Interview
Læsetid: 5 min.

Den trygge fundamentalisme

Identitet er et forholdsvist nyt begreb, som især er knyttet til det moderne samfund. Det er også her, friheden til at realisere sig selv skaber psykologiske problemer og forstyrrelser. Og måske er der en forbindelse mellem disse problemer og fundamentalisme og terrorisme
Kultur
26. april 2008
Identitet. Mens man tidligere fik sin identitet fra slægten og klassen, man tilhørte, er vi i senmoderniteten er sat fri til selv at bestemme den. Men frisættelsen af det enkelte menneske kan også være skræmmende. Man kan blive utryg. Det at gå ind i en fundamentalistisk bevægelse kan være en måde at få en meget stabil identitet på. Der er klare referencerammer og forventninger. På billedet ses militante medlemmer af den Demokratiske Front for Palæstinas Frigørelse (DFLP) under en begravelse.

Identitet. Mens man tidligere fik sin identitet fra slægten og klassen, man tilhørte, er vi i senmoderniteten er sat fri til selv at bestemme den. Men frisættelsen af det enkelte menneske kan også være skræmmende. Man kan blive utryg. Det at gå ind i en fundamentalistisk bevægelse kan være en måde at få en meget stabil identitet på. Der er klare referencerammer og forventninger. På billedet ses militante medlemmer af den Demokratiske Front for Palæstinas Frigørelse (DFLP) under en begravelse.

Adel Hana

Forvirring og globalisering er over os. Alt forandres rasende hastigt, og det gælder om at holde fast. Hvem er jeg? Hvad er min identitet? I det moderne samfund har det enkelte menneske brug for stabile indre rammer for at modstå den truende samfundsmæssige desorientering. Det er bl.a. denne problemstilling, cand.psych. og lektor i klinisk psykologi Carsten René Jørgensen beskæftiger sig med i sin nye bog, Identitet - Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Hermed er forfatterens blik også faldet på fundamentalismen og den entydighed, der karakteriserer dette fænomen:

"Er man fundamentalist er der ingen accept af, at der kan være anderledes perspektiver på virkeligheden end ens eget," forklarer Jørgensen.

"Det er besværligt at tænke på virkeligheden i flere perspektiver. Modsætningen til fundamentalisme er, at man anerkender, at selv om man har ét perspektiv på virkeligheden, er der andre, der har et andet perspektiv, som kan være lige så 'sandt' og overbevisende for dem."

Fra fundamentalisme til terror er der i vore dage ikke det store spring i tankerækken. De to ting hænger sammen. Og i Jørgensens bog er der da også et helt kapitel, som har overskriften Terrorisme, fundamentalisme og identitet. Umiddelbart kan denne sammenknytning af terrorbegreb og identitetsdiskussion måske virke overraskende? Forfatteren reagerer med det samme:

"Det, at du siger, det er overraskende, fortæller noget om, hvordan vi er vant til at forstå fundamentalisme og terror," slår han fast.

"Vi er vant til at forstå det i andre kategorier end den psykologiske. Vi er ikke vant til at tænke, at det er konkrete mennesker, der bliver fundamentalister og udfører terrorhandlinger. Og hvorfor gør de det? Min påstand er jo ikke, at vi kan forklare det hele med udgangspunkt i det enkelte menneskes psykologi, men vi skal også tage det med."

Først skal vi imidlertid have hold på identitetsbegrebet. Det er Jørgensens pointe, at begrebet er nøje knyttet til moderne og senmoderne samfund. Psykologisk begynder man først at beskæftige sig for alvor med fænomenet i det øjeblik, det enkelte menneske får problemer med identiteten. I tidligere tider fik man sin identitet i kraft af sin slægt eller familie, sit geografiske tilholdssted, sin sociale klasse osv.

"Men i senmoderniteten er vi sat fri til selv at bestemme, hvem vi er," understreger Carsten René Jørgensen.

"Vi er forpligtet til at bestemme, hvad der er et godt liv og til at realisere det. Vi skal udvikle og konstruere en identitet, og det er det, der bliver et problem for nogle af os."

Jørgensen taler om, at senmodernitetens individuelle frihed bliver et "tveægget sværd". Der er en forventning til det enkelte menneske om at realisere sig selv, definere sin identitet og undgå at blive betragtet som konform. Vi skal søge det unikke. På den anden side skal vi undgå at blive unikke på måder, som betyder, at vi udstødes. Der er bestemte former og rammer for identiteten, hvis vi samtidig vil sikre os, at vi bliver anerkendt af andre. Det var på denne måde, Jørgensen fandt ind til den røde tråd mellem identitet og fundamentalisme:

"Frisættelsen af det enkelte menneske kan også være skræmmende. Man kan blive utryg. Det at gå ind i en fundamentalistisk bevægelse kan være en måde at få en meget stabil identitet på. Der er klare referencerammer og forventninger. Man får et meget klart verdensbillede, og man får tilfredsstillet behovet for entydighed, orden og mening - en orden og mening som er givet af en overmenneskelig kraft eller instans. De mennesker, der har svært ved at navigere i det senmoderne samfund eller væmmes ved det, kan altså søge en fundamentalistisk tilgang til verden."

Men selvfølgelig er der stadig et væsentligt spring fra fundamentalisme til terrorisme. I sin bog citerer Jørgensen den amerikanske terrorforsker Fathali Moghaddam, der har fremlagt en teoretisk model af seks overordnede trin på vejen mod at udføre konkrete terrorhandlinger. Her karakteriseres første trin bl.a. ved, at den potentielle terrorist oplever, at verden er i forfald eller i tiltagende grad bliver domineret af 'falske værdier'. Mens den potentielle terrorist på trin fire begynder at få sympati for særlige organisationer og ideologiske systemer, som tilbyder "'entydige' (og stærkt forenklede) udlægninger af virkeligheden og klare handlingsanvisninger". Endelig er der det sjette og sidste trin, hvor terroristen indgår i planlægning og træning med henblik på en konkret aktion. Her ledsages den skarpe opdeling af 'os' og 'dem' af "en dehumanisering eller ligefrem dæmonisering af 'de andre'".

I sin bog gør Jørgensen opmærksom på, at ganske mange mennesker - navnlig unge - på et tidspunkt vil befinde sig på modellens første trin, og at opgaven er at forstå, hvad der får en minoritet til at bevæge sig længere op mod det sidste og fatale trin. Og her er det netop vigtigt, at der bliver tale om en egentlig refleksion, så man undgår blindgyder og alt for sort/hvide kategoriseringer. Det nytter f.eks. ikke noget at anvende benævnelserne 'ond' og 'ondskab' i forbindelse med fundamentalistisk terror:

"Når man taler om ondskab på den måde, går man over i et religiøst sprog," mener Carsten René Jørgensen.

"Det er samtidig en form for resignation. Når man definerer et menneske som ondt og dets handlinger som forårsaget af ondskab, stopper man forsøget på at forklare, hvorfor mennesket handlede, som det gjorde. Man holder op med at stille spørgsmål, og det enkelte menneske, med dets særegne psykologi og historie, forsvinder."

En af nøglerne til en forståelse kunne altså være at anlægge en psykologisk identitetssynsvinkel på problematikken. Carsten René Jørgensen gør dog opmærksom på, at det er forbundet med store praktiske vanskeligheder at indhente empiriske resultater på området. Hvordan interviewer man en terrorist? Det er derfor med en vis forsigtighed, han forsøger at konkludere, at fundamentalisme og terrorisme i psykologisk forstand kan bunde i en særlig mentalitet og i visse tilfælde i en skrøbelig identitet. Men hvis det er korrekt, bør det naturligvis få vidtrækkende konsekvenser for den måde, hvorpå vi samfundsmæssigt forsøger at imødegå terrortruslen og minimere risikoen for rekrutteringen af nye terrorister. Vi skal undgå de enøjede tilgange og i stedet betragte problemet i mange forskellige perspektiver.

Vi skal kende os selv. Og de andre. Der er måske ikke den store forskel:

"Når de ydre referencerammer i moderniteten svækkes, er der større behov for indre referencerammer, og den stabile identitet er en sådan ramme," forklarer Jørgensen. "Mennesker med identitetsproblemer og alvorlige identitetsforstyrrelser udstiller i radikaliseret form de problemer, vi i en vis forstand alle sammen har. De problemer er ikke anderledes end de problemer, jeg også kan have. De er bare meget værre. Det fortæller noget om, hvordan det er at være menneske i vores kultur."

Carsten René Jørgensen: 'Identitet - Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver'. Hans Reitzels Forlag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

IAHRG