Læsetid: 3 min.

Intet nyt er godt nyt

Selvom spiritusmarkedet generelt er langt mere konservativt end vinmarkedet, når det gælder fornyelser, kan det godt lade sig gøre at overraske gæsterne
Kultur
23. maj 2008

Hvor vin hele tiden udvikler sig med nye produkter og sjove etiketter til følge, står spiritus forbløffende stille. Det er de konstante klassikere, der dominerer markedet. Når nye ting endelig dukker op, er det som regel tiltag i stil med en vodka-bjørn eller en absinth-Barbie, og det er jo ikke noget for ordentlige folk. Spiritusbranchen er simpelthen old hat.

Ikke desto mindre lykkedes det mig alligevel at servere et par artige overraskelser for fruen og faster Anna forleden, hvilket skyldtes en smule nytænkning og så et meget stort fravær af markedsføring.

Allerførst måtte jeg holde et lille foredrag om Galicien. Faster Anna har i sandhed aldrig været noget geografisk es, men 'over Portugal' kunne hun faktisk godt bruge til noget, og ad den vej nåede vi så frem til den rustikke nordvest-spanske atlanterhavs-provins, hvor Turbo-Bent og Compostela engang huserede, og hvor dette blads navnkundige Ebbe Traberg også havde hus i sin tid.

Et skridt videre

Deroppe laver man dejlig hvidvin på Albarino-druen, og det vidste man godt i forvejen. Men i nogle hundrede år eller fem har de gæve galiciere også taget druen skridtet videre og lavet en grappa-lignende spiritus af resterne fra vinproduktionen, nemlig Orujo. Og det har de faktisk gjort i al diskretion, mest til eget brug og gæster, og så til servering for de pilgrimsrejsende, der i gamle dage altid lige måtte et smut omkring Santiago de Compostela, når de nu var kommet ud på de små stier.

Der var simpelthen ikke styr på noget som helst i et halvt årtusinde, og sprutten løb som vand i store dunke og gamle flasker. Først med EU og dit og dat kom der omkring 1990 tjek på regler og definitioner og spritapparater, og i dag går langt over halvdelen af den fremstillede Orujo faktisk til eksport. Men hemmelig er den dog stadig, thi markedet er hårdt.

En kindhest

Vi lagde ud med den mest almindelige, klare Orujo, og den overraskede positivt. "Det er en kindhest," sagde fruen glad og antydede dermed, at den rullede godt i hendes semi-færøske blod. Men selvom det bestemt ikke er nogen blid drik, føltes den alligevel rundere og finere end den umiddelbare grappa-erindring, og vi endte faktisk med at enes om, at den ville være god at falde decideret i med.

Det gjaldt så ikke for den dyrere Reserva. Den er lagret på egetræ, og måske er det en ny øvelse i Orujo-historien. I hvert fald virkede den udefineret og profilløs på os. Faktisk mindede den lidt om bourbon-whisky, men mest om hverken-eller.

Andægtighed

Og nu, hvor vi var ved fornyelsen, måtte jeg også lige servere et efter sigende ret nyt produkt, kaldet Blanche de Normandie. Det er i princippet en Calvados, bare klar og ulagret, men fra samme område. Med en helt ren karakter af æble, også i næsen, men uden at være sød. Dejlig frisk og rensende. "Hvilken ærlig drik," udbrød faster Anna, for nu stod hun på fastere grund, og det var sørme også en god flaske for 200 kr. Så lidt udvikling sker der da i sprit-kredsene, trods alt.

Men konservatismen sejrede dog suverænt til sidst med Christian Drouins 25-års Calvados-kreation. Her udfoldede hele smagspaletten sig på den mest raffinerede måde med en usprittet og dybt avanceret sødme, og så var damerne tavse et minut eller to. Helt andægtige. Bedre bliver det næppe. Og så er intet nyt under solen unægtelig godt nyt under solen.

Orujo de Galicia - Fillaboa. 350 kr.

Orujo de Galicia Reserva (0,5) - Fillaboa. 425 kr.

Blanche de Norman-die - Christian Drouin. 210 kr.

Calvados Coeur de Lion 25 år - Christian Drouin. 895 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her