Læsetid: 1 min.

Bog udpeger 'ny' bagmand

20. maj 2008

Det var Hvide Hus-rådgiveren John Dean, som beordrede det opsigtvækkende indbrud i Det Demokratiske Partis hovedkvarter og således var manden bag, hvad der senere blev kendt som Watergateskandalen i USA. Det fremgår af en ny bog Den stærke mand: John Mitchell og Watergate-hemmelighederne, som udkommer i denne uge. Bogen er et portræt af Mitchell, præsident Richard Nixons daværende justitsminister, og den er skrevet af James Rosen, journalist i Washington for tv-kanalen Fox. Rosen har foretaget en lang række interview og gennemgået et stort antal dokumenter under forberedelserne af bogen. Han citerer blandt andet en af de andre implicerede for direkte at pege på Dean, mens det hidtil har været den udbredte antagelse, at den indflydelsesrige Mitchell var bagmanden.

ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu