Læsetid: 10 min.

Hurtigere, højere, stærkere ...og klogere med smart drugs

Intellektuel EPO. Op mod en femtedel af de amerikanske forskere og studerende bruger receptpligtige lægemidler for at kunne forske og studere 'dobbelt så godt'. Fænomenet er endnu ikke udbredt i Danmark, men eksperter vurderer, at udviklingen fra behandlingsmedicin til præstationsfremmende medicin er uundgåelig
Intellektuel EPO. Op mod en femtedel af de amerikanske forskere og studerende bruger receptpligtige lægemidler for at kunne forske og studere 'dobbelt så godt'
30. maj 2008

Kaffe, chokolade - og Ritalin. Amerikanske studerende og forskere er i stigende omfang begyndt at bruge receptpligtige lægemidler, som Ritalin, Adderall og Provigil, der er udviklet til behandling af opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD og søvnlidelser som narkolepsi. Ikke fordi amerikanske forskere og studerende fejler noget særligt, de vil bare skyde genvej til akademisk succes gennem lægemidler, der øger raske menneskers evne til at fokusere, huske og koncentrere sig bedre og i længere tid ad gangen.

Der er ikke lavet danske undersøgelser af fænomenet, og forskere vurderer, at der generelt er større forbehold for medicinering i Danmark end i USA. Men udviklingen peger på et paradigmeskift, hvor præstationsfremmende medicin til raske mennesker vil blive mere og mere almindeligt.

Blandt fortalerne for, at medicin til forbedring af menneskers evner skal være lige så legitimt som medicin til behandling af sygdomme, er den svenske filosof og ekspert i computervidenskab og 'transhumanisme', Anders Sandberg, ansat ved den Kungliga Tekniska Högskola i Stockholm. Transhumanistisk filosofi er troen på, at mennesket konstant kan og skal stræbe efter højere niveauer både intellektuelt, fysisk og socialt - og for Anders Sandberg indebærer det accept af, at medicin kan bruges til at 'opgradere' raske mennesker, såvel som til at behandle sygdomme.

Dobbelt så godt

Han var en af de forskere, der reagerede på en debat i videnskabsmagasinet Nature, der i sidste måned gennemførte en uformel undersøgelse blandt sine læsere, der viste at 20 procent havde brugt stoffer af ikke-medicinske årsager til at "stimulere fokus, koncentration og hukommelse." 1.400 læsere fra 60 forskellige lande deltog i undersøgelsen og fire ud af fem mente, at raske voksne burde have adgang til præstationsfremmende medicin, også kaldet smart drugs.

Ifølge The New York Times viser undersøgelser på de amerikanske universiteter, at undersøgelsen i Nature afspejler udviklingen blandt studerende i USA, hvor mellem 4-16 procent i forbindelse med studier og eksamener har taget receptpligtige stimulerende stoffer som f.eks. ADHD-medicinen Ritalin og Adderall. Udbredelsen af Smart Drugs varierer stærkt universiteterne imellem.

En anonym studerende skrev på the Cronicle of Higher Education Web, hvordan 20 milligram Adderall om dagen havde forvandlet hans akademiske karriere:

"Jeg taler ikke om at kunne arbejde flere timer uden at sove (selv om det også hjælper). Jeg taler om at være i stand til at tage dobbelt så meget ansvar, arbejde dobbelt så hurtigt, skrive mere effektivt, koordinere bedre, være mere opmærksom, udtænke bedre og mere kreative strategier."

Og det er netop pointen ifølge Anders Sandberg, der mener, at forsøg på at forbyde medicin til forbedring af 'raske' menneskers ydeevne vil være både umuligt og kontraproduktivt. Dels vil et forbud forringe mulighederne for at overvåge potentialet og problemerne ved medicinindtaget, og dels vil det føre til udvidet diagnosticering af raske mennesker, fordi mennesker altid vil stræbe efter at forbedre sig både via konventionelle metoder som uddannelse og træning, og gennem 'genveje' som f.eks. medicin.

Den danske forsker i præstationsfremmende midler, Thomas Søbirk fra Roskilde Universitetscenter har ikke hørt om danske studerende og forskere, der tager f.eks. Ritalin, men siger, at det er noget, der bliver snakket om på universiteterne:

"At man ved hjælp af præstationsfremmende lægemidler kan øge koncentrationen, præstere mere, forske bedre for samfundets skyld og meritere sig i kampen om en professorstilling. Der er penge og prestige forbundet med det her, så hvorfor ikke. Nogle går til psykolog, andre bruger medicin for at forbedre deres præstationer."

Samfundsmæssige konsekvenser

Stigningen i raske menneskers brug af medicin har fået British Medical Association til at efterlyse en grundig debat blandt både eksperter og den brede offentlighed om de etiske aspekter ved 'kognitiv forbedring' af raske mennesker.

"I Danmark har vi begået den kollektive forbrydelse at lade medicinsk forstærket normalitet være op til den enkelte," siger Claus Møldrup, lektor ved Institut for Farmakologi og Farmakoterapi, Københavns Universitet.

"Myndighederne tager ikke stilling og tager ikke ansvar for at skabe fora for en samfundsdebat. De forholder sig kun til økonomi - så længe folk selv betaler, kan de gøre, hvad de vil. Men individets valg har betydning for kollektivet," siger Claus Møldrup, der mener, at udviklingen i medicinsk teknologi uundgåeligt vil bevæge sig mod større udbredelse af "forbedrende medicinering."

"Rationalet har forandret sig i den medicinske historie fra at lindre og helbrede til at forebygge potentielle sygdomme, som f.eks. med vacciner - et paradigme, der har vundet indpas siden 1950'erne. Næste skridt er uundgåeligt at forbedre - og der sker noget radikalt med de bioetiske normer, når man går fra behandling til forbedring. Det har konsekvenser på samfundsniveau, hvis vi skifter fokus fra at håndtere syge til at håndtere raske," siger Claus Møldrup, der forholder sig "værdimæssigt neutralt" til udviklingen, men understreger vigtigheden af ikke at lade medicinsk forbedring være op til den enkelte.

"Hvis vi optimerer vores præstation på arbejdspladsen med medicin, skal alle så tage den medicin for at kunne fungere?" spørger Claus Møldrup som eksempel på en problemstilling, der er nødvendig at forholde sig kollektivt til.

British Medical Association konstaterer i en rapport om de etiske aspekter ved 'kognitiv forbedring' fra 2007, at individer altid har søgt at forbedre præstationer gennem studier og øvelser, men det at 'skyde genvej' med stoffer eller medicinsk teknologi, "kan vise sig mere kontroversielt."

Blandt de potentielle problemstillinger nævner British Medical Association: Måske vil folk ikke blot ønske at forbedre deres egne, men også deres børns evner; nye teknologier kan føre til både positive og negative sociale og kulturelle ændringer ikke kun for individer, men for samfundet som helhed - og endelig er det nødvendigt at reflektere over udstrækningen og begrænsningen i individers mulighed for frit at vælge for sig selv og andre.

På forkant

British Medical Association er bekymrede over manglen på offentlig debat om et fænomen, der bliver mere og mere udbredt i det skjulte: "Vi er alle nødt til at tage stilling til, hvorvidt vi ønsker at leve i et samfund, hvor brugen af kognitiv forbedring er rutine."

British Medical Association påpeger, at samfundet kan få gavn af f.eks. dygtigere forskere, men at konsekvensen af et ensidigt fokus på forbedring af intellektuel præstation også kan bevæge samfundet over mod en destruktiv kultur, hvor fokus på samarbejde viger til fordel for individuel succes og stræben efter konkurrencefordele.

Samtidig kan brug af præstationsfremmende medicin føre til en "epidemisk brug af psykofarmaka" og et øget pres på individer om at arbejde hårdere og længere med negative sociale konsekvenser, advarer British Medical Association.

Ifølge Claus Møldrup er nogle af de sikre vindere i udviklingen mod forbedrende medicin på kort sigt medicinalindustri og arbejdsgivere, men samfundet kan på længere sigt også vinde ved øget produktivitet og hjernekapacitet.

Men det er vigtigt, at eksperter er på forkant med udviklingen, fordi medicinsk forbedring kan have utilsigtede konsekvenser, understreger Claus Møldrup:

"En parallel kan f.eks. være vækstfremmere i griseproduktionen. På et tidspunkt blev vores økonomi bundet op på det, og så kunne vi ikke stoppe igen. Det samme vil ske på arbejdsmarkedet, hvis man bruger de her teknologier - så vi skal være ret kritiske, men også se på de positive goder."

Mister helheden

Andreas Roepstorff, forsker i kognition, videns- og teknologihistorie er skeptisk over for udviklingen:

"Hvis man optimerer ad kemisk vej, fjerner man opmærksomheden fra, om der er strukturer i uddannelsessystemet, der kunne fungere bedre. Samtidig er kroppen et komplekst biologisk system, og hvis du skruer på ét parameter, har det konsekvenser for andre. Som når en bodybuilder bruger al sin energi på at træne biceps, og så får problemer med triceps," siger Andreas Roepstorff, og uddyber hvordan medicinsk optimering kan sløre blikket for helheden:

"Studier i det amerikanske militær, hvor det i mange år har været praksis at bruge amfetamin-lignende stoffer for at optimere fokus og holde sig vågen under lange kamphandlinger, har vist, at det ekstreme fokus på nuet kan give manglende følsomhed over for konsekvenserne af ens handlinger."

Andreas Roepstorff kalder sig "puritaner" når det kommer til medicinsk optimering: "Min grundholdning er, at det er en glidebane. Mange af os kender til nødvendigheden af en kop morgenkaffe, og hvis man først begynder at tage medicin, kan man så holde op igen? Den gode måde at optimere er at bruge sin krop og sin opmærksomhed. Jeg har ikke set overbevisende forskning i, at medicin er en bedre måde - men det kan være, jeg tager fejl."

Tilpasningsevne

Ifølge Claus Møldrup bliver 95 procent af Ritalin-produktionen omsat i USA.

"Diagnosticering af opmærksomhedsforstyrrelser hos børn har taget helt overhånd, fordi forældre er bange for, at deres store investering i børnenes uddannelse bliver spildt, hvis de ikke koncentrerer sig ordentligt, og så kaster man Ritalin i nakken på dem," siger Claus Møldrup, der vurderer, at man i Danmark er mere påpasselig med at medicinere.

Men udvidelse af sygdomsbegrebet og indsnævring af normalspekteret er en uundgåelig konsekvens af at afvise medicin til forbedring, mener Anders Sandberg:

"En af de perverse konsekvenser af det eksisterende medicinske systems manglende evne til at anerkende legitimiteten og potentialet ved 'forbedrende' medicin, er trenden mod sygeliggørelse af et stigende antal tilstande, som tidligere blev opfattet som en del af det normale menneskelige spektrum," skriver Anders Sandberg og hans kollega Nick Boström i rapporten Cognitive Enhancement: Methods, Ethics, Regulatory Challenges fra 2006 udgivet af den EU-støttede organisation The Enhance Project.

The Enhance Project arbejder for at dokumentere videnskabelige fremskridt, som kan forbedre menneskers intellektuelle evner, humør, fysiske præstationer og levealder, samt for at evaluere disse fremskridt ud fra filosofiske, etiske og sociale perspektiver. Målet er en "dybere forståelse af de etiske og filosofiske konsekvenser af at bevæge sig fra 'terapeutiske' perspektiver mod 'forbedring'" ved hjælp af bio-teknologi og neurologisk videnskab.

Anders Sandberg og Nick Boström påpeger i deres rapport, at der er en risiko for, at medicinske eller teknologiske fix vil blive en erstatning for at konfrontere dybereliggende sociale eller personlige problemer - men de konkluderer i samme åndedrag, at "teknologisk 'selv-modificering' kan også ses som en forlængelse af menneskets evne til at tilpasse sig nye og mere komplekse omgivelser."

Yuk-reaktionen

Gert Balling forsker i sammenhængen mellem mennesker og teknologi og mener, at spørgsmålet ikke er for eller imod medicinsk forbedring, men snarere hvad vi vil bruge den nye teknologi til. Og her må alle aktører i samfundet involvere sig, fordi ny teknologi ikke er noget man bare kan vælge til eller fra.

"Det er naivt at forestille sig, at man bare kan vælge teknologien fra - når først den er der, påvirker den vores selvopfattelse, vores forestillinger om, hvad der er muligt. Vi må forholde os til, hvordan vi ønsker teknologien implementeret og på hvilke vilkår. Det hænger snævert sammen med en diskussion af, hvad det gode liv er," siger Gert Balling.

Også British Medical Association opfordrer til en "rationel" debat i modsætning til et udbredt fænomen i diskussionen om ny teknologi - det, British Medical Association karakteriserer som the yuk-reaction.

Denne reaktion, der vel kan oversættes til "fyha-reaktionen," bliver problematiseret i antologien Det Menneskelige Eksperiment fra 2006, som Gert Balling har redigeret sammen med Kasper Lippert-Rasmussen, lektor i filosofi på Københavns Universitet.

Balling og Lippert-Rasmussen mener, at blandt andet mediernes "noget fanatiske udlægning af fakta og konsekvenser" har medvirket til at "sløre den offentlige debat om muligheder og risici i brugen af den moderne teknologi."

Gert Balling ønsker, som British Medical Association, at kvalificere grundlaget for den offentlige debat i erkendelse af, at hvis man lukker øjnene for udviklingen af smart drugs, vil det blot fortsætte i det skjulte uden for offentlighedens og myndighedernes kontrol.

"Ny teknologi som medicinsk forbedring kan føre mange forskellige og modsatrettede scenarier med sig. Det kan føre til større lighed i samfundet, hvis mennesker med dårlige forudsætninger får en genvej, men det kan også føre til det modsatte - at A-holdet distancerer sig endnu mere fra B-holdet, og til sidst rejser spørgsmålet sig, om B-holdet overhovedet kvalificerer sig til at fungere som samfundsborgere," siger Gert Balling.

Han peger også på, at øgede muligheder for at optimere sin krop, hjerne og sociale kompetencer gennem medicin og teknologi kan føre til et ekstremt pres på individet: "Hvis man meget konkret og nu og her selv kan bestemme, hvor klog, smuk og socialt kompetent man er, er der kun ét sted at pege hen, hvis du ikke bliver lykkelig eller succesrig. Og har du alle muligheder, men ikke tager dem, er det bare bad luck," siger Gert Balling, der samtidig advarer mod "bare at sige 'det er et sygt kapitalistisk samfund'."

"Teknologien er ikke frigørende i sig selv, men den kan give nogle muligheder. Problemet opstår, hvis folk ikke involverer sig kollektivt i en diskussion af, hvad vi vil bruge de muligheder til," siger Gert Balling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er hvad man i USA, får ud af overdreven økonomisk og ikke mindst åndelig liberalisme; at folk doper sig selv og deres børn for at kunne følge med på arbejdsmarkedet. Tænk på hvad det gør ved et barns selvværd, at blive sygeliggjort uden anden grund, end at forældrene er bange for at det ikke kan følge med i udannelsessystemet! Hvad er så mest sygt? Barnet selv eller det samfund det vokser op i? Der bliver i forvejen givet for store mængder medicin, til dem der har brug for medicin og der bliver givet medicin til nogen der kunne klare sig uden. Vi har ikke brug for at endnu flere skal fylde sig med psykofarmaka. Jeg vil hellere være en taber fra nu af og i al evighed end at tage Ritalin!

Uhyggeligt.. at skulle tage medicin for at blive endnu hurtigere, bedre, klogere, mere prestigefuld.

Hvornår lærer vi mennesker i den vestlige verden (og nu også andre dele af verden) at vejen til et godt liv ikke går via mere fart, præstation, stress, prestige, penge?

Drop dog de piller og den karriere. Vi behøver ikke være nummer et i alting. Tag dit barn i hånden, lad mobiltelefonen blive hjemme og gå en lang tur i skoven. I langsomt tempo!

Fart, præstation, jagt på prestige er ved at slå os ihjel. Men det er ret enkelt at ændre det: Arbejd lidt mindre, vær tilfreds med hvad du har, se på den smukke blå himmel, snak lidt mindre, gå lidt langsommere...

Interessant artikel. Udover selve den filosofiske/etiske/politiske diskussion om brug af præstationsfremmende stoffer er det lige værd at huske på at ”there is no free lunch”.
Disse stoffer er ikke uden bivirkninger. Således kan man for det amfetaminlignende stof Ritalin se følgende beskrivelse:

Kan virke euforiserende og give psykisk afhængighed og toleransudvikling hos misbrugere.

Bivirkninger:

Meget almindelige (> 10%)
Nedsat appetit. Abdominalsmerter. Hovedpine, søvnløshed, nervøsitet.

Almindelige (1-10%)
Feber, vægttab. Mundtørhed, kvalme, opkastning, diarré. Arytmier, takykardi, palpitationer, blodtryksændringer, rhinitis. Artralgi. Dyskinesier, døsighed, svimmelhed, angst, depression, aggression, agitation, irritabilitet, tics. Alopeci, urticaria.

Ikke Almindelige (0,1-1%)
Dyspnø, brystsmerter. Myalgi. Abnorme drømme, apati, konfusion, tremor, psykose. Allergiske reaktioner, herunder anafylaktisk reaktion. Sløret syn.

Sjældne (0,01-0,1%)
Vægtøgning. Angina pectoris. Væksthæmning. Mani. Akkommodationsbesvær.

Meget sjældne (< 0,01%)
Leverpåvirkning. Cerebrovaskulære tilfælde. Bloddyskrasier. Kramper, choreiforme bevægelser, suicidal adfærd. Eksfoliativ dermatitis, erythema multiforme.

Det er indlysende, at der vil opstå en form for afhængighed af de stoffer man indtager.

Da det kropslige system har en tendens til at være korrigerende, vil kropssystemet udvise den reaktion, at den langsomt vil blive mindre følsom for stoffet. Afhængig af stof-typen, kommer der nok en form for bivirkning, særligt hvis man ikke tager det.

Ligsom med cigaretter og kaffe, hvis man er vandt til at få det og ikke får det, ja, så kommer abstinenserne. Med kaffe bliver folk ukoncentrerede og har svært ved at tænke klart, med cigaretter bliver folk irritable, nervøse, har svært ved at tænke og tale klart, får evt. åndenød, astma anfald, etc, hvis afhængigheden er rigtig stærk. Efter et stykket tids forbrug, når kroppen vender sig til stoffet, begynder man at skulle tage stoffet for at undgå abstinencerne, men den forstørrede normalitet indtræder ikke - med mindre at dosis højnes. Og så er vi ude i narkomani - igen, surprise, surprise!!

Derudover, hvilken magtstruktur skaber denne effekt og hvem gavner den?
Vel, medicinal industrien kommer i hvert fald til at tjene kassen på det her!

Hvilket grupperinger og hvilke tankeformer hylder de, der er interesseret i, at vores arbejdsliv bliver koblet op på sådanne materialistiske forsøg på at at "højne" den menneskelige cost-effektivitet? samt, ydermere, at forsøge at gøre det socialt habilt at tro at man kan optimere sin ydeevne gennem social-, psykisk- og kropslig-afhængig af visse stoffer? - i stedet for, f.eks. at udforske de muligheder, som allerede ligger fra naturen af, i den menneskelige bevidsthed, psyke og krop, og som de seneste år i Vesten er blevet videnskabeligt dokumenteret, bla. fra Harvard af (virkningerne af regelmæssig meditaiton), men som overalt i Østen er blevet udforsket og udviklet igennem de sidste 3000 år, og som er bredt anerkendt?!

Som J. B. også påpeger i ovenstående kommentar, mener jeg at det i høj grad i artiklen bliver ignoreret at den mentale forbedring som opnåes via stoffer nødvendigvis vil føre til en mental forværring når stoffets effekt aftager. "What goes up must come down." som man siger.

En anden ting jeg synes der mangler at blive pointeret i artiklen er hvad disse "smart drugs" egentlig er. "Adderall" er et mærke som det britiske medicinalfirma "Shire plc" bruger til at betegne et af deres produkter som inderholder amfetamin (nærmere betegnet 75% d-amfetamin og 25% l-amfetamin). Og ja, det er præcis samme stof som sælges ulovligt i Danmark til brug af festglade unge.
I dette lys synes jeg diskussionen bliver lidt klarere, jeg synes ærlig talt ikke det lyder særlig fornuftigt at tage amfetamin for (midlertidigt) at øge sin evne til at udføre sit arbejde. Tværtimod. Jeg har svært ved at se forskellen mellem dette og så forretningsfolk der er afhægige af kokain for at kunne klare arbejdet.

Den grad et stof kan forbedre en eller flere egenskaber ved indtagelse er proprotinel med i hvor høj grad stoffet forværrer disse egenskaber når stoffets effekt aftager.
Indtagelse af kaffe (koffein) undertrykker kroppens trang til søvn og øger koncentrationsevnen, men som med alle stoffer forsvinder effekterne ved gentagen indtagelse af stoffet. Til sidst opnår personen der indtger koffein ikke de oprindelige positive effekter, men blot en udsættelse af de uundgåelige negative effekter. Nemlig, når vi snakker om kaffe, det modsatte; øget træthed og koncentrationsbesvær.
Amfetamin gør det samme som kaffe, men stoffets virking er mange gange kraftigere end koffein. Derfor ses præcis de samme symptomer når amfetaminens effekt aftager, nemlig øget træthed og koncentrationsbesvær, blot i meget større grad end ved indtagelse af koffein.

For mig at se er denne artikel i bund og grund et oplæg til diskussionen om legalisering af ulovlige stoffer. Jeg ser ingen principiel forskel på en person på arbejdsmarkedet der tager Adderall for at "forbedre sin sociale kompetencer", en alkoholiker der skal drikke en øl eller to før han kan tage på arbejde og en narkoman der er afhængig af heroin for at fungere som person. Den eneste forskel på disse tre personer er styrken af bivirkninger af de stoffer de indtager. Alle tre tager stoffer for at undgå at konfrontere hvad de betragter som uhensigtmæssige karaktertræk. I disse eksempler er nogle af karaktertrækkene mere ødelæggende for personens funktion end andre, men i alle tre eksempler er det principielt den samme funktion som stoffet har.

Når det er sagt vil jeg gerne påpege at jeg er af den holdning at stoffer ikke bør forbydes ved lov. Som det nævnes i artiklen fører det blot til en manglende kontrol med disse stoffer hvor de negative konsekvenser ved en kriminalisering overgår de positive. Jeg synes denne artikel er god til at illustrere fordele og ulemper ved legalisering og kriminalisering, og den undgår automatreaktionerne der nødvendigvis kommer hvis navne på allerede kendte ulovlige stoffer nævnes. I princippet er fortalere for brug af "smart drugs" fortalere for legalisering af stoffer til personlig brug.

Dette 'dumb dope' kan ses i forlængelse af gældende optimeringsstrategier under neoliberalismens kærlighed til statslige styreformer.

En sådan styreform er markedet, der jo i denne ideologi suverænt afgør udbud og efterspørgsel. Dermed kan vi tænke disse 'dumb drugs' i forlængelse af psykologiske styringsstrategier som business coaching, medarbejdersamtaler og andre anerkendende incitamentstrukturer på arbejdsmarkedet der skal få medarbejderne til at 'performe' bedre.

Læs fx Nikolas Rose's bog "The Politics of Life Itself: Biomedicine, Power, and Subjectivity in the Twenty-First Century" der rammer lige på sømmet om dette emne.

Når 'markedet' ikke leverer effektivt nok (og det ved vi at det aldrig gør), så går man et skridt videre og legitimerer narkotika i markedets og økonomiens navn. Trenden er allerede på vej i USA, hvor det bliver mere og mere almindeligt at stigmatisere 'stress' som 'klynk'. Det er på vej til Danmark med Mærsk Lines as we read.

MEN, forvent da ikke nogen debat om dette i DK! Det skal nok blive gemt i en god pakke spin, fundamentalistisk økonomi og metodologisk individualisme. Det er nemlig heeelt op til folk selv hvis de vil tage sådan noget i brug! Og på festmarkedet er det da en slet skjult sandhed at unge ikke længere har tidligere generationers forbehold overfor stoffer!

Så pas på fremstormende (tidligere socialdemokratiske) middelklasse. Hvis jeres børn ikke helt er så kloge som i tror (husk på at det jo er den enkelte virksomhed der vurderer medarbejdernes intelligens i forhold til netop DERES strategi og servicesortiment), så kender de regerende neoliberalister midlerne til at skille fårene fra bukkene..

Jakob Schmidt-Rasmussen

Hvornår bliver det et krav til højtlønnede, men ufokuserede, intellektuelle medarbejdere, som ledelsen mener underpræsterer, at de skal tage præstationsfremmende, men personlighedsforandrende psykofarmeka, hvis de vil beholde jobbet?

Vi tvangsmedicinerer jo allerede tusinder af drenge og helt unge mænd, fordi de underpræsterer i undervisningssystemet.

Arbejdsløse med en ADHD-diagnose kan endda få frataget retten til offentlige ydelser, hvis de ikke pænt sluger deres Soma.

Så længe deres forskings- og arbejdsresultater er positive, har vi andre da ikke noget at beklage os over ... Men vi ved jo godt hvad der sker, når man brænder sit lys i begge ender...

imo:

bla.a.
s. freud, r.dawkins, thor nørretranders

syn på mennesket's natur, væsen, er væsentligt og noget forvrængede, og mangelfuldt;
især mht. det de hævder at udlede fra deres syn på mennesket.

det er næppe mennesket der har nævneværdige behov for at blive forbedret.

først at godtage darwinismen,
og så næst
på kulturhistorierens områder
bør evt. proletarer, så praktisere kritik mod capitalisme;
fordi kritik mod capitalisme, bliver først rigtig gennemført, når de mange proletarer udøver den.
altså især hvis proleterene holder op med at lade som de tror: der er noget næsten naturlovsagtigt eller alemengyldigt, ved capitalisternes classevilje.