Nashville (1975)

Ganske ufortjent står Nashville lidt i skyggen af et andet af ensemblefilmmesteren Robert Altmans store værker, nemlig Short Cuts (1993).

Den 2 timer og 40 minutter lange Nashville var Altmans sarkastiske markering af den amerikanske nations 200 års jubilæum, og følger hele 24 hovedfigurer – de fleste asociale og overfladiske – under en countrymusik-festival i en større amerikansk sydstatsby (gæt hvilken!). Persongalleriet fungerer som et slags mikrokosmos af USA, og består for en stor del af mere eller mindre talent- og succesfulde musikere. Som så ofte før og siden gav Altman sine skuespillere stor frihed, og mange af de numre, der figurerer i filmen, er imponerende nok skrevet af skuespillerne selv.

Alle figurerne mødes i filmens slutscene, der står som et funklende eksempel på salig Altmans både bidske og raffinerede sans for humor. Ret bogstaveligt retter instruktøren her sigtekornet mod den allerede dengang amokløbne celebrity-kultur inden det hele kulminerer i en grumme medrivende gospelfællessang med det apati-forherligende omkvæd ”You may say that I ain’t free / but it don’t worry me”.

Nashville. Instruktion: Robert Altman. Manuskript: Joan Tewkesbury. Kan fås som Region 1 DVD fra Paramount.