Læsetid: 8 min.

Den vestlige verdens følelsesmæssige bankerot

Vi tjener mere og mere, men bliver mindre og mindre lykkelige, siger forfatteren Tal Ben-Shahar, der underviser i positiv psykologi på Harvard University. Med en særegen blanding af selvhjælp og videnskab tiltrækker hans forelæsninger rekordstort publikum, mens hans bog 'Happier' har solgt i over 100.000 eksemplarer og kommer på dansk til maj
Vi tjener mere og mere, men bliver mindre og mindre lykkelige, siger forfatteren Tal Ben-Shahar, der underviser i positiv psykologi på Harvard University. Med en særegen blanding af selvhjælp og videnskab tiltrækker hans forelæsninger rekordstort publikum
10. april 2008

Som ung drømte lykkeforskeren Tal Ben-Shahar ikke om at blive psykolog. Han gik op i squash og blev så god til det, at han vandt det israelske mesterskab. Alligevel gjorde det ham ikke glad. For godt nok førte sejren en berusende lykke med sig, men den forduftede hurtigt - og samme aften pokalen var i hus, blev den unge israeler fyldt af den samme snigende fornemmelse af lede ved tilværelsen, som havde forfulgt ham gennem længere tid. Og da han flyttede til USA for at læse datalogi på Harvard, gentog historien sig. Han fik smidt fornemme stipendier efter sig, klarede sig godt socialt og fortrinligt fagligt. Men succesen gjorde ham ikke lykkelig - tværtimod.

"Jeg var overhovedet ikke glad. Og jeg kunne ikke forstå hvorfor. Så jeg skiftede fra datalogi til psykologi med det eksplicitte mål at blive gladere," fortæller Ben-Shahar.

I dag er han en af de førende talspersoner inden for den såkaldte positive psykologi. Tal Ben-Shahar er blandt de bedst kendte psykologer i USA, og i år har mere end 600 studerende meldt sig til hans forelæsningsrække 'Positiv psykologi', hvorfor han igen kan prale af at undervise den største klasse på Harvard University. Her - i en af universitets højloftede sale - powerpointer han sine studerende igennem en opsigtsvækkende blanding af selvhjælpskursus og videnskab. Lyserød pop, vil nogen mene. Men Tal Ben-Shahar er ligeglad. For det virker: De studerende bliver ved at strømme til, og Ben-Shahar mener at vide, de både er klogere og gladere, når kurset slutter.

Det var, da han selv var studerende på Harvards psykologiske fakultet, at Tal Ben-Shahar blev introduceret til positiv psykologi. Hvor den psykologiske videnskab traditionelt har taget udgangspunkt i syge mennesker - mennesker med angst, depressioner, skizofreni - er målet med positiv psykologi at ændre det videnskabelige fokus. I stedet for at forske i sygdomme og ulykke vil den nye psykologiretning forstå, hvad der kendetegner det lykkelige menneske. Og Ben-Shahar blev solgt på stedet.

"Positiv psykologi er en videnskab, der handler om at forstå, hvordan mennesker og samfund kommer til at blomstre. Kort fortalt handler videnskaben om glæde," siger han over en sandwich i en fyldt Harvard-kantine.

Første gang verden hørte om positiv psykologi var tilbage i 1998, hvor den anerkendte psykolog Martin Seligman overtog formandskabet i den amerikanske psykologiforening. Traditionen tro blev den nye formand for foreningen bedt om at vælge et tema for sit formandsår. Men Seligman nøjedes ikke med at vælge et tema, han kreerede en helt ny psykologiretning. For Martin Seligman ønskede, at den psykologiske videnskab skulle vendes på hovedet. Psykologien skulle ikke blot bruges til at gøre syge mennesker raske, nu skulle der forskes i, hvordan mennesker alene og i fællesskab kunne blomstre og udleve deres fulde potentialer.

Frank Sinatra varmer op

I dag, små 10 år efter, har ideen om positiv psykologi god vind i sejlene. Over 200 amerikanske universiteter har positiv psykologi på skemaet og stadigt flere universiteter uden for USA har taget den nye videnskabelige retning til sig. Kurserne, som universiteterne tilbyder, blander ofte selvhjælpstips med en akademisk introduktion til feltet, og Ben-Shahars timer på Harvard er absolut ingen undtagelse. Fra højtalerne crooner Frank Sinatra "My way", inden forelæsningen går i gang, Ben-Shahar læser digte op, viser carpe diem-klip fra filmen Døde poeters klub og kombinerer det hele med en introduktion til Maslows behovspyramide og socialpsykologiske forskningsresultater. Umiddelbart minder det om en time på en aftenskole et sted inde i Boston. Men kigger man sig omkring, er der langt til amatørpsykologi og hjemmefiflede poesibøger: Et blik rundt på rækkerne af studerende vil med stor sikkerhed støde på en kommende højesteretsdommer eller kongresmedlem, der flittigt tager notat.

Ben-Shahar taler klart og tydeligt, i et sprog der er til at forstå, og drager løbende sine egne personlige fortællinger om angst og uro ind.

"Negationen af noget negativt skaber ikke noget positivt. At jeg kommer af med min angst gør mig ikke glad. Med andre ord, klassisk psykologi får folk fra negativ til nul, men ikke fra nul til positiv. For at gøre det, må du fokusere på glæde og velvære," forklarer Ben-Shahar.

- Men hvorfor er lykke vigtig? Er der ikke mere væsentlige problemer end at sikre folk i den vestlige verden en lykkelig tilværelse?

"Glæde er vigtigt af flere grunde. Den første grund er, at det føles godt at have det godt. Det har en værdi i sig selv. Og hvis du vil have en bedre verden, er et af grundelementerne, at folk nyder deres liv mere. Lykke er ikke et nulsumsspil. Lykke er et plussumsspil. Det er ikke sådan, at hvis jeg arbejder med at blive lykkeligere, så frarøver jeg andre muligheden for at blive lykkelige. Tværtimod. Glade mennesker - og det er underbygget videnskabeligt - er generelt mere flinke, mere generøse og mere kreative. Glade folk er mere energiske, mere tilbøjelige til at gøre en forskel i verden. Det er en win-win-situation."

Men positiv psykologi handler ikke alene om at gøre glade mennesker gladere, det handler i lige så høj grad om at ændre psykologiens tilgang til de syge og ulykkelige. Inspireret af Martin Seligman og andre positive psykologers forskning argumenterer Ben-Shahar for, at positiv psykologi, bedre end klassisk psykologi, bidrager til at helbrede syge mennesker.

"Når du fokuserer på, hvad der virker, så hjælper du folk med at være bedre forberedt til at håndtere negative oplevelser i tilværelsen. Med andre ord: Positiv psykologi hjælper dig ikke kun med at gå fra nul til positiv, det hjælper dig også med bedre at deale med negative oplevelser og sygdom. Så folk, der arbejder med positiv psykologi bliver ikke alene gladere, de bliver også bedre til at imødegå negative oplevelser og problemer i tilværelsen."

Smertefulde følelser er et godt tegn

Samtidig med at Ben-Shahar insisterer på, at lykke og glæde må være udgangspunktet for moderne psykologisk forskning og praksis, understreger han, at lykke ikke er en tilstand af konstant ekstase.

"Et lykkeligt liv er fyldt med op- og nedture. Der er kun to slags mennesker, der ikke oplever smertefulde følelser: psykopater og døde. Så det er et godt tegn, hvis du oplever de svære følelser; det betyder, at du hverken er død eller psykopat. Men i vores samfund bliver smertefulde følelser mødt af negativitet. Vi giver ikke os selv lov til at være mennesker," siger han.

Ben-Shahar er tydeligt stolt over at være den professor på Harvard, der har det største hold. Men han er også bekymret over, hvor mange studerende der vælger hans fag for at få det bedre med dem selv. Fagets popularitet blandt Harvards studerende - unge mennesker med alle muligheder åbne - beviser ifølge Ben-Shahar, at den vestlige verden står overfor en "følelsesmæssig bankerot". En regulær epidemi.

"Overalt i den vestlige verden stiger antallet af mennesker med depressioner, angst, og andre psykiske lidelser; en tendens der også sætter sig tydeligt igennem blandt amerikanske unge. Studier på amerikanske universiteter viser, at op mod 45 procent af de studerende er så deprimerede, at de har problemer med at klare hverdagen," forklarer Ben-Shahar og ser selv helt urolig ud.

Og hvor skal årsagen til den uro og angst så findes? Hvor andre vil pege direkte på samfundstendenser, kapitalismens udvikling og globaliseringens pres som forklaring, tager Ben-Shahar udgangspunkt i det enkelte menneske valg og fravalg; for eksempel er stress og manglende motion blandt de væsentligste årsager til Vestens følelsesmæssige bankerot.

"En anden grund til epidemien er, at folk lever under en illusion af, at jo flere materielle goder de får, jo gladere vil de blive. Og når de oplever, at ligegyldigt hvor rige de bliver, så ændrer det ikke deres lykkeniveau, så bliver de skuffede og desillusionerede. Og de tænker, 'jeg skulle være lykkelig nu, jeg skulle være ekstatisk, jeg har ting, mine forældre ikke havde og som mine bedsteforældre slet ikke kunne drømme om. Hvorfor er jeg ikke lykkelig?'. Svaret er, at de kigger efter lykken det forkerte sted. De kigger på lykken som noget eksternt i stedet for noget internt," siger han.

Ben-Shahar kritiserer ikke samfundsstrukturerne. Han kritiserer det enkelte menneskes prioriteringer. Og netop hans individualistiske tilgang har mødt kritik fra sociologer og andre psykologer - også 'positive psykologer'. Men Ben-Shahar tager kritikken med sindsro.

"Det vil være rart, hvis andre mennesker kunne skabe det lykkelige liv for os, men det kan de ikke. Så hvis jeg fortalte mine studerende, at regeringen eller andre kunne gøre dem lykkelige, ville det være forkert. Hele ideen om, at det kun er dig, der kan lave dit liv om, er vigtig - fordi den er sand."

- Men hvem skal den sorte mand, som ikke kan få et godt job eller en uddannelse, så bebrejde? Ham selv eller samfundet?

"Han skal ikke bebrejde nogen. Han skal tage ansvar for sit liv. Begynde at arbejde hårdere, begynde at gå i skole og studere. Folk, der mener, at deres klassebaggrund, deres race eller deres køn er afgørende for, hvilke muligheder de har, gør kun tingene værre for dem selv. Folk bliver hjælpeløse af at tænke sådan. En person, der lever i Darfur eller en kvinde i Saudi Arabien kan selvfølgelig ikke selv afgøre sin skæbne - i det tilfælde er det eksterne faktorer, der determinerer deres liv, men for mennesker, som har de basale friheder; der betyder de eksterne faktorer stort set intet," siger Shahar. "Jeg kender folk, der har tjent millioner, nogle gange milliarder, som er ulykkelige. Penge gør os ikke glade. Det betyder selvfølgelig ikke, at 1.000 dollar ikke vil gøre en forskel for den hjemløse på torvet. Men har folk det grundlæggende - tøj, et hus, basal uddannelse og mad - så bidrager penge på ingen måde til at øge folks lykkeniveau."

Ben-Shahar er færdig med sin sandwich. Til sidst er der kun en ting at spørge om.

- Er du selv lykkelig?

Han griner. Men vil ikke svare på spørgsmålet. Eller rettere sagt: Han kan ikke svare.

"For mig er det en stadig proces. Jeg er gladere i dag, end jeg var for 10 år siden, og jeg håber, at jeg er gladere om 10 år, end jeg er nu."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det lyder så let, man er sin egen lykkes smed, hvad med arvelig sygdom og de evner man er født med er jo ikke ens for os alle det der er en ulidelig kamp for nogen er blot nemt for andre, den menneskelige forskel sidder ud til at være glemt i dette?

Mvh.
Keld Midtgård

Sandelig, hvor det dog interessant med en Ph.d. i organisationspsykologi ved Harvard University i Cambridge, som fortæller om lykken.

Jeg må nok hellere læse flere livsstilsmagasiner og populære videnskabelige magasiner, så jeg kan blive klogere, hvad lykken er for en størrelse.

Faktisk er jeg et meget lykkeligt menneske. Men skal jeg pludselig være ulykkelig, fordi en en ekspert i Ph.d siger vi er følelsesmæssige analfabeter? Velan, må jeg være ulykkelig?

Jeg må hellere styrte ud og købe hans populærvidenskabelige bog og blive lykkelig - eller ulykkelig.

I Woody Allens film "Love and Death", siges det meget rammende:

"For at undgå lidelse, må man ikke elske.
Men så lider man under ikke at elske.
Derfor at elske er at lide.

Ikke at elske er at lide. At lide er at lide.
At være lykkelig er at elske.

At være lykkeIig, er derfor at lide,
men Iidelsen gør en uIykkeIig.

Derfor, for at være
ulykkeIig må man elske,
eller elske at lide,
eller lide af for megen lykke..."