Jeg er kommet på Facebook. Det sociale internet-medie, som på kort tid har rekrutteret over en halv million danskere, er det perfekte instrument til at komme ud af ensomheden.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen fik efter sigende 4.000 venner på en studs - og jeg kan konstatere, at TV 2's sympatiske studievært, Jes Dorph-Pedersen, har over 900 venner. Jeg er langt bagefter - min vennekreds er stadig under 100. Men jeg arbejder hårdt på at nå op på Anders Fogh-niveau, fordi det er en kilde til daglig ydmygelse, hvis ikke ens vennekreds stiger dagligt.
Man er en ikke-person, hvis man ikke har sit eget rum, sin egen profil eller sin egen hjemmeside. Det sidste er naturligvis en selvfølge, men for at blive et rigtigt og fuldt menneske, skal man via nettet kunne dokumentere sin eksistens horisonten rundt.
Man skal også have sin egen blog og den sociale status og vigtighed kan dokumenteres med antallet af klik-besøgende, antallet af venner og antallet af bloggere, som kan fortælle vigtige og interessante historier om, hvor langt de har jogget i dag, hvor meget de tænker på katastrofen i Burma, og hvad de gør ved det, hvor uendeligt godt vejret er lige i dag (det er godt, at man kan læse det på nettet i stedet for at kigge ud af vinduet eller ligefrem gå ud og nyde det).
For et års tid siden brugte jeg en del tid på at opbygge en vennekreds på noget, der hedder Linked-in og overvejede at få min egen MySpace-profil.
Erstatter fysisk kontakt
På den måde kan man fremstå som et moderne, åbent og kontaktskabende og ikke mindst generøst menneske, hvis venner, bekendte og kontakter står til rådighed for hele verden. Det er gammeldags og derfor stærkt odiøst at holde sin lille adressebog for sig selv. Man er først noget, når man er en del af et globalt familiealbum, og hvis man er rigtig dygtig (og har oceaner af tid) kan man erstatte samtalen med skriftlig udveksling af informationer og erstatte rigtige oplevelser med lydfiler og video-klip.
Skærmen erstatter håndtrykket eller omfavnelsen, og hvis man sidder foran den tilstrækkeligt længe, behøver man hverken at læse rigtige bøger eller aviser, det er ikke nødvendigt at gå til koncert, fordi piratvideoen fra koncerten i aftes kan findes på YouTube. Det håndskrevne personlige brev er allerede erstattet af e-mail og sms.
Og skulle man komme i tvivl om, hvor Darfur ligger, går man på Google Earth og kan uge efter uge på detaljerede satellitbilleder konstatere, hvor mange landsbyer, der er blevet brændt ned, siden man sidst klikkede sig ind på tragedien.
Værdien af tjenesterne
Facebook anslåes til at have en markedsværdi på 78 milliarder dollar. Det er 2.000 gange så mange penge som FOA fik ud af strejken.
For et års tid siden var MySpace også rigtigt mange milliarder værd, men ifølge autoritative kilder er dette sociale medie nu på hurtig retur. Det er dristigt at kaste sig ud i et nyt socialt cyber-netværk, fordi de senere år har vist, at de alle har haft en ret kort levetid, før de erstattes af noget nyt og bedre.
Lige for tiden er det altså Facebook. It-eksperter og -kommentatorer bruger tusinder af ord på at fastslå, at de sociale netmedier er fremtidens medier og opfordrer intenst erhvervslivet til aktivt og massivt at gå ind i det.
De sociale medier stormer frem på nettet og næsten ligegyldigt, hvad de traditionelle (læs: gammeldags) medier finder på, halter de bagefter.
I centrum på skærmen
En ny undersøgelse af danskernes net-forbrug viser tydeligt, at væksten i vores net-forbrug ligger på det sociale - datingsiderne ligger fortsat i toppen - og med internettets enorme lager af både ubrugelige og i høj grad brugelige informationer in mente, er det ikke overraskende, at vores altoverskyggende favorit er den avancerede søgemaskine Google, som over tre millioner danskere brugte i gennemsnit tre timer og 40 minutter på Google i januar måned. Nummer to på listen er krak.dk - og når vi lægger det hele sammen - søgemaskiner, sociale netværk, YouTube, hjemlige og udenlandske medier (hvor de udenlandske kun anvendes minimalt) så er hver eneste dansker over 15 år på nettet i 43 minutter dagligt.
Fordelen ved denne revolution er, at du selv bestemmer, og det er (næsten) gratis.
Du kan selv vælge nøjagtigt de informationer, som passer dig (eller bekræfter dig, dine fordomme og drømme). Du kan lulle dig ind i en voldsom følelse af selvværd, hvis du selv - og ikke mindst de andre - kan se, at du er populær og har mange venner. Du kan undgå provokerende, irriterende - ja ligefrem farlige - informationer eller synspunkter.
Skærmen er en verden, hvor du kan gøre dig selv til centrum, og du kan være enormt social uden gammeldags svedig og besværlig fysiske kontakt.
Det er frit, vidunderligt, gennemført liberalt, og man behøver ikke at bruge penge på dyre og besværlige aviser.
