Læsetid: 1 min.

Den store Lebowski (1998)

Den store Lebowski er næppe Coen-brødrenes bedste film, men uden tvivl deres sjoveste. Den fungerer på mange niveauer: Som parodi på et hårdkogt noir-mysterium, som drilsk metafilm, som kritik af amerikansk karriereræs og som vind, skæv og ironisk hyldest til 68-oprøret
2. maj 2008

Den store Lebowski er næppe Coen-brødrenes bedste film, men uden tvivl deres sjoveste. Den fungerer på mange niveauer: Som parodi på et hårdkogt noir-mysterium, som drilsk metafilm, som kritik af amerikansk karriereræs og som vind, skæv og ironisk hyldest til 68-oprøret. Jeff Bridges investerer rå mængder kærlighed i sin hovedrollepræstation som 'The Dude', et afdanket, luddovent, drikfældigt, statusmæssigt udfordret, men harmonisk og livsglad hippielevn, der rodes ind i en kidnapningsaffære. Kun Coen-brødrene ville være rundhåndede nok til at fyre så inspireret et bipersongalleri af i en og samme film: Vi møder blandt andre en tegneserieagtig nihilisttrio, en bidsk, vaginalt orienteret kvindelig kunstner, en ustabil og utilregnelig Vietnam-veteran, der er konverteret til jødedommen samt en flamboyant, pædofil smartass ved navn Jesus. Dialogen er sublim og citatvenlig, og numre fra The Dudes længst svundne ungdom som nu Bob Dylans The Man In Me og Creedence Clearwater Revivals Lookin' Out My Backdoor flettes med stor kløgt ind i filmens univers. En klar vinder om en smuk taber. JVK

Den store Lebowski. Instruktion og manuskript: Joel og Ethan Coen. Kan fås på dansk DVD fra Universal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu