Læsetid: 1 min.

Nashville (1975)

Kultur
16. maj 2008

Ganske ufortjent står Nashville lidt i skyggen af et andet af ensemblefilmmesteren Robert Altmans store værker, nemlig Short Cuts (1993).

Den 2 timer og 40 minutter lange Nashville var Altmans sarkastiske markering af den amerikanske nations 200 års jubilæum, og følger hele 24 hovedfigurer – de fleste asociale og overfladiske – under en countrymusik-festival i en større amerikansk sydstatsby (gæt hvilken!). Persongalleriet fungerer som et slags mikrokosmos af USA, og består for en stor del af mere eller mindre talent- og succesfulde musikere. Som så ofte før og siden gav Altman sine skuespillere stor frihed, og mange af de numre, der figurerer i filmen, er imponerende nok skrevet af skuespillerne selv.

Alle figurerne mødes i filmens slutscene, der står som et funklende eksempel på salig Altmans både bidske og raffinerede sans for humor. Ret bogstaveligt retter instruktøren her sigtekornet mod den allerede dengang amokløbne celebrity-kultur inden det hele kulminerer i en grumme medrivende gospelfællessang med det apati-forherligende omkvæd ”You may say that I ain’t free / but it don’t worry me”.

Nashville. Instruktion: Robert Altman. Manuskript: Joan Tewkesbury. Kan fås som Region 1 DVD fra Paramount.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her