Kommentar
Læsetid: 5 min.

Da Vorherre kom til de progressive

Religionen synes at være kommet igen i akkurat de urbane og moderne segmenter, som var mest programmatisk anti-religiøse for 30 år siden
Religion er blevet moderne igen. Selv de -progressive-, der for 30 år siden kaldte kristendommen for noget sludder, bruger nu bønnen til at stresse af og få renset tankerne. Men det betyder ikke, at det religiøse er fornuftigt eller rigtigt, eller at religiøse følelser er finere end andre. Model

Religion er blevet moderne igen. Selv de -progressive-, der for 30 år siden kaldte kristendommen for noget sludder, bruger nu bønnen til at stresse af og få renset tankerne. Men det betyder ikke, at det religiøse er fornuftigt eller rigtigt, eller at religiøse følelser er finere end andre. Model

Norbert Fischer

Kultur
12. april 2008

Hendes far har skænket nationen Stripperkongens piger, og hendes mor var underviser i Århus. De var ikke medlemmer af Folkekirken, og de døbte ikke deres datter. Selv har hun studeret biologi, og det miljø hun voksede op i, regnede sig for 'progressivt' og 'venstreorienteret'. Sissel Jo Gazan er forfatter, og til efteråret kommer hendes næste roman på Gyldendal.

Men da hun blev forladt af sin mand kort efter, at de havde fået et barn sammen, søgte hun trøst og svar et sted, som ville have været helt usædvanligt for 10 år siden. Hun opsøgte præster, skrev en bog om det, og siden blev hun kontaktet af et produktionsfirma, som ville lave en række tv-udsendelser om hendes møde med præsterne. Den serie kører nu på Danmarks Radios kanal for de kloge og dem, der gerne vil være det: DR2. Nu er både Sissel Jo Gazan og datteren blevet døbt.

En anden, som bestemt regnes blandt de rigtigt 'progressive', er feministen og socialisten Bente Hansen, som i denne uge udgav bogen Gud og hvermand. Hansen skelner mellem barnetroen, som man er vokset op med, og voksentroen, der udvikles senere, hvis man opsøger den. Hansen er vokset op i det missionske Vestjylland med en fortælling om en Gud, der så alt - især det forkerte. Som barn tror hun på det med, at man kan komme i himlen. Da hun selv i 1980'erne begynder at gå i kirke igen, søger hun en bestemt kirke og en specifik præst, som hun kender fra hans skriftlige indlæg i offentligheden. Voksentroen bestemmer hun som en "langt mere overvejet måde at tro på", som erkender, at "livet ikke giver nogen umiddelbar mening".

For både Hansen og Gazan gælder det, at de som 'progressive' i hver deres generation tilhører et segment, som man for ikke så forfærdelig længe siden automatisk regnede for anti-religiøst. Religion og modernitet blev af både toneangivende modernister, socialister og kulturradikale set som modsætninger. De urbane, oplyste og moderne mennesker var sjældent religiøse. De talte i hvert fald ikke så meget om det, hvis de var. Religion hørte hjemme i reaktionære, rurale miljøer under langsom, men sikker afvikling. Det blev anset for heroisk eller blot naturligt ikke at være religiøs: Man var ikke så svag, at man behøvede metafysiske krykker for at stå selv, og man var ikke så dum, at man troede på, at en jomfru kan føde et barn, og at særligt udvalgte kan gå på vandet.

De naive og de reflekterede

Man kunne nævne mange andre urbane, moderne og oplyste mennesker, som enten har bevaret barnetroen eller er nået frem til voksentroen: yngre skuespillere, forfattere, kritikere, modernistiske kunstnere og intellektuelle. Nogle har sikkert været stilfærdigt kristne hele tiden, andre er blevet det. Det synes at være en fællesnævner, at de anerkender den naturvidenskabelige udlægning af verden: De tror givet vis ikke, at verden blev skabt på syv dage, og at Gud ser synderne og straffer dem. Det synes også ubestridt blandt dem, at demokratiet ikke er funderet i en højere magt, men grundlagt på en profan etik. Man forsvarer ikke demokrati med henvisning til den guddommelige skabelse. Anerkendelse af videnskab og demokrati ledsager således troen.

Disse selvindlysende konstateringer indikerer, at den traditionelle modstilling mellem de oplyste ikke-troende og de uoplyste troende ikke længere holder. Den canadiske filosof Charles Taylor har i den forbindelse hævdet, at de troende ikke længere kan regnes for 'de naive', der ikke har reflekteret over de sandheder, de er vokset op med, ligesom de ikke-troende ikke kan tage patent på at være de reflekterede.

Den militante ateistiske kritik af barnetroen rammer således heller ikke de mere eller mindre genkristnede. Den indtil for ikke så længe siden almindelige antagelse af modsætningsforhold mellem modernitet og religion viser i samme moment som et polemisk postulat. Faktisk synes moderniteten på sin vis at producere mulighedsbetingelser for religion: Flere hævder, at de finder 'ro' uden for 'arbejdspresset', når de går i kirke. Nogle bruger 'bønnen', som andre bruger 'meditationen'; til at sætte sig ud over stress, krav om omstilling og personlig performance. Omvendt fortæller 'businessleadere' som direktøren for Hummel, Christian Stadil, hvordan de buddhistiske meditationer gør ham mere 'klar' og 'fokuseret'. Religion står ikke i modsætning til en moderne individualisme, men kan 'bruges' eller praktiseres som en kilde til styrkelse af den enkeltes autonomi.

Også den moderne videnskab og teknologi producerer problematikker, som grænser til det traditionelle religiøse felt: Hvor går grænsen for den menneskelige selvskabelse, hvad er det 'ukrænkelige' ved mennesket, og hvordan legitimerer man grænser for genmanipulation?

Religiøse følelser er finere end andre

Det religiøse bliver ikke fornuftigt eller rigtigt, bare fordi det er moderne. Fundamentalismen kan læses som en moderne reaktion på en mangfoldighed af horisonter. Det giver faktisk først mening at tale om fundamentalisme, når den står i modsætning til andre anskuelser.

Moderne etiske problematikker synes også at indbyde prædikanter og professionelle pessimister til antagelser om, at det moderne er uden etik, og demokratiet uden værdier. Mødet med både indvandrere med muslimsk baggrund, islamisk ekstremisme og terrorisme synes at inspirere repræsentanter for en stadig svækket folkekirke til postulater om, at 'demokrati' i virkeligheden kommer fra Luther, og modsætningen mellem Vesten og islam i virkeligheden er en konfrontation mellem kristendom og islam. Blandt andre paven har promeneret det sidstnævnte propagandaargument.

Som sagt bliver det religiøse ikke til den rene fornuft, bare fordi det er moderne: Der bliver sagt en masse sludder; blandt andet om, at religiøse følelser skulle være finere end andre følelser, og at man ikke kan have en moral uden en tro. Pointen er blot, at det ikke giver fornuftig mening at afvise det, fordi det er religiøst. Men det bliver heller ikke særligt dybsindigt eller indsigtsfuldt, bare fordi det er en præst, der på DR2 udtaler, at man ikke får lykke uden ulykke og må erkende smerten som glædens ledsager. Det er lige så banalt, som hvis det havde været sagt af en pølsemand eller en journalistisk meningsmager.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi tager lige HJL først (har først lige opdaget at MT havde et indlæg - svar kommer længere nede i teksten).

HJL:
"At du ikke kan acceptere dødens finalitet, er et eksistentielt problem, ikke et filosofisk."

GP: Jeg siger bare at det er et uvidenskabeligt - nærmest religiøst - sysnpunkt, at betragte døden som definitiv.

I en rationel videnskabeligt funderet verden, er der ikke noget der er definitivt. Forudsætter vi, at der ikke er hidtil uopdagede naturlove på spil, så har HJL aldrig været andet eller mere end en bestemt konstellation af elementarpartikler.

HJL's bevidsthed vil poppe-up et uendeligt på hinanden følgende antal gange, hvis de rette elementarpartikler et uendeligt på hinanden følgende antal gange genindsættes i deres rette indbyrdes positioner.

Til MT:

MT: "og postulerer at oplevelsesevnen kan tænkes uafhængigt af partikelpositionaliteten"

GP: Det gør jeg netop ikke når jeg interesserer mig for hvilke konstellationer af elementarpartikler der skal til, for at forvandle ikke-eksistens til eksistens.

De 2 mest fremtrædende hypoteser vdr. subjektivitet er enten: "Alle processer har en eller anden form for indre oplevelse"
Her er oplevelse altid til stede og kan kun ændre karakter.

eller

de såkaldte "pop-up" sjæle, som kan switche frem og tilbage mellem eksistens og ikke eksistens. Her findes mange varianter, hvor den eneste der (næsten) udelukker reinkarnation (en fænomen jeg som almindelig folkekirkekristen ikke føler pligt til at forsvare) er den såkaldte "password" pop-up sjæl. Den forbliver i ikke-eksistensen indtil samtlige elementarpartikler hos hjernen sidder i rette positioner. Blot en enkelt ikke sidder på rette plads, finder "pop-up" ikke sted.
Reinkarnation kan ikke udelukkes men er ekstremt usandsynlig. De fleste andre varianter er mere tolerante overfor muligheden.

Ingen af dem har nogen hukommelse - deres eneste funktion er, at være "rationalet bag empati".

En ikke-religiøs etik må have empatien som vigtigste ledetråd, og i en fremtid hvor computere og robotter (som allerede nu er bedre til f.ex. at spille skak) vil blive hverdagskost, bliver vi nødt til at interessere os for spørgsmålet:

Hvilke kriterier skal en proces opfylde for at kunne føle smerte ?

Nogen har foreslået at man i fremtiden kan skabe "sjæl-løse" grise til folk der egentlig godt kan lide koteletter men af etiske grunde er vegetarer.

Andre gisner om "sjæl-løse" slaver, der kan misbruges uden man behøver have medlidenhed med nogen. Måske vil de (ligesom fremtidens diskussioner) kunne deltage i filosofiske diskussioner - ind imellem mishandlingerne.

Det undrer mig at du ikke ser vigtigheden af dette.

Petersen skriver:

Jeg siger bare at det er et uvidenskabeligt - nærmest religiøst - sysnpunkt, at betragte døden som definitiv.

Uvidenskabeligt?

Der er da vist almindelig og videnskabelig enighed om, at når hjernen har måttet undvære ilt i cirka fem minutter, så det er det godnat for evigt.

Så det forholder sig stik modsat af, hvad du siger. Man skal være religiøs for at købe den der med, at Jesus efter at være pillet godt og grundigt død ned fra korset et antal dage senere rejste sig frisk og sund, som om han aldrig havde hængt på korset og aldrig havde fået jaget et spyd op i siden.

Du fyrer godt nok nogle ting af, Petersen.

Til HJL:

"HJL's bevidsthed vil poppe-up et uendeligt på hinanden følgende antal gange, hvis de rette elementarpartikler et uendeligt på hinanden følgende antal gange genindsættes i deres rette indbyrdes positioner."

Dette er en gentagelse af noget jeg tidligere har skrevet. Er din manglende kommentering udtryk for enighed ???

Eller mener du at HJL's bevidsthed skulle indeholde et eller andet " mystisk" som ikke fuldt og helt er forklaret af de sammenkoblede elementarpartikler ?

For hvis det ikke er tilfældet, kan jeg ikke se hvorfor din bevidsthed ikke skulle være tvunget til at "poppe-op" fra ikke-eksistensen hver eneste gang den fysiske konstellation genetableres.

Selvfølgelig er det da uvidenskabeligt at afvise, at døden er definitiv og 2+2 emed 100 procent garanti er 4, så længe al viden i universet (og uden om dette) ikke er hentet ind. Men forholder vi os videnskabeligt til de redskaber og den viden, som vi har at arbejde med, er sandsynligheden for det ovenstående ganske stor.

Kære Petersen!

Noget ikke eksisterende kan ikke poppe-op. En ikke eksisterende trold kan ikke dukke op af en æske. Ej heller en ikke-eksisterende sjæl/bevidshed. Poppe-op fra hvad?

Du har åbenbart en eller anden mystisk forestilling om, at sjælen efter døden henlever i en dvaletilstand, og så kan man vække den af dvalen igen. Den forestillling deler jeg ikke. Som jeg har vist har sagt et par gange efterhånden, men uden effekt, så er bevidshedaktiviteterne, som også af nogle sammenfattes under betegnelsen "sjæl", et produkt af komplicerede fysiologiske, neurologiske og dermed i sidste instans molekylære sammensætninger. De går i stykker ved døden, og dermed er det bare slut med bevidstheden og sjælen, færdigt .

Tankeeksperimenter med at genskabe en eksakt kopi af en eller anden person kan føre til logiske problemer med hensyn til identitet. Jeg kendte engang i min ungdom en filosof (Klawonn), som elskede den slags. Han plejede gerne at skitsere et eksperiment med en teletransportør, hvor der så gik koks i processen, og man stod med to identiske personer, en i afsenderenden og en i modtagerenden. Hvem er så hvem?

Jeg har aldrig kunnet se det interessante eller frugtbare i sådanne overvejelser. Det kan jeg stadig ikke, aldeles futile overvejelser.

Døden

Somme tror ved Døden man til intet blir,
men husk hvad De Vise gentagne gange sir:
Tro på hvad Øjet ser: Til Støv man blir!

Til den som måtte mene at Støv er intet:
Husk på, du Muldets Frænde, for Støvet, Lys at tænde,
for det ku hænde: At Støvet er mer end Vi kan erkende.

ikke ringe, Kim G.,

af egen fabrikation, eller Adam Oehlenschlæger eller en revy-vise eller hvad ved jeg ...?

@Lars Christiansen

Det er egen frembringelse ( Men hvor kommer den slags egentligt fra?, Måske er der inspiration fra højere/lavere magter: Kreativitetens gåde er
vist ikke helt løst - om den nogensinde bliver det ), så takker.

Nuvel: De spørgsmål der lige nu vendes her på tråden har måske ikke
noget entydigt svar, et evt. svar er måske lige så mangetydigt som bla.a. digte kan være.

Jamen, GP(g. petersen),

nu udkaster du jo flere alternative science fiction fantasi-modeller og bruger ej heller dine begreber konsistent og entydigt i alle dine forskellige udkast.
Hvorfor du hele tiden kan ’undslippe’ en modargumentation ved at ’poppe in and out, up and down’ fra en af dine begrebsbetydninger og/eller modeller og over i en anden.
Det er en af flere ting som gør at dine tekster virker ret så ’kryptiseret’ (for ikke at skrive ’selvmystificerende’ :-) ) på mig.

Som kompensation synes du jo til gengæld at kunne be-’gejstre’ den evangelisk lutherske ’fundamentalistiske’ metaforlæser her på tråden :-).

En anden ting er dine henvisninger til anonyme ’kilder’ så som f. eks.:

’De 2 mest fremtrædende hypoteser..’, ’her findes mange varianter..’, ’nogen har foreslået..’, ’andre gisner..’, ’de teorier der har størst tilslutning..’, ’den mest udbredte pop-up opfattelse mener…’

Alt dette kommer til at fremstå som udokumenterede påstande, du ikke nødvendigvis selv deler, hvad der gør det lidt svært at ’debattere’ med dig :-).

Jeg mente at forstå, at når du bruger begreberne ’eksistens’ og ’ikke-eksistens’ i dit ’tankeeksperiment’ (science fiction fantasi?) med rekonstruktionen af en ’pop-up-sjæl’ ved hjælp af en gentaget ’elementarpartikel-konstellation’, så var det ikke den konkrete smerteoplevelse, du postulerede som en af elementarpartikler uafhængig entitet, men ’den hukommelsesløse evne’ til at opleve.

Det skriver du nu ikke er tilfældet.

Men hvordan skal jeg så forstå følgende udsagn, når du 26/4 skriver til Hans Jørgen om 'password pop-up sjælen’, at den

”befinder sig i en smertefri dvaletilstand indtil samtlige betingelser for ”pop-up” er til stede.”

”…sender man pop-up sjælen tilbage til den smertefri dvaletilstand.”

”…at alle de mulige sjæle skal ligge på en slags præfabrikeret form i smertefri dvale med deres passwords liggende klar, til en slags forsyn kan få dem til at poppe-up når den rigtige hjerne opnår fuld funktionalitet ude i den fysiske verden.”

Det var disse udsagn, der fik mig til at spørge dig, om du så ikke mente at disse ’sjæles smertefrie dvaletilstand’ var af ’virtuel’ karakter forstået ud fra det fysiske virtualitets - begreb?

Det svarer du ikke på men skriver til gengæld i dit svar til mig, at du som ’almindelig folkekirkekristen ikke føler pligt til at forsvare’ reinkarnation.

Hvordan skal det forstås?

Hvis det betyder, at (den metaforiske?) folkekirke-Jesus har givet dig ’syndsforladelse’ til ikke mere at mene, hvad du tidligere har udtrykt gennem ovenstående citater, så synes jeg godt nok, det er en kringlet måde at skrive, du har skiftet standpunkt. – Men ’fred være med det’ :-) .

Du skriver, at de hukommelsesløse pop-up sjæle eneste funktion er at være ”rationalet bag empati”. Og at empati må være ledetråd for en ikke-religiøs etisk omgang med computere og robotter i fremtiden, hvorfor man må finde ud af hvad kriterierne er for at føle smerte og at det undre dig, at jeg ikke kan se vigtigheden af dette.
Jamen det har jeg da slet ikke taget stilling til i mit indlæg til dig.

Jeg har blot gjort opmærksom på, at du tilsyneladende har udgrænset de biologiske realiteter af din problemstilling og eftersom det er fra disse anima(l)ske sammenhænge vi kender både bevidsthed, sjæl(anima), oplevelse og smerte, så ville det vel være nærliggende at starte undersøgelsen af kriterierne for at føle smerte dér.

Hvis man godt kan lide koteletter og alligevel vil handle etisk, kan man vel bare behandle grisene ordentligt, mens de er i live og slagte dem på en smertefri måde, når den tid kommer.

Og jeg kan ikke se formålet med ’at misbruge’ ’ ”sjæl-løse” slaver’(du mener vel computeriserede robotter?). Det virker ikke særligt ’humant’ men er nok desværre såre ’menneskeligt’.

Med venlig hilsen

De nu vendte spørgsmåls evt. svar har nok også noget med sprogbrugen at gøre, hvad man henviser til med ord såsom: Jeg, Vi, Det, osv.

Husker at dansk forfatterforening, engang for længe, længe siden,
brugte et slogan:

En krop er ikke noget man HAR, en krop er noget man ER.

Et "Jeg" er vel ikke andet end en "jeg-struktur/proces" som samfundsforholdene ( Omgivelserne ) har påført/påtvunget kroppen, eller?

Det håber jeg sandelig, at "jeg" er.

Hejsa Kim G.,
nu er 'jeg' jo et ord i det af socialiteten (samfundsforholdene) formidlede sprog, der viser tilbage på sprogbrugeren, så hvis man siger, at 'et jeg' er en sprogbrugende krop, så har man vist fået det hele med :-).

Med venlig hilsen

Mark,

Petersen er fyldt med selvmodsigelser. Den mest morsomme er, at han til tider, men kun til tider, hævder, at bevidsthed ikke findes - alt mens han lystigt skriver løs på nettet, hvilket nødvendigvis må kaldes en bevidst aktivitet.

Han hævder i det hele taget alt muligt, uden skrupler. Jeg mener også, at han engang skrev, at der ikke er nogen forskel på død og liv.

Han mener, at en død kat kan være lige så god som en levende. Den fanger præcis lige så mange mus.

Og som du påpeger, så slynger han en masse udokumenterede påstande ud. Beder man ham om henvisninger, så får man ingen. Aldrig.

Forsøger man tålmodigt at forklare ham, hvad man selv mener, holder han hårdnakket fast i den opfattelse, han nu engang har vedtaget, ofte, har jeg mistanke om, fordi den minder om hans egen opfattelse, som han ikke kan frigøre sig fra. Eksempelvis bliver han ved med at påstå, at jeg skulle mene, at der efter døden findes en sjæl, som blot ligger i dvale - men det er hans eget synspunkt, ikke mit.

Jeg kan til anmeldelsen tilføje:

Desuden henviser han konstant til videnskabelige fakta. Dels de såkaldte kryonauter, dels en fornyligt gennemført hjerneoperation ved lav temperatur, hvor alt stofskifte var stoppet og alle elektriske aktiviteter umålelige.

Det lykkedes at genpolive personen. Om den nye person var "den samme som" før operationen kan ingen jo sige, men den nye person havde som minimum arvet den gamle persons hukommelse, og virkede helt normal.

Sådanne historier er egnede til at angribe vores barnetro på "ikke-eksistensen" som et stabilt tilflugtssted:

"Moar moar - hvis alting skulle blive for slemt, kan man så ikke bare sove sig væk fra virkeligheden."

Mor: "Jo lille Hans - selvfølgelig kan man altid bare forsvinde, hvis alting bliver for slemt".

Kryonauter og hjerneforskning modsiger den tese, at der eksisterer et sådant smertefrit tilflugtssted. Alt rationale siger, at bevidstheden er en konsekvens af en fysisk realitet, og derfor - trods personens ønsker - kan tvinges frem fra ethvert "gemmested" blot ved at tilvejebringe de rigtige fysiske realiteter.

Hvorfor denne trang til at anfægte andres barnetro, når de nu føler sig trygge ved den ?

G. petersen må være en ondskabsfuld satan, sådan at sparke til andres "krykke" !!!

Gemmested, Petersen?

Hvordan skulle man kunne gemme noget, der ikke findes?

Du holder stædigt fast ved sjælens uforgængelighed. Den kan ikke ophøre med at eksistere (det kan jo intet ifølge dig), ergo kan den højst være gemt.

Er det en fuldstændig ufattelig tanke for dig, at bevidstheden blot kan ophøre - uden at forsvinde et andet sted hen, uden at gemme sig et sted?

Til HJL:

Er det en fuldstændig ufattelig tanke for dig, at bevidstheden ikke har nogen selvstændig eksistens, men alene er en konsekvens af bestemte fysiske omstændigheder, og derfor vil være tvunget til at "poppe-up" hver evig eneste gang de fysiske forudsætninger genskabes ?

Uanset hvor mange på hinanden følgende gange dette finder sted, og uanset hvor meget man hellere ville hvile sig i "ikke-eksistensens blide mørke".

Petersen, du skriver, endnu engang:

man hellere ville hvile sig i "ikke-eksistensens blide mørke".

Min pointe er, at det der "man", som du bruger i ovenstående sætning, ikke har nogen reference. Der er ikke noget "man". Så der er ikke nogen, der kan hvile sig.

Det er er et ikke-fungerende udsagn, fordi subjektet ikke findes.

To konkrete spørgsmål:

1) Når du skriver "poppe-op", hvorfra mener du så, at bevidstheden popper op? Hvilket opholdssted er det, denne bevidsthed popper op fra?

2) Hvor tit er du selv poppet op? Hvad lavede du i mellemtiden? Lå du i dvale? Eller var du frosset ned?

Til HJL.

HJL:
"Min pointe er, at det der "man", som du bruger i ovenstående sætning, ikke har nogen reference."

GP: Du har ret i at sprogets "logik" tillader alting at forsvinde men ingenting at opstå. Havde naturen haft en humanistisk basisuddannelse, var den for længst løbet tør for fænomener.

Skal der en dag laves et museum over folkekirken, kan den passende dele lokaler med et museum over humanismen - den gang man troede sproget var andet og mere end et middel til kommunikation mellem individer, der i forvejen var enige om næsten alt.

Den første aha-oplevelse kom i starten af 80-erne da man opdagede hvorfor man ikke ville kunne lære computere at bruge naturligt sprog som logisk programmeringssprog. Sproget har aldrig været logisk.

Den næsten latterlige natur af sproglige begreber som "eksistens" og "ikke-eksistens" kan bedst beskrives med en diskussion mellem 2 embedsmænd, der har modtaget en ansøgning.

Den ene embedsmand mener at der eksisterer en ansøgning, som på et enkelt punkt måske ikke er helt korrekt udfyldt.

Den anden embedsmand er mere krakilsk - han forlanger alle felter korrekt udfyldt, og betragter derfor ansøgningen som "ikke -eksisterende".

Hvis naturen skulle understøtte "password" pop-up sjælen skulle den fungere som den krakilske embedsmand: HJL's bevidsthed må først poppe-up når samtlige partikler i en nykonstrueret hjerne sidder på rette plads.

Det rimer bare ikke med, at partiklerne i HJL's hjerne formodes at ændre positioner livet igennem.

En mand i Singapore kunne med en meget usandsynlig (men selvfølgelig heldig) kombination af små hjerneblødninger vågne en morgen med en hjerne, der er fuldkommen identisk med HJL's.

Ville den rigtige HJL kunne mærke dette hjemme i Danmark ? Næppe.

Det er altså ikke kun et spørgsmål om det rigtige "password" - det skal også tastes på den rigtige terminal.

I det hele taget er der et problem med "identitet" når det nu ikke er hukommelsen der bærer denne (HJL DK og HJL Singapore har jo identiske hukommelser).

Det bliver endnu værre med "ikke-eksistens" og identitet: Jens levede i 1700 tallet og Lars levede i 1900 tallet. Hvordan kan vi sikre, at Lars IKKE er en reinkarnation af Jens ?

Det kan vi kun ved at sige, at den ikke-eksistens Jens blev til da han døde, er forskellig fra den ikke-eksistens Lars opstod fra. Hvordan kan vi gøre det ?

Der er ingen vej uden om at forsyne de forskellige ikke-eksistenser med identiteter - en slags CPR-numre.

Hvis vi ikke kan operere med identiteter hos ikke-eksistens, er porten åbnet på vid gab for reinkarnation.

Den subjektivitets-teori der har færrest forklaringsproblemer (alle processer har en eller anden form for indre oplevelse) anerkender ikke pop-up sjæle.

En mulig forklaring af ikke-livet som en malstrøm af forvirrende sanseindtryk skal ikke nødvendigvis ses som specielt ubehageligt. Behagelige og ubehagelige impulser tilsammen kan tænkes at danne en slags "gennemsnitstemperatur" - som måske ikke er anderledes end gennemsnitstemperaturen hos den levende.

Livets "tryghed" i at tro man kender den nærmeste fremtid (som de mennesker der mødte på arbejde d. 11-sept. 2001 i WTC) har i virkeligheden altid været en illusion.

Personligt tillader jeg mig at tro på en af pop-up versionerne frem for malstrøm-versionen - men det skyldes troen på aktiv medvirken af højere magter.

Håber dette rummer svaret (=uvidenheds-erkendelse) på de 2 spørgsmål til sidst. Jeg ville kun kunne fortælle hvad hukommelsen kan fortælle, og den er en yderst upålideligt sandhedsvidne (nylige domme over amerikanske incest-psykologer, der indbyggede falske barndomserindringer). Om der har været slukket for optagefunktionen, eller der har været redigeret efterfølgende, kan ikke afklares.

Denne begrænsning gør det i det hele taget vanskeligt at gå de højere magter i bedene.

Sider