Læsetid: 5 min.

Kunstnere til salg

I disse dage går afgangseleverne fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og overvejer, hvordan deres kunstneriske levevej skal finansieres, alt imens galleriejere, museer og private fonde er på jagt efter de nye talenter
I disse dage går afgangseleverne fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og overvejer, hvordan deres kunstneriske levevej skal finansieres, alt imens galleriejere, museer og private fonde er på jagt efter de nye talenter
26. maj 2008

24 mennesker kan i disse dage begynde at titulere sig selv som 'kunstner'. For det er i princippet det, man kan kalde sig, når man har tilbragt de sidste seks år på en af landets dyreste uddannelser: Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Men titlen kaster ikke nødvendigvis arbejde og løn af sig, og den fører heller ikke automatisk til hidtil uset kunstnerisk kreativitet og produktivitet.

Af en undersøgelse fra Danmarks Statistik fremgår det, at 27 procent af Kunst-akademiets dimittender fra perioden 1997-2005 ernærer sig som selvstændige, altså lever udelukkende af deres kunst. De nyudklækkede kunstnere selv fortæller, at de opererer ud fra, at kun fem procent af en årgang ender med at gøre kunsten til deres levevej.

Presset på de unge kunstnere er steget de seneste år i takt med galleriernes interne kamp for at få nye talenter hjem. Rektor fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Mikkel Bogh, ser, at mange studerende allerede i deres tid på akademiet opbygger netværk og tilegner sig forretningssans.

"I dag er eleverne påKunstakademiet meget opmærksomme på at bygge virksomhed omkring deres egen kunst. Men faktum er, at nogle bare er udstyret med en bedre forretningssans end andre. Det er en verden, der handler om overlevelse. Jeg mener, at der i dag er alt for meget stress blandt eleverne for at komme hurtigt frem og skabe karriere," siger rektor Mikkel Bogh.

Kunstnerrollen

Ifølge Mikkel Bogh er der dog andre måder at være kunstner på i dag end ved at leve af at sælge sin kunst.

"En uddannelse på etkunstakademi åbner for et mangfoldigt arbejdsliv, som ikke nødvendigvis behøver at dække en selvstændig kunstnerisk praksis," siger Mikkel Bogh og understreger, at undervisningen på Kunstakademiet ikke forholder sig til kunstens markedsværdi, men til at stille skarpe spørgsmål til kunstens former og indhold.

Det er da heller ikke alle akademielever, der lader sig skræmme af statistikkerne:

"Når man taler om kunstneres arbejdsløshed i dag, bygger det på et parameter, der ikke er tidssvarende," siger Marie Kølbæk Iversen, der er en af de 24 dimitterende kunstnere fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.

"En kunstner er ikke nødvendigvis en maler, der står i sit atelier dagen lang og derefter sælger sine billeder. Flere og flere kunstnere i dag arbejder også som kuratorer, undervisere eller formidlere," fortæller Marie Kølbæk Iversen, som selv har arbejdet som kurator i New York.

Andre kunstnerspirer er mere nervøse for deres kunstneriske fremtid:

"Lige nu er det hele ret uoverskueligt. Jeg har ikke noget atelier, ingen indkomst, og jeg skal til at finde ud af, om jeg kan få dagpenge, om jeg skal være grønt bud, eller hvordan jeg skal forsørge mig selv," lyder det fra kunstnerdimittenden Theis Wendt.

Regeringens støtteordninger og dagpengereglerne er også et populært diskussionsemne blandt eleverne:

"Til trods for at staten har brugt penge på at få os gennem en af landets dyreste uddannelser, virker det, som om systemet arbejder mod én," siger en anden dimittend, Greta Christensen, og henviser til de strammede dagpengeregler.

Uden markedsværdi

Fælles for mange af dette års afgangselever fra kunstakademiet er, at de udforsker mediernes muligheder. På deres afgangsudstilling EXIT, som man i øjeblikket kan se hos Kunstforeningen Gl. Strand i København, er der både maleri, videoværker, installationer, lydkunst, lyskunst og sågar et sprogkursus repræsenteret. Mange af disse medier forekommer ikke umiddelbart salgbare for det stigende antal kunder, der de seneste år har købt stort ind af kunst for friværdien til at pynte på væggene. Og til forskel fra tidligere år kan man på årets EXIT-udstilling også se, at det er langt færre af de studerende, der allerede er tilknyttet et galleri.

Ifølge de unge kunstnere er der en klar grund til galleriernes manglende interesse:

"De medier, som jeg arbejder med, er ikke anerkendt af et bredere publikum eller af samlere i Danmark. Derfor regner jeg heller ikke med at komme til at sælge min kunst i Danmark," siger Marie Kølbæk Iversen, der til årets EXIT-udstilling har skabt et værk, der ved hjælp af publikums interageren med et kamera og en projektor sætter en proces af cirkeldannende mønstre i gang på et lærred. Hun regner med at skulle leve af fondsstøtte og udlandets interesse for hendes kunst.

Kunst er penge

I Danmark er kunstmarkedet, ifølge rektor Mikkel Bogh, langt bagud i forhold til udlandet:

"Det købende kunstpublikum er lille i Danmark, og de købere, der er, går oftest efter kunst, som kan placeres i hjemmet. I Danmark har vi ikke tradition for samlerkultur, og vi har heller ikke den intellektuelle tilgang til kultur, som man ser i andre lande," lyder Mikkel Boghs forklaring på, hvorfor den mere konceptuelle kunst ikke sælger i Danmark.

Selvom det er de færreste kunstnere, der spekulerer i markedsværdien af deres værker, er de nødt til at forholde sig til det marked, der venter dem. Det mener kunstnerdimittend Theis Wendt:

"Kunst handler om penge, og det er i sidste ende kunstmarkedet, der bestemmer, hvilken kunst der bliver udbredt. Så længe f.eks. installationskunsten ikke er med på markedet, bliver udbredelsen og accepten også derefter. Det er noget, man ikke kan undgå at tage med i sine betragtninger i sin kunstneriske proces, selvom det ikke styrer ens idéudvikling," siger Theis Wendt, der selv arbejder i mange forskellige medier.

Han håber, at han vil kunne sælge nogle malerier, som således vil kunne fungere som sponsorat for hans andre projekter.

Galleriejer Helene Nyborg er enig i, at markedet - og herunder gallerierne - spiller en stor rolle for kunstens udvikling:

"Det er ofte gallerierne, der præsenterer kunstnerne i udlandet, og dermed har de også en enorm indflydelse på, hvilken kunst og hvilke kunstnere, publikum får kendskab til," siger Helene Nyborg, der ejer et af de gallerier i København, der satser på at vise installationer og videokunst.

Hun mener at kunne se, at de unge kunstnere på årets EXIT-udstilling også selv har overvejet deres værkers markedsmæssige muligheder.

"EXIT-udstillingen afspejler, at de unge kunstnere ønsker at vise, hvordan den mere konceptuelle kunst kan fungere i et kommercielt øjemed. Det ser man blandt andet i de lækre produktioner, hvor værkerne gør sig til for publikum. Det er en udstilling, hvor æstetikken er i fokus," siger Helene Nyborg, der ikke er enig med de unge kunstnere i, at installationskunst og videokunst ikke kan begå sig på kunstmarkedet og i galleriverdenen.

EXIT 08. Kunstforeningen Gl. Strand, København. Til 6.juli

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Not sure I understand the chapter" the role of the artist "
( and the role of the acedemiet by the way .... )

maybe it will be good to make a difference beetween the word artist ( a free person ) and somebody labouring to lubrificate the market or be a servant for the creatif potentiel ( stimulating the housing market ) or inspiring reklame buro ( including the racist trend going on in Denmark ) etc .....
there is a confussion in classification and words going now
the story of the artist slave of the market or the artist with diamonds at Arken etc .... has been heard now , and we know that we are suppose to dream hearing those . ( you rember Dallas !)
I t probably sell well the paper ( does it ?)
but does not deserve the debate ( if )

I think the role of the artist is more important that to be a smoothy drink
or an esthetique relationnelle DJ or thai soup servant .

and that the artist as a visual expert has a key rolle now: the artist can
point at disfunctions to accuse for example the people doing propaganda ( The role of the artist is to be looking with a critical distance ( unless the artist just got a job to redesign a sushi bar or do an irma bag )

Christmas art once a year is enough , but now it is Christmas -Irma -tuborg art- all year around ( as well as racism creativity )
unless Denmark aim to reproduce the model of the art produced for tourist in Montmatre ( let s say colectors ) 35% or propaganda art 65 %
I am affraid I see the danish society going the same direction and the artist is formed to be a servant or an illustrator ( not even entertainer - not even a member of the societé du spectacle ( the artist can not atract the public without the prince showing up at the opening)

Creatif working for reklame buro doing racistic campains are introduced as cool creatif , and decorateur pleasing art market introduced as artist .

Charlottenborg ( public institution ) advertise right now on Amager torv ( among other places ) to present an exhibition serving Samsung . ( Olympic game China )
art = samsung reklame
hurra !
I let you do the logic beetween samsumg and olympic games
and human right etc ....
so you can say art =propaganda for violation of human right
servants or pretendants ?

---------

the role of the artist
http://www.emergencyrooms.org/dictionary/words/role_of_the_artist.html

civil society http://www.emergencyrooms.org/dictionary/words/civil_society.html

disfunction
http://www.emergencyrooms.org/dictionary/words/dysfunction.html

----

Per Erik Rønne

Ja, jeg har i hvert fald ikke til hensigt at udskifte min samling af renæssance- og barokkunst med moderne 'kunst'.

Jeg vil langt foretrække mine malerier af Botticelli, El Greco, Rembrandt, Pieter van Breughel og Canaletto, min kultegning af Michelangelo, og mine skulpturer af samme, og af Donatello, frem for alt hvad 1900-tallet har skabt, og frem for hvad der foreløbig er lavet i dette nye århundrede.

Jeg glæder mig til at se mere unik kunst. Hvor kunstneren har et håndværk og et stort musisk talent.

Det at fylde plastik kugler ind i et kontor så det ligner et børnehave tumlerum er der for mig at se ikke rigtig nogen kunst i.

Det virker som om mange kunstnere er bange for kunst og bange for talent og det at have et håndværk. Kunst er mange gange blevet kluntet og kejtet og nærmest bevidst søgende mod armod og manglende evner. Jo mindre talent jo bedre er budskabet. Men hvis kunstnere ikke har kunstneriske ambitioner, hvorfor skal vi så bruge tid på dem og deres "kunst"?

Det er ikke nogen kunst at lave børnehave tumlerum eller kopier af ungdomshusets interiør. Det gør de fleste unge der vil have os til at mene at de er progressive. Det er dog ikke særligt progressivt at få sine produkter til at ligne det der blev lavet i 1970'erne og i ungdomshusmiljøet.

Man bliver altså lidt træt af gentagelser og unges kopier af forældregenerationens væg-til-væg kugler eller de-var-engang-fornyende- happenings.

Man bør måske altid spørge sig selv om talent som begreb i forbindelse med at se på kunst. Hvad er det for noget? For mig handler det om at se/opdage når der er skabt en interessant søgen mod et vigtigt spørgsmål, som kan skabe en relation til et andet menneske. Talent er for mig tanke og relation. Ikke nødvendigvis et blændende visuelt håndværk, det kommer først og fremmest an på om det forstærker intentionen bag værket. Når jeg oplever det som interessant kunst, ser jeg efter om der først og fremmest er et menneske som jeg selv i det. Jeg leder ikke efter en "gud" i det/bag det, men bare et menneske der tør stille spørgsmål og undersøge livet og verden d.d. for netop at være/skabe en forbindelse til et andet menneske/andre mennesker.

Er der i dette system ikke en fare for at kunsten indrettes for meget efter at være en 'vare' (altså noget der skabes fordi man tror der er et marked for det), når man lærer kunsthåndværk på en formel uddannelse, og tvinges ud på et usikkert arbejdsmarked?

Der må vel, og måske især som nyuddannet, være en fare for at kommercialisere kunsten i en bestræbelse på at skabe mere sikkerhed og stabilitet i sit indkomstflow - eller udvikler man en særlig resistent personlighed eller nogle koncepter eller teknikker på kunstakademiet til at overvinde sådanne almén menneskelige faldgruber?

For at sikre kunstens udfoldelse på tværs af tid og historie, skal der vel lidt mere til end at kunsten bare kan sælges i år 2008.. eller er kunsten også så meget i krise at den afkræves en monetarisk eksistensberettigelse?

Jeg synes man burde debattere at ændre loven for statsfinansierede kunstnere, til at skabe en arbejdsmarkedssikring målrettet nyuddannede kunstnere, så der bliver mere frihed til at lave kunst når man kommer direkte fra akademiet. I kunstens verden behøver man da ikke værdsætte socialisering til samfundets mainstream så meget som på den øvrige del af arbejdsmarkedet, og dermed værdsætte unge rebelske kunstnere lidt mere. De kunstnere der har etableret sig, har vel også lært at klare sig økonomisk.

På den måde kan staten støtte kunsten i samfundet på en udviklende måde.

Man må jo formode at de nye spir får en ny teknik eller to på akademiet, og at de får mulighed for at udvikle kompetencer til kritisk at forholde sig til samfundet så de kan kanalisere det over i 'kunstkanalen'.

Men når erhvervsideologien sådan sætter sig igennem allerede på akademiet, at man skal være selvstændig, så er det vist mere utopier. Det er 'markedet' og erhvervslivet der i dag værdisætter kunsten - måske vil vores 'periode' så blive husket som kynismen eller kræmmerperioden :-)

Kunsten er død, lenge leve 'kunsten'!

Jeg vil lige skitsere et eksempel op. Min kæreste er kunstner og har lige været til samtale på det Jyske Kunst Akademi i Århus. Hun har i flere år forsøgt at komme ind på et af de 3 akademier vi har i Danmark uden held. Hun er billedkunster og har altid helliget sig den kunstform. I år prøvede hun noget andet. Netop installationskunst. Videoptagelser, fotografier og en billedbog hvor temaet var "hjemløs" gav pote. Hun fik sin første samtale på Det Jyske.
Jeg ved at hun er en fremragende tegner og hendes tegninger har virkelig "kant" og originaliteten er bevaret. Så hvorfor kunne hun ikke komme ind på dem? Fandt proffesorerne dem ikke gode nok eller var/er billedkunstens dage talte? Jeg kan godt lide at kunsten ikke begrænser sig til kun at være væghængte genstande, men at også nye medier finder vej til kunstens verden. Kunst er sindssyge mange ting og hvem kan egentlig give det karakter eller kritik.

Og hvis der nogle der går og tror at kunst aldrig har været en handelsgenstand, så tager de fejl. Altid er kunst blevet solgt. Den ER kommerciel om man vil det eller ej. Det gør ikke kunst til mindre kunst.

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg føler mig fejlciteret eller sat i en anden kontekst, i den ovenstående artikel ! jeg mener ikke at "Kunst handler om penge", hvis det var det kunst handlede om for mig, ville jeg finde et andet erhverv, så mange penge er der heller ikke at hente som kunstner. kunstmarkedet handler selvfølgelig om penge, men det er meget vigigt at man ikke blander kunstmarkedet og det at arbejde med kunst sammen.

Til Dorte:
jeg synes det ville være meget interessant, at høre dit foreslag på et godt kunstværk. Du taler om søgen på unik kunst , hvorefter du nævner kunsthåndværket og et stort musisk talent, for mig lyder det lidt som aftenskole croquis/kor undervisning. Det tyder på at vi har en smule forskellige opfattelser af hvad god kunst er, men det ændre ikke på at jeg gerne vil høre dit foreslag.

Det er muligvis rigtigt at kunst altid har været en handelsgenstand (så godt kender jeg heller ikke min kunsthistorie), men kunstnere er ikke tidligere blevet så politisk manipulerede som nu (så godt kender jeg min politik). Theis Wendt tænker åbenbart over om han nu skal udtrykke sig i billedkunstgenren eller installationskunstgenren og foretager et politisk valg af installationskunst fordi han enten ønsker at installationskunsten skal udbredes eller kan afsætte sin kunst i den genre, og det afhænger naturligvis af det historiske kunstpublikum og marked, selvom enhver analyse af disse forhold altid er historisk.

Heldigvis er det i Theis tilfælde blot formen der så sælges ud til det kommercielle marked, og den er der jo alligevel ingen der har patent på. Så Colonel's tidligere bud på kunsterens rolle "... the artist as a visual expert has a key rolle now: the artist can point at disfunctions to accuse for example the people doing propaganda ( The role of the artist is to be looking with a critical distance)..." kan stadig praktiseres i forhold til den kunstneriske substans. Uanset kunstform kan man finde analysegenstande, sammenhænge, samfundsforhold i en uendelig målestok, og skabe sin kunst for at vise det irrationelle, skæve mv., og endda gøre det i et kritisk oplysende sigte, hvis det er det man vil som kunstner. Og endda under dække af at være særdeles kommerciel kunst, da en given sammenhæng mellem repræsentation og fortolkning for længst er tabt.

Så kunstneren er stadig fri, men spørgsmålet er om der er liv i kunstnernes kritiske analyser hvis idealet nu er anerkendelse og accept? Hvis man vil fusionere de to, kunne man fx lave funktionel kunst med dobbeltudtryk i bååde indhold og form, der på samme tid afspejler materie og antimaterie på samme tid..

Så melder jeg mig som køber, og vil også anbefale det til alle mine kunder..

Dorte skrev: så det ligner et børnehave tumlerum

Hey Dorte, prøv lige at kigge igen. Ligner det virkelig tumlerummet i en børnehave. Prøv at kigge efter igen. Kig så igen. Men stop så med at kigge. Du skal jo heller ikke være til grin.

mokkasinen skrev:
I kunstens verden behøver man da ikke værdsætte socialisering til samfundets mainstream så meget som på den øvrige del af arbejdsmarkedet, og dermed værdsætte unge rebelske kunstnere lidt mere.

Ok, det med at kunstnere ikke skal socialiseres ind i mainstream. Men hvorfor skal økonomer eller læger. Lidt mere alternativt hele vejen rundt kunne være ønskeligt