Læsetid: 7 min.

Velkommen til den digitale fiktion

Nye former. Findes Pippis Villa Villakulla på Google Maps? Og har Linda fra 'Kongemordet' en blog, hvor hun forklarer, hvorfor hun bliver så længe hos sin lede mand? Eller er der en genvejstast, der gør det nemmere at komme igennem Peter Høegs 'Den stille pige'? Det skal nok komme! Her er et bud på fremtidens digitale fortællinger
Nye former. Findes Pippis Villa Villakulla på Google Maps? Og har Linda fra 'Kongemordet' en blog, hvor hun forklarer, hvorfor hun bliver så længe hos sin lede mand? Eller er der en genvejstast, der gør det nemmere at komme igennem Peter Høegs 'Den stille pige'? Det skal nok komme! Her er et bud på fremtidens digitale fortællinger
15. maj 2008

En 100 år gammel spøgelseshistorie er vækket til live igen. Ved sin død i 1936 efterlod den britiske forfatter M. R. James victoriansk gys og gru nedfældet på papir, og en af historierne er i dag blevet forvandlet til digital fiktion.

The Haunted dolls' house der oprindeligt handler om en lille hjemsøgt kystby i England, handler i den nye udgave om den unge pige Slice, der flytter ind i et mystisk hus med sine forældre. Historien om et mystisk dukkehus og en død piges dagbog udfolder sig over fire dage, live på internettet. Og virkemidlerne er mange: Slice har en Myspace-profil og sin egen blog, hvor hun fortæller, hvad hun oplever, hendes forældre har en blog, hvor de fortæller historien fra en anden vinkel, og hvor de viser billeder af det mystiske hus. Billederne er uploadet på Flickr, et internetsite skabt til at dele billeder.

Historien er en ud af seks digitale historier, som forlaget Penguin har lanceret i sidste måned. De bygger alle på gamle klasssikere og er genfortolket af nye forfattere. I de andre fem eksperimenterer man også med formen, og lader for eksempel en fortælling udfolde sig på et Google Map, helt præcist på et satellitbillede af London. En arbejdsløs fyr slentrer rundt i byen, da han møder en fremmed mand med skudsår i maven og smurt ind i blod. Den døende giver ham en memory-stick, og på den ligger historiens første clue: "Nationalgalleriet rum 66 - kom ikke for sent." Og sådan starter en lang og risikofyldt rejse.

Forkert format

Jeremy Ettinghausen er digital forlægger på Penguin. han forklarer det nye koncept på følgende måde:

"Vi ville gerne prøve at skabe en unik form for historiefortælling, der udfordrede vores forfattere, der pludselig skulle arbejde sammen med spil-designere, og fortælle en historie på en helt anden måde, end de er vant til," siger han.

Penguin har især oplevet, at folk, som er interesseret i computerspil, har vist interesse for projektet, der giver plads til interaktion. Erik Barfoed, forlagsdirektør for Lindhardt og Ringhof, synes projektet er interessant, men ser også nogle problemer.

"Historierne er meget sjove, men man har stadig ikke fundet det format, der gør, at det rigtig fungerer," siger Erik Barfoed. der selv har læst en af historierne; en fortolkning af et eventyr fra 1001 nats eventyr, hvor man selv kan bestemme, hvilken vej man vil gå i historien ved at klikke på nogle pile. Der er jo altid to måder at fortælle en historie.

"Konsekvenserne af ens valg stikker ikke særligt dybt, og derfor når den hurtigt sin begrænsning. Andre medier - heriblandt computerspil - er kommet meget længere med at fortælle nye historier, end Penguin gør det her," siger han og fortæller, at han hellere ville spille computerspillet World of Warcraft, hvor verdenen er langt mere kompleks.

Det er spillenes verden, der har inspireret Penguin til den nye form for historiefortælling. Og for dem, der vil gå på eventyr i internettets univers, ligger der en syvende historie gemt. En mystisk fortælling om en pige, der har det med at fare vild. Opmærksomme læsere vil opdage små ledetråde både på nettet og i den virkelige verden, der kan hjælpe pigen på rette spor, skriver forlaget på deres hjemmeside.

Claus Clausen er forlagsdirektør på forlaget Tiderne Skifter. Han har sympati for projektet, men ser det først og fremmest bare som en lidt anden måde at gribe en historie an.

"De fortolker tekster i internettets åbne univers, men det er jo ikke sikkert, at historien bliver bedre af det," siger han.

Jeremy Ettinghausen fra Penguin er da heller ikke sikker på at historierne tilføjer noget til de klassiske fortællinger.

"De er helt anderledes oplevelser. Men her er der rum for deltagelse, og det kan betyde, at brugerne bliver mere involveret i historierne, end de ellers ville blive. Det kan også være en måde at få folk til at blive interesserede i de klassiske tekster," siger han.

Og bliver de det, så er der på Pengions hjemmeside en knap, der fører brugeren direkte ind til forlagets internetshop. Claus Clausen tror, at denne form for fortællinger kan bevidstgøre læserne om, at forfatterne har haft en hensigt med den måde han eller hun skriver.

"I historien, hvor man selv kan vælge, hvilken vej man vil gå, kan læseren se, at forfattere hele tiden må træffe den slags valg. På den måde er det meget bevidstgørende for, hvordan litteratur bliver til," siger han.

Penguin er først lige begyndt, når det gælder digital fiktion, og de vil fortsætte i den retning, fortæller den digitale forlægger Ettinghausen. Også Lindhardt og Ringhof eksperimenterer med den digitale form, men kun på forsøgsplanet når det gælder fiktion, siger Erik Barfoed. Og mere vil han ikke afsløre.

"Når det rette format pludselig kommer, vil det gå enormt hurtigt. Og det bliver sjovt," siger han. Forlagsdirektøren mener ikke, at man kan presse koncepter sammen, sådan som Penguin gør det. At følge en persons rute på et GoogleMap forløser ikke rigtig noget:

"Det er sjovt, men det er ikke det. Jeg tror, at publikum selv vil finde en måde at fortælle hinanden historier på. Det er lidt ligesom at prøve at forklare Facebook til nogen, der ikke har prøvet det. Det giver ingen mening for mennesker, der ikke er fra den generation," siger han og påpeger, at nye generationer opfinder deres egne måder at kommunikere på, og det samme tror han vil ske inden for kunst og underholdning.

"Vi går alle sammen og venter på, hvornår der kommer et format, som egner sig til seriøs kunst eller til masseunderholdning på nettet," siger han.

Tiderne Skifter har ingen planer om at kaste sig hovedkulds ind i det digitale univers.

"Jeg kunne godt tænke mig, at nogen gjorde det, og alt interaktivt er jo meget moderne. Der foregår i øjeblikket en stor narcisitisk udbredelse af jeg'et, så der må være et behov for at udtrykke sig, og for at høre hvordan andre har det. Det er en udvidelse af samfundets rum - men om det kan blive til litteratur, der er værd at læse på længere sigt, det ved jeg ikke," siger Claus Clausen.

Heller ikke Lindhardt og Ringhof vil tage tråden op.

"Projektet er interessant, men vi vil ikke som forlag gå ind i lige det. Vi er selvfølgelig meget opmærksomme på det, og vi arbejder også med vores forfattere om at udvikle nye ideer. Der er ingen, der ved, hvad det næste bliver - i Japan distribuerer man jo for eksempel historier via mobiltelefoner," siger han.

Digt-remix

Digital fiktion er kommet for at blive. Det mener Lisbeth Klastrup forsker ved IT-Universitetet.

"Pengions koncept spiller godt ind i web 2.0 tidsånden, fordi de arbejder med værker under opløsning, ligesom meget andet i denne her remix og mash-up kultur. Web 2.0 handler jo om, at man deler indhold, eller laver noget nyt på baggrund af noget, der allerede eksisterer," siger hun.

Jeremy Ettinghausen selv betegner konceptet som én mulig fremtid ud af flere.

"Jeg tror ikke, at traditionelle bøger vil forsvinde forløbig, men i takt med at folk går online for at finde både information og underholdning, vil vi sikre os, at vi følger med tiden og at vores forfattere bliver en del af den underholdning som folk efterlyser," siger han.

Lisbeth Klastrup mener ikke at den digitale fiktion bliver det dominerende på markedet, men nærmere en form for sub-genre. Faktisk findes der allerede noget, der ligner lidt i Danmark.

"Der findes steder på nettet, hvor man deler historier, tegninger og remixer digte. De er måske bare ikke så synlige for almindelige mennesker. Det er en subkultur," siger hun.

Men de etablerede forlag kan stadig sagtens spille en rolle, også inden for den genre, mener hun.

"En del af kulturen handler også om, at det der bliver uploaded, gerne må se upoleret ud. Forlagene har jo traditionelt haft en rolle, hvor de har stået som garant for, at noget var kvalitet. Derfor kunne det være interessant, hvis vi ser flere forlag publicere indhold på deres hjemmeside, som Penguin har gjort det. Der er jo rigtig meget dårligt indhold på nettet, og folk vil altid efterspørge kvalitet. Det kunne forlagene sørge for," siger hun.

På den anden side har mange web-brugere en tro på, at den kollektive intelligens nok selv skal vælge, hvad den gider beskæftige sig med. Hvis en video bliver populær på Youtube, er det fordi, der er nok, der gider at se den. Så det handler, ifølge Lisbeth Klastrup, også om, hvorvidt man hælder til den mere traditionelle ekspertrolle, eller om man er tilhænger af, at flertallet skal bestemme.

Og den føromtalte hovedperson i Penguins fortælling, der foregår på et GoogleMap, ja, han var bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og det er jo så op til læserne, om de synes, at det er så spændende, at de vil vide mere.

www.wetellstories.co.uk og www.digte.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu