De bærer et rødt armbånd. De unge piger, som gerne vil signalere til indforståede, at: 'Jeg har ED (eating disorder eller spiseforstyrrelse, red.), og jeg er stolt af det'.
På internettet præsenteres pro-ana/mia som en livsstil med glamourøse undertoner. På hjemmesiderne, der er 'pro' anoreksi (ana) og bulimi (mia), er der billeder af supertynde piger i bikinier, med rockstar-solbriller på og med en flaske whisky i hånden.
'KK' er administrator af en af pro-ana siderne i Danmark. Hun vil kun deltage i et interview, hvis hun får lov at være anonym, og hun har ikke lyst til at tale i telefon, så hun svarer på et par spørgsmål over mail.
I dag er hun 16 år, skriver hun, og hun var kun 14 år, da hun, inspireret af amerikanske hjemmesider, besluttede at starte noget lignende i Danmark. Hun ville gerne have de engelske sider oversat til dansk. Hun fortæller, at hun selv lider af en spiseforstyrrelse.
"Jeg har dog aldrig været til lægen og fået konstateret det. Jeg prøver på at komme væk fra denne hverdag, da det er ved at gå op for mig, hvilket helvede det er. Men det afhænger af mit humør - nogle dage har jeg lyst til at låse mig inde og ikke komme ud igen, før jeg er tynd. Andre dage ville jeg bare ønske, at det kunne gå væk," skriver hun.
KK mener selv, at hendes side, kan hjælpe andre, som har det ligesom hun selv.
"Hvis man synes, det hele er noget lort, kan man snakke med andre om det, og jeg har tit fået at vide, at min side har hjulpet andre. Mange mennesker kan ikke forstå, hvorfor jeg har en pro-ana side. De ser kun, at siden får pigerne til at sulte sig endnu mere. Men det er en meget lille del af hele sidens mening. Meningen er jo netop, at pigerne kan se, at de ikke er alene," skriver hun i mailen.
Brev fra 'Ana'
På hjemmesiden er tonen anderledes hård: "Jeg vil tvinge dig ud på toilettet, ned på dine knæ, stirre i kummen. Dine fingre proppes ned i halsen på dig, og med stor smerte vil din mad komme op igen. Forfra, igen og igen, indtil du brækker blod og vand op. Først der ved du, at du er færdig. Når du rejser dig op igen, vil du blive svimmel. Besvim ikke. Stå ret. Din fede ko, du har fortjent smerten," står der i et brev fra 'Ana', som går igen også på engelske hjemmesider, og som sandsynligvis er kopieret derfra.
Steen Andersen, sekretariatschef i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) tror, at det er svært at nå pigerne, når de først har accepteret præmisserne for pro-ana siderne.
"Pigerne bekræfter hinanden i, at det er okay, det de har gang i, og jeg mener, at det er en skam, at vi ikke er bedre til at få fat i dem, før de når dertil," siger han. Helst så han, at siderne ikke eksisterede, men han tror ikke på, at løsningen er, at forbyde dem.
Steen Andersen vil ikke betegne pro-ana som en bevægelse, men nærmere et netværk af piger, der sammen skaber sig en identitet.
"Lukker man siderne, vil de utvivlsomt dukke op et andet sted. Det er meget svært at kontrollere, og så er det jo i øvrigt heller ikke ulovligt," siger han.
I Frankrig har man i sidste måned fremsat et lovforslag, der vil gøre det strafbart at opfordre til spiseforstyrrelser. Straffen kan være en bøde på op til 225.000 kroner eller tre års fængsel, hvis opfordringerne har ført til dødsfald. Og det er især møntet på pro-ana siderne.
"Det nytter ikke noget, at true de unge piger, der sidder og laver siderne, med bøder på op til flere hundrede tusinde. De har jo ikke en krone. Og så er de jo syge mennesker," siger Steen Andersen og fortsætter:
"Det ærgerlige er, at jo mere du skriver om det, jo mere opmærksomhed får de, men der skal tales om de her ting. Derfor tror vi, at det er vigtigt, at børn og unge bliver informeret korrekt, og vi deler ikke den opfattelse, som Sundhedsstyrelsen har haft i langt tid, nemlig at børn og unge ikke skulle informeres om spiseforstyrrelser, fordi det kunne smitte".
LMS tror ikke, at spiseforstyrrelser smitter blandt normalt sunde mennesker, heller ikke, hvis de falder over en 'livsstilside' som pro-ana.
"Det kan give forkerte ideer, hvis man i forvejen befinder sig på kanten og lider af meget dårligt selvværd. Og det er de børn og unge vi skal have fat på via undervisning og oplysning," siger han.
Forherligelse af sygdom
I efteråret blev det svenske band Kitty on the Catwalks optræden til pride-festivalen i Stockholm aflyst, da electro-bandet er blevet beskyldt for at forherlige anoreksi og pro-ana bevægelsen med deres nummer 'Pro Ana Party Slamma'.
Her lyder omkvædet: I'm in the mood to flush the food' (jeg er i humør til at skylle maden ud, red.). Information har prøvet, at få kontakt til bandet, for at spørge, hvor stor en del af det, der er provokation, men det har ikke været muligt. Ikke desto mindre ligger der beskeder på deres Myspaceprofil som:
"Jeg elsker jeres musik! Jeg har ED, og det hjælper mig helt sikkert til at træne og til at glæde mig til det! Kys Julie."
Et andet sted på nettet er der blevet lavet en såkaldt 'thinspiration-video' over nummeret, der viser en masse ultratynde kvinder og modeller, mens sætninger som: 'Knogler er smukke' toner frem på skærmen.
"Det er svært at se det glamouriøse i spiseforstyrrelser," siger Steen Andersen, men påpeger, at mange bruger ultratynde piger i reklamer eller anden form for selvpromovering.
"Jeg vælger at tro, at det er nogen, der ikke rigtig tænker over, hvad de gør. Men derfor kan vi da godt sympatisere med tanken om, at der fandtes en form for restriktioner i forhold til dem, der bruger alt for tynde piger i reklamer. Det er derfor, vi har lavet det etiske charter med modebranchen. De skal have en chance for at vide, hvad de gør og for at tage sig sammen," siger han. Han fortæller, at det primært er anoreksi, der bliver glamouriseret i pro-ana netværket, hvor der er en klar rangorden. Anoreksi ligger nummer et, bulimi nummer to og overspisning på en klar tredjeplads.
Spis nøgen foran spejlet
Blandt pigerne i pro-ana bevægelsen er der opstået et særligt sprog og særlige koder som 'ED' og 'Thinspiration'. Det skyldes ifølge Lars Geer Hammershøj fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, at spiseforstyrrelser ofte opstår i et forsøg på at skabe sig en identitet: "Pro-ana er et fællesskab, hvor unge er med til at skade sig selv og andre. Men den identitet de leder efter, den bliver i høj grad forstærket herinde," siger han.
Lars Hammershøj forklarer, at der faktisk er noget særligt i, at unge anorektikere danner et fællesskab.
"Anoreksi er normalt kendetegnet ved, at man ikke involverer sig socialt. Projektet handler kun om ens egen krop, og det at blive så tynd som muligt," siger han.
Der ligger næsten noget symbolsk i at anorektikere ofte ikke deltager i måltider, da det er en af de mest sociale ting der findes, forklarer han.
"Normalt vil anorektikeren være meget ensom, fordi hun er 100 procent optaget af sit sulteprojekt, og ikke har tid til andet. Det kan sammenlignes med mænd, der gør alt, hvad de kan for at blive så store og pumpede som muligt (den mandlige variant kaldet megarexi). Kroppen bliver et projekt, og man er helt alene om det. Det er et realiseringsprojekt i en skræmmende form," siger Hammershøj og påpeger, at det mest syge er, når man intet har med andre at gøre. Og derfor mener han, at det er muligt at finde noget positivt i de nye fællesskaber på nettet.
"De er ikke længere mutters alene. Spørgsmålet er bare, hvad de har sammen? Er det en form for venskab, eller handler det alene om at give gode råd til, hvordan man kan blive så tynd som muligt, uden at andre opdager det. Det, der er brug for, er fællesskaber, hvor man ikke bare deler teknikker. Vi skal være meget bekymrede for de sider, der alene handler om teknikker," siger han. Og der findes mange teknikker på pro-ana hjemmesiderne: "Hver gang du vil spise noget forbudt, gå på badeværelset og tag alt tøjet af. Når du ser dig selv, har du garanteret ikke lyst til at spise alligevel. Hvis du har, spis maden nøgen foran spejlet. Kig dig selv i øjnene gennem hele måltidet" og "Besøg pro-ana hjemmesider. De minder dig om dit mål".
Deres sulteprojekt
I chatrummet på en af de større sider, er der nogen, der prøver at advare pigerne imod pro-ana projektet, og det afføder vrede kommentarer: "Ihh, altså. Så forstå det dog!!! Der er ingen, der lokker nogen ind i det. Dem som ik' har sygdommen, bliver bedt om at forlade siden, da vi ik' ønsker for nogen at blive syge. Og dem, som er herinde har alle en form for ED, og uanset om man er i behandling og gerne vil ud af det, eller om man ik' er klar til at tage kampen op, får man støtte herinde".
At forsøge at få reduceret anoreksi til en almindelig sygdom, kan godt opfattes som en stor provokation af anorektikere, forklarer Lars Hammershøj. "De anser det her som noget helt specielt; deres sulteprojekt og deres teknikker," siger han.
Selv fortæller KK, at hun som 'ejer' af siden føler et "kæmpe" ansvar over for brugerne: "I starten var min side ikke låst, men det er den nu. Siden er et sted, hvor brugerne kan få lov til at trække vejret uden alt for mange bekymringer. Jeg lukker heller ikke alle ind på min side. Det er der mange, der er blevet sure over, men de var bare interesserede i at se siden og udvikle ED," skriver hun til Information i en e-mail. Og den ene af de sider, hun administrerer er ganske rigtigt låst, den anden er ikke.
Pro-ana/mia siderne på nettet er ikke de eneste hjemmesider, hvor der ligger skadelige tips og teknikker, som unge gør brug af. Der er for eksempel unge, der har taget deres eget liv efter opskrifter, som de har fundet på internettet, og der er også nogen, der er blevet opmuntret til det i chatrum.
KK's navn er redaktionen bekendt
