Hæder til litterære eksperimenter

Det var en sejr for den eksperimenterende litteratur, da de eftertragtede tre-årige arbejdsstipendier blev uddelt hos Statens Kunstfond på H.C. Andersens Boulevard i København onsdag aften. Det mener flere anmeldere, der dagen derpå roser litteraturudvalgets prioriteringer:

"Det er virkelig de hårde drenge og piger, der har fået legater denne gang," siger anmelder og post.doc. på Københavns Universitet Tue Andersen Nexø:

"Listen markerer et klart skift i forhold til det forrige udvalg. Ser man på forfattere som Anne-Louise Bosmans, Lars Skinnebach, Maja Lee Langvad, Harald Voetmann, Martin Larsen og René Jean Jensen, så hører de alle til i en gruppe af eksperimenterende forfattere, der har et enormt højt kvalitetsniveau".

Weekendavisen anmelder Lars Bukdahl, der har gjort sig selv til talsmand for den mere smalle del af litteraturen, lægger heller ikke skjul på, at han er svært tilfreds med den liste, udvalget er kommet frem til:

"Og hvis jeg virkelig skal pege på en nyhed, så er det, at man har besluttet sig for at anerkende Martin Larsens yderligtgående eksperimenter som et forfatterskab - for det er der mange traditionelle litterater, der ikke ville," siger Bukdahl, der selv tidligere har givet sin egen pris, Bukdahls Bet, til Martin Larsens for værket Svanesøsonetterne, der består af en rigsarkivæske indeholdende 60 sammenkrøllede kladder og notater til en sonetkrans.

Også litteraturkritiker og lektor på Københavns Universitet Marianne Ping Huang medgiver, at årets legatuddeling har haft "en vis vægtning af den eksperimenterende litteratur":

"Men omvendt synes jeg ikke, det er så overraskende, for mange af de her forfattere har samtidig en gennemslagskraft udover den eksperimenterende form. Så de fortjener at blive honoreret," siger hun.

Det er dog ikke kun de eksperimenterende forfattere, der har fået gavn af statens tre-årige underhold. Også mere etablerede forfattere som Trine Andersen og Erling Jepsen er i år blevet belønnede, mens de to sidste to legater er gået til Synnøve Søe og Inge Lise Hornemann.

Indbyrdes forskellige

Det er tidligere litteraturredaktør på Berlingske Tidende Nils Gunder Hansen, der har været formand for litteraturudvalget og - sammen med forfatterne Christina Hesselholdt og Morten Søndergaard - har stået for indstillingen af de 10 legatmodtagere. Selv mener han, listen afspejler et bredt litteratursyn:

"Man kan godt kalde nogle af forfatterne for eksperimenterende, men jeg synes samtidig, de er indbyrdes meget forskellige," siger Nils Gunder Hansen, som i sit eget kritikervirke traditionelt har efterlyst mindre form og mere indhold i dansk skønlitteratur.

Derfor kan det undre, at listen ikke i højere grad afspejler netop det litteratursyn. Men det er der en god forklaring på, mener han:

"Jeg har ikke sagt ja til formandshvervet for at promovere min egen specifikke smag. Når man sidder i sådan et udvalg, skal man påtage sig en mere upersonlig rolle. Man skal kunne se, hvad der er godt og interessant i en mere bred forstand," siger han.

- Betyder det, at du ikke er enig i alle de navne, der står på listen?

"Nej, jeg er meget tilfreds med listen. Jeg synes, det er en god liste".

- Seks ud af 10 forfattere på listen er tidligere forfatterskoleelever - hvad skal man lægge i det?

"Det er ikke noget, jeg selv har været specielt bevidst om, men jeg kan jo ikke svare for mine medudvalgsmedlemmer," siger Nils Gunder Hansen med henvisning til Morten Søndergaard og Christina Hesselholdt, der begge er tidligere elever på skolen.

Nils Gunder Hansen mener dog ikke, at det har influeret på udvalgets arbejde: "Dybest set er der ikke noget odiøst i, at flere af de yngre navne på en sådan liste også vil have gået på forfatterskolen. For i og med at skolen er her, så er det også der, mange af de litterære talenter søger hen," siger han.

Knækkede tænder

Roser til udvalgets arbejde lyder også fra professor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mai, der dog savner nogle få navne på listen:

"Jeg kunne godt efterlyse et tre-årigt legat til Maja Lucas, som er vældig talentfuld i de kortere genrer på grænsen mellem digtning og prosa. Og så må Martin Glaz Serup og Sissel Bergfjord også snart stå forrest i køen," siger hun.

En af dem der ikke behøver vente længere, er forfatteren Lars Skinnebach, der senest udgav digtsamlingen Din misbruger i 2006. For ham betyder det årlige stipendiat på 280.000 kroner, at han de næste tre år ikke behøver at bekymre sig om husleje og kvartalsregninger:

"Helt konkret betyder pengene, at jeg endelig kan komme til tandlægen og få ordnet mine knækkede tænder - og så giver legatet mig samtidig fred i sindet til at kunne koncentrere mig om det kunstneriske arbejde," siger Lars Skinnebach.

Statens Kunstfonds tildelinger af treårige arbejdsstipendier er den største årlige manifestation af offentlig kunststøtte i Danmark. I alt investeres 21 mio. kr. i fremtidens kunst.