Læsetid: 1 min.

Bind mig, elsk mig (1990)

Den egentlige hovedrolle i Pedro Almodóvars kontroversielle kærligheds- og gidseldrama Bind mig, elsk mig (1990) spilles af de stærke og sanselige farver, som gennemvæder snart sagt hver eneste scene og spejler en allestedsnærværende lidenskab
Kultur
30. maj 2008

Den egentlige hovedrolle i Pedro Almodóvars kontroversielle kærligheds- og gidseldrama Bind mig, elsk mig (1990) spilles af de stærke og sanselige farver, som gennemvæder snart sagt hver eneste scene og spejler en allestedsnærværende lidenskab. Filmen synes nemlig at udspille sig i et kitchet, sydlandsk-sensuelt parallelunivers, hvor alle er i deres drifters vold, moralsk anløbne eller begge dele. Unge Ricky (Antonio Banderas) har forført forstanderinden og bliver derfor sluppet ud fra galeanstalten, før forsvarligt er. Ude i friheden opsøger han straks sin store kærlighed, den nuværende skuespiller og tidligere luder, junkie og pornostjerne, Marina (Victoria Abril). Ricky ønsker at dele sit liv med Marina og er overbevist om, at hun med tiden også vil falde for ham. Mens Ricky venter på, at den gensidige forelskelse indtræffer, holder han Marina fanget i hendes eget hjem - bundet til dobbeltsengen - og før man kan nå at sige 'Stockholm-syndrom' opstår da også et besynderligt bånd mellem de to. Almodóvars moralsk neutrale tone faldt mange feminister for brystet, men Bind mig, elsk mig er mest af alt en kløgtig allegori over besiddertrang og andre af tosomhedens knap så rosenrøde aspekter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her