Læsetid: 5 min.

Uden hjælp fra Onkel Børnebibliotek

Det private marked for børnebøger boomer, og forbrugeren er i centrum. Men hvad betyder det for den smalle børnelitteratur, der tidligere var sikret gennem bibliotekskøb? Status fra et børnebogsmarked, der er ved at blive voksent
Det private marked for børnebøger boomer, og forbrugeren er i centrum. Men hvad betyder det for den smalle børnelitteratur, der tidligere var sikret gennem bibliotekskøb? Status fra et børnebogsmarked, der er ved at blive voksent
Kultur
8. maj 2008

Bibliotekerne har traditionelt været den største aftager og formidler af børnebøger. Den tid lader til at være forbi. Biblioteker er blevet lagt sammen, og deres indkøbsbudgetter er blevet beskåret, så antallet af børnebøger, der bliver solgt til bibliotekerne, har generelt set været støt faldende siden først i 90'erne. Det skaber nye vilkår på børnebogsmarkedet, hvor forlagene i langt højere grad skal markedsføre bøgerne direkte til forbrugerne.

"Det er klart, at når bibliotekerne køber færre eksemplarer af hver titel og færre titler i det hele taget, så må man jo kigge på sin forretning og se sig om efter nogle andre kunder," siger Ulla Selfort, der er redaktionschef for børn- og ungeområdet på forlaget Gyldendal. Gyldendal har blandt andet målrettet børnelitteraturen mod det private marked, ved grundigere at overveje omslag, udgivelsestidspunkt og naturligvis pris.

Charlotte Thyberg kan nikke genkendende til tendensen. Hun er produktchef for bøger i Dansk Supermarked, hvis omsætning af børnebøger udgør 30 procent af det samlede bogsalg. Siden liberaliseringen af bogmarkedet i 2001 har salget af børnebøger været støt stigende i Dansk Supermarkeds kæder. Også i Indeks Retail, Danmarks største boghandlersammenslutning, kan man mærke, at børnebogsmarkedet er stigende. Produktchef Mette Pedersen mener, at boghandlerne har fået øjnene op for børnebøgerne og er blevet meget bedre til at eksponere dem i butikkerne:

"Børnebogsafdelingerne i boghandlerne i dag er guf for børn!"

Chefredaktør på BogMarkedet Nils Bjervig finder både positive og negative træk ved udviklingen på børnebogsmarkedet: "Det positive er, at forbrugeren er i centrum i langt højere grad, når forlagene ikke bare kan gå ud fra, at bibliotekerne aftager deres bøger. På den negative side kan man mene, at den smalle børnelitteratur lider under det."

Ponybøger eller iranske billedbøger

Under den lidt diffuse kategori 'smal' børnelitteratur hører eksempelvis bøger af debuterende forfattere. "Der skal meget til, for at man går ud og giver 250 kroner for en bog af en forfatter, man aldrig har hørt om," som Line Beck Rasmussen fra Center for Børnelitteraur formulerer det. Så i stedet træffer mange det sikre valg og vælger Pippi Langstrømpe eller en anden klassiker. Ulla Selfort fra Gyldendal er enig i, at ukendte forfattere ofte bliver smal børnelitteratur. Men også bøger, der er oversat fra andre sprog end engelsk, og ungdomsbøger med svære temaer, især dem der er skrevet til drenge, er svære at sælge.

"Betegnelserne smal og bred litteratur indeholder ofte en masse fordomme om, at det, der sælger lidt, er godt, og det, der sælger meget, er dårligt," vurderer Ulla Selfort. På Gyldendal har det nye forbrugerorienterede marked betydet, at der bliver lavet flere bogserier som Pony & Co til pigerne og Dreamteam til drengene. Den nye type børnelitteratur er ifølge Ulla Selfort et positivt tillæg og derfor ikke en konkurrent til Gyldendals øvrige børnebøger, hvoraf cirka en tredjedel kan betegnes som smal. Derfor er mangfoldigheden i børnelitteraturen efter Ulla Selforts mening blevet større, samtidig med at der nu bliver lavet nogle bøger, der nærmest beder om at blive taget op og læst af børnene. "Jeg synes ikke, at der er en pind i vejen med hestebøger, for pigerne vil gerne have dem. Det får dem til at læse," fastslår Ulla Selfort. "Men der skal bare også være noget andet."

Line Beck Rasmussen, Center for Børnelitteratur, mener, at det er vigtigt, at der fortsat kæmpes for de børnebøger, der ikke umiddelbart sælger.

"Det bliver et spørgsmål om idealisme midt i det kommercielle, fordi der skal være en vilje til noget, der ikke nødvendigvis er god forretning."

Det er ikke kun forlagenes eller bibliotekernes ansvar, men et fælles brancheansvar, at sørge for, at de smalle bøger stadig bliver lavet, mener hun og giver et konkret eksempel:

"En iransk billedbog, som ser anderledes ud og ikke har 'bling bling' på omslaget, sælger ikke sig selv på hylden, men den er alligevel med til at give børn et bredt spektrum af sprog og billeder, så det hele ikke bliver ponyer og lyserøde pangfarver," siger hun. Hun tilføjer dog, at hun grundlæggende er optimist og også sagtens kan se en masse fordele i det ændrede marked, hvor forlagene tænker mere over, hvilken slags bøger børnene vil have.

"Der har også hersket 'den gode smag' på biblioteket, der i nogle tilfælde har været for støvet og ligget for langt de bøger, børnene selv ville vælge," fastslår Line Beck Rasmussen.

Ny tendens?

Selv om der generelt har tegnet sig et billede af et klart faldende indkøb af børnebøger fra bibliotekernes side, viser tal for 2006, at der faktisk er sket en stigning i indkøb af børnebøger på hele 14 procent i forhold til året før. Branchen venter spændt på tallene fra 2007 for at blive klogere på, om bibliotekerne igen bryder den nedadgående kurve. Line Beck Rasmussen mener, at det er svært at give et entydigt svar på, hvorfor man pludselig efter 15 års nedgang, ser en stigning i biblioteksindkøb. Én mulig forklaring kan være, at forlagene laver billigere bøger, og at bibliotekerne derfor kan købe langt flere antal bøger til prisen:

"De køber selvfølgelig stadigvæk af de dyrere billedbøger, men de køber også mange af de serier, oversat fra amerikansk, der koster 60-70 kroner per bind," siger Line Beck Rasmussen. Hun påpeger desuden, at tallene udelukkende fortæller noget rent kvantitativt, men de siger ikke noget om, hvilken slags bøger, der ligger bag tallene.

"Bogen er stadig et meget stærkt medie, fordi den er forbundet med dannelse og viden, så der er politisk vilje til at sætte fokus på bogen. Desuden kom der nogle PISA- undersøgelser, der gjorde os opmærksomme på, at danske børn ikke læser godt nok. Det kan let påvirke prioriteringerne," mener Line Beck Rasmussen, der dog pointerer, at det svært at sige noget med sikkerhed.

Spørgsmålet er, om tallene fra 2006 antyder en begyndende tendens til, at bibliotekerne igen prioriterer bogindkøb højt. Eller om der er tale om en enkelt undtagelse fra det, der har været reglen i de sidste mange år: at bibliotekerne køber færre og færre børnebøger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her