Læsetid: 4 min.

Den skæve færge

Om at lave de lækreste bøffer af brændenælder og give plads til gamle hippier
Kultur
3. maj 2008

Det er flere år siden, jeg har haft brug for at tage færgen mellem Tårs på Lolland og Spodsbjerg på Langeland, derfor ved jeg ikke om en bestemt færge er taget ud af drift. Når man var om bord på den, var der ikke noget at mærke, men når man stod ved havnekanten, eller sad i sin bil og ventede, og så den nærme sig land, så det ud som om, den var skæv. Det skyldtes en konstruktionsfejl, da man byggede den på Nakskov Skibsværft, men eftersom der altså ikke var noget at mærke, når man var passager, besluttede man sig for, at den vel kunne gå an, trods det ligesom kæntrede udseende.

Det var en tidligere værftsarbejder, der fortalte mig om det. Hvad fanden, sagde han, man tæller jo heller ikke hvor mange plomber en smuk pige har i munden, før man gifter sig med hende. Selvfølgelig ikke. Der er ingen menneskelig erfaring, der tilsiger, at kun det fejlfri kan bruges.

Der er situationer, hvor praktisk viden og fornuft støder sammen med højstemt drama på en måde, der ikke kan undgå at chokere én. En yngre kvinde fra Sydeuropa boede i et forfaldent hus på Lolland sammen med sin mand, en overvintret hippie fra dengang folk kom hjem efter lange rejser til Indien med sære kostvaner og en afgrundsdyb foragt for vestlig levevis.

De havde to børn. Trods en høj uddannelse, der kunne have givet hende en pæn middelklasseindkomst, havde hun og manden levet af bistandshjælp i årevis. Hvis hun tog et job, der svarede til hendes kvalifikationer, ville hun mageligt kunne forsørge familien, men samtidig ville hun bryde med et princip både hun og hendes mand satte over alt andet. Nemlig princippet om at have så absolut lidt kontakt med 'samfundet' som overhovedet muligt. Så det kunne der ikke blive tale om. De levede altså i fuld overensstemmelse med deres principper, med naturen og de materielle forhold, som bistandshjælpen strakte til. Alt var for så vidt såre godt.

Farvel på færgen

Alligevel fik hun nok af det hele en dag. Hvad hun egentlig havde tænkt sig, kan man ikke vide, men hun tog sin cykel og kørte til Tårs. Hun tog sin cykel med om bord på den skæve færge, men aftalte med en langturschauffør at køre med ham så langt ned i Europa, som han nu skulle.

Midt ude i farvandet mellem Lolland og Langeland må hun have ombestemt sig. Hun ville ikke med langturschaufføren sydpå. I stedet sprang hun overbord. Da færgen nåede Spodsbjerg på Langeland ledte man efter hende over hele færgen, men man fandt kun hendes cykel. Hun blev naturligvis efterlyst senere, men kun få var i tvivl om, hvad der var sket. Hun havde besluttet at tage sit eget liv. Det var her den praktiske fornuft - og viden - kom ind i billedet og, syntes man i øjeblikket, reducerede hendes død til statistik. Smålandsfarvandet, dvs. havet mellem Lolland og Langeland, er meget dybt ude midtpå, og folk der drukner her, vil senere flyde op på Korsør Sydstrand på Sjælland. Det skete også efter nogle måneder. Dermed bekræftedes statistikken, og kvindens forfærdelige skæbne blev til en hændelse med forudsigelig udgang. Hun blev en af mange, der i tidens løb er skyllet op på Korsør Sydstrand.

Vi kendte både hende og hendes mand, der nu også er død, ret godt. Hun følte sig aldrig rigtig velkommen i Danmark, på trods af at hun talte sproget perfekt og uden særlige vanskeligheder havde taget sin uddannelse på et dansk universitet. Danskere var alt for store, sagde hun engang. Hun var selv lille og klejn og følte sig åbenbart utilpas ved de kæmpestore kroppe, der skubbede og masede og i det hele taget fyldte utilbørligt meget i landskabet.

Brændenældebøffer

Engang blev hun til grin på egnen, hvor hun boede. Det var dengang, det stadig var tilladt for landmændene at lade deres marker sprøjte fra luften ved hjælp af små fly, derfor var de kommet til at sprøjte hendes brændenældebed. Hun var forarget over, at ingen kunne forstå hende, at folk simpelthen bare grinede af den lille, sydlandske dame, der var sur over, at de var kommet til at sprøjte hendes brændenælder.

Jeg er selv fra landet, og selv om jeg ikke grinede hende lige op i hovedet, var jeg nu ikke helt uden forståelse for hendes naboers reaktion. Brændenælde-bed! Brændenælder er ukrudt, hverken mere eller mindre, og da for helvede ikke en afgrøde, mennesker skal spise. Tænkte jeg. Men jeg blev klogere, da hun engang, i vores hus, ved hjælp af 'ukrudt' fra vores have, serverede en gang brændenældebøffer for os. De smagte himmelsk!

Måske sejler den skæve færge stadig mellem Lolland og Langeland, men jeg har hørt, at de to små cafeteriaer, det i Tårs og det i Spodsbjerg, begge er lukket nu. Moderne mennesker har åbenbart ikke brug for traktørsteder. De bliver helst i deres biler, med egen termokaffe, egne, supermarkedsindkøbte colaer til de skrigende unger på bagsædet. De skal ikke have noget af at bænke sig et offentligt sted, hvor de risikerer at komme til at sidde sammen med vildtfremmede mennesker, der fuldkommen ligner dem selv. Er ligeså bøvede at høre på, går i det samme latterlige kluns fra Tøj & Sko, og som i hvert fald aldrig har været i Indien og er blevet underlige i hovedet, men altid har holdt sig til de vedtagne chartermål med de standardiserede grisefester og den vedtagne norm for ferieutroskab.

Faktisk kan man blive helt harm. Det er et råddent samfund, hvor der ikke er plads til brændenælder, gamle hippier og deres sydeuropæiske koner.

Serie

Vinn & Skæv

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her