Læsetid: 6 min.

Fra opdragelse til oplevelse

Nye tider. Den danske børnelitteratur har ændret sig væsentligt i løbet af en generation. I dag gælder det ikke længere om at danne og socialisere børnene. Kodeordene er i stedet oplevelse, kunst og mangfoldighed
Den danske børnelitteratur har ændret sig væsentligt i løbet af en generation. Væk er den løftede pegefinger - børnene er kommet på kunstnerisk niveau med de voksne i litteraturens verden
Kultur
8. maj 2008

Der var engang en børnelitteratur, og den handlede om, at samfundet skulle forandres, og børnene opdrages på den korrekte måde. Dengang det var allermest håndfast og venstreorienteret, kunne man finde på at udgive en bog med titlen Latipak - 'kapital' stavet bagfra. Rød front på blå stue.

Sådan er det ikke længere. I dag er den danske børnelitteratur først og fremmest kendetegnet ved sin alsidighed og ved fraværet af pegefingre. Alt er tilladt? Alt er godt? Måske. Er det en udviklings- eller en forfaldshistorie, der kan skrives, når man ser på, hvad der i børnelitteraturen er sket i løbet af en generation?

"Der er kommet nye forfattere på banen, der ikke vil opdrage politisk, og de vil heller ikke primært drage omsorg for barnet eller socialisere det," fastslår leder af Center For Børnelitteratur Nina Christensen. "De vil i højere grad arbejde med teksten som tekst. En del af børnelitteraturen er blevet mere og mere eksperimenterende, mere og mere litterær, smukkere og smukkere i det visuelle udtryk, bedre og bedre rent teknisk. Vores tid er karakteriseret ved mangfoldighed. Jeg synes, det er imponerende, hvad der kan være plads til på området."

Det er en konklusion, som professor, ph.d. i børnelitteratur Torben Weinreich er enig i:

"Hvis målestokken er at leve op til nogle kunstnerisk-litterære kvaliteter, er det min opfattelse, at det entydigt er blevet bedre i dag, og at vi vel aldrig har haft en bedre børnelitteratur, end vi har i disse år. Man kunne også anlægge en kvantitativ betragtning: Hvor mange børnebøger bliver der udgivet? Der er aldrig blevet udgivet så mange som i disse år. Mere end 2.000 bøger om året. I 1970 var det cirka 500. Det siger noget om mangfoldigheden."

Men denne tingenes tilstand siger naturligvis også noget om den teknologiske udvikling på bogområdet. I dag kan der udgives bøger i meget små oplag og alligevel hentes en fortjeneste hjem. Hermed bliver villigheden til at tage chancer større. Sådan var det slet ikke i 70'erne. Eller i 60'erne. Torben Weinreich peger på årstallet 1964 som centralt for dansk børnebogslitteratur:

"Der får vi en ny bibliotekslov, som alle bibliotekslove siden er bygget på. Her nævnes skolebibliotekerne for første gang direkte i en lov, og børnelitteraturen får en fantastisk styrket position. Bibliotekerne begynder at købe ind som aldrig før. Populært sagt var det sådan før 1964, at en børnebog var noget, man købte og gav til sine børn. Eller noget, man gav til fødselsdage. Fra og med 1964 blev børnebøger noget, man lånte på biblioteket, og selvfølgelig ændrede det børnelitteraturens karakter."

I første omgang betød det, at børnelitteraturen blev anvendt i bestræbelserne på at socialisere børnene til at opføre sig ordentligt. At opdrage dem til at blive korrekte samfundsborgere. Men siden kom den politiske samfundsudvikling i slutningen af 60'erne og begyndelsen af 70'erne til at få stor indflydelse på børnelitteraturens indhold og karakter. Børnene skulle påvirkes politisk gennem litteraturen, og eksemplerne på samfundskritiske eller direkte socialistiske børnebøger myldrede frem.

Man kunne f.eks. benytte sig af små, fine remser: "Bare de små er rigtigt mange,/kan de gøre de store bange./Mange små er meget stærke,/det skal de store få at mærke." Sådan stod der for en generation siden i Troels Triers tidstypiske bog Røde Bjørn Hos Fuglene, som Nina Christensen ikke er sen til at rubricere som en "politisk allegori". Torben Weinreich bakker op.

"Nu skulle samfundet forandres, og børnelitteraturen var et middel til det," siger han. Og tilføjer, at interessen for børnebøgernes indhold og funktion var så stor, at Dagbladet Information havde en anmeldergruppe på 10-12 anmeldere - bl.a. Pil Dahlerup, Jette Lundbo Levy, Toni Liversage, Ole Andkjær Olsen og Søren Vinterberg - som "skrev anmeldelser igen og igen og udgav deres samlede anmeldelser i bogform".

Fantasien blev vigtig

Men tiderne skiftede, 1968 rykkede længere og længere væk, og venstrefløjen blev trængt tilbage. Nina Christensen peger på to tendenser, som gjorde sig gældende, da 70'erne var blevet til 80'erne:

"Der kommer en stor bevægelse indad for at beskæftige sig med børnenes følelsesliv. Den indre virkelighed og barnets fantasi bliver vigtige. Samtidig begynder man at tale om krise for børnelitteraturen. Om 'bogdropperne'. Hvad sker der, når videoen kommer på markedet? Vil de stakkels børn så holde op med at læse?."

Det vil de ikke. De læser blot noget andet, viser erfaringen. For Torben Weinreich er der ingen tvivl om, hvordan det store stilmæssige skifte ser ud:

"Den totalt dominerende retning for 30 år siden var en samfundskritisk litteratur, som også var realistisk - altså en socialrealisme - og den dør ud. I dag vil man sige fantasy. Harry Potter-bøgerne har ikke været forgæves i de 10 år, de nu er udkommet. I de 10 år er fantasybølgen slået totalt igennem, så den uden egentlig konkurrence er den dominerende stilretning."

Samtidig er bogen som medie i dag stærkt presset af konkurrence fra nye medier. Men midt i den refleksmæssige bekymring på litteraturens vegne gør Weinreich opmærksom på, at bogen trods alt er utroligt slidstærk og har en nærmest tidløs tiltrækningskraft:

"Den største internationale mediesucces - målt i kroner og øre, spaltecentimeter og udbredelse - når det gælder om at fortælle historier, er Harry Potter-bøgerne, og det er stadig bøgerne, der trækker det store indtjeningslæs. Det viser sig altså, at børn gerne vil læse bøger."

Og her gælder det desuden, at børnene selv peger på en række af bogens klassiske kvaliteter, når de skal begrunde læsningens fortrin: at man kan sidde og lukke sig inde i en verden for sig selv og selv sætte billeder på ordene og digte med; at bogen ikke bruger strøm og ikke larmer.

"Det er i virkeligheden det samme, som voksne også altid har fremhævet," siger Torben Weinreich.

Samme kriterier som voksenlitteratur

En konklusion, der synes at harmonere ganske godt med den kendsgerning, at forholdene for børne- og voksenlitteraturen i vore dage synes at være identiske. Således at vi bl.a. har både en forfatterskole for og en akademisk specialuddannelse i børnelitteratur.

"I dag tror jeg, de fleste siger, at børn skal have det samme ud af at læse litteratur som voksne. I bedste fald en kunstnerisk oplevelse, i hvert fald en oplevelse," mener Torben Weinreich. "Det er også det, der er forfatternes stræben - at lave noget, der kan måles på en kunstnerisk skala. Og det gælder også inden for fantasygenren. Kriterierne for børne- og voksenlitteratur er blevet de samme."

Hvilket indebærer, at dagens danske børnelitteratur groft sagt kan inddeles i tre typer. For det første en kunstnerisk orienteret litteratur, som har betydet, at begrebet 'smal litteratur' nu også har vundet indpas blandt børnebøgerne. For det andet en udpræget kommerciel litteratur, som ikke er omfattet af bibliotekernes indkøb, men som kan sælges via de nye muligheder på markedet. Og for det tredje en litteratur, der skal belære børnene og sætte emner under debat, og som hovedsageligt bruges i skolesammenhæng. Denne sidste retning var dominerende for 30 år siden, i dag spiller den langt fra så stor en rolle.

Medvirkende til dette er navnlig en stor forandring i synet på børn. I dag taler man næsten enstemmigt om 'det kompetente barn', og det har ifølge Torben Weinreich afgørende betydning for den rolle, man tillægger litteraturen:

"For 30 år siden var børnekulturforskere bekymrede på børns vegne. I dag er de fuldstændigt ligeglade. De mener ikke, der er noget, der kan være skadeligt for børn. Børn kan selv klare det hele. Der er ingen fare på færde. Tidligere så man børn som nogen, der skulle lære sociale færdigheder og indstilles på nogle betingelser i samfundet. Der var magter uden for børnene, der prægede dem i bestemte retninger. Den moderne forestilling er et barn, der sagtens selv kan navigere i den nye verden med masser af nye medier og historier."

Men det betyder så selvfølgelig også, at det kompetente barn kan vælge bogen fra. Og skal man finde negative tendenser for dansk børnelitteratur ligger de netop i, at bibliotekerne både indkøber og udlåner stadig færre bind, samt at børns læsemængde er faldende. For mediekonkurrencen er ubønhørlig:

"Hvis man stiller det op som et enten-eller - som bogens kamp mod andre medier - har man tabt på forhånd," vurderer Torben Weinreich. "Der er kun én ting at gøre, og det er at indse, at vi lever i en anden verden, og det gælder om at få bogen positioneret på den bedst mulige måde."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her