllands-Postens anmelder Niels Lillelund meldt sig til koret af kritikere:

"Det fylder for meget, at hovedpersonerne skal have deres hverdag til at hænge sammen med børn, skilsmisser og madlavning. Et sted bruger Liza Marklund to sider på at lave koteletter i fad," har Niels Lillelund således forklaret i et interview i Berlingske Tidende.

Kritikken af femikrimien som genre rammer dog ikke for alvor Sara Blædel, mener Inge-Lene Therkelsen, der er dansklærer på Allerød Gymnasium, tidligere medlem af Allerød Læseklub - og dedikeret krimilæser:

"Jeg er meget enig i, at det i mange femikrimier hurtigt bliver lidt navlepillende - for eksempel hos Camilla Läckberg, som jeg af samme grund er holdt op med at læse. Men sådan synes jeg ikke, det er hos Sara Blædel," siger hun:

"Da jeg læste 'Kun ét liv', tænkte jeg tværtimod, at det var rart for en gangs skyld ikke at skulle høre om en kvindelig betjent, der har frygtelige problemer med at være kvinde. Jeg læser jo krimier for at blive underholdt, og så gider jeg altså ikke skulle sidde og tænke, at det også er for dårligt, at det er min mand, der lapper cyklen".

Bo Tao Michaëlis er enig i, at Blædel adskiller sig fra sine svenske femi-krimikolleger:

"Hos Camilla Läckberg og Liza Marklund er personerne ofte meget alvorlige og bekymrede, mens Sara Blædel har en anden sprogtone, der er mere sprudlende og let. Mere sorgløs. Derfor klynker hendes personer heller ikke lige så meget, som de gør i de svenske femi-krimier," siger han.

Selv frabeder Sara Blædel sig helst at blive sat i bås med femi-genren. Og spørger man hendes danske krimikollega Gretelise Holm er betegnelsen i øvrigt "tåbelig":

"Jeg synes, det er en dum generalisering, for vi er alle lige så forskellige som de mandlige krimiforfattere er," siger Gretelise Holm, der selv fremhæver sproget som en af de største forskelle på hende selv og Sara Blædel:

"Sara har mange detaljerede beskrivelser af miljøer og mennesker, og hun gør meget ud af at beskrive personernes hverdagsliv. Jeg synes selv, jeg skriver mere handlingsorienteret, men jeg har læst alle hendes bøger og synes, de er rigtig gode," siger hun.

Fast inventar hos politiet

Forlagsredaktør på Peoples Press Lisbeth Møller-Madsen har været Sara Blædels faste sparringspartner siden debuten på Lindhardt og Ringhof i 2004. Hun karakteriserer Blædel som en forfatter, der "aldrig springer over, hvor gærdet er lavest":

"Det gælder både i researcharbejdet, hvor hun i den grad har styr på alle detaljer, og i redigeringsprocessen, som hun går til med det udgangspunkt, at resultatet skal være bedst muligt. Derfor modtager hun også alle kommentarer i den ånd," siger Lisbeth Møller-Madsen, der sammen med Sara Blædel sidste år skiftede til Forlaget Peoples Press.

Sara Blædel har selv tidligere forklaret, hvordan hun i sine bestræbelser på at få alle tekniske detaljer på plads ofte må føre mange og lange samtaler med sagkundskaben. I efterskriftet til den kommende bog, Aldrig mere fri, retter hun således en varm tak til "mine venner" i Københavns Politi. En af vennerne er chefpolitiinspektør Per Larsen:

"Sara Blædel er fast gæst på Københavns Politigård," bekræfter han.

"I forbindelse med den nye bog har vi snakket meget om omfanget af trafficking-problemet, og hvilken type sager vi oftest ser. Og på baggrund af de samtaler er Sara efterfølgende gået i kødet på de enkelte kriminalbetjente og retsmedicinere, som har mere detaljeret viden om de konkrete sager," siger Per Larsen, der mener, at Sara Blædels grundige researcharbejde kan aflæses direkte af hendes bøger:

"Jeg har læst dem alle, og det er min oplevelse, at de er meget præcise med hensyn til den kulisse, de beskriver," siger han.

God til PR

Det er imidlertid ikke kun i researcharbejdet, at Sara Blædel er grundig. Det er hun også, når det kommer til markedsføringen af sig selv og sine bøger. Sidste år ansatte hun således den svenske agent Bengt Nordin til at repræsentere sig i forhandlinger herhjemme og i udlandet, hvilket vakte opsigt, da litterære agenter generelt er et sjældent syn i den danske forlagsverden. Trine Busch fra Forlaget Modtryk, der har kendt Sara Blædel siden de delte stand sammen på Bogforum i 1994, er dog ikke overrasket over, at netop Sara Blædel har valgt at lade sig repræsentere af en agent:

"Sara har en meget fornuftig tilgang til sit eget forfatterskab. Hun er meget professionel og skelner skarpt mellem den kunstneriske del, der handler om at researche og skrive, og så den forretningsmæssige del, der handler om at sælge et produkt. Det synes jeg er klogt, når man er nået op i hendes liga," siger Trine Busch.

Men også når det kommer til brandingen af sig selv via medierne har Sara Blædel fingrene nede i materien. Det vidner blandt andet hjemmesiden sarablaedel.dk om, som er komplet med tidligere anmeldelser, interviews, pressebilleder, kalenderoplysninger samt en udførlig forfatterbiografi, udarbejdet af Sara Blædel selv:

"Når jeg som forlagsmenneske ser på det stykke markedsføringsarbejde, Sara laver for sit eget forfatterskab, så bliver jeg virkelig imponeret. Der er ikke noget, der er for småt til hende, og hun stiller op til alting - hvad enten det drejer sig om en tv-udsendelse med flere hundredetusinde seere eller en beskeden læsekreds i Vestjylland. Derfor har hun virkelig også fortjent den succes, hun har fået - for hun har arbejdet hårdt for den," siger Trine Busch.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kunne man ikke indføre en bødekasse for jorurnalistiske kliché-ord? Såsom "Den gamle have" om Tivoli, "Støvlelandet" om Italien - og "krimidronning" om kvindelige spændingsforfattere?