Læsetid: 5 min.

'Det var jo som at være pædofil'

Sådan følte orientalister sig, da Edward Saids bog 'Orientalisme' udkom i 1978. Men sådan er det ikke længere, og det giver orientalisten Robert Irwin sig selv en del af æren for. I sin store bog 'Af begær efter viden' gendriver han Edward Saids teser. Saids bog er 'præget af ondskabsfuldt charlataneri', mener Irwin. Her fortæller han hvorfor
7. april 2008

Robert Irwin er kendt som den første orientalist, der har gendrevet den palæstinensisk-amerikanske professor Edward Saids teser om 'orientalisme' i bogen af samme navn fra 1978. Ifølge Said udgjorde Vestens litterære, kunstneriske og geografiske fremstillinger af Østen blot den kulturelle side af imperialismen, Robert Irwins bog tilbageviser Said på den grundige måde: Han tegner hele den akademiske orientalismes historie fra Herodot og frem, og påviser på den baggrund, at Saids Orientalisme er fragmentarisk og fuld af fejltagelser. Irwin betragter endda Orientalisme som et værk "præget af ondskabsfuldt charlataneri, hvori det er svært at skelne ærlige fejltagelser fra overlagt vildledning."

Med sin egen bog har han villet vise, hvordan det akademiske arbejde fungerer, samt tegne nogle intellektuelle stamtavler, siger han.

"Jeg har villet vise, hvordan den akademiske, orientalistiske disciplin udviklede sig, og jeg har villet vise, at orientalister har haft mange forskellige agendaer, som ofte har været modstridende. Problemet med Said er, at han troede, verden altid havde set ud på samme måde, som den tog sig ud fra hans kontor på Columbia Universitet. Han havde ingen fornemmelse af, hvordan det var at leve i fortiden, og han afskyede den i virkeligheden, ligesom han afskyede al religion. Han havde ingen empati," erklærer Robert Irwin.

Kristendommens rolle

Men Said eller ej, så efterlader også Robert Irwins bog det indtryk, at Vestens interesse enten har bestået i at lære arabisk for at lære hebraisk, så man kan studere Bibelen, eller i oversættelser af Koranen til brug for missionærer, så de kan kristne muselmændene?

"For Said er der tale om en sammensværgelse med en politisk agenda," svarer Irwin. "For ham er orientalisme og imperialisme to sider af samme sag. Jeg siger derimod, at kristendommen spillede hovedrollen. Men faktisk var det sådan, at missionærerne snart opgav at kristne muslimerne og koncentrerede sig om østkirken i stedet."

"Det er rigtigt, at tonen i det 12. århundrede er fjendtlig, men her er muslimerne i flertal, de kristne er trængt, og mange kristne omvender sig til islam - til dels for at få del i privilegier, såsom stillinger i regeringen, en anden skatteligning osv. Det er dog sjældent at de tvinges til at konvertere."

- Sjældnere end inden for kristendommen?

"Islam er mere tolerant - inden for visse grænser. De kristne kan dyrke deres religion, men de må ikke bygge nye kirker eller reparere de gamle, og de skal ride på æsler, de må ikke ride på heste. Dels for at ydmyge dem, dels velsagtens af militære årsager."

Videnskabelighed

- Hvor meget er der så om forskernes opfattelse af den muslimske verden som tilbagestående?

"Nogle troede, at når de arabiske lande fik uafhængighed, ville araberne udvikle deres egen forskning," fortæller Irwin, "men det håb er ikke gået i opfyldelse."

Problemerne består dels i gammeldags hierarkiske strukturer på arabiske universiteter og professorernes forældede akademiske dagsorden; dels i arabiske akademikeres begrænsede adgang til nyere vestlige publikationer og manglende mulighed for at følge med i de seneste årtiers metodologiske debatter. Robert Irwin er i opposition til den postmoderne synsvinkel på den kolonialistiske fortid, at det er politisk ukorrekt at udtale sig nedsættende om arabiske histo-rikeres akademiske præstationer, hvis man ikke vil beskyldes for at opfatte 'de indfødte' som tåbelige og inkompetente. I enighed med en af de forskere, han citerer, Stephan Cornermann, der er professor i Kiel, mener han, at "det en kendsgerning, at vestlige videnskabelige metoder er fremherskende i en tid med stadig tiltagende globalisering. Hvis videnskab er en særlig form for kommunikation, der (i hvert fald midlertidigt) er oprettet af akademikere som dominerer diskursen, må enhver som ønsker at tage del i spillet holde sig til spillereglerne."

Den engelske videnskab i 1970erne forsøgte faktisk at korrigere billedet ved at vende sig mod østlige kilder, og det er da også rigtigt, at armenske og syriske kilder giver et ganske andet billede, fortæller han.

"Men de er først nedskrevet 100 år efter Muhammed, og de består dels af, hvad folk nu husker, dels af hvad de siger for at smigre deres stammes forfængelighed eller få retten på deres side. De er dårlige som beviser, selv om de er gode til at skildre, hvordan tingene udviklede sig."

"I dag er man nok tilbøjelig til at anse de konventionelle fremstillinger for i store træk sande. Man har fundet nogle meget tidlige Koraner i Yemen, der bekræfter de traditionelle fremstillinger."

"Orientalismen er til stadighed blevet forbedret i de senere århundreder, og nu er anti-orientalisme ved at komme i miskredit. Min bog var den første, men senere er andre kommet til. Det er ikke længere lig med pædofili at være orientalist," konstaterer Robert Irwin ikke uden tilfredshed.

Oplysning eller ej

- En af de tyske orientalister, Carl Heinrich Becker (1876-1933) referer du således:

"Fra et europæisk synspunkt var det islamiske samfund mangelfuldt, fordi det ikke havde udviklet eller tillagt sig selvstyrende institutioner i byerne, en gejstlig organisation, feudalisme, humanisme, borgerskab, individualisme og kapitalisme." En beslægtet kritik er blevet lanceret i den af den danske debattør Ralf Pittelkow, under parolen, at den islamiske verden mangler en Oplysningstid?

"Der var en lille opblussen af Oplysning i det 19. århundrede, men mange er enige om at stagnationen satte ind fra det 11.-12. århundrede og fortsatte indtil det 19. hvor man endelig blev opmærksom på behovet for modernisering."

- Kineserne og japanerne er også kommet sent i gang, kineserne først de seneste 30 år, hvorfor stormer de rige arabiske lande ikke frem?

"Årsagerne er komplekse. De arabiske lande var underlagt Osmannerne indtil Første Verdenskrig. Desuden har de ingen eller få naturlige ressourcer, såsom jern og kobber, alt det, der har været vitalt for Vestens industrielle revolution. Og i det større perspektiv har udviklingen siden det 16. århundrede hældet i Vestens favør, primært fordi Vesten havde adgang til Amerikas ressourcer. Indtil det 18. århundrede påvirkede dette forspring imidlertid ikke direkte den muslimske verden - så hvorfor skulle de bekymre sig om det? De har været præget af en vis selvbehagelighed."

Dog er Robert Irwin ikke enig i det synspunkt, at det alt sammen er den muslimske verdens egen skyld.

"Mange mener, at de kun har sig selv at takke, men det er forkert. At den iranske premierminister Mosaddeq blev styrtet ved et statskup, skyldtes amerikansk intervention, og frem for alt kan man jo pege på den anden Irak-krig som et resultat af amerikansk indblanding."

"Araberne ser sammensværgelser alle vegne, men ind imellem har de ret."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg synes ikke at artikel og manchet matcher: Der står i manchetten at Edward Saids forståelse af orientalisme "gendrives" af Robert Irwin. Og Informations opsætning og ordvalg synes at artikelens forfatter identificerer sig med Irwins synspunkt.
Men hvorpå er det at Said laver charlataneri, som Irwing påstår? Det leder man forgæves efter. Derimod finder man flere eksempler på at Irwin i forskellige grader udtrykker seltsamme beslægtede synspunkter som det som Saids kalder orientalisme, nemlig en generaliserende, nedladende holdning til hvad der måtte være i det aldrig veldefinerede sted kaldet "orienten"