Da Louise Vesth i 2001 kom ud fra Filmskolen, var det svært at se, hvordan hun som ny producer skulle få plads i branchen. Antallet af etablerede navne omkring hende var nedslående, hvis det blev sat i forhold til antallet af producerede film pr. år.
Den slags kan man bare ikke lade sig slå ud af, hvis man skal have lavet film, og sammen med kollegaen Tine Pfeiffer introducerede hun konceptet Industri Film. Det gik ud på at sætte den kunstneriske nødvendighed i centrum og få opmærksomhed ved at råbe op og insistere på, at man kunne lave sine film billigt. Taktikken var at have få locations i nære omgivelser og begrænse antallet af skuespillere og rekvisitter.
Christian E. Christansens roste Råzone var en af de titler, som voksede ud af dén tankegang, og siden har Louise Vesth bl.a. produceret hans Oscar-nominerede kortfilm Om natten, som med ekstraoptagelser nu er ved at vokse til spillefilmen Dig og mig. Med andre titler som Kald mig bare Aksel, 2 ryk og 1 aflevering og Hvordan vi slipper af med de andre bag sig er det langt fra et ubeskrevet blad, som European Film Promotion har valgt til at repræsentere dansk film som 'producer on the move'.
Louise Vesth har længe været 'on the move', men hun ser tiltaget i Cannes som en mulighed for at bevæge sig i en ny retning. Indtil nu har hendes produktion mest været henvendt til et nationalt publikum og finansieret med skandinaviske penge. I Cannes bliver der mulighed for at øge kontaktfladen, og det er altafgørende, hvis man vil hive større finansieringer hjem i internationalt regi.
Film for at lave film
Måske bliver det fremtiden, så længe filmene ikke mister forankringen i instruktørens personlige holdninger og erfaringer. Det, mener Louise Vesth, er nemlig afgørende for at lave vedkommende film, og efter hendes mening er dansk films succes de sidste år udsprunget af et succesrig privatpolitisk tematik.
"Folk i filmbranchen er fortrinsvis ressourcestærke mennesker med en solid baggrund," konstaterer Louise Vesth en solskinsdag i Filmbyen, hvor man kun kan give hende ret i, at der er smørhulsstemning blandt de energiske mennesker omkring os.
"Branchen er ikke præget af ekstreme eksistenser eller fagspecifikke folk med en stor viden om et specielt emne. I Danmark laver vi meget film, fordi vi godt kan lide at lave film. Det gør, at de ting, vi er i stand til at fortælle om, er de privatpolitiske problemer, som alle mennesker har: Min kone elsker mig ikke; jeg forstår ikke min søn; min mand er utro; min mor er død. Det kan vi forholde os til. Jeg tror på, at man skal lave film om det sted, man kommer fra, og det, man ved noget om. Det behøver ikke foregå hjemme i soveværelset, men det skal være noget, der optager én. Jeg tror ikke på at filmatisere en bog, fordi den har solgt mange eksemplarer, eller på at lave en gyser bare for at lave en gyser. Filmen skal komme fra den enkelte."
Fælles kurs, fælles vision
Indtil videre har Louise Vesths strategi for at få 'sine' instruktører finansieret været at producere deres film billigt. Det kræver, at instruktørerne er villige til at indgå kompromiser. Målet er, at det bliver i logistikken frem for på det kunstneriske plan.
I den proces beskriver Louise Vesth en af sine vigtigste funktioner som at hjælpe med at bevare instruktørens fokus, når alle detaljerne trænger sig på.
"Jeg anstrenger mig for at holde fast i, at film bliver bedst, hvis én vision bliver ført ud i livet. Jeg prøver at forholde mig spørgende og finde ud af: Hvad vil instruktøren? Hvad handler det om? Når jeg har fat i det, kan jeg så holde fast i de store linjer, mens instruktøren pludselig flytter fokus til noget med at klippe på en bestemt måde."
"Undervejs prøver jeg at holde fast i den vej, der er stukket ud. Det står instruktøren frit for at ændre kurs, men mange oplever det som en hjælp, at nogen holder fast i det, de sagde for tre måneder siden, midt i alle de praktiske valg. Som producer har jeg en mening, og jeg er ikke bange for at blande mig, men instruktøren træffer valgene. Derfor skal man arbejde sammen med folk, hvor der kun er en vis dosis uenigheder. Det handler om kemi."
Bestyrelse som kollektiv
Louise Vesth er nyudnævnt medlem af Zentropas nye bestyrelse, hvor hun bl.a. regner med at sætte digitale distributionsformer på dagsordenen som noget af det nye at udforske i dansk film. Det filmpolitiske har også hendes interesse, og det regner hun med at få diskuteret flittigt i Cannes. Der har endnu ikke været afholdt møder i den nye bestyrelse, men Louise Vesth ser frem til arbejdet, som hun er overbevist om nok skal blive udfordrende og højlydt.
"Med fem repræsentanter for Zentropa og fem for Nordisk er vi en kæmpe bestyrelse. Sådan ville Peter Aalbæk gerne have det, så folkene fra Nordisk kunne vænne sig til, at vi er et kollektiv herude i Filmbyen. Det er klart, at det er en ny form for ansvarlighed at være en del af den nye bestyrelse og repræsentere alle mine dejlige kolleger. Men jeg tror ikke, at vi kommer til at råbe og skrige mindre, end vi altid har gjort ... "
