Læsetid: 8 min.

Erik Hansen, mor til to

Danmark gav som det første land i verden en mand en kønsskifteoperation for 55 år siden. Dengang betragtede man det som et udtryk for tolerance og accept af de transseksuelles behov. I dag siger Erik Hansen, der lige har betalt 29.000 kroner for at få fjernet sine bryster: 'Vi skal jo integreres ligesom indvandrere'
Problematisk. -En transseksuel kan i princippet være frigid. Derfor er jeg også skeptisk, når Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske langt om længe har taget beslutning om, at de vil inkludere transseksuelle i deres forening. Bøsser og lesbiske er betegnelser for seksuelle orienteringer. Derfor kan inkluderingen af de transseksuelle godt være lidt misvisende,- siger Erik Hansen.

Problematisk. -En transseksuel kan i princippet være frigid. Derfor er jeg også skeptisk, når Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske langt om længe har taget beslutning om, at de vil inkludere transseksuelle i deres forening. Bøsser og lesbiske er betegnelser for seksuelle orienteringer. Derfor kan inkluderingen af de transseksuelle godt være lidt misvisende,- siger Erik Hansen.

Freddy Hagen

16. maj 2008

I sidste uge fik Erik Hansen fjernet sine bryster. Det kostede ham 29.000 kroner, som han fik ved at optage lån i sin lejlighed. Erik Hansen kalder sig selv for transmand. Han er biologisk kvinde og mor til to drenge. Men Erik Hansen er i fuld gang med en transformation, der skal gøre ham til mand i krop og sjæl. Juridisk set er han kvinde. Han havde bryster og har stadig et køn, der gør det muligt for ham at blive gravid.

Erik Hansen drømmer stadig om at blive steriliseret. En gang om ugen besøger han Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i håb om at få tilladelse og hjælp til den næste operation. Når drømmen er realiseret, opnår han samtidig statens blåstempling som fuldgyldig mand.

Det betyder, at han kan bære navnet Erik Hansen og få et CPR-nummer, der indikerer, at han er mand.

Vi er gået i Frederiksberg Have og sidder ved udgangen til Zoo. Jeg spørger, hvornår han første gang blev bevidst om trangen til være dreng eller mand?

"Som femårig gik det op for mig, at jeg var anderledes. Jeg fandt en legekammerat - en lidt tøset dreng - som jeg godt kunne lide at lege med. Vi byttede faktisk tøj engang - i al hemmelighed. Det var jo ikke noget, som de voksne skulle se. Men jeg vidste jo ikke, hvad det handlede om. Jeg kunne bare mærke, at jeg var anderledes. Det var bare en fornemmelse."

Det er mange gæster i parken. Mange af dem, som spadserer forbi, er forældre med deres børn. Jeg spørger Erik, om han har talt med sin familie om det?

"Jeg begyndte at snakke med mine børn om det for cirka et år siden. Da jeg fortalte det til min ældste søn, svarede han, at nu faldt der pludseligt et par brikker på plads. Han har sgu altid været snu, den knægt. Det fede er, at han har taget godt imod det. Så godt, at han og hans kæreste i dag kalder mig Erik."

Eriks ældste søn er for længst flyttet hjemmefra. Hans yngste søn bor stadig hjemme.

"Det er lidt anderledes med den yngste. Han er i den alder, hvor alting bare er mærkeligt. Forleden dag, hvor jeg skulle til en fest i queerklubben Warehouse9, stod jeg og tegnede mit skæg op. Min søn kom ud på badeværelset og spurgte mig, om hvorfor jeg dog gjorde det? Jeg svarede, at det gør jeg, fordi jeg gerne vil ligne en mand så meget som overhovedet muligt. Han svarede, at det godt nok må være nogle underlige mennesker, som kommer i den klub. Jeg svarede, at han da kunne tage med: 'Så kan du se noget, der er mærkeligt. At male et overskæg er ikke mærkeligt.'"

Erik holder en lille pause, mens han finder sin tobak frem.

"Men han ved det jo godt. Vi snakker bare ikke om det til daglig. Det, som jeg tror er vigtigt, er, at de forstår essensen af det, og at jeg endnu er den, som jeg altid har været."

En mor, der vil være mand

Jeg undrer mig over, hvordan det kan lade sig gøre at forene trangen til at blive mand med det at være mor til to børn. Ville Eriks børn nu få en far i stedet for den mor, som de havde førhen? Og er der en ende på transformationen? Har Erik en drøm om at blive en normal mand?

"Når jeg har sex i dag, så bruger jeg en kunstig penis, som jeg spænder fast om livet. Når jeg boller med den, så kan jeg få orgasme. Jeg smelter sammen med den kunstige penis. Derfor er det heller ikke vigtigt for mig at få en rigtig penis, som alligevel ikke kan blive stiv, og som jeg ikke vil kunne mærke i seksuel forstand. Den kunstige penis kan blive ved i timevis, og det har jeg lært, at kvinder godt kan lide."

- Så du er ikke og bliver heller aldrig 100 procent mand?

"Jeg kalder mig selv for transmand. Jeg ved, at jeg er transmand, og jeg ved, at Sexologisk Klinik aldrig kan gøre mig til 100 procent mand. Jeg ved også, at jeg er vokset op og opdraget som kvinde. Og det kan jeg ikke smide væk. Det er en del af mig selv og mit tidligere liv. Og jeg vil ikke fortryde mit liv."

Erik tager i dag mandlige kønshormoner, som han får på recept af sin gynækolog. Hans egen læge vil ikke give ham hormoner. Derimod får han anti-depressiv medicin af lægen. Efter at han begyndte på konsultationer ved Sexologisk Klinik har Erik flere gange været akut indlagt på psykiatrisk hospital. Han fik depressioner, fordi han ikke tog sin medicin.

"Jeg følte, at jeg var pakket ind i en dyne, samtidig med at jeg endnu gik rundt og havde det skidt indeni."

I dag tager Erik sin medicin regelmæssigt. Fra at have skjult sin identitet som mand er han nu villig til åbent at tale om det. For et par måneder siden besluttede han sig for at holde foredrag om transseksualitet, baseret på sine egne oplevelser.

Det handler ikke om sex

På Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes ekstraordinære generalforsamling for nylig blev det besluttet, at foreningen fremover skal inkludere transseksuelle i sin kamp for lige rettigheder for alle i Danmark. Erik er skeptisk over for beslutningen.

"Det har gennem mange år været diskuteret, om transseksuelle skulle inkluderes i foreningen. Personligt undrer jeg mig over, at beslutningen kommer netop nu, hvor foreningens medlemstal er stærkt dalende. Desuden er der en række overvejelser, som man bør have sig for øje i forbindelse med denne inklusion," siger Erik Hansen og forklarer, at de fleste tror, at transseksualitet er en betegnelse for en seksuel orientering, men det er ifølge Erik en misforståelse.

"En transseksuel kan i princippet være frigid. Derfor er jeg også skeptisk, når Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske langt om længe har taget beslutning om, at de vil inkludere transseksuelle i deres forening. Bøsser og lesbiske er betegnelser for seksuelle orienteringer. Derfor kan inkluderingen af de transseksuelle godt være lidt misvisende. "

"Det er vigtig at gøre det klart, at spørgsmålet om køn for transseksuelle ikke handler om en seksuel orientering, men om hvorledes vi opfatter kønnet som et identitetsskabende og betegnende begreb for noget mere end en seksuel orientering. Jeg mener selv, at kønnet sidder i hovedet og ikke mellem benene. Jeg er mand, selvom jeg ikke har den juridiske blåstempling for det, og jeg er mand, selvom jeg ikke har en tissemand. Men jeg er selvsagt ikke mand i biologisk forstand."

Processen

Danmark har været pioner på det transseksuelle område som det første land i verden, der gav en mand en kønsskifteoperation, og historien kom på forsiderne af verdens aviser. Det var i 1953, og dengang betragtede man akten som et udtryk for en tolerance og accept af de transseksuelles behov. Siden 1953 er der ikke sket noget nævneværdigt for at forøge denn tolerance, mener Erik Hansen.

Processen henimod at skifte køn er lang. Man skal være i behandling på Sexologisk Klinik i mindst to år, før Retslægerådet træffer en afgørelse om, at en operation kan bevilges. Ofte tager det længere tid.

I bogen Paradiset er ikke til salg, som sexolog og tidligere overlæge på Sexologisk Klinik Preben Hedtoft og lægen og filminstruktøren Teit Ritzau udgav i 1984, forsøger de to forfattere at skitsere nogle af de problemstillinger, som gør det umuligt for Sexologisk Klinik at fremskynde processen:

"De af os, der kender transseksuelle, ved naturligvis godt, hvilken belastning de lever under, hvilken splittelse, de søger at bygge bro over gennem deres ønske om kønsskifte. Og vi vil gerne hjælpe dem, så godt vi formår. Men i en række tilfælde må vi komme til den konklusion, at et kønsskifte ikke vil løse deres konflikt, og vi må derfor fraråde indgrebet. Vi ved altså godt, at disse mennesker lider i deres nuværende skikkelse. Men vi ved også, at løsningen ikke vil være den, de selv så intenst begærer. Derfor er vi tilbageholdende og bør fortsat være det, uanset at det naturligvis ville være meget nemmere og for os mere bekvemt, hvis vi stort set efterkom alle ønsker om kønsskifte og så lod den enkelte selv bære følgerne. Men så ville vi være dårlige læger."

For Erik er tiden, hvor han skal vente på en afgørelse, hård og meget opslidende. Han er meget opsat på at få foretaget kønsskifte og dermed få papir på, at han er mand.

"Ens kønsidentitet er bestemt ved den anskuelse, som man har af sig selv. Derfor er det heller ikke rimeligt og egentlig ret diskriminerende, når lovgivningen afkræver operationer, før man kan kalde sig mand. De to ting hænger ikke nødvendigvis sammen. Jeg bliver ikke mere mand af at få foretaget operationerne, om end det er en del af min samlede transformation. Min identitet som mand har jeg været sikker på i lang tid."

Selvom kønnet ifølge Erik sidder i hovedet, så er operationerne vigtige for hans selvforståelse som mand. Før brysterne blev opereret væk, havde han en stram top på, der skjulte hans bryster, når han havde sex med en kvinde. Han gad ikke engang selv at kikke på sine bryster. For ham var de nærmest ikke-eksisterende, selvom det støder kraftigt mod hans visuelle syn på sig selv som mand.

- Hvilke forventninger har du til at skulle holde foredrag om dit liv som transmand?

"Jeg forventer at komme til at snakke med en masse almindelige mennesker og at de er åbne og forstående over for det, jeg gør. I må gerne vide det, for jeg er afklaret med det. Min familie ved det, og mine venner ved det. De skal vide, at det er i orden. Sådan er jeg. Det skal andre transseksuelle også vide. For hvordan er de? De må sgu da være derude. Problemet er, at når en transmand først er blevet blåstemplet af Sexologisk Klinik, så glider han væk fra andre transseksuelle. Og det kan jeg godt forstå. Efter at have levet i årtier med at skulle forklare sig selv, må det være en befrielse at kunne blive fuldgyldigt accepteret af det omgivende samfund. Men det er samtidigt vigtigt, at almindelige folk lærer os at kende. Vi skal jo integreres ligesom indvandrerne. Og det er vigtigt, at vi er synlige, så også andre i samme situation kan træffe ligesindede."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu