Læsetid: 3 min.

Ulvetid

Det er forår. Alting springer ud, og alting bliver sprængt. Kan du ikke mærke det?
Kultur
11. april 2008

Ødelæggelserne. Skilsmisserne. Opbrud på opbrud. Dit iturevne netværk. De gabende tomme stole ved parmiddagen i går aftes. De 'helt nye familier'. Din telefon, der gløder med spændende sladder og udtalt ensomhed.

Det er forår, og der skal rengøres. Alt skal brydes ned og bygges op, og der skal skures og skrubbes inde bagved komfuret og køleskabet og helt derinde i parforholdets kerne. Der, hvor tvivlen sidder og snavser, og dén kan være hardcore og indgroet. F.eks. hos alle de brændte børn, hvis singlemoms sagde, at Hjem-Is bilen kun ringede, når der var udsolgt, og de gik for lud og koldt vand og de vil gøre alt for ikke at være alene - men har alligevel overlevelsesstrategier - som de sidste mennesker i verden. Og tvivlen kan være nok så fin og stædig, selv hos os overelskede halvflippede middelklassebørn. Vi har set vores forældre være sammen med plus minus seks til syv forskellige partnere. Med skiftende held, og der var altid lige et eller andet, der manglede, og "vi har simpelthen forskellige grundværdier" - men man var altid en ny erfaring og en ny voksenrelation rigere. Og jo, de helt dejlige romantiske typer er enten vokset op med en uigennemtrængelig kernefamilie eller overdosis pennyblad eller blår i øjnene.

Så lad mig lige dø først

Tror man seriøst på andet end seriel monogami, må man enten være tabloid-sangskriver eller lige en tand for vild med en eller anden.

Det er forår, og hver gang det endelig bliver april, så er det slut med at sidde og hænge og vente på at something better comes around. Der skal gøres status. Kan De li' modsætninger eller symbiose? Fælles historie eller rendyrket passion? Vil de have nyt kød eller den senede og gennemarbejde vare? Skal vi købe en lejlighed på Islands Brygge eller tage på S/M træf i Berlin? Skal vi tage mere syre eller abonnere på Aarstiderne. Bygger vi hinanden op eller bryder vi hinanden ned? Er vi et team? Er det klamt at være på samme hold? Har du lyst til at spille næste skridt i videospillet? Har du lyst til at starte forfra? Okay; så lad mig lige dø først.

Det er forår, og jeg har glædet mig til dø og til at mødes med de andre zombier nede ved Søerne og så bare hade! Pege lange fingre ad hånd-i-hånd-rundt-om-Sortedam-København, for det er så vildt med den overforgyldte parforholdsæstetik, der er i den her by. Den er så lille, så at alle bruger alle i en rasende fart for ligesom at nå rundt og prøve udvalget af og vise den midlertidige pokal frem. Og vi var nogle, der fandt hinanden og faldt i fælden og vinterhiet og godtede os med dvd-hygge og fællesspisning, og vi har flashet konfliktløsnings-skills, og vi er blevet tykkere og tykkere og tryggere og tryggere - men nu er det slut! Fra nu af skal vi besøge endnu større byer og være fremmedgjorte og have one night stands og falde i rigtige søer på rigtigt dybt vand. Vi skal helt derud, hvor vi fjollede ikke kan bunde. Og vi skal huske at trække vejret og synke og tolerante lure inde på bredden, hvor smukke, sønderskudte banegårde af tilfældige ekskærester går i solens første stråler med oprejst gennemhullet pande - på vej mod nye glade katastrofer.

Indtil alderens efterår

Og ak, det er forår, og sådan skal vi lade os styre af hormoner og gentagelser, indtil man endelig bliver så gammel, at man ikke orker flere begyndelser og at skulle forklare sine traumer og yndlingsretter og -stillinger og ikke flere flytninger og kaos og nye svigerforældre og delebørn, nej, nu bliver vi her; hvor tvivlen let kan støves af som - åh, et gensidigt smil på en sommerdag.

Men indtil alderens efterår og det egentlige paradigmeskift, så lad det hele falde. Fald, fald, fald. Lad den enes død blive den andens brød. Lad os se, hvad for nogle helt sjove konstellationer, der kommer ud denne gang. Det er ligesom den leg, ikke hvor man folder og tegner videre på de andres ansigt og kroppe og et fantasifuldt solarplexus. Lad os skabe nye monstre. Og intenst smukke øjeblikke.

Jeg kommer med mit harem. Du kommer med din hær. Magtkampen kan begynde her.

Maria Gerhardt låner dj-aliasset Djuna Barnes fra sin yndlingsforfatter. Hun har været involveret i klubberne Suicide Sundays, Yo! had og Dunst, skriver kulturjournalistik og er musikkonsulent

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her