Læsetid: 4 min.

En fortælling om tre byer

Togos hovedstad Lomé, der har lagt navn til en bunke konventioner, har været i lodret forfald de sidste 15 år. Imens brager udviklingen løs i storbyer mindre end 200 kilometer vest- og østpå i Ghana og Benin
Lomé. De få asfalterede gader og veje i millionbyen er fyldt med huller, som ramponerede, livsfarlige kinesiske motorcykler og scootere og faldefærdige brugtbiler skramler sig igennem

Lomé. De få asfalterede gader og veje i millionbyen er fyldt med huller, som ramponerede, livsfarlige kinesiske motorcykler og scootere og faldefærdige brugtbiler skramler sig igennem

Lars Zbinden Hansen

Kultur
17. maj 2008

Lomé - Det er svært at forestille sig, at Lomé engang blev kaldt 'La Belle' og 'Vestafrikas Paris'. Eller at europæiske turister i tusindvis jettede ind og ud af lufthavnen for at lege turister i Togo.

Nu har Lomé fået erstattet de gamle kælenavne med det mindre flatterende 'La Poubelle' - 'skraldespanden' på fransk.

Et par skridt væk fra Lomés hovedstrøg, og byen viser sit allersandeste ansigt frem - det, som byen er blevet til: lort og skidt. Folk rent ud sagt skider og pisser hvor som helst. Men hvad skal de gøre? Der er en grusom mangel på toiletter og sanitære installationer.

Det er den gamle præsident Eyademas misregimente og det internationale samfunds embargo mod Togo, der er skyld i misèren. Landet er blevet kørt godt og grundigt i sænk.

Særligt de sidste 15 år har været hårde, siger folk her i byen. Eyadema døde i februar 2005, og rigtigt mange sætter nu deres lid til, at sønnen, den nye - valgte - præsident Fauré Gnassingbe får rettet op på de store problemer.

Han er begyndt. Det er lykkedes præsidenten at få hævet embargoen mod Togo, og forhåbentligt inden alt for længe begynder bistandspengene at rulle ind i landet igen.

Og det er tiltrængt: Lomé er luv- og tyndslidt. Bygninger og installationer har stået og forfaldet i byens fugtige varme, der sjældent kommer under 30 grader. De få asfalterede gader og veje i millionbyen er fyldt med huller, som ramponerede, livsfarlige kinesiske motorcykler og scootere og faldefærdige brugtbiler skramler sig igennem.

El-forsyningen er utilregnelig, og befolkningen er arbejdsløs og utilfreds og henfalden til almindelig håbløshed.

I Lomé hænger børn, der ellers skulle være i skole, ud på jord- og sandvejene uden for deres overfyldte skure, der gør det ud for boliger - uden indlagt vand og el, endsige toiletter. Affaldet hober sig op overalt i byen. Et almindeligt syn og et ulækkert smæk i næsen i sidegaderne er stærkt stinkende røgskyer fra affald, der brændes af.

'Togo er i tristesse' er et almindeligt udsagn fra togoleserne, der i næste åndedrag personliggør deres oplevelser de seneste årtier. Forfaldet har betydet sådan og sådan for mig, siger enhver, man møder i byen.

Trist, men tålmodigt

Som udlænding i Lomé kan man ikke gå ud af en dør, stå ud af en bil eller standse ved et af de få trafiklys, der virker (når der er strøm), uden at blive antastet af mennesker, der tigger: "Jeg er sulten," "Giv mig et par francs," "Giv mig en gave, Jovo ('hvid' på lokalsproget mina, red.)."

Nogle har fået sig en uddannelse, men bare aldrig noget arbejde. Mange har overvejet alternativet at rejse nordpå igennem Vestafrika og Sahara og forsøge at komme med de dødsensfarlige både over til De Kanariske Øer og derfra til Europa. Men det koster dyrt, og de fleste ved nu, at det ikke længere kan lykkes ad den rute.

Folk står, sidder og ligger alle vegne i timevis - dagevis og får livet til at gå, mens tegn på nybyggeri eller reparation ikke er at spore noget sted. En byggekran i Lomé er som en by i det rige Europa - eller i de to millionbyer i nabolandene, Cotonou i Benin og Accra i Ghana.

Glitter

Blot 160 km fra Lomé, i Benins hovedby Cotonou, er det derimod svært at komme frem for byggekraner og afspærringer på grund af vejarbejde i den indre by. Glitrende nye butikker åbner. Nye boligkvarterer skyder op her og der og alle vegne.

Særligt på kyststrækningen vest for byen og omkring lufthavnen er nybyggeriet oppe i turbogear.

Cotonous slumkvarterer findes endnu, ja, og fattigdommen er stadig synlig, men de tusindvis af scootere og tiggere på gaderne er ikke som tidligere hovedindtrykket. Det er derimod en voksende park af nye biler, der racer ad de nyrenoverede brede boulevarder.

Butikkerne bugner med varer, som togolesere kun kan drømme om. Restauranter og hoteller har kronede dage. På mange af byens fancy restauranter føler man sig hensat til enhver europæisk storby.

Accra, Ghanas hovedstad, er endnu længere fremme. Byen har tydeligvis nydt godt af et energisk erhvervsliv og af, at landet i flere år har været en regulær darling for bistandsdonorerne.

I Accra finder man hele bunker af butikker, restauranter og barer af europæisk og amerikansk tilsnit. Gader og veje er asfalterede og tilmed afstribet og med - fungerende - lysreguleringer, som ghaneserne oven i købet respekterer.

De 130 kilometer til Lomé føles som en mindre afgrund mellem den rige nordlige halvkugle og den fattige sydlige.

Bag facaderne i de relativt bedre stillede beninske og ghanesiske storbyer eksisterer problemerne stadig. Men slet ikke i en grad som i Lomé, hvor fattigdommen endnu ikke er blevet asfalteret ned eller fjernet for at give plads til butikker og boulevarder.

Men vejen er lang for landet og for den togolesiske hovedstad. Bistandspengene skal først omsættes til handling. Togo og Lomé har ikke selv pengene.

Det er Lomés budget for 2008 et godt eksempel på. Omregnet er millionbyens budget for i år på omregnet ca. 54 millioner kroner. København Kommune, der har halvt så mange indbyggere som Lomé, har for 2008 et budget på 27,2 milliarder kroner.

Lars Zbinden Hansen er freelance journalist bosiddende i Togo.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mon de har læst lonely planet?
Synes ikke jeg stødte på alle de "glitrede nye butikker" eller den "voksende park af nye biler der racer ad de nyrenoverede brede boulevarder"..
Og skal vi så ikk lige huske at overføre penge for lejebil?