Læsetid: 1 min.

Et ungt,hårdt liv

2. maj 2008

Moderen var østrigsk baronesse fra Habsburg-dynastiet, og stamtræet inkluderer Leopold von Sacher-Masoch, som forfattede den erotiske roman Venus in Furs og (mod sin vilje) lagde navn til betegnelsen 'masochisme'.

Som ung blev Faithfull en del af fødebyen Londons artmiljø, der snart fik øje på den blonde skønhed med de fyldige læber og den stærke udstråling. Til samme fest, hvor Faithfull mødte Mick Jagger, blev hun opdaget af Rolling Stones' manager Andrew Loog Oldham.

Han satte den da grønne sangskriverduo Mick Jagger og Keith Richards til at kreere en ballade specielt til Faithfull. Resultatet, As Tears Go By' blev forbavsende vellykket, og med den debuterede hun i 1964 17 år gammel. Året efter påbegyndte hun sin skuespilkarriere i Tjekhov-forestillingen Tre søstre og spillefilmsdebuterede - i rollen som sig selv - i Jean-Luc Godards Made in USA (1966).

Come back

Under stor mediebevågenhed indledte Faithfull og Jagger i slutningen af 1960'erne et turbulent kæresteforhold. Sin unge alder til trods var Faithfull meget belæst, og indirekte inspirerede hun Stones-klassikere som Wild Horses og Sympathy for the Devil.

Faithfull brød med Jagger i 1970 og havde da udviklet et stofmisbrug, som det tog hende år at gøre sig fri af. I 1979 gjorde hun comeback med det anmelderroste album Broken English, og i de senere år har Faithfull samarbejdet med kunstnere så forskelligartede som Beck, Metallica, Emmylou Harris og Nick Cave.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu