Læsetid: 9 min.

De smukke mennesker til frokost i haven

Martin Kongstad har lavet en tv-serie om vennen og filminstruktøren Søren Faulis 'Deroute' og om, hvordan man kan skamme sig over at tjene fedt på reklamefilm og så alligevel være afsindig lykkelig for det sommerhus i Tisvilde og det gode selskab, man kan købe sig til for pengene
Deroute. Tv-serien om en filmkunstners fald til dybet i reklameverdenen kom til verdenen i kølvandet på en skrottet ide om serie,, der skulle hedde -Nar-. Den skulle have handlet om en dansk tv-komiker.

Deroute. Tv-serien om en filmkunstners fald til dybet i reklameverdenen kom til verdenen i kølvandet på en skrottet ide om serie,, der skulle hedde -Nar-. Den skulle have handlet om en dansk tv-komiker.

Tju Bang Film

2. maj 2008

Det er smukke mennesker, som mødes til en frokost i haven. De er ikke længere helt unge, men de er kendte, og de er kunstnere. Det er en scene fra første afsnit af DR2's nye tv-serie Deroute, som havde premiere sidste fredag.

Morten har sammen med sin kæreste Fine købt et nyt sommerhus i Tisvilde, og frokosten er en slags indvielse af stedet for den nærmeste kreds af venner.

Filminstruktøren Søren Fauli sidder med ved bordet, beundret af de andre for sin gennembrudsfilm De skrigende halse. Teaterinstruktøren Söderlund er der, og skuespilleren Henrik Viingaard sidder også med ved bordet. Vennerne venter spændt på at høre om Faulis møde med den nye filmkonsulent. De håber, at han har fået støtte, for de vil så gerne, at han igen laver et filmkunstværk. De ved ikke, at besøget hos filmkonsulenten var en nedslående oplevelse for Fauli. Han blev bedt om at skrive slutningen på sin film om, og han blev kun tilbudt 25.000 kroner. Søren Fauli er ikke optimist, som han sidder dér ved bordet.

Söderlund fortæller, at han er ved at sætte et nyt stykke op. Det hedder Emigranten, og man forstår, at der er tale om et rigtigt kunstværk. Søren Fauli kender slet ikke stykket, men Söderlund fortæller, at der er tale om intet mindre end en "forløber for det absurde teater!" Og Morten indskyder, at det faktisk var Ionescos yndlingsstykke. Det er meget 'moderne', og Viingaard skal spille hovedrollen som Pavel. Søren Fauli spørger, om det er noget, de kommer til at tjene penge på.

"Nu er jeg jo ikke blevet skuespiller for at blive rig," belærer Viingaard. Det drejer sig ikke om penge, det drejer sig om kunst. Söderlund fortæller nu det skandaløse, at han er blevet bedt om at medvirke i en kiksereklame. Han ville få en halv million for det. Men selvfølgelig sagde han nej. Han vil ikke hænge på plakater og køre på tv i et år med en kiks i munden. Søren Fauli har stadig svært ved at forstå logikken:

"Men man må godt hænge over hele byen, hvis man er med i en eller anden vanvittigt, overfladisk film?"

Han spørger med andre ord, om kunst altid er det rigtige og reklame principielt forkert. Det svarer hans egen kæreste Rebecka på:

"Film laver man, fordi man vil fortælle noget. Reklamer laver man, fordi man vil sælge noget."

Længere er den ikke. Og Rebecka pointerer, at hvis man laver en film for at sælge den, bliver det en 'lortefilm'.

Scenen ender med, at de alle sammen skåler for Søren Faulis filmkunst. De glæder sig til at se hans næste film. Det, de ikke ved, er, at Søren Faulis næste film bliver en reklamefilm. Og den næste film igen. Han er lige blevet kontaktet af reklameselskabet OPROP. Første gang tilbød de ham 200.000 kroner. Og han sagde nej. Det havde de respekt for på OPROP: En kunstner, der vil bevare sin integritet. Så de fordoblede deres tilbud. "Perle, perle," sagde assistenten Dot i røret, da Søren Fauli til sidst sagde ja til at lave en reklamefilm for den gule sodavand Valash. "Perle, perle."

Det Radikale Venstre

Det er historien om Søren Faulis fald fra filmkunstner til reklamemand, som er tråden i Deroute. Martin Kongstad har selv arbejdet med reklame, skrevet teater, spillet med i film og været medstifter af Magasin Schäfer, og nu har han skrevet historien om sin ven, Søren Faulis fald.

- Hvordan kan man skrive om et andet menneskes fald, vel at mærke et menneske, som man kender?

"Søren og jeg er begge fra intellektuelt, venstreorienterede kredse. Vi er lige gamle, vi er vokset op i midten af København, og vi har færdedes i de samme kredse gennem 20 år. Vi har med andre ord et væld af referencesammenfald. For 10 år siden lavede vi teaterstykket Fiaskospiralen til Dr. Dante, og det handler også om et menneske, som minder meget om Fauli selv. Så vi forstår hinanden fuldstændig, når vi laver et projekt som Deroute. Vi er helt enige om, hvor humoren ligger. Vi holdt lidt møder om handling, men det hele gik så nemt, at jeg bare gik i gang med at skrive manuskriptet."

Der bliver grinet meget i Deroute. Det hysteriske kollektive latteranfald er nærmest en rituel grimasse på OPROP. Latteren svarer sådan set til hjemmepublikummets klapsalver på et fodboldstadion: Når Fauli præsenterer en idé, bryder latterhelvedet løs.

Men Søren Faulis kæreste Rebecka synes ikke, det er sjovt, at hendes mand begynder at grine i sengen om natten af sine egne ideer til nye reklamefilm.

- Hvordan vil du karakterisere Rebeccas tanker om sin mands reklameliv:

"Rebecca blev kæreste med kunstneren Søren Fauli. Hun er et kulturelt menneske med ordentlige værdier. Men hun elsker at lave mad og er virkelig træt af den skrotbunke til køkken, de har, og hun holder så meget af Tisvilde og ville synes, det var afsindig hyggeligt at holde ferier deroppe sammen med vennerne Fine og Morten."

Det er pengene fra reklamefilmene, som sætter Rebecca og Søren i stand til at købe sig ind i det gode selskab. De får også råd til et sommerhus i Tisvilde. Men hun kan alligevel ikke holde ud, at manden laver reklamer:

"Hun skammer sig over al Sørens reklameævl, men hun er lykkelig for det nye sommerhus," forklarer Kongstad. "Hendes karakter var et af de punkter, som blev diskuteret mest. Man ville have hende til at tage et klart standpunkt; enten sige fra over for reklame eller gå med Søren og blive grådig. Jeg syntes, det var langt mere interessant, hvis hun stod lige midt i mellem, og da jeg på et tidspunkt var hårdt presset af vores dygtige konsulent, Peter Gren fra DR2, trak jeg en kanin op af hatten: Det Radikale Venstre."

Komedie

Deroute er en komedie, men der er scener, hvor morskaben slår om i ubehag. Den rituelle latter virker som et kollektivt vanvid. Søren og Rebecca tager op i sommerhuset for at slippe væk og finde hinanden igen. Men enten farer Fauli rundt ude i buskene og taler i mobiltelefon, eller også sidder de to over for hinanden og har ikke så meget at sige:

"Jeg fik hurtigt idéen til en scene, hvor Søren og hans kæreste skulle sidde i deres nye, lækre Tisvilde-sommerhus og spise kantarelmad i larmende tavshed. Dermed stod det også klart, at serien ville blive mere end sjov; at den ville blive reelt tragisk sine steder. På intet tidspunkt har jeg været bange for at skrive noget, som var for groft, og det skyldes, at vi fra begyndelsen var enige om, at det skulle handle om en mand, som solgte alt, hvad der var på hylderne. En mand, som smadrede sit liv, fordi han var for grådig."

- Reklamebranchen fremstilles tit som et innovativt og kreativt miljø med sjove og inspirerende mennesker. Men serien efterlader det indtryk, at der er noget skamfuldt over at lave reklamer?

"Det kommer sandelig an på, hvem man er. Hvis man er et menneske, som elsker at lave reklame og er optaget af selve arbejdet med at skabe kreative løsninger for kunderne, så er der absolut intet skamfuldt over det at lave reklame. Det er bare et job, man holder af og er god til. Alle de folk, jeg selv har arbejdet sammen med på Wibroe, Duckert & Partners, har det sådan. Jeg har dog også mødt andre reklamefolk, oftest mindre dygtige, som led af den vrangforestilling, at reklame er lig med kunst. De ville åbenlyst hellere være kunstnere end AD'ere, og bildte sig ind, at den marmelade-etiket, de sad og gav et bud på, ville ende på Tate Gallery. For dem er der noget 'uerkendt' skamfuldt over at lave reklame."

- Man fornemmer, at Søren Fauli har brugt det at lave reklame som en provokation af den gode, æstetiske smag?

"Han har altid råbt og skreget op om, at han lavede reklamer. Men jeg er da ret sikker på, at han for et par år siden var trist over, at han brugte al sin tid på reklame og ingen tid på kunst."

Nar

Da Søren Fauli i Deroute på et tidspunkt præsenteres som reklamemand, bliver han alligevel skuffet. Han holder fast i, at han er en filmkunstner, som indimellem laver reklamer. Selv om 'indimellem' synes at blive til 'hele tiden'. Han møder konstant mennesker, som fortæller, hvor meget De skrigende halse betyder for dem, og hvor meget de håber, at han snart laver en 'rigtig film' igen. Det står klart, at han har skuffet menneskene omkring ham. I en senere scene møder han Casper Christensen på en café i Tisvilde. Christensen rejser sig op og fortæller, at han regnede Fauli for noget helt særligt i sin generation, men efter Fauli har lavet reklamefilm for tabloid-magasinet Papparazzi, har Christensen mistet alt for ham. Der bliver stille på caféen. Søren Fauli siger ikke noget, og Rebecca skammer sig over ham.

Scenen fra serien er ifølge Martin Kongstad baseret på en virkelig episode:

"For to somre siden kom Søren Fauli løbende. 'Uuuh-huuh,' sagde han. 'Uuh-huuh! Casper Christensen har svinet mig til.' Det var der intet nyt i. Casper Christensen var ofte vært ved forskellige prisfester og til flere af dem havde han fra scenen, luftet sin misbilligelse over for Sørens engagement i reklame. Nu havde de så mødt hinanden face to face inde i Parken til et af Don Ø's VIP-arrangementer. Casper Christensen stod og talte, da Søren kom hen og afbrød med ordene: 'Ja, jeg har jo lavet reklamefilm for Se og Hør!'"

- Hvordan kan det være en provokation over for Casper Christensen, der selv er blevet beskyldt for at sælge ud i alle mulige sammenhænge?

"Man er nødt til at vide, at Se og Hør har jagtet Casper Christensen, for at forstå den replik. Han er nok den dansker, som har haft papparazzi-metoderne tættest inde på livet. Han hader, hader, hader Se og Hør. Og at Søren valgte at gå over til ham med lige den replik i ærmet skyldes en blanding af to ting: Dels ville han stikke til Casper Christensen; drille og tage til genmæle. Dels ville han tage tyren ved hornene og komme Casper Christensens vrede i forkøbet ved selv at udbasunere det først."

"Casper Christensen kiggede på ham og sagde: 'Jeg synes jo, du har lavet nogle rigtig gode ting tidligere. Men nu ved jeg, at du aldrig kommer til at rejse dig igen.' Og så sagde han ikke mere. Det gjorde ingen af de to. Sådan stod de til en af dem gik."

- Hvordan reagerede Fauli?

"Søren var rystet i sin grundvold over den udtalelse. Det var år og dag siden, han havde lavet noget fiktion. Til gengæld havde han spyttet den ene reklamekampagne ud efter den anden, og det var ikke alt, han var lige stolt af. 'Jeg vil lave en tv-serie, der skal hedde Nar'- sagde han. 'Den skal handle om en dansk tv-komiker'."

Søren Fauli ville have Kongstad til at skrive manuskriptet til serien:

"Men jeg havde ikke lyst til at skrive noget, der var drevet af hævn-energi. I stedet foreslog jeg, at vi lavede en serie om en kultinstruktør, som lader sig korrumpere af penge. Den var Søren med på. Vi vidste begge to, at instruktøren skulle hedde Søren Fauli."

Men det er ikke kun den grådige reklamemand, som latterliggøres i Deroute. De andre omkring bordet ved den gode frokost i Tisvilde minder om en sekt af frelste æstetikere, der ser 'reklame' som det definitive syndefald. De ved, at de selv gør det rigtige, og de ved, hvem der gør det forkerte. Som Kongstad siger:

"Sørens venner i serien er en stribe vaskeægte, yngre kulturradikale. Og deres evindelige konsensus behandles ikke bedre end den pengefokuserede hvidevare-direktør Steffen. Det stykke, som Söderlund sætter op, er opfundet til serien. Det hedder Emigranten, er tjekkisk og fra 1843. Der er kun en gynge på scenen. Det skal repræsentere det værste ved den ægte kultur."

Deroute er instrueret af Søren Fauli, som også selv spiller hovedrollen som Søren Fauli. Martin Kongstad har skrevet manuskript til serien.

Første afsnit af Deroute blev sendt fredag 25.4. De næste fem afsnit sendes over de følgende fem fredage på DR2. Første afsnit & Søren Faulis gennembrudsbrudsfilm kan ses på: www.dr.dk/dr2/deroute

Andet afsnit vises i aften kl. 22.10 på DR2

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ulrik Høstblomst

Ehh ??

Det er pushernes biler da heller ikke ?

Og deres produkt er hverken mere eller mindre unyttigt end det SØren FAuli leverer .....

Har du så samme respekt for dem ??

Eller er det blot fordi Søren Faulis Buizz er "lovlig" du har respekt ??

Etisk set er der nemlig ikke den store forskel på at sælge fornøjelse og fordummelse på den ene eller den anden måde.. strengt taget ---- vel ?

så nu 'må' man heller ikke købe sommerhus etc hvis man er offentligt ansat? Det må jo være den logiske konsekvens af det udsagn

Søren Fauli er en af de få danske instruktører, som virkelig mestrer smerten og humoren på en gang i det, han laver. Stor applaus til Fauli! Deroute er kanon!

- Og lige så stort "øv!" til alle de fantasiløse filmkonsulenter, dramaturger og smagsdommere, som sidder rundt omkring i det danske medielandskab og kvæler det ene skægge projekt efter det andet. Folk, der aldrig har skrevet en linje selv eller instrueret noget, der er gået rent hjem.

Respekt for Fauli, der tog imod tilbuddene fra nogle velbetalte legepladser og skabte originale reklamer i stedet for middelmådige konsulentgodkendte film.

Reklamemanden Søren Fauli fremstår som en mand - en reklamemand, nuvel -, der - i sagens natur - er meget image og statusbevidst og med hvad der forekommer at være et umætteligt behov for at blive elsket - i og af offentligheden.

Mr. Deroute er nu - sammen med 'yuppie'-reklamemand-kyniker-generationX-vennen Kongstad - i gang med, hvad der forekommer at være et personligt image/branding-projekt.

'Vi' - danskeren - ææælsker jo taberen, 'the underdog', offeret, bondeangeren - ooonskyld - det ligger tilsyneladende dybt i vores jante-bonde-kultur - og det ved Fauli og kystbane-vennen Kongstad - og de spiller kortet - medlidenhed/ynk/hundeøjne - til fulde.

Han er jo bare et menneske - et lille menneske - og hvem kan være uenig i det??

Idealerne ligger jo forlængst på historiens stinkende mødding galakser fra nordsjællands og Tisvildelejes friske luft og rigtige naboer.

Men spørg dig selv - er det ikke det samme vi ser - gang på gang - igen og igen - fra denne apologiserende forvirrede generation - den evindelige hyldest til opportunismen?? - den samme hyldest vi så entydigt senest så i vores alle sammens dr1-dramaserie ALBUM instruet af hele-danmarks-yndlingsneger frk. Joofs, baseret på den slipsebeklædte-hafnia-punker Q. Holms roman af samme navn og ikke mindst Bo Hr. von 'skrigende hals' Hansens omskrivning til det 'sorte' lærred.

Søren Fauli fremstår som et menneske, der på dygtig opportunistisk vis forstår at udnytte sin evne til at manipulere de miljøer, de medier og den tid han befinder sig i og beskæftiger sig med - nuvel ikke meget forskelligt fra så mange andre, der den ene dag er idealister - den anden murstensspekulanter.

Reklamemænd og filmfolk er jo pr definition manipulatorer, men med een afgørende forskel, reklamemanden sælger et produkt, og vil altid sælge et produkt - hvad enten produktet hedder en skildpadde eller en fauli.

Søren Fauli er ikke en taber, det er det, der er problemet med denne artikel. Det er ikke Søren Fauli, der må leve af tiggergang hos finansministeriet fordi han ikke kan klare sig på et frit marked. Det er ærligt talt kvalmende at se kulturpavernes selvgode nedladenhed overfor en person, der lever af sine egne talenter og ikke skatteydernes.

Jeg kender ikke meget til Casper Christensens økonomi, men han startede da sin karriere i en licensbetalt insitution. Intet galt med det, (dengang var licens jo noget frivilligt) men spørgsmålet er om hans studentikost eksperimenterende (og geniale) humor ville have haft en chance på en kommerciel kanal.

Jo, det er rigtigt - hvad synes du i øvrigt om reklamen? Hvilke følelser gennemlever du, når du ser den? Har den forandret dit forhold til produktet?

Det er også rigtigt, som hr. Optur bemærker, at den verden, vi nu lever i, er skabt af Generation X, født først-til-midt-i 1960'erne, og det er en katastrofe ... disse mennesker fra "Det Brune Punktum", omtalte Fauli og hele Danmarks Radio og alle øvrige medie- og reklamevirksomheder har terroriseret Danmark med lyd- og billedspor fra deres knallertkørende ungdom - ikke på Vestfyn, men nord for København i en gylden trekant Bernadotteskolen-Birkerød-Avedøre - Grease og Saturday Night Fever i al evighed ... hviken straf at være dansker!

Alle ser ud til at have glemt filmiske mesterværker som Grev Axel, Polle Fiction, Antenneforeningen? Søren Fauli har meget andet bras på samvitigheden end plat og fordummende reklamefilm.

Jo, det er rigtigt - hvad synes du i øvrigt om reklamen? Hvilke følelser gennemlever du, når du ser den?

Jeg får lyst til at bide hovedet af ham og suge hans indvolde ud gennem halsen.

(Jung, siger spamkoden)

Bare for god ordens skyld, en kommentar til hr. nedadbakke (akademiker, tjah, eller måske wannabe-akademiker). Deroute er ikke ironi og generation x mig her og der. Det er såmænd bare en serie om en mand, som løber efter sin egen grådighed og ender med at løbe ind i en mur. Du behøver slet ikke at indlæse alle disse maniske refleksioner og være bange for at blive taget ved næsen. Bare slap af og se serien. Eller lad være.
Mvh Martin Kongstad, flipper

Nå, nu så jeg lige det første afsnit, og jeg må sige, (sorry, Martin K., hvis du altså stadig tør spille med efter Erik B.'s lidt beskidte tackling), at jeg fandt artiklen og debatten her på siden temmelig meget mere interessant end selve serien. Mand, hvor virker det hele "forced". Jeg synes paradoksalt nok at alle skuespillerne virker som om de er med i en Kvickly reklame. Jeg må desværre erkende at jeg er på Casper C.'s side i denne sag.
Klovn, til hver en tid.

Hej, Søren Bonke. Giv lige serien en chance. Den bliver - efter min mening - bedre og bedre og mere og mere tragisk. Jeg ved ikke, hvad du mener med Kvickly reklamer. Så vidt jeg husker er deres reklamer noget med en indkøbsvogn, der kører gennem en mur, så du mener altså, at de spiller i retning af indkøbsvogne. Interessant greb fra instruktørens side, i så fald. "Hej, Lars Kaalund, jeg vil gerne ha at du spiller rollen lidt lissom en indkøbsvogn!" Det er da avantgarde!

Haha! 1-0 til Mutter Rator. Jeg kan agitere for atomkrig mod Saudi Arabien, forsvare brug af klyngebomber og opfordre til invasion af Rusland, men gud nåde og trøste mig hvis jeg tager en smule pis på en selvhøjtidelig instruktør der non sequitur bruger herværende forum til at reklamere for sit brug af skatteyderpenge til at reklamere for sin talentløse bonkammerat.

Bare rolig, Martin Kongstad, jeg har sandelig taenkt mig at se hele serien og er helt klar over at den slags tv sommetider lige skal spilles varm. Jeg synes det er en smaddergod ide, og jeg haaber at udfoerelsen kan leve op til konceptet. Som udenlandsdansker er jeg desuden altid desperat efter en dansk serie som kan ses paa nettet.
Undskyld, jeg henviste egentlig ikke til en specifik reklame, da jeg ikke ser fjernsyn, men bare til en mere karikeret og unaturlig maade at spille skuespil paa som jeg synes ragede lidt ud paa de ellers meget dokumentaristiske og ustiliserede billeder.

Med venlig hilsen,
Soeren Bonke

Mikale Hansen@
Alle ser ud til at have glemt filmiske mesterværker som Grev Axel, Polle Fiction, Antenneforeningen?

Hvad med LARS IVERSEN - den selvglade praktikant på TV 2/ØST direkte fra Journalisthøjskolen i Århus, spillet med foruroligende indlevelse af Peter Frödin? Jeg kom i tanker om denne klassiker, da kæden faldt af min cykel, netop som jeg passerede Kulturvognen ved Tisvildeleje Station - formentlig en "straf" for de enøjede angreb på Fauli og Generation X, som også har frembragt Master Fatman - men reklamer er ikke nødvendige, man skal jo spise og have klæder, det ved vi jo alle i forvejen, og reklame gi'r aggression.