Interview
Læsetid: 6 min.

'Jeg kan ikke fortryde'

Carsten Juste har forladt posten som chefredaktør på Jyllands-Posten og ser nu tilbage på fem år på toppen og på Muhammedkrisen, hvor han var intet mindre end manden i midten
Jyllands-Postens afgående chefredaktør, Carsten Juste, vil blive husket som manden, der startede Muhammed-krisen. Selvom det var en hård omgang, fortryder han ikke noget i dag.

Jyllands-Postens afgående chefredaktør, Carsten Juste, vil blive husket som manden, der startede Muhammed-krisen. Selvom det var en hård omgang, fortryder han ikke noget i dag.

Bo Amstrup

Kultur
2. maj 2008

Da Muhammed-krisen stod på, kunne Carsten Juste møde op på sit arbejde om morgenen og finde 9.000 e-mails i sin inbox. Mails fra den store verden, der i kølvandet på nogle karikaturtegninger havde vendt opmærksomhed og vrede mod det rød-hvide flag og Morgenavisen Jyllands-Posten.

"Bagefter har jeg sagt til mig selv: Hold kæft, Carsten, det her må godt nok have været hårdt," fortæller den afgående chefredaktør. Men da det stod på, føltes det knap så voldsomt, forklarer han.

"Jo, nogle gange når jeg talte i telefon 14 timer i træk. Jeg oplevede et kolossalt pres på den ene og på den anden måde, men hele ens biologiske system følger jo med og pumper blodet rundt i kroppen på dig - så du oplever det ikke som det pres, det er i de dage, det sker. Det ender med at føles som en almindelig tilstand," siger Juste.

Mord- og bombetrusler blev et øjeblik en del af hverdagen i bladhuset, og tegnerne bag karikaturerne måtte gå under jorden.

"Derudover var der et vanvittigt pres fra medierne og fra de hundredtusindvis af muslimer verden over, der sendte os så mange mails, at vores system gik ned flere gange," fortæller han og fortsætter:

"Jeg følte et stort ansvar over for tegnerne, så jo, det var naturligvis meget hårdt".

Den tidligere chefredaktør fortryder dog ikke noget.

"Jeg fortryder det ikke. Jeg kan ikke fortryde det. Det, der har ærgret mig, er, at vi blev skudt nogle meget beskidte motiver i skoene, som vi vitterligt ikke havde. Som for eksempel at vi havde trykt tegningerne udelukkende for at krænke muslimerne. Jeg har sagt det så mange gange, at jeg er ved at brække mig over det: Det var ikke det, vi havde i tankerne. Jeg tror dog også, at folk efterhånden har forstået det. Det var et journalistisk projekt, for hulen da. Man kan godt have den holdning, at vi aldrig burde have trykt de tegninger, men de blev jo vurderet ligesom alle mulige andre karikaturer og billeder. Hvis det havde været en tegning af Muhammed, der stod og tissede på koranen, så ville jeg ikke have bragt den. Jeg bragte dem kun fordi, jeg mente, at de faldt inden for det, som vi normalt føler er tilladeligt," siger han.

Et oplagt spørgsmål til den tidligere chefredaktør må være, om han ville have gjort det om, hvis han havde kendt konsekvenserne. Hvilket han dog ikke vil svare direkte på:

"Vi kunne jo ikke vide det. Vi havde faktisk spurgt nogen, og de sagde, at det nok ville møde en vis kritik. Men der var ingen, ikke engang Uffe Ellemann-Jensen eller Tøger Seidenfaden, der havde forestillet sig, at det ville blive, som det blev. Jeg tror alle fik en forskrækkelse. Under den 'anden Muhammedkrise', da tegningerne blev genoptrykt, tog andre aviser sig heldigvis sammen til at vise lidt solidaritet. Og endelig stod Villy Søvndal frem og sagde nogle virkelig markante ting. Så hvad angår Muhammedkrisen, synes jeg godt, at jeg kan sige, at vores synspunkter har slået igennem, og at man generelt accepterer, at der er et problem," siger Carsten Juste.

Bekymret - ikke bange

Den tidligere chefredaktør kan sagtens huske, da den første dødstrussel tikkede ind.

"Jeg fik en mail med et billede af en stor krum dolk, og derefter et billede af en pistolpatron. Det skulle jeg slås ihjel med, stod der. Jeg skrev tilbage og spurgte, om han ikke ville bytte om på rækkefølgen, så jeg blev skudt først. Første gang bliver man selvfølgelig bekymret, men ellers har jeg ikke været rigtig bange. Jo, jeg blev faktisk bange - det lyder så helligt - på folkets vegne. Én gang var jeg meget bekymret. På et tidspunkt - da det gik vildest for sig, og der blev futtet ambassader af - bredte der sig nogle forlydender og advarsler om, at man kunne finde på at kidnappe danskere, at tage danske soldater og ambassadefolk som gidsler. Der må jeg nok sige, at jeg blev bekymret. Jeg kunne lige se, at vi skulle sidde og tage stilling til en trussel om, at man ville dræbe et gidsel med mindre Jyllands-Posten gjorde dit eller dat," siger han.

Carsten Justes bedste egenskab som chefredaktør, hvis han selv skal sige det, er hans "gode forstand og gode dømmekraft".

"Det er meget sjældent, at den har svigtet mig. Når jeg har valgt ikke at lytte til min indre stemme, så er det som regel gået galt. I forhold til medarbejderne har det nok noget at gøre med tolerance og rummelighed. At forstå at en avis og en redaktion består af mange, ind imellem rimelig gale mennesker, der skal have lov til at udfolde sig," siger han.

Selv er han kendt for at være temmelig temperamentsfuld.

"Det er forstået på den måde, at jeg bruger en meget stor del af min tid på at bekæmpe mit voldsomme temperament. Det gør jeg for at styre mig, for jeg mener ikke, at vrede og raserianfald er gavnligt for noget som helst. Men jeg har det i mig, at jeg kan blive meget, meget vred. Og har man først trådt mig kraftigt over tæerne, skal der ikke så meget til før jeg eksploderer. Derfor sætter jeg mange kræfter ind for at forhindre det," siger Juste, der engang kæmpede mod en generthed, der gjorde at han hadede at tale for en forsamling i mere end 10 sekunder.

"Jeg var et genert kejtet menneske, men jeg fik overvundet det. Det bliver man nødt til, når man bliver chefredaktør, og i dag har jeg stor glæde ved at optræde - jeg har i hvert fald ikke noget i mod det".

En liberal lederskribent

I dag ser Carsten Justes liv anderledes ud. Siden han i sommer fyldte tres år, har han grublet over, hvornår tiden var inde til at stoppe. Beslutningen tog han for nylig på ferieøen Fuerte Ventura ud for Afrikas kyst.

"Det var meget nærværende for mig dernede. Så talte jeg med Lars Munch (administrerende direktør for JP/Politikens hus red.) om det i torsdags, og når man først har sluppet katten ud, ja, så sker tingene hurtigt. Og det var så det," siger han. Chefredaktør på Jyllands-Posten Jørn Mikkelsen er udpeget til at efterfølge Carsten Juste, som selv ønsker at fortsætte som lederskribent:

"Jyllands-Posten har brug for en liberal én af slagsen," siger han, og han glæder sig.

"Ja, det er jo begrænset, hvad man skriver som chefredaktør, medmindre man er en Tøger Seidenfaden (Politikens chefredaktør, red.), og også føler sig som kommentator".

Carsten Juste har blandt andet sat sit præg på avisens debatsider, som til tider er blevet anklaget for at tendere til det småracistiske.

"Vi har nogle læserbreve og nogle debatindlæg, hvoraf nogle af dem - selvom vi prøver at luge det værste fra - måske kunne virke i den retning. Vores debatspalter er mere åbne end så mange andres. Og der kan jo komme nogle synspunkter frem om indvandrere og flygtninge, som nogen vil opfatte som racistiske. Det er et særkende for os, at der er en åben debat, det er nødvendigt at få synspunkterne frem, for at man kan bekæmpe dem, og det har altid været mit synspunkt. Politiken har tidligere været kendt for at censurere meget, men selv i Politiken kan du i dag læse indvandrerkritiske indlæg. Det er jo ikke en kritik over for den enkelte indvandrer, men over for de parallelsamfund og kulturkonflikter, der udvikler sig i Danmark".

Fyringerne er sværest

Det værste ved posten har, ifølge Carsten Juste, været fyringsrunderne.

"Jeg kan ikke forestille mig noget værre. Det var værre end Muhammedkrisen. Det at sidde over for et menneske og vide, at om få minutter skal jeg fortælle, at det er slut. Og man ved, at det er et menneske med familie, børn og hus, og at deres tilværelse vil blive rystet. Der har jeg siddet mange gange og i situationen kan man være professionel, kølig, måske endda kold. Men det er noget, der virkelig gør indtryk," siger han. Blandt de ting han er stolt af samme dag, han træder af, er avisens syv ugentlige magasiner, udbygningen af nettjenesterne og en ændring af ledelsesformen "til det mere moderne" . Karikaturerne nævner han ikke på plus-listen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nogle reaktioner på mordplanerne mod Kurt Westergaard blandt Gellerupparkens beboere (hos Nyhedsavisen):

“Muhammed-tegneren skulle dræbes

Fremstående muslimer fordømmer mordplanerne mod Muhammedtegneren Kurt Westergaard. Blandt beboerne i Gellerup er fordømmelsen dog blandet med forståelse.”

http://avisen.dk/rubrik-76tegneren-skulle-draebes–fremstaaende-muslimer-fordoemte-gaar-mordp-120208.aspx