Læsetid: 4 min.

'En film er et kunstværk, ikke en pamflet'

Der blev talt politik ved pressemødet med Cannes-juryen, og åbnings-filmen, Meirelles' allegoriske 'Blindness', handler om et samfund, der går i opløsning, efter at folk på uforklarlig vis bliver blinde
Skuespilleren Julianne Moore foran en mur af pressefotografer, da hun mødte op til første filmvisning i går på Croisetten i Cannes. Hun medvirker selv i den brasilianske instruktør Fernando Meirelles film -Blindness-.

Skuespilleren Julianne Moore foran en mur af pressefotografer, da hun mødte op til første filmvisning i går på Croisetten i Cannes. Hun medvirker selv i den brasilianske instruktør Fernando Meirelles film -Blindness-.

Anne-Christine Poujoula

15. maj 2008

CANNES - "Politik bør handle om at hjælpe mennesker. Politik er ideelt set til for at give mennesker livskvalitet," sagde den amerikanske skuespiller og instruktør Sean Penn i går på det traditionelle pressemøde med konkurrencejuryen i Cannes.

47-årige Penn, der som formand for juryen skal holde styr på instruktører som Alfonso Cuarón og Marjane Satrapi og skuespillere som Natalie Portman og Sergio Castellitto, er kendt for sit politiske og humanitære engagement, og meget af pressemødet kom til at handle om netop politik og verdens tilstand. Naturkatastroferne i både Kina og Myanmar blev nævnt.

Penn har fået lov til at præsentere en film efter eget valg på festivalen, og han har valgt dokumentarfilmen The Third Wave, der handler om fire frivillige nødhjælpsarbejdere, der rejste til Sri Lanka oven på tsunamien for mere end tre år siden.

"Det er en vigtig og fascinerende film, fordi verdens tilstand er, som den er, og fordi det er så usandsynligt, at problemerne bliver løst af politikere-" sagde Penn blandt andet.

"Den handler om et engagement, der er så modigt og inspirerende. Det er noget af det tætteste, jeg nogensinde har set en film komme på svaret på, hvad meningen med livet er - i hvert fald for dem, der er så heldige at have to gode ben og penge på lommen."

Det førte til spørgsmål om, hvilke kriterier juryen vil lægge til grund for deres vurdering af de enkelte film. Iranskfødte Marjane Satrapi, der forrige år deltog i festivalen med den animerede, selvbio-grafiske Persepolis, lagde ud:

"En film er først og fremmest et kunstværk, ikke en pamflet. Hvis det kun er en pamflet, læser man den og smider den så væk. Den er ikke interessant, heller ikke budskabet i den. En film afspejler den tid og kultur, den er lavet i, men den skal også give mening og have en værdi om 10 eller 20 år, og det har kun et kunstnerisk stykke arbejde."

Obama eller Clinton

Sean Penn, der selv har været i konkurrence i Cannes, understregede flere gange, at han ikke mente, at det handlede om at (be)dømme filmene, men om at tage imod dem med begejstring og ud fra de kulturelle forskelle, der er de ni jurymedlemmer imellem.

Siden blev både han og Natalie Portman spurgt, om de bakkede op om Barack Obama som demokraternes præsidentkandidat.

"Det er et spændende år for amerikansk politik," sagde Portman og forsøgte at holde sig neutral.

"Det er første gang i nogen tid, at vi skal vælge, hvem vi bedst kan lide, i stedet for den, vi hader mindst."

Penn gav heller ikke direkte sin støtte til Obama, men sagde, at "jeg bakker bestemt op om den begejstring og det håb, Barack Obama inspirerer til. Og jeg håber, at vi, hvis han bliver nomineret, forstår den voldsomme skuffelse, der kan opstå, hvis han ikke viser sig at blive en større mand, end han har været hidtil. Han har ikke selv skabt de forventninger. Det en cyklisk ting, som det amerikanske folk har genopdaget under dette valg, og som, hvis det fejler, vil være dødsstødet til det håb, han repræsenterer. På den måde er det det vigtigste valg i min levetid, ja, måske nogensinde."

Darwinistisk samfund

Det syntes kun passende, at festivalen et par timer tidligere blev sat i gang med den brasilianske filminstruktør Fernando Meirelles' engelsksprogede José Saramago-filmatisering, Blindness. Meirelles har i City of God og Den standhaftige gartner demonstreret sin interesse for moralsk og socialt forfald, og han bruger Nobelprisvindende Saramagos allegoriske fortælling - vi er mentalt og følelsesmæssigt blinde for hinanden - som udgangspunkt for en lidt ujævn og symboltung, men bestemt også spændende skildring af, hvordan sociale og samfundsmæssige strukturer falder fra hinanden, da menneskeheden på uforklarlig vis begynder at miste synet.

Lidt klodset får Danny Glovers fortæller fra begyndelsen af filmen slået pointen fast, hvorefter Meirelles følger en række mennesker - spillet af Julianne Moore, Mark Ruffalo, Alice Braga og Don McKellar, der også har skrevet manuskriptet til Blindness - som kæmper for at holde sammen og overleve i det kaotiske og darwinistiske samfund, der vokser frem på ruinerne af det gamle.

Især i begyndelsen har filmen nogle troværdighedsproblemer - hvorfor er regeringen f.eks. så hurtig til at udstøde de blinde mennesker uden reelt ønske om at hjælpe dem? - og Meirelles har lidt svært ved at holde balancen mellem realisme, symbolisme og det litterære udgangspunkt, der understreges gennem Glovers voice over. Men han formår at engagere publikum i hovedpersonernes langsomme genopdagelse af hinanden og deres tabte medmenneskelige egenskaber, ligesom han med en meget udtryksfuld lyd- og billedside får anskue-liggjort den forvirring og angst, der må ramme én, hvis man pludselig bliver blind, og alt, man tager for givet, med ét forsvinder.

Blindness er ikke umiddelbart en Guldpalme-vinder, men med så politisk inklineret en juryformand kan man aldrig vide.

'Blindness' får dansk premiere senere på året
Mere Cannes på information.dk/film og luftskibet.information.dk/forsidesensationen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu