Læsetid: 3 min.

Symaskiner og stansemaskiner

Hvorfor har det en lavere værdi at pusle et barn end at pusle en bil?
Noget som har været gratis, og som stadig kan fås gratis på deltid derhjemme, kan vel ikke have den store værdi?

Noget som har været gratis, og som stadig kan fås gratis på deltid derhjemme, kan vel ikke have den store værdi?

Henning Bagger

8. maj 2008

Min lillesøster arbejdede engang på en skotøjsfabrik, hvor mændene stod ved stansemaskiner og skar læderet ud, mens kvinderne sad bøjet over symaskinerne og syede skoene.

Det var efter, loven om ligeløn var vedtaget, og da kvinderne fandt ud af, at mændene fik en højere timeløn end dem, henviste de til loven og forlangte samme løn som mændene.

"Det har absolut intet med køn og ligeløn at gøre. Lønnen knytter sig til arbejdsfunktionen. Mændene får højere timeløn, fordi de betjener stansemaskinerne," svarede arbejdsgiveren.

"Så vil vi gerne flyttes til stansemaskinerne. Det er jo også meget lettere end at sy. Man skal bare trække i et håndtag og trykke på en knap," sagde kvinderne.

"Nej, det kan ikke komme på tale. Og det er altså min lovfæstede ret at lede og fordele arbejdet," svarede arbejdsgiveren.

Det arbejdsretlige system gav arbejdsgiveren ret. Der var ikke tale om en krænkelse af ligelønsloven. Hvis en mand søgte arbejde ved symaskinerne, ville han få akkurat samme dårlige løn som kvinderne. Sådan er det stadig og hele vejen igennem.

Til lykke til de kommunale kvinder - ikke så meget med de håndører, de har konfliktet sig til som med, at det måske er lykkedes at sætte fokus på, at ligelønsloven ikke virker i Danmark.

Ja, ligelønsloven virker i så ringe grad, at Danmark international er havnet på en 39. plads på en international ligelønsrangliste, som World Economic Forum offentliggjorde i 2007. Af den fremgår det, at lande som De Forenede Arabiske Emirater, Gambia og Botswana alle kan præstere en mindre lønforskel mellem mænd og kvinder end Danmark.

Det samme om 20 år

Danske Bank har opgjort den gennemsnitlige indkomstforskel (alle indkomster - ikke kun løn) mellem danske mænd og kvinder til 37 procent eller på årsbasis 82.301 kroner. Og banken har - med udgangspunkt i pensionsindbetalingerne - beregnet, at indkomstforskellen mellem mænd og kvinder vil være den samme om 20 år.

En stor del af forklaringen på den økonomiske ulighed mellem mænd og kvinder skal findes i det forhold, at vi har et usædvanligt stærkt kønsopdelt arbejdsmarked, hvor 60 procent af alle erhvervsaktive arbejder i næsten enkønnede brancher (defineret som brancher, hvor det ene køn besætter mere end 75 procent af pladserne).

Kønsopdelingen går både på brancher og funktioner. Kvinder og mænd arbejder i forskellige brancher, og når de arbejder i samme branche, har de ofte forskellige funktioner, således at mænd for eksempel typisk indtager ledelsesfunktioner, mens kvinder typisk befinder sig længere ned i hierarkierne (eller mænd betjener stansemaskiner, mens kvinder betjener symaskiner!).

Prislogikken

Derfor har ideen om ligeløn for samme arbejde ikke virket, for set under ét og meget generelt udfører mænd og kvinder ikke samme arbejde.

Man har så forsøgt at korrigere ved at sige lige løn for arbejde af samme værdi, men hvordan fastsætter man værdien af et arbejde?

Hvorfor har det en lavere værdi at betjene en symaskine end at betjene en stansemaskine? Hvorfor har det en lavere værdi at pusle et barn end at pusle en bil?

Man kan sammentrængt og forenklet sige, at det ulønnede kvindearbejde i hjemmene fra 1950'erne og frem til i dag er blevet transformeret til dårligt lønnet kvindearbejde i den offentlige sektor. Ofte på deltid.

Populært forklaret kan en kvinde bruge halvdelen af sin arbejdsdag på at gøre rent eller passe børn uden for hjemmet for en ringe løn, og den anden halvdel på at gøre rent og passe børn hjemme - helt uden løn.

Og så tror jeg, at vi når frem til prislogikken, forklaringen på, hvorfor typisk kvindearbejde har en lavere værdi end typisk mandearbejde:

Noget, som engang har været helt gratis, og som stadig kan fås gratis på deltid derhjemme, kan vel ikke have den helt store værdi?

Der cirkulerer en del andre teorier om, hvorfor typisk kvindearbejde har en ringere pris end typisk mandearbejde, og der er aldrig enkle forklaringer på komplicerede problemer. Derfor er det - strejke eller ikke strejke - en fremragende ide med en ligelønskommission, som måske kan gøre os lidt klogere på den pinlige situation vi er havnet i. For det er da pinligt at være overhalet af De Forenede Arabiske Emirater på dette vigtige ligestillingsområde eller hvad?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu