Læsetid: 6 min.

Hitler som højrefløjens nye politiske våben

I USA tror man i stigende grad på en prædefineret, uforanderlig ondskab, som afviser alle politiske, sociale og historiske faktorer. Det konkluderer Michael Butter fra universitet i Bonn, efter at han har undersøgt brugen af Hitler i amerikansk fiktion
I USA tror man i stigende grad på en prædefineret, uforanderlig ondskab, som afviser alle politiske, sociale og historiske faktorer. Det konkluderer Michael Butter fra universitet i Bonn, efter at han har undersøgt brugen af Hitler i amerikansk fiktion
2. maj 2008

"Adolf Hitler blev født i Østrig den 20. april 1889. Som ung udvandrede han til Tyskland og tjente i den tyske hær under Første Verdenskrig. Efter krigen rodede han i en kort periode i München lidt rundt med radikal politik, før han endelig emigrerede til New York i 1919. Mens han lærte engelsk, hutlede han sig igennem livet som fortovsgøgler og lejlighedsvis oversætter i New Yorks bohemeagtige tilflugtssted, Greenwich Village," fortæller lektor Michael Butter fra Institut für Anglistik, Amerikanistik und Keltologie ved universitetet i Bonn og indskyder så:

"Det her er altså ikke hentet fra en historiebog."

Butter er i Danmark for at give en forelæsning om sin ph.d.-afhandling, The Epitome of Evil: Hitler in American fiction, på Handelshøjskolen i København.

Han fortæller, at beskrivelsen af Hitler som bohemeagtig fortovsgøgler derimod er hentet fra Norman Spinrads roman The Iron Dream fra 1972, som ifølge Michale Butter er et ganske godt eksempel på, hvordan Hitler er blevet portrætteret i amerikansk kultur i de sidste 65 år og særligt siden 1970'erne.

"Der er romaner og film, som har placeret Hitler eller hans børn eller kloner i helvede, på Mars, i Det Hvide Hus eller i Guantanamo. Og romaner der har portrætteret ham som Zeppelin-konstruktør, som en vampyr forelsket i Evita Péron eller som offer for et mord udført af Franz Kafka. Så det meste er populærlitteratur, men der er også nogle ganske komplekse tekster imellem," siger Michael Butter til Information efter forelæsningen.

Selv om det onsdag var 63 år siden, nazilederen tog sit liv i bunkeren under Berlin, har der de sidste 30 år været en klar stigning i antallet af skønlitterære tekster med Hitler som en central karakter, fortæller Butter. Han mener, at brugen af en karakter, der i en sådan grad personificerer ondskab, siger meget om, hvordan såvel amerikansk kultur som amerikansk politik betragter aktuelle forhold og problemer.

"Det fortæller os, at der i det amerikanske samfund igennem de sidste 30 år er opstået en fornyet interesse i den ontologiske form for ondskab, en tro på at ondskab faktisk eksisterer, og at den manifesterer sig i forskellige former. Ondskab er blevet en forklaring på konflikter og problemer, mens sociale, kulturelle, historiske, ideologiske og politiske faktorer negligeres," forklarer Butter og peger på 'ondskabens akse' som "et fantastisk eksempel på det, der foregår."

"Man bringer Irak, Iran og Nordkorea sammen; tre vidt forskellige lande, der ikke har meget tilfælles med hensyn til historie, sociologi eller politik. Det kan man kun gøre, hvis man tror på, at de alle er manifestationer af det, der i sidste ende er den samme gode gamle ondskab." siger han.

Ligesom de nævnte romaneksempler manipulerer med Hitlers biografi, er Hitler også trængt ind i områder af den amerikanske politiske kultur, som intet har at gøre med de historiske fakta omkring Det Tredje Rige, fortsætter Butter.

"Hitler bliver ofte nævnt i taler om netop Irak, Iran og Nordkorea, og incitamentet til denne sammenblanding er, at hvis kulturen drager paralleller mellem Adolf Hitler og Saddam Hussein eller Osama Bin Laden, så bliver kampen mod disse nye fjender opfattet som en gentagelse eller fortsættelse af Anden Verdenskrig, der står som den 'gode krig' i Amerikas kollektive bevidsthed. Derfor bliver USA's rolle i de konflikter øjeblikkeligt legitimeret, fordi landet er på den rigtige side imod en ondskab, der er en ultimativ trussel mod verdensfreden. Men problemet er, at forskellen mellem for eksempel situationen i Irak og i Nazi-Tyskland ignoreres, og det har altødelæggende konsekvenser."

Hitlery Clinton

De fiktive genskrivninger af historien og upassende sammenblandinger indikerer ifølge Butter, at Hitler i amerikansk kultur ikke i særlig udpræget grad er en historisk person, men derimod en slags fritsvævende betydningsbærer, der kan fyldes med forskellig mening alt efter, hvad situationen kræver.

"Hitler er i høj grad blevet et politisk våben, og det interessante er, at han er blevet et våben for den amerikanske højrefløj. I starten af 1970'erne var han et våben for venstrefløjen, der brugte ham til at kritisere amerikansk selvforherligelse inden for politik og historie. Men det skiftede i slutningen af 1970'erne og i starten af 1980'erne, og siden slutningen af 1980'erne har Hitler været et våben for højrefløjen, som har brugt ham til at bekræfte ideen om, at Amerika ikke kan være ond og altid kæmper retfærdige krige," siger han og forklarer skiftet med, at sårene fra borgerrettighedsbevægelsen og Vietnamkrigen på det tidspunkt var ved at være helet.

Hitler bliver i dag endda brugt til at diskvalificere indenrigspolitiske modstandere, fortæller Michael Butter.

"Da Bill Clinton fredede en skov i Arizona i år 2000, var der et republikansk medlem af Kongressen, der sammenlignede det med invasionen af Polen i 1939 og sagde: 'Jeg ville drage en parallel til Hitler', og de konservative talte ofte om 'Hitlery Clinton' - et øgenavn, der med garanti vil genopstå, hvis hun vinder nomineringen. Faktisk har konservative ofte associeret feminister med nazister. Der findes endda termen 'feminazis' - du kan selv prøve at google den," siger Butter (og det blev efterfølgende gjort med 92.200 hits til følge), inden han nævner det sidste eksempel:

"Det seneste tilfælde, jeg kan komme i tanke om, er Al Gore; hans film, En ubekvem sandhed, blev af nogle konservative amerikanske politikere sammenlignet med Hitlers Mein Kampf."

Inkarnationen af ondskab

Butter mener, at skiftet fra at fokusere på ideologiske og sociale forhold til at anvende ondskab som den endegyldige faktor sker i slutningen af 1970'erne, og han henviser til amerikansk film i sin forklaring af udviklingen.

"Hvis du tager de amerikanske science fiction film fra 1950'erne, for eksempel Invasion of the Body Snatchers, så er rumvæsnerne her selvfølgelig stand-ins for kommunister. Frygten i den amerikanske kultur er på dette tidspunkt, at kommunisternes farlige overbevisninger kan påvirke alle: Du går hen til rumskibet og bliver smittet med rumvæsnernes virus, som er en metafor for den kommunistiske ideologi, og så bliver du en hjernedød kommunist. Sådan ser den amerikanske kultur ikke truslen i dag. Der er en skarp opdeling mellem det gode og det onde, så vist er der onde terrorister, men de kan ikke konvertere amerikanere, de kan kun dræbe amerikanere."

Som de vigtigste romaner fra denne overgangsperiode i slutningen af 1970'erne nævner Michael Butter Ira Levins The Boys from Brazil (Drengene fra Brasilien), som er den bedst sælgende Hitler-roman overhovedet, og desuden The Fuhrer Seed af Gus Weill.

"The Fuhrer Seed solgte også rimeligt godt og er også rimeligt velskrevet, og det er den første roman, der virkelig fremfører, at Hitler er selve inkarnationen af ondskab, og at ondskaben vil komme igen og igen, og at Amerika vil blive nødt til at bekæmpe den igen og igen," siger han og understreger, at fiktionen ikke kun er et spejl på udviklingen:

"Udviklingen kommer til udtryk i fiktionen, men jeg vil hævde, at fiktion og gyserfilm også bidrager til processen; de viser ikke bare, hvad der sker i kulturen, de får også ting til at ske i kulturen."

Michael Butter mener også, at ondskabens tilstedeværelse i både fiktionen og i den politiske diskurs i dag er stærkere end nogensinde og endda er på vej til at sprede sig til nye områder.

"Den ser ud til i nogen grad at være i færd med at sprede sig til Europa. Det virker i hvert fald på mig som om, at ordet ondskab ikke optrådte så ofte i diskussioner i Tyskland for 10 år siden, som det gør i dag."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

så der findes altså ikke ondskab, men kun sociale, økonomiske og politiske faktorer, eller hvad er det egentlig, manden prøver at sige (altså ud over advarede mod den uhyyyygelige højrefløj)?

Hvis man peger på et menneske og siger at det er ondt, uden at kunne genfinde den samme egenskab i sig selv, aner man jo ikke hvad man snakker om. Så er der blot tale om en mangel på forståelse.

Per Vadmand

Jeg tror, det er Goethe, der engang har sagt noget i retning af: "Jeg har aldrig hørt om nogen ondskab, som jeg ikke under de rette omstændigheder ville kunne begå."

Er der nogen, der kender den nøjagtige ordlyd af dette citat og kan stedfæste det? Jeg har det kun tredjehånds og vil egenrlig gerne have det bekræftet.

Men uanset om Goethe nu virkelig har sagt det, synes jeg, det er ret klogt.

At fiktionen ikke kun afspejler kulturen, men også kan påvirke den på afgørende vis? Ja måske? men hvordan videnskabeligt måle/afgøre i hvilket omfang det kan gælde?

Måske var det Marx-brothers der var skyld i kommunistforskrækkelsen i USA?

Hannah Arendts ide om "ondskabens banalitet" passer ikke kun på Eichmann.
Den dækker på sin vis også Hitler, der forenede sin samtids mest platte og vulgære fordomme.

Men så alligevel - han var også dæmonisk.
En konservativ tysk politiker sagde allerede kort efter Hitlers udnævnelse til kansler: ”der var noget fuldstændig fremmed ved ham, som om han tilhørte en for længst uddød urrace.”

Måske er det også - set i bakspejlet - svært at bære, at et ordinært nul kan have frembragt så store ødelæggelser?

Jeg tvivler på Hanna Arendt ville have kaldt Hitler banal. Eichmann var banal fordi han var funktionær, Hitler var fantast.

Muligvis.

jeg støtter mig lidt til Joachim Fest her, som tumlede med det problem, at Hitler var så ordinær en personlighed - et produkt af mandehjemmet i Wien, storbyens affald - og samtidig blev fuldstændig forvandlet når han kom op på et podie, og kunne forføre et helt folk, mere eller mindre.

Stig Larsen

Det er vil et gennemgående tema i det Amerikanske samfund, at mennesker enten er onde eller gode uafhængig af ydre påvirkninger. Det er vil det eneste filosofiske svar der kan gives på deres straffesystem. Det er ikke opvækst, social status, uddannelse og arbejdsløshed der skaber den kriminelle, men fordi han er født ond.
Det er også fra amerikanske forske de mest fastlåste udsagn kommer, om at nu har man fundet genet for det ene og andet sociale problem.
@Per du må igang med at (gen)læse Faust, og når du er færdig kan du donere eksemplaret til en Amerikaner.

States like these, and their terrorist allies, constitute an axis of evil, arming to threaten the peace of the world - United States President George W. Bush

“Naturally the common people don't want war; neither in Russia, nor in England, nor in America, nor in Germany. That is understood. But after all, it is the leaders of the country who determine policy, and it is always a simple matter to drag the people along, whether it is a democracy, or a fascist dictatorship, or a parliament, or a communist dictatorship. Voice or no voice, the people can always be brought to the bidding of the leaders. That is easy. All you have to do is to tell them they are being attacked, and denounce the pacifists for lack of patriotism and exposing the country to danger. It works the same in any country.”

Hermann Gøring.

Joachim Fest er politiker, ikke historiker. Hans bog, ''Hitler's Willing Executioners'' er en skændsel.

Det er meget svært at kalde Hitler ordinær, han var på godt (!) og (bemærk venligst dette ord) ondt den mest ekstraordinære statsmand i det tyvende århundrede.

Al den snak om ondskab og villige bødler, er en del af post-krigs-propagandaen. Hvis nogen er bekendt med Anthony Beevor, vil de vide at han har skrevet et fremragende to-bindsværk om krigen på østfronten. Det er overvejende set fra den menige soldat og civilists synspunkt og Beevor viser ganske stor forståelse for, at det for det første er svært at dømme et helt folk for nazisternes forbrydelser og desuden svært at dømme datidens mennesker efter nutidens målestok. Han er en dygtig formidler og dømmer ikke moralsk, men har et godt øje for, hvilke ekstreme omstændigheder, de nazistiske krigsforbrydelser skete under.

Det vil sige, undtagen på den sidste halvanden side i ''Berlin'', hvor tyskerne får følgende svada:

While most ordinary Germnas were tramuatised by the crushing defeat of their country and the destruction of their lives and homes, the political and military leaders of the Third Reich refused to accept resonpsibility for their actions. American and British interrogators were flabbergasted by senior Wehrmacht officers expressing an injured innocence that the Western Allies should so have misunderstood them. They were prepared to acknowledge 'mistakes', but not crimes. Any crimes were committed by the Nazis and the SS.

In an euphemism surpassing any Stalinist circumlocution, General Blumentriit referred to the Nazis's anti-Semitism as 'the mistaken development since 1933'. 'Well-known scientists were thus lost,' he said', 'much to the detriment of our research, which in consequence declined from 1933 on.' His train of thoughts appears to include the idea that if the Nazis had not persecuted the Jews, then scientists like Einstein might have helped them produce better 'miracle weapons', perhaps even an atomic bomb to prevent the Bolsheviks overrunning Germany. Blumentritt, through naïve sophistry, often did not realize that hwe was contradicting his own attempts to distance the Wehrmacht from the Nazis. He maintained that the lack of mutiny in 1945, in contrast to the revolutionary turmoil of 1918, clearly demonstrated what a united society Germany had become under Hitler.

The interrogation of generals continually talking about the honour of a German officer revealed astonishing distortions of logic. SHAEF's join intelligence committee attributed it to a 'perverted moral sense'. 'These generals' stated a report based on over 300 interviews, 'approve of every act which 'succeeds''. Succes is right. What does not succeed is wrong. It was, for example, wrong to persecute Jews before the war since that set the Anglo-Americans against Germany. (!) It would have been right to postpone the anti-Jewish campaign and begin it after Germany had won the war. It was wrong to bomb England in 1940. If they had refrained, Great Britain, so they believe, would have joined Hitler in the war against Russia. It was wrong to treat Russian and Polish [prisoners of war] like cattle since now they will treat Germans in the same way. It was wrong to declare war against the USA and Russia because they were together stronger than Germany. These are not isolated statements by pro-Nazi generals. They represent the prevalent thoughts among nearly all these men. That it is morally wrong to exterminate a race or massacre prisoners hardly ever occurs to them. The only horror they feel for German crimes is that they themselves may, by some monstrous injustice, be considered by the Allies to be implicated.

Even civilians, according to another US Army report, betrayed through their automatic use of propaganda clichés how deeply their thinking had bee influenced. They would, for example, instinctively refer to Allied bombing raids as 'terrorangriffe' (Goebbel's phrase) and not use the ordinary term 'luftangriffe', or air attacks. The report described this 'residual Nazism'. Many civilians would talk with self-pity of Germany's suffering, especially from bombing. They fell resentfully silent when reminded that it was the Luftwaffe which had invented the mass destruction of cities as a shock tactic.

There was a general evasion of responsibility for what had happened. Members of the Nazi Party claimed they had been forced to join. Only the leadership was guilty for anything that might have happened. Ordinary Germans were not. They had been 'belogen und betrogen' - 'deceived and betrayed'. Even German generals implied that they too had been victims of Nazism, for if Hitler had not interfered so disastrously in the way that they ran the war, then they would never have been defeated.

Not content with exculpating themselves, both civilians and generals then tried to persuade their interrogators of the rightness of Nazi Germany's view of the world. Civilians could not understand why the United States ever declared war on Germany. When told that in fact it was Germany which declared war on the United States, they were incredulous. It contradicted their conviction that Germans were the true victims of the war.

Both officers and civilians tried to lecture their conquerors on the need for the United States and Britain to ally themselves with Germany against the common danger of 'bolschewismus', which they knew only too well. The fact that it was Nazi Germany's onslaught against the Soviet Union in 1941 which had brought Communism to all of central and south-east Europe - something which even all the revolutions between 1917 and 1921 had completely failed to do - remained beyond their understanding. Rather as the minority Bolsheviks had managed to exploit ruthlessly the Russian conditioning to autocracy, so the Nazis had seized upon their own country's fatal tendency to confuse cause and effect. As several historians have emphasized, the country which had so desired law and order in 1933 ended up with one of the most criminal and irresponsible regimes in history. The result was that its own people, above all women and children of East Prussia, faced a similar suffering to that which Germany had visited upon the civilians of Poland and the Soviet Union.

Eneste kilde er:
SHAEF Psychological Warfare Division report, passed Murphy to State Department, National Archives II, College Park, Maryland, 740.0011 EW/4-2445

Læg mærke til, at det egentlige mål med denne lortesalve, er de civile tyskere, der hverken havde deltaget i krigen eller vidste noget om koncentrationslejrene. Umiddelbart efter ''Berlin'' udkommer, bliver Beevor slået til Sir Beevor, noget englændere tager en del mere alvorligt end man gør her til lands.

Jeg er specielt begejstret for den med at de onde tyskere, hjernevaskede bødler som de er, kalder de allierede luftangreb for 'terrorangriffe' i stedet for det korrekte 'luftangriffe'.

Jeg mener fortsat, at Hitler var uhyggelig ordinær i den forstand, at han delte massernes fordomme og laveste instinkter.

Det ekstraordinære ved ham var måske netop hans sans for massernes kollektive drifter, hans evne til at udtrykke og dirigere dem. En evne han havde, fordi han kendte dem fra sig selv.

Ja, det er rigtigt. Sorry.

Massernes instinkter er at undgå krig, som Göbbels-citatet ovenfor antyder.

Det ekstraordinære var, at han på få år forvandlede Tyskland fra et tredjeverdensland til en supermagt.

Og hvis du med de laveste instinkter mener antisemitisme, så er Hitlers holdning til jøder var noget af det mest ordinære ved ham, antisemistisme var ligeså normal som f.eks. islamofobi, eller mindre ladet, anti-islamisme er det i dag.

I trediverne blev han hyldet verden over som Europas frelser. Han var Man of the Year i slutningen af trediverne.

Jeg mener også hans instinktive forståelse for tyskernes behov for trøst, dolkestødslegender, national oprejsning, ære osv.

og jeg tror du har ret i, at ovenstående citat stammer fra Goebbels og ikke, som skrevet står, fra Göring. Dertil er det alt for klarsynet.

Og så synes jeg ikke, at Beevor-citatet er særlig groft. Det virker faktisk ret troværdigt. Jeg mindes at have læst langt grovere sager hos AJP Taylor, som nærmest var racistiske: noget med tyskernes iboende ondskab.

Vel cirka det samme, som Goldhagen hævder. Jeg har ikke læst ham, men han virker overfladisk og effekt-jagende. Den aldrende og respekterede historiker Fritz Stern giver i hvert fald ikke noget for Goldhagen: http://www.foreignaffairs.org/19961101fareviewessay4241/fritz-stern/the-...

Og så bør du give Fest en chance: "Det tredje Riges ansigt" er formidabel. Den foreligger nu i en glimrende oversættelse

Næh, citatet er faktisk Göring, det er en slåfejl. Han sagde det under afhøringerne op til Nürnbergprocessen, og hans pointen var, at metoderne var ens for fascistiske og demokratiske styrer.

APJ Taylor er en anden generation. Jeg er ret sikker på at det ikke er Beevor der har skrevet ovenstående.

For mange år siden, da jeg gik i folkeskole så vi en film der hed "the Wave".

http://en.wikipedia.org/wiki/The_Wave_(book)

Filmen giver et godt billede af hvordan Hitler kunne få den almindelige tysker til at følge ham og udføre div. ugerninger.

Gunden til at Hitler kunne mobilisere "pøblen" på den måde han gjore er nok en kombination af flere ting.

Bla. at Hitler skabte et enormt økonomisk opsving i datidens Tyskland, da han i hemmelighed oprustede militært.
Tillige så kunne han manipulere folket til at adlyde ordere, ved at få folket til at føle at de var en del af noget stort, eller en del af en magtfuld gruppe.

Efter første verdenskrig var det åbenbart lige det den almindelige tysker havde brug for, nemlig at føle at sig vigtig/magtfuld, ved at Hitler skabte en fælles nationalfølelse, der gik på at tyskerne skulle stå sammen imod den ydre fjende, som Hitler udpegede Kommunismen/jøderne til at være. (jf. Gøring citatet, og rigsdagsbranden)

Dét at resten af verdens militær ikke var udviklet specielt meget siden første verdenskrig, og at grundet Tysklands tvungne desarmering efter første verdenskrig og den senere oprustning der ledede op til anden verdenskrig gjorde at Tyskland stod med måske verdens nyeste og veludviklede hær, som resten af verden havde meget svært ved at matche.
(Fx kan nævnes våbentyper der var resten af verden totalt overlegent: Tysklands alsidige 88mm luftværnskanon, Tigerkampvognen, mg42 let maskingevær, panzerfaust panserværnsvåben etc)

Alle disse faktore var angiveligt medvirkende til at Hitler kunne indtage store dele af Europa.

For mange år siden, da jeg gik i folkeskole så vi en film der hed "the Wave".

http://en.wikipedia.org/wiki/The_Wave_(book)

Filmen giver et godt billede af hvordan Hitler kunne få den almindelige tysker til at følge ham og udføre div. ugerninger.

Gunden til at Hitler kunne mobilisere "pøblen" på den måde han gjore er nok en kombination af flere ting.

Bla. at Hitler skabte et enormt økonomisk opsving i datidens Tyskland, da han i hemmelighed oprustede militært.
Tillige så kunne han manipulere folket til at adlyde ordere, ved at få folket til at føle at de var en del af noget stort, eller en del af en magtfuld gruppe.

Efter første verdenskrig var det åbenbart lige det den almindelige tysker havde brug for, nemlig at føle at sig vigtig/magtfuld, ved at Hitler skabte en fælles nationalfølelse, der gik på at tyskerne skulle stå sammen imod den ydre fjende, som Hitler udpegede Kommunismen/jøderne til at være. (jf. Gøring citatet, og rigsdagsbranden)

Dét at resten af verdens militær ikke var udviklet specielt meget siden første verdenskrig, og at grundet Tysklands tvungne desarmering efter første verdenskrig og den senere oprustning der ledede op til anden verdenskrig gjorde at Tyskland stod med måske verdens nyeste og veludviklede hær, som resten af verden havde meget svært ved at matche.
(Fx kan nævnes våbentyper der var resten af verden totalt overlegent: Tysklands alsidige 88mm luftværnskanon, Tigerkampvognen, mg42 let maskingevær, panzerfaust panserværnsvåben etc)

Alle disse faktore var angiveligt medvirkende til at Hitler kunne indtage store dele af Europa.

The Wave er fake. Rent bortset fra at ikke een, af de angiveligt næsten hundrede elever der deltog, er blevet fundet, selv om man ved, på hvilken skole det angiveligt fandt sted og på hvilket tidspunkt.

Hitler blev popular fordi han udrettede mirakler. Den tyske hær var gammeldags, dårligt udrustet og ikke særlig stor, i hvert fald i starten af krigen. Indtil 1942 havde tyskerne ingen tank der effektivt kunne slå hul på hverken de engelske eller russiske tanks, og selv da tigeren blev introduceret, havde man ikke noget der kunne matche en T-42. Tyskerne vandt deres sejre på en overlegen militærdoktrin og moral.

Ups, jeg glemte halvdelen af anden sætning. ''...og på hvilket tidspunkt, så er selve historien ikke plausibel. Han forvandler på et par dage en gymnasieklasse til Hitlerjugend.''

Det med Hitlers mirakler har ikke noget med krigen som sådan at gøre. Hans mirakelmageri endte da han invaderede Polen.

Det vidste tyskerne også. Førernes floromvundne betegnelse "der Grösste Feldherr aller Zeiten" blev i folkemunde til det lidet respektfulde "der Gröfaz".

Ja. Det er bemærkelsesværdigt at det lykkedes Gröfaz at få selv erfarne generaler til at danse efter sin pibe, for hvad angår feltherre-rollen var han ikke bare ordinær, men katastrofal. Problemet er, at han tog nogle heldige beslutninger i starten af krigen, mod generalstabens råd og så begyndte han at tro at han var en ny Napoleon.

Jeg er da også af den opfattelse at "The Wave" ikke er en dokummentar men fiktion. Alligevel illustrerer den meget fornuftigt hvordan det kunne gå så galt som det gjorde.

Jeg er også enig i at Hitler ikke var et militært strategisk geni, men det derimod var det hans generaler var hjernen bag den tyske hærs succes på slagmarken(plus Tysklands overlegne militære isenkram).
En velfunderet militær strateg vil aldrig lade sine soldater kæmpe til sidste mand, hvis man har indset at slaget ikke kan vindes, men derimod trække sig tilbage for derved at kunne kæmpe en anden dag.

Hvis Hitler var blevet dræbt og den tyske hærs generaler havde kæmpet videre, så havde 2. verdenskrig måske blevet et endnu mørkere kapitel i verdenshistorien. (dog havde det tyske folk samt den menige tyske soldat nok hurtigt mistet motivationen....)

Er ikke sikker på Hitler var ond. Har læst Mein Kampf, og selve titlen matcher meget godt et af de centrale budskaber: Nødvendigheden af den vedvarende og ubarmhjertige kamp for racens sundhed.

Som overbevist darwinistisk ateist fordømmer han enhver form for blødsødenhed og barmhjertighed. Uanset om den kommer fra kirken (næstekærlighed) eller fra kommunismen (solidaritet).

Hvis racen med rimelig sandsynlighed skal kunne fremavle en enkelt ny egenskab, uden at mindst en af de allerede erhvervede 100.000 vis af egenskaber samtidig går tabt, er det utrolig vigtigt at alle racens individer fastholdes i en hård og konstant kamptilstand, således at individer, der er ramt af en eller anden fejl, bukker under i stedet for at videregive deres arvemateriale.

Han var således tidligt opmærksom på det darwinistiske entropi-problem: At sandsynligheden for ødelæggelse af en allerede etableret egenskab er milliarder og atter milliarder gange større end sandsynligheden for at erhverve en nyttig ny egenskab (et emne der i dag interesserer bl.la. kræftforskere).

Han var meget fascineret over "de vilde indfødte" hvor en kvinde måske fødte op til 10 børn, hvoraf kun de 2 sundeste overlevede. Han foreslog selv overproduktion af børn, som (for drengenes vedkommende) i 4-6 års alderen skulle sættes i en hård militær skole. Kun de der klarede sig bedst, skulle have borgerskab og dermed ret til at avle afkom (her ser vi en form for empati, de taberne ikke skal udryddes - blot hindres i at producere afkom).

Han ville næppe betragte sig selv som ond. Han ville nok sige at han (ganske som Nietzche) blot så nogle ubehagelige sandheder i øjnene.