Læsetid: 5 min.

Vagthunden Ekstra Bladet

Gabestok. Ekstra Bladet, der via undercover-journalistik har afsløret fire mænd som pædofile på internetstedet Arto, har en etik om sexsalg som en regnorm har rygrad
30. maj 2008

Nyhederne mandag morgen. Ekstra Bladet afslører, at op mod 100 mænd har chattet med en pige på 13 år - mødestedet er arto.dk (kendt internetmødested for børn og unge). Første dag er det en politimand fra København i en ledende stilling, som møder den unge pige in natura. I virkeligheden er pigen jo en journalist fra Ekstra Bladet, som under dæknavn har arbejdet i et år med at afsløre de mange sexvillige, falske og slibrige mænd og deres ulovlige handlinger. Og på det aftalte mødested er journalister, kamerafolk og fotografer klar og foreviger situationen. Tirsdag er det en militærmand, der afsløres. Og der vil komme to portrætter til - et om onsdagen og et om torsdagen. Jeg bliver mat ved tanken, for jeg synes, det er så ulækkert at læse om. Men som medlem af Børnerådet føler jeg mig forpligtet til at følge godt med. Jeg må ind på nettet og orientere mig. På hjemmesiden er der tirsdag et båndet interview med manden fra militæret. Tilfældigvis var stedet på Ekstra Bladets hjemmeside, hvor jeg skulle klikke på lydfilen, lige ud for følgende tre menupunkter: 'Sex og samliv' - 'Spørg Joan Ørting' - 'Side 9-pigen' - 'Massage og escort'.

Vi ved Ekstra Bladet er sexfikseret

Der er, set fra mit synspunkt, intet i vejen med Joan Ørtings svar i sexbrevkassen eller dagens oplysning om, at kondylomer trives bedst under glatbarberede ... , det er jo blot forbrugeroplysning til dem, der har behov for det. Da jeg kom til side 9-pigen, kom jeg imidlertid ind i andre overvejelser. Kunne de piger, der reklamerede for side 9 pigen ikke være under 15 år? Og jeg ledte efter et lettilgængeligt sted, hvor man kunne læse om kriterierne for Ekstra Bladets side 9-piger. F.eks. alder, brug af billederne og andet relevant. Jeg erfarede i mit surf, at det koster penge, hvis jeg ville se flere side 9 piger, og jeg kunne tegne abonnement mod en mindre sum. Mon modellerne får del i de penge, Ekstra Bladet scorer på det? Under det sidste punkt med 'Massage og escort' var der 468 annoncer om seksuelle ydelser, som tilbydes via Ekstra Bladets internetudgave. Jeg klikkede mig ind for at se på reglerne for annoncering under 'Massage og escort'.

Med den høje etiske cigarføring, Ekstra Bladet udviser i sagen om de uønskede brugere af arto.dk og deres kriminelle handlinger over for mindreårige piger, så har de selvfølgelig selv en ordentlig politik som grundlag for deres egne annoncer om seksuelle ydelser, tænkte jeg: At de f.eks. kræver, at ingen annoncer omhandler piger eller drenge under 15 år, at der ingen tvang er i forbindelse med seksuelle ydelser eller at der ingen sex er med handlede kvinder (trafficking), at der ikke er nogen bordelmuttere eller alfonser indblandet i de mulige annoncerede udskejelser. Men jeg kunne ikke finde noget om kriterier på siderne for annoncører f.eks. om alder eller andre forhold for de sexarbejdere, der var reklamer for. Jeg kunne læse, hvad annoncører betaler af kolde kontanter pr. millimeter annonce, tidsfrister og andre tekniske specifikationer. Men der figurerer ingen regler eller retningslinjer, og jeg synes ærlig talt, at Ekstra Bladet har etik på nettet, som en regnorm har rygrad. Det er da dobbeltmoral af værste skuffe. Ekstra Bladets indtægter fra sexannoncer bruges til aflønning af journalister, der skal afsløre klamme mænd og deres kriminelle handlinger. Chatten med unge piger og brug af falsk identitet er grænseoverskridende og ubehagelig for de unge, det går ud over, men hvor er Ekstra Bladets egen moral? Måske er der ingen, og drivkraften er et spørgsmål om oplagstal og indtjening. Jeg synes Ekstra Bladet skal feje for egen dør. Avisen bør have ordentlige etiske regler og kriterier for annoncer og kontrol af, at de bliver fulgt.

Hvad er mediernes rolle egentlig?

Kan en avis, som er stordistributør af sexannoncer, samtidig være moralens vogter og offentlig gabestok? Jeg mener ikke, at Ekstra Bladet bør, kan eller skal påtage sig den funktion. Der er en underlig form for sammenblanding af roller i hele koreografien. En journalist, der gør meget ud af, at hun ikke gør andet end at spille en neutral chatpartner modelleret over typen "jeg er en ung, uskyldig pige og under 15 år". Det er en kattens leg med musen, og her er grænserne hårfine. Hvornår bliver 'den unge pige' selv en del af spillet i en dobbeltrolle som jaget bytte - samtidig med, at journalistens klare mission er at afsløre grimme, pædofile børnelokkere? I avisen præsenteres de mest saftige sekvenser fra chatten. Hvilken påvirkning har det på mennesker med pædofile tilbøjeligheder? Vil de nu i endnu større stil flokkes om arto.dk - og så over på ukontrollerede chatrooms, så der kan chattes i ro og fred - Ekstra Bladet fungerer jo selv som en stor reklamesøjle for den pædofile, avisen erklærer sig så indædt imod. Og behovet for kontrol og raffinerede strategier, det vokser ligesom befolkningens krav om 'at nu må der gøres noget'.

Sikker chat er vigtigt

Hvordan de unge håndterer seksuelle tilnærmelser fra børnelokkere under cover, det er noget enhver ung skal vide. Og vigtigheden af forældres interesse og opmærksomhed omkring, hvad deres børn har gang i på nettet, den kan ikke understreges nok. Regler om kontrol og overvågning, som internetudbyderne er forpligtede til at udøve og håndhæve, er væsentligt. Der er mangearmede indsatser på banen for at forsøge at beskytte børn og unge og andre sårbare grupper mod f.eks. pædofile, uønskede reklamer og andre klamme fiduser, når de bruger nettet. Jeg mener, det er myndighederne, der til stadighed skal arbejde med en solid og nuanceret strategi, som involverer alle fra unge over forældre til distributører af nettjenester og til potentielle pædofile og andre krænkere.

I iveren efter at gøre det nettet så sikkert som muligt, må vi ikke smide barnet ud med badevandet. Det sted, hvor allerflest børn misbruges seksuelt, er stadig i hjemmets såkaldt varme favn. Men det er en helt anden historie.

Else Guldager er konsulent, sundhedsplejerske, ph.d. og medlem af Børnerådet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rent praktisk vil det nok ikke være overkommeligt muligt for EB, at kontrollere at alle annoncører faktisk overholdt evt. af EB opstillede etiske regler ! Og hvis EB alligvel forsøgte kunne det give voldsomme skærmydsler i EB's redaktion om HVEM af dem der lige skulle tage rundt og kontrolere....

Jamen, det er vel da smart nok, at EB kører en kampagne for at udrydde misbrug af mindreårige, så de kan være sikre på, at deres annoncer holder sig indenfor lovens rammer. ;-)
Og så har annoncørerne selvfølgelig en interesse i, at EB forsøger at knalde dem (undskyld!), der dels arbejder gratis, dels tilbyder ublu konkurrence ved at væe meget yngre.