Læsetid: 4 min.

Undskyld - og dog -

En undskyldning for meddelagtighed i ud-tænkning af journalistisk lægeløfte var lige på trapperne, men jeg kom på bedre tanker
11. april 2008

Journalistløftet, Center for Journalistik, Syddansk Universitet 3. april 2008:

"I mit virke som journalist lover jeg hermed, at jeg vedholdende og med åbent sind vil opsøge og formidle den bedst opnåelige version af sandheden.

Min journalistik er til for borgerne. Jeg er bevidst om mit demokratiske ansvar og min pligt til at overvåge magthaverne. Derfor vil jeg følge min samvittighed og være både kritisk og selvkritisk.

Min journalistik vil være uafhængig og fair, og jeg vil være åben om mine metoder. Jeg vil bestræbe mig på at fremstille stoffet med sans for proportioner, prioritere det væsentlige og gøre min formidling forståelig, interessant og relevant. Jeg ved, at jeg risikerer at begå fejl, men jeg vil erkende dem og lære af dem.

Endelig er det min ambition at gå nye veje og bidrage til journalistfagets udvikling."

Jeg bøjede hovedet i skam, iklædte mig sæk og aske, fik et vigende blik og undgik kolleger og venner. Jeg troede, jeg havde dummet mig. Det var langt værre, end at jeg havde været kommunist som 14-årig, og engang var både langhåret og langskægget med slidt afghanerpels, kørte Skoda og røg alt for mange smøger.

Jeg overvejede at træde offentligt frem og undskylde og bortforklare, at jeg bærer et delvist og indirekte medansvar for ovenstående Journalistløfte.

Jeg har delt kontor og samarbejdet med den tidligere DR2-chef Mette Davidsen-Nielsen, som oven i købet er en god, gammel kammerat. Journalistløftet var hendes initiativ og hun var primus motor i udviklingen og formuleringen af det. Jeg opponerede ikke. Tværtimod. Jeg syntes det var en rigtig god ide og samarbejdede. Jeg tvivlede kun, da jeg hørte, at det var vigtigt at italesætte de journalistiske grundsætninger. Det var, fordi jeg hader ordet 'italesætte .'

Nu kan jeg forstå, at jeg har været ude i noget skidt. Ifølge journalist Rene Simmel fra Ekstra Bladet, er løftet "ikke andet end grinagtig selvglæde. Der er ingen mulighed for sanktioner over for dem, der overtræder sådan et løfte. Det er spild af tid," sagde han.

"Forslaget virker både populistisk og selvoptaget," sagde Lars Lindskov.

Begge er medlemmer af hovedbestyrelsen for Dansk Journalistforbund, hvor et flertal ifølge journalisten.dk stiller sig tvivlende over for løftet.

Rektor for Journalisthøjskolen i Århus Anne Marie Dohm - en energisk og klog leder af en fin uddannelsesvirksomhed - mener ikke, at der er brug for det. De studerende undervises jo i etik. Lektor Hanne Dam fra journalistuddannelsen på RUC vil ikke "punke sine studerende med et løfte."

Men så læste jeg på nettet, at samme dag som løftet blev offentliggjort i Odense - sidste torsdag - stod en af amerikansk journalistiks store skikkelser, Bill Moyers, på en talerstol i New York for at takke for en journalistisk ærespris:

"Fristelsen til at lade sig opsluge af en situation eller en stemning ('The temptation to co-option') er journalistikkens største synd. Og i opbygningsfasen til invasionen af Irak blev vi mindet om, hvad A. J. Liebling mente, da han sagde at 'pressen er det svage fletværk under demokratiets seng'. Dette fletværk brast," sagde Bill Moyers om journalistikken om Irak, hvor journalister lod sig rive med af stemningen, bøjede sig for neokonservative polemikere og lod sig misbruge af regeringens velanbragte lækkede løgne, som han udtrykte det.

Den 74-årige Bill Moyers fortsatte sin dræbende karakteristik af dele af amerikansk journalistik:

"Fem år, tusinder af dræbte og milliarder af dollars senere er de fleste af de mediesammensvorne - efter at være blevet taget på fersk gerning - stadig berømte, feterede og deres anger er ikke større end en TV-meteorologs, som kom til tage fejl af morgendagens temperatur. Bibelens ord om at 'gå og holde' op med at synde, glemmer vi journalister alt for ofte, sagde Bill Moyers og tilføjede:

"Amerika producerer stadig journalistik i verdensklasse, herunder dækning af Irak-krigen fra modige journalister. Men bare vi dog havde et journalistisk lægeløfte, som kan forstyrre os om natten, hvis vi viger fra vores mission. Og ja, jeg mener, at journalistikken har en mission."

Bill Moyers har i en menneskealder været et af mine journalistiske ikoner. Da jeg læste ham, gik det op for mig, at jeg måske alligevel ikke havde dummet mig så meget, som flertallet i journalistbestyrelsen var lige ved at få mig til at tro.

Jeg forestiller mig ikke, at nye journalister skal sværge med hånden på en skindindbundet årgang af Kristeligt Dagblad eller lire løftet af i taktfast kor og love at overholde det til døden os skiller.

Man kan diskutere formuleringer og højtidelighed. Man kan diskutere, om der findes en 'sandhed', fordi der i en virkelighed findes flere 'sandheder'. Men det er - som Moyers udtrykte det - godt med nogle ord, der kan forstyrre os om natten, når - ikke hvis - vi som journalister lejlighedsvis kommer til at synde. Tak, Bill Moyers, fordi du forhindrede mig i at sige undskyld.

http://www.mediachannel.org/wordpress/2008/04/08/the-ridenhour-courage-prize/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu