Læsetid: 8 min.

Mere sex i city

Den populære tv-serie 'Sex and the City' startede som et modspil til en amerikansk kultur, der bevægede sig i en mere og mere konservativ retning, men projektet ændrede sig gradvist, mener britisk ekspert i køn og populærkultur. På fredag har 'Sex and the City: The Movie' premiere i Danmark
Den populære tv-serie 'Sex and the City' startede som et modspil til en amerikansk kultur, der bevægede sig i en mere og mere konservativ retning, men projektet ændrede sig gradvist, mener britisk ekspert i køn og populærkultur. På fredag har 'Sex and the City: The Movie' premiere i Danmark
31. maj 2008

Carrie, Samantha, Miranda og Charlotte poserer i stiletter med et stort stykke gaffatape klistret hen over deres lipglossede læber.

Sådan ser coveret ud på magasinet Time Out i New York, for de lokale er ved at få tømmermænd efter Sex and the City-rusen, der har påvirket især kvinder rundt omkring i verden:

"No Sex! - Vi elsker dem, men nu er det nok," står der hen over magasinets forside.

De fire kvinder fra tv-serien dukker for øjeblikket op alle vegne, fordi der i disse uger er verdensomspændende premiere på spillefilmen bygget over Sex and the City. Og i Hollywood bliver de markedsført som aldrig før:

Vodkamærket Sky sælger Sex and the City-cocktail-kultur, og Mercedes-Benz håber købere vil blive "Carried away" i en af deres biler.

Spørgsmålet er, hvad det er, der har gjort tv-serien så populær, at britiske og japanske kvinder valfarter til New York for at tage en Sex and the City-bussightseeingtur.

En turistattraktion, der blandt andet stopper ved Carries hoveddør og ved den butik, hvor Charlott i serien købte en dildo - bedre kendt som the rabbit.

Diane Negra, professor ved School of Film and Television Studies på University of East Anglia i Norwich i Storbritannien peger på flere forskellige grunde til, at serien blev så stort et hit også uden for USA.

"Når Sex and the City var bedst, kunne serien for alvor tegne et billede af kvindevenskaber og kvindenydelser. Nogle gange - slet ikke hele tiden - var den et modspil til en kultur, der blev mere og mere konservativ. Og her mener jeg før valget af George W. Bush, hvor vi allerede så en drejning i den retning," siger hun.

Serien kunne ifølge Diane Negra også tilbyde en mere kompleks forståelse af kvinders følelsesliv, end vi var vant til at se i diverse romantiske komedier som Bridget Jones' Dagbog, der i langt højere grad var lavet efter en skabelon, der omfatter en lykkelig slutning. Sex and the City præsenterede et alternativ, for eksempel ved ofte at slutte uforløst og i en bittersød stemning.

Da Carrie møder sin store kærlighed, Mr. Big, efter deres brud, griber hun knust telefonen og ringer op. Man hører hende sige: "Jeg ved, at alting stadig er mærkeligt imellem os, men skal vi ikke mødes på 'vores sted' om 15 minutter". Derefter ser man hende komme ind på den restaurant, hvor hun skal møde en person, som man må gå ud fra er Mr. Big.

Venindesammenhold

Men ved bordet sidder Miranda, og forventningen om, at en knust kvinde vil søge trøst hos den mand, der har såret hende, bliver gjort til skamme. Og pointen om, at intimitet ikke er lig med romance bliver gentaget igen og igen i serien.

Anne Jerslev lektor i filmvidenskab på Københavns Universitet kan ikke komme i tanke om andre serier, der på den måde handler om kvindevenskaber.

"Den handler om kvinders trofasthed over for hinanden samtidig med, at den er en visualisering og en narrativisering af et ugebladsunivers. Den er simpelthen et ugeblad i levende billeder, og det er det allermest interessante ved den: Byen iscenesættes som catwalk for kvinders poseren - og så giver den os samtidig lov til at kigge ind i et privat rum, hvor kvinder taler sammen," siger hun.

Der er ifølge Anne Jerslev lavet lignende forsøg i Danmark, som for eksempel i DR's Emmas dilemma, som også har et stort fokus på humor og kvinder.

"Humoren i Sex and the City er knap så vulgær og grænseoverskridende som i Emmas dilemma, men den fortæller om, hvad der sker, når kvinder er alene sammen, og der er en klar voyeristisk kvalitet i den," siger hun.

Intet alternativ

Serien blev hurtigt kendt for at tale frit og højt om sex. Kvinderne nedlagde rækker af mænd, og snakken over brunchbordet kunne hurtigt gå på, hvorfor mænd opfordrer til dirty talk i sengen, men går kolde, hvis kvinden nævner det unævnelige - at han er vild med at få en finger i røven. Til hvilket seriens Miranda ligner et stort spørgsmålstegn.

Det er bl.a. de tjekkede karriekvinders åbenmundethed, der har klistret mærkatet 'postfeministisk' på serien. Og serien har da også sine "feministiske øjeblikke," siger Diane Negra fra University of East Anglia .

"Den tilsidesatte en masse klichéer om, hvordan kvinder oplever sex, og hvordan de taler til hinanden om sex. Og det skal den have ros for. Jeg synes dog, at den blev meget mere konservativ, jo længere den kørte. Hvis den havde feministiske elementer, så vi langt færre af dem i slutningen af serien," siger hun.

Der er en særlig episode som Diane Negra mener, virkelig cementerer, at serien kørte i en mere konservativ retning, og det er den episode, der hedder 'Splat!'. Her møder Carrie en gammel veninde, der stadig lever singlelivet på fuldt drøn. I en lidt for stram kjole og fuldstændig hysterisk på kokain, klager hun over, at New York ikke længere er lige så sjov, som den plejede at være. Man må ikke engang ryge, råber hun, mens hun sætter kurs mod skyskraberens nærmeste vindue, med en smøg daskende mellem fingrene. Hun får overbalance, falder ud og dør.

"Den episode i serien siger meget om de alternativer, der er for Carrie og hendes veninder, hvis ikke de finder økonomisk og romantisk stabilitet. Og det tror jeg, at mange seere fandt skuffende," siger hun.

Anne Jerslev er enig i, at det er lidt kedeligt, at serien slutter med, at de alle sammen har en kæreste, da hun i øvrigt opfatter serien som modstander af borgerlige værdier og heteroseksuel normativitet.

"Til gengæld er det ikke en serie, der slutter med en lovning på 'fra nu af og i al evighed'. Hvilket filmen også lægger op til," siger hun.

Diane Negra tror, at serien fandt det svært at slutte endeligt på andre måder end den velkendte og konservative facon.

"I vores samfund skriver vi happy endings for kvinder ved at lade dem slå sig ned med en mand. Selv den mest seksuelt eksperimenterende figur, Samantha, der var så langt fra en monogam karakter som muligt, giver sig hen til parforholdet. Og jeg argumenterer ikke for, at det ikke er positivt at binde sig, men hvis vi ledte efter en mere forskelligartet repræsentation af kvinders liv, så fandt vi det ikke i slutningen af Sex and the City-serien," siger hun.

Fokus på overklassen

New Yorks gader iscenesættes i serien som catwalk i et univers, hvor mode betyder ekstremt meget.

De nyeste natklubber, eksklusive skobutikker og fine restauranter er faste kulisser i Sex and the City. Og skal Diane Negra pege på seriens svageste punkt, så er det, at den har et ekstremt smalt fokus på den rigeste klasse.

"Seriens præsentation af livet i New York afhænger i allerhøjeste grad af rigdom, og det er jo en modsætning til de fleste kvinders liv. At den ikke var i stand til at se ud over de grænser, mener jeg virkelig begrænser dens feministiske potentiale," siger hun.

Anne Jerslev betegner seriens kvinder som sofistikerede, men usnobbede.

"Det er det, der gør den sympatisk. Den er modstander af det snobberi, som ligger i penge, og der er en lang række afsnit, som er eksempler på det," siger hun.

Veninderne tager for eksempel på besøg hos en højgravid veninde som lever med sin mand i 'det perfekte par'. Det ender i noget, der ligner en gyser med falske kridhvide smil, babyrangler og en hel masse problemer.

"Den er forfriskende, idet den insisterer på, at der er mange andre måder at leve sit liv på end med mand, to børn og et sommerhus. Den hylder singlelivet, og jo, den accepterer, at kvinderne gerne vil have en mand og en kæreste, men det bliver jo heldigvis til en lang række mænd," siger Anne Jerslev.

Hun påpeger, at Sex and the City, som er produceret af Darren Star, manden bag 1990'ernes Beverly Hills 90210, er en HBO-serie. HBO er en amerikansk betalingskanal, som brander sig selv på tv-serier som udforsker grænser. Og som vinder priser for det.

"Det er derfor, der er så meget sex i serien, hvilket har været med til at gøre den banebrydende. Amerikanske reklamefinansierede tv-kanaler kunne ikke have lavet noget tilsvarende," siger hun.

Manolo Blahnik-sko

Et af seriens kendetegn er, at den er fyldt med mærkevarer fra Mac-computere til Manolo Blahnik-sko. Et godt eksempel på det populære product placement. Og som Anne Jerslev pointerer, er det med til at give den form som et modemagasin. Det gør den ifølge filmprofessor Diane Negra ikke nødvendigvis overfladisk, men det betyder, at den har haft noget at skulle have sagt i forhold til, hvilke produkter folk taler om i den virkelige verden.

"Det er vigtigt, at være opmærksom på, hvordan serien bidrager til en tendens af luksusforbrug, vi ser i verden. Lige meget hvor stor en købekraft, vi har, er det forventet, at vi i dag kender til de mærkevarer, der nævnes. Og det er en stor forskel fra for bare 20 år siden," siger hun.

Diane Negra mener dog ikke, at serien afspejler moderne kvinder, med Prada håndtasker slynget over skulderen og et guld-kreditkort i slangeskindspungen.

"Hvis der er tale om nogen form for afspejling, så er det et fordrejet billede. Ud fra seernes reaktion kan man se, at den har formået at sætte fingeren på pulsen, men tv-serier kan aldrig afspejle et korrekt billede af en kultur. Sex and the City var virkelig god til at forene en portion af moderne kultur med en portion fantasi - og det har gjort den meget populær," siger hun.

Og nu er tiden nået til en to timer og 20 minutters lang film, og uden at afsløre for meget, så er en happy ending ikke altid lig med en cremefarvet brudekjole. Som Carrie siger i filmen:

"Ikke alle kærlighedshistorier er episke fortællinger - nogle er bare korte noveller. Men de kan stadig være fyldt med kærlighed".

De fire kvinder agerer levende reklamesøjler for tidens store designere i filmen, ligesom de har gjort i promoveringen af den: Til premiere i London og på plakater i store dele af verdenen.

I Israel måtte man dog skrue ned for reklamerne for Sex and the City-filmen, da ordet 'sex' ikke er tilladt i det offentlige rum - og det udgjorde jo selvsagt et problem i markedsføringen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu