Læsetid: 3 min.

Kulturarven er afhængig af fonde

Kulturværdiudvalget, der skal sikre, at umistelig dansk kulturarv ikke forsvinder ud af landet har fået frataget deres bevilling og skærpet sagsbehandlingskravene men tidsfristerne er ikke ændret. Det gør kulturarvsbevaringen afhængig af fonde og sårbar over for spekulation, siger formanden
8. maj 2008

Hvis Kulturværdiudvalget vælger at nedlægge udførselsforbud mod en ansøgning om at tage en kulturarvsgenstand med ud af Danmark, så må der kun gå tre måneder, fra sagen ligger på deres bord, til et museum har fundet pengene til at købe genstanden til markedspris.

Det har i det for udvalget meget travle år 2007 været næsten umuligt at nå, så nu ønsker udvalget at få fristen forlænget. I det hele taget ser de gerne loven fra 1987 revideret, da vilkårene for udvalgets sagsbehandling har ændret sig radikalt siden lovens indførelse. Indtil 2001 havde udvalget en bevilling, der gjorde dem i stand til at give overtagelsestilbud i forbindelse med sager, hvor de havde afvist en ansøgning om udførsel.

"Da man afskaffede vores bevilling pålagde man institutioner og museer at skaffe pengene eller selv betale ud af deres egne driftbevillinger, og det er sværere for nogle end for andre. Det er kun Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Bibliotek, der har en anskaffelsesbevilling, så når vi har genstande, der ligger inden for f.eks. Nationalmuseets eller Kunstindustrimuseets område, så må de skaffe pengene, og det kan være svært at nå inden for fristen," siger udvalgsformand og direktør på Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen.

I mange tilfælde må museerne, der ikke har anskaffelsesbevillinger opsøge fonde for at sikre at genstandene bliver i landet. Et eksempel fra årsberetningen drejer sig om en Hans J. Wegner skalstol fra 1963, som udvalget havde taget forbehold for i forbindelse med en Bruun Rasmussen auktion. Et forbehold fra Kulturværdiudvalget er en slags advarsel om, at hvis genstanden købes af en udlænding, så vil udvalget gå ind i sagen. Stolen blev imidlertid købt af Kunstindustrimuseet for midler skænket af A. P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Dette fandt sted inden sagen endte i udvalget, men afslutningen på en eventuel udførselsforbudssag havde sikkert været den samme. Nemlig den, at en fond måtte sikre, at stolen blev i landet.

"Det er da problematisk, at institutionerne er afhængige af fondes velvilje. Nogle genstande er sværere at skaffe fondsmidler til end andre, men det ændrer jo ikke ved vores vurdering af genstanden som umistelig. Det betyder bare, at der ikke er nogen fond, der er interesseret i den. Det åbner for en diskussion om, hvad staten selv yder i denne sag. Hvis vi får et maleri til fem millioner kroner på bordet, kan vi så nå at skaffe pengene på tre måneder? Hvis vi får sagen i september, så har Statens Museum for Kunst sikkert brugt det års bevilling, og hvor står vi så? Hvis vi ikke kan følge et udførselsforbud op med et overtagelsestilbud inden fristen, så skal vi give en udførselstilladelse tvangsmæssigt. Skal det virkelig være en fonds ansvar, at kulturarven bevares? Det er da noget, man bør diskutere," siger Erland Kolding Nielsen.

Udvalget skal nå meget mere på de tre måneder, end de skulle, da loven blev indført i 1987. Ofte skal de have sagkyndige til at vurdere genstande.

"Der er ikke så mange sagkyndige i dag, som der var for 20 år siden. Det skyldes koncentration i branchen og dødsfald simpelthen. Ofte må vi søge til udlandet for at finde den helt rigtige ekspert på et område. Alt dette tager tid."

Kulturværdiudvalget har sendt en redegørelse til Kulturministeriet, der nu skal overveje, hvorvidt de nødvendige lovændringer i kulturværdiloven skal indføres til efteråret, og om udvalget skal have bevillingen tilbage. Da Kulturværdiudvalget mistede bevillingen, stod det dem klart, at de ikke længere selv kunne redde genstandene, og at området ville være afhængig af fonde. Men at Kulturværdiudvalget sad med deres egen bevilling, var heller ikke uden konsekvenser, medgiver Erland Kolding Nielsen: Der blev spekuleret i det fra handlernes side.

"Priserne blev pustet op på markedet i den forventning, at vi under alle omstændigheder ville stoppe udførslen og betale prisen. Vi er slet ikke i tvivl om, at det samme sker i dag. Nu spekulerer folk blot i, at vi ikke har pengene, og at museerne ikke kan nå at skaffe dem."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu