Læsetid: 6 min.

Istanbul skal opleves fra søsiden

De historiske moskeer og paladser og det hektiske byliv i Istanbul kan have deres charme, men det er Bosporus-strædet og dets maritime omgivelser, der viser den tyrkiske metropol fra dens smukkeste og mest indtagende sider
Kultur
24. maj 2008

Klokken seks om morgenen har fiskehandlerne i Istanbuls Kumkapi-marked allerede været i fuld sving i over en time. Et broget virvar af hummerbåde, high-tech-trawlere og knirkende gamle caiquer har landet deres fangst i havnen bag standene. Fiskene er så friskfangede, at de stadig spræller i deres kasser i et glimt sølvfarvet dødskamp. Hele stilladser af isblokke er opstillet. Persille er hakket, citroner skåret ud, og de fontæner, som skal holde skaldyrene friske, skyder til vejrs som gejsere.

Inden længe vil indkøberne fra nogle af byens mest mondæne restauranter ankomme for at inspicere dagens tilbud, og derpå følger der en menneskevrimmel af lokale kunder.

Man kan let komme til at glemme, at Istanbul frem for alt er en by ved havet. Men disse fiskehandlere i deres umiskendelige orange gummistøvler er kun et af mange små lokalsamfund, man kan støde på i de maritime omgivelser i den folkemyldrende storby - 11 millioner indbyggere ifølge de seneste tal. Ud over den blændende udsigt til det blå Marmara-hav sætter vandet også sit præg på store del af det indre Istanbul. Anderledes kan det selvfølgelig ikke være, når Bosporus-strædet skiller byens vestlige side fra den østlige, og den vældige naturlige havn ved Det Gyldne Horn skiller den nordlige del af byen fra den sydlige. Uanset hvor man agter sig hen i det tidligere Konstantinopel, er man således altid tæt på vandet.

Sviptur

Overraskende på den baggrund er det muligvis, at Istanbul stadig har så relativt få broer (om end konstruktionsarbejder pågår for at bore en tunnel under Bosporus). Vandtransport forbliver dermed en integreret del af tilværelsen for byens borgere. På sin egen facon er Istanbul i nok så høj grad en vand-verden som Venedig. Her er ganske vist knaphed på gondoler - snarere er det rustne russiske tankskibe der sætter deres ramponerede præg på havneidyllerne - men der findes ingen bedre måde at udforske Istanbul på end ved at tage på sviptur i en af byens mange færger. Ligesom der ej heller findes en mere forfriskende og afslappende afveksling fra det hektiske byliv end at hænge ud sammen med de lokale ved havnefronten.

Vandcafé-kulturen er allestedsnærværende. I det centrale Karakoy, nord for Galata-broen og tæt på Museet for Moderne Kunst skal man holde udkig efter lysskæret ud for Nusreitye-moskeen. Det tilkendegiver, at her befinder der sig en række af traditionelle narghile (vandpibe)-cafeer, som er et foretrukket tilholdssted for Istanbuls studerende, der samles her på alle tider af døgnet for at ryge elma (tobak med distinkt æblearoma) og ordne verdenssituationen. Skulle Deres egen studentertid for længst være passé, kan De i stedet tage med færgen fra Karakoy til Kadikoy ved byens østlige kyst, hvor tempoet er noget roligere. En kort tur med sporvognen vil bringe Dem til Moda, en mondæn lille lystbådshavn med en smuk promenade, fornemme butikker og et højt anerkendt iscreme-konditori.

Forståeligt nok er der mange førstegangsbesøgende, som overser disse aspekter af byen. De fleste rejsebøger fokuserer på det historiske Sultanahmet-område. Hvis man retter blikket indad og koncentrerer sig om denne ret snævre verden af eksotiske paladser, moskeer og overdækkede markeder, risikerer man, at ens første indtryk af Istanbul kan blive temmelig indsnævret, for ikke at sige klaustrofobisk. Søg i stedet imod havet, og De vil erfare, at mågeskrig er så almindelig en del af byens lydtapet som muezzinens klagende kalden til bøn.

Op ad Bosporus

Istanbuls vigtigste broforbindelse er, viser det sig, også det foretrukne sted for byens lystfiskere. Fisk, der er gået på krogen kæmper også en brav dødskamp, når de fires op til den ventende spand, som om de opfører en eller anden avantgardistisk luftballet.

Har De kun et par dage i Istanbul, skal De ikke snyde Dem selv for en udflugt op ad Bosporus, herunder en tur til Prinseøerne. Det er en uforglemmelig oplevelse at zigzagge imellem to kontinenter og besigtige byens kystforstæder. Turen til Prinseøerne er som en tidsmaskine, hvor man føres tilbage til en 19. århundredes idyl af hestetrukne kærre, træhytter og ikke asfalterede veje - alt sammen kun en time bort fra centrums travle malstrøm.

Det vældige Bosporus-stræde strækker sig over 32 kilometer mellem Marmara-havet og Sortehavet og skiller derved Istanbuls europæiske og asiatiske kyst fra hinanden. Det var på disse kanter, den græske sagnhelt Jason og hans argonauter søgte at finde Det Gyldne Skind.

Ifølge et andet sagn skal en ypperstepræstinde, som tændte selveste Zeus' erotiske begær, have svømmet tværs over strædet, idet hun antog skikkelse af en snehvid kvie - deraf forklaringen på Strædets navn bous poros (som på oldgræsk betyder 'oksens vadested').

Det tyrkiske navn for Bosporus er Bogazici og det er noget mere prosaisk, idet bogaz simpelt hen bare betyder 'stræde' eller 'hals'. De kommunalt drevne færger sejler hver dag fra Bogaz Iscelesi-kajen lige over for Krydderimarkedet. Det koster under 50 kr. for en returbillet, og udflugten varer 90 minutter og er en perfekt indføring i Bosporus' geografi. Har man først hold på den, kan man foretage alle mulige individuelle udflugter ved at kombinere sig igennem med lokale færgeruter og sporvogne.

Fordums aristokrater

Den kommunale færges sidste stop er Anadolu Kavagi, den nordligste bebyggelse på den asiatiske side af Bosporus. Højt over landsbyen troner de eventyragtige ruiner af en genuesisk middelalderborg med storslået udsigt over Sortehavet.

Bosporus-kysterne prydes af smukke moskeer og monumenter, rigt udsmykkede paladser og spektakulære villaer opført i træ. Sidstnævnte splendide residenser, der kendes som yalis, blev bygget som sommerhuse for tyrkiske aristokrater og udenlandske dignitarer.

Skjulte juveler

Midt imellem denne storhed finder man så, hvad der førhen var simple fiskerlandsbyer, men som nu, navnlig om sommeren, er blevet del af Istanbuls sofistikerede bar- og caféscene. Ortakoy ved foden af Bosporusbroen på den europæiske side har brostensbelagte gader, der fører hen imod en moské direkte ned til vandet og et myldrende torv med et livligt søndagsmarked. På den asiatiske side ligger Kanlica, som har en af byens ypperligste fiske- og skaldyrsrestauranter, Korfez. Den lokale specialitet er en usædvanlig cremet yoghurt, der også kan købes om bord på udflugtsbåden.

Bosporus er besat med skjulte juveler. Prinseøerne - den anden maritime must-ekskursion - giver eskapister fuld værdi for pengene. Skønt den fjerneste ø kun ligger 26 km sydøst for det moderne Istanbul, synes øgruppen at eksistere i sin hemmelige og adskilte verden med sandstrande, ensomme pinjeskove og urgamle klostre. Langs strandpromenaderne ligger dog stjernedyre restauranter og lokker med gastronomiske oplevelser med havets frugter. Al motorkørsel er forbudt. De skyggefulde alleer viser sig at skjule gamle forfaldne palæer med pittoreske haver.

Væk fra varmen

Der er ni øer i alt, men færgerne sejler kun til de fire: Kinaliada, Burgazada, Heybeliada og Buyukada. Øgruppens navn stammer fra en tid, der var rig på hofintriger, og hvor de enkelte øer successivt blev gjort til eksil for en række af byzantinske prinser og prinsesser.

Det er værd at tage alle fire øer med, hvis man har tid til det. Buyukada, der nok er den smukkeste, ligger sidst på ruten, halvanden times sejlads borte. Man kan så stoppe på de øvrige øer på hjemvejen eller vende tilbage en anden dag.

Med et areal på 5,4 kvadratkilometer er Buyukada større end de tre øvrige øer på ruten. Den har med 6.500 fastboende også flest indbyggere - om sommeren er der langt flere - og det er især Istanbuls overklasse, der har slået sig ned her for slippe for storbyens hede. Det er nemt nok at undslippe menneskemængden på øen - det kan man f. eks. gøre ved at leje en cykel og tage på picnic til øens skovklædte indre.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her