Læsetid: 6 min.

Alle veje fører til Bang

Jeg bliver aldrig træt af Herman Bang
Jeg bliver aldrig træt af Herman Bang
8. maj 2008

Hver gang jeg træder ind på et koldt og klamt hotelværelse - som de ingen steder findes mere talrigt end i den danske provins - tænker jeg på Herman Bang. Fugten, der hænger i luften. Den sødlige stank af noget halvråddent. Falmede møbler, slidte tæpper - indelukket - indestængt. Gråt og pauvert. Herman Bangs jyske provinspensionater. Hammershøis grå Danmark - landet, når det bare er småt, grimt og slidt.

Mit første møde med Herman Bang fandt sted i Sorø. Vi er nemlig studenter fra samme ærværdige Akademi, der med sin klosterkirke og skovomkransede sø var både hans og mit hjem i fem år. Billedet af studenterholdet fra 1875 hang sammen med alle de andre på lærergangen. Man skulle kigge godt efter for at finde den unge Herman. Hans spinkle, sarte skikkelse med det lange sorte hår, der indrammede hans kridhvide ansigt med de mørke, melankolske øjne. Han lignede ikke de andre. Man aner nervemennesket, bøssen i svøb med den problematiske barndom. Den maniodepressive, til tider vanvittige præstefar og den elskelige, sygdomssvækkede og alt for tidligt døde, elskede mor. Han kan umuligt have haft det let på den skole. Hvad han heller ikke havde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det var da en fesen omgang! Nuvel, god beskrivelse af Herman Bang og dennes forfatterskab, men hvordan kan det kvalificere sig til "Den sorte Skole"? Hvori ligger det borgerlige i Bangs historier? Hans Engell kan åbenbart ikke finde det - han skriver i hvert fald ikke om det.

I stedet bliver man affodret med den sædvanlige surdej: "Hun drømmer om at gøre sig fri og flyve ud i livet, men det gør man ikke i konseilspræsident Estrups højresnoede minimalstat..."